Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Kapitel 2   Anmeldelsespligt og VVM-tilladelse

Kapitel 3   VVM-pligt

Kapitel 4   Redegørelsen

Kapitel 5   Offentliggørelse af beslutninger om vedtagelse af kommuneplanretningslinjer og om tilladelse til anlægget

Kapitel 6   Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 7   Behandling af klager ved Natur- og Miljøklagenævnet

Kapitel 8   Straf

Kapitel 9   Ikrafttrædelse

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning1)

I medfør af § 11 g, stk. 4, § 11 h, § 11 i, § 52, stk. 3 og 4, § 58 og § 64, stk. 2, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som ændret ved lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 35, stk. 1, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 og § 67, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsens regler om anlæg omfatter gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.

Stk. 2. Bekendtgørelsens regler om bygherre omfatter den person eller selskab (juridisk person), der ansøger om godkendelse eller tilladelse til et privat anlæg, samt den offentlige myndighed, som tager initiativ til et anlæg.

Kapitel 2

Anmeldelsespligt og VVM-tilladelse

§ 2. Før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg opført på bilag 1 og 2 skal bygherren indgive skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Hvis anmeldelsen er omfattet af §§ 10 eller 11, stk. 2 – 5, videresender kommunalbestyrelsen umiddelbart anmeldelsen til Naturstyrelsen

Stk. 3. Hvis anmeldelsen er omfattet af § 11, stk. 1. videresender kommunalbestyrelsen umiddelbart anmeldelsen til Miljøstyrelsen.

Stk. 4. Et anmeldt anlæg må ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen eller Naturstyrelsen henholdsvis Miljøstyrelsen skriftligt

1) har meddelt bygherren, at anlægget ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt – dvs. ikke er VVM-pligtigt jf. § 5, stk. 2, eller

2) har meddelt tilladelse (VVM-tilladelse) til at påbegynde anlægget efter en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-procedure) i henhold til bestemmelserne i § 9, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 eller 2.

Kapitel 3

VVM-pligt

§ 3. Ved nyanlæg og væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, som er opført på bilag 1, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget (VVM-pligt).

Stk. 2. Ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg, som er opført på bilag 2, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-pligt). Kommunalbestyrelsen skal ved vurdering af, hvorvidt der er VVM-pligt, tage hensyn til kriterierne i bilag 3.

Stk. 3. Forslaget til kommuneplanretningslinjer, jf. stk. 1 og 2, skal ledsages af en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, jf. § 7.

Stk. 4. Anlæg, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke skal anvendes mere end 2 år, er kun omfattet af reglerne i stk. 1, hvis anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunalbestyrelsen skal ved vurdering af, hvorvidt der er VVM-pligt, tage hensyn til kriterierne i bilag 3.

§ 4. Undtaget fra bestemmelserne i §§ 2 og 3 er anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov samt anlæg, der tager sigte på det nationale forsvar, hvis Forsvarsministeriet skønner, at anvendelsen af §§ 2 og 3 i relation til det konkrete anlæg vil kunne skade nationens sikkerhed.

§ 5. Afgørelser om,

1) at et anlæg, der er opført på bilag 2, ikke er VVM-pligtigt, idet anlægget må antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, eller

2) at et anlæg er VVM-pligtigt og dermed omfattet af bestemmelserne i § 3, stk. 1, eller § 3, stk. 2, om vurdering af anlæggets virkning på miljøet, skal offentligt bekendtgøres.

Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, nævnte afgørelse skal offentligt bekendtgøres umiddelbart efter, at afgørelsen meddeles bygherren.

Stk. 3. I tilfælde, hvor anlægget efter anden lovgivning ikke må påbegyndes uden tilladelse, som skal offentligt bekendtgøres, kan bekendtgørelsen af den i stk. 1, nr. 1, nævnte afgørelse dog finde sted senest samtidig med bekendtgørelsen af denne tilladelse.

§ 6. Den offentlige bekendtgørelse efter § 5, stk. 1, skal indeholde information om, hvor og hvordan offentligheden kan få adgang til relevante oplysninger. Følgende oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden, så snart disse med rimelighed kan gives:

1) Anmeldelsen, jf. § 2.

2) Afgørelsen om hvorvidt projektet er VVM-pligtigt, jf. § 5, stk. 1.

3) Angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.

Stk. 2. Hvis den offentlige bekendtgørelse efter § 5, stk. 1, omfatter afgørelser, der går ud på, at et anlæg er VVM-pligtigt, jf. § 3, stk. 1, eller § 3, stk. 2, skal den offentlige bekendtgørelse tillige indeholde følgende oplysninger eller oplysning om, hvornår disse oplysninger med offentligt bekendtgøres:

1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.

2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.

3) Hvorvidt de oplysninger, der er indhentet til brug for miljøvurderingen, er til rådighed.

4) Hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed.

5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i VVM-proceduren.

Kapitel 4

Redegørelsen

§ 7. Den i § 3, stk. 1 og 2, nævnte VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

1) Mennesker, fauna og flora,

2) jordbund, vand, luft, klima og landskab,

3) materielle goder og kulturarv, og

4) samspillet mellem disse faktorer.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 4.

Stk. 3. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden.

Kapitel 5

Offentliggørelse af beslutninger om vedtagelse af kommuneplanretningslinjer og om tilladelse til anlægget

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal offentligt bekendtgøre sin beslutning om at vedtage kommuneplanretningslinjer for et VVM-pligtigt anlæg, jf. § 3, stk. 1, eller § 3, stk. 2. Bekendtgørelsen skal indeholde:

1) Oplysning om indholdet af beslutningen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til den,

2) oplysning om de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen, samt

3) en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal offentligt bekendtgøre sin beslutning om ikke at vedtage kommuneplanretningslinjer for et VVM-pligtigt anlæg, jf. § 3, stk. 1, eller § 3, stk. 2, samt begrundelsen herfor.

§ 9. Kommunalbestyrelsen må ikke meddele VVM-tilladelse, jf. § 2, stk. 4, nr. 2, til atpåbegynde et VVM-pligtigt anlæg jf. § 3, stk. 1 eller § 3, stk. 2, før kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget. VVM-tilladelsen skal offentligt bekendtgøres umiddelbart efter at tilladelsen meddeles bygherren.

Stk. 2. En tilladelse efter § 7 i lov om råstoffer erstatter VVM-tilladelsen, jf. § 2, stk. 4, nr. 2. Tilladelsen for et VVM-pligtigt anlæg, jf. § 3, stk. 1 eller 2, må dog tidligst meddeles, når der på grundlag af en gennemført VVM-procedure foreligger endeligt vedtagne kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg.

Stk. 3. En VVM-tilladelse, jf. § 2, stk. 4, nr. 2, for et VVM-pligtigt anlæg erstattes af en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse eller af en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 eller af en tilladelse efter vandforsyningslovens § 18 for så vidt angår de forhold som disse godkendelser eller tilladelser regulerer. Disse godkendelser eller tilladelser må dog tidligst gives, når der på grundlag af en afsluttet VVM-procedure foreligger endeligt vedtagne kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg.

Stk. 4. En godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse erstatter i fuldt omfang VVM-tilladelsen, jf. § 2, stk. 4, nr. 2. for et VVM-pligtigt anlæg, hvis anlægget kan etableres indenfor rammerne af den før vedtagelsen af kommuneplanretningslinjerne for det VVM-pligtige anlæg gældende lokalplan. Godkendelsen må dog tidligst gives, når der på grundlag af en afsluttet VVM-procedure foreligger endeligt vedtagne kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg.

Kapitel 6

Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens opgaver og beføjelser

§ 10. Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, der vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat eller hvor en anden stat har anmodet om oplysninger om anlægget – jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af § 11, stk. 1.

§ 11. Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, hvor godkendelseskompetencen efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøstyrelsen, hvis det anmeldte anlæg på anmeldelsestidspunktet kan etableres inden for rammerne af den gældende lokalplan.

Stk. 2. Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, hvor godkendelseskompetencen efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøstyrelsen, hvis det anmeldte anlæg kan etableres inden for rammerne af den før udstedelsen af kommuneplanretningslinjerne for det VVM-pligtige anlæg gældende lokalplan.

Stk. 3. Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, hvor godkendelseskompetencen efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøstyrelsen, hvis det anmeldte anlægs etablering forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan eller kan etableres uden lokalplan.

Stk. 4. Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, hvor godkendelseskompetencen i henhold til § 20, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse er henlagt til miljøministeren.

Stk. 5. Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for følgende anlæg omfattet af denne bekendtgørelse:

1) Anlæg, hvor staten eller Energinet.dk er bygherre, hvis anlægget ikke er omfattet af stk. 1.

2) Infrastrukturanlæg, der forudsætter tilvejebringelse af kommuneplantillæg i mere end to kommuner, hvis anlægget ikke omfattet af stk. 1.

3) Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, hvis det samlede anlæg geografisk strækker sig over mere end to kommuner.

4) Vindmøller på 150 m totalhøjde eller derover.

Stk. 6. Naturstyrelsen henholdsvis Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for hele anlægget, uanset om styrelsen i henhold til anden lovgivning kun skal varetage opgaverne og beføjelserne for dele af anlægget.

§ 12. Inden Naturstyrelsen henholdsvis Miljøstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil udstede kommuneplanretningslinjer for et anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 3, skal styrelsen sende kopi af de i forbindelse med den offentlige høring indkomne forslag, indsigelser og bemærkninger samt en sammenfattende redegørelse til den eller de berørte kommunalbestyrelser og give kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne lejlighed til at afgive en udtalelse inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 2. Den i stk. 1 omtalte sammenfattende redegørelse skal omfatte:

1) Indholdet af den forventede afgørelse og de vilkår, der eventuelt er knyttet til den,

2) de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede afgørelse, herunder hvordan miljøhensynet er integreret i afgørelsen, og hvordan miljøvurderingen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning

3) om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger, samt

4) oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkningerne på miljøet som følge af anlæggets etablering og tilstedeværelse forventes overvåget.

Kapitel 7

Behandling af klager ved Natur- og Miljøklagenævnet

§ 13. Klager over afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse behandles af Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf. lovens § 58. Dog behandles klage over afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse af Natur- og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, hvis det anmeldte anlæg skal godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse og kan etableres indenfor rammerne af den på anmeldelsestidspunktet gældende lokalplan eller anlægget kan opnå tilladelse i henhold til § 9, stk. 4

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, kan formanden for nævnet eller en stedfortræder for denne beslutte, at en sag skal behandles af nævnet i en anden sammensætning, eller af formanden eller en stedfortræder for denne, jf. §§ 6, 7 og 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Kapitel 8

Straf

§ 14. Med bøde straffes den, der

1) undlader at indgive skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen efter § 2, stk.1,

2) i strid med § 2, stk. 4, påbegynder et anmeldt anlæg før kommunalbestyrelsen eller Naturstyrelsen, henholdsvis Miljøstyrelsen har truffet afgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning ophæves.

§ 16. Klager over afgørelser, der før 1. januar 2011 er indbragt for Naturklagenævnet og endnu ikke er færdigbehandlet og klager over afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2011, men som efter den 1. januar 2011 og inden klagefristens udløb indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles af Natur- og Miljøklagenævnet efter den i § 15, stk. 2. nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvis Natur- og Miljøklagenævnet ved behandling af en klage beslutter, at sagen skal hjemvises til kommunalbestyrelsen eller Naturstyrelsen henholdsvis Miljøstyrelsen til fornyet behandling, skal kommunalbestyrelsen eller Naturstyrelsen henholdsvis Milljøstyrelsen behandle sagen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Miljøministeriet, den 15. december 2010

Karen Ellemann

/ Helle Pilsgaard


Bilag 1

Anlæg omfattet af § 3, stk. 1

1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.

2.

a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 120 MW samt

b) Kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse).

3.

a) Anlæg til oparbejdning af nukleart brændsel.

b) Anlæg, der er bestemt:

til fremstilling eller berigelse af nukleart brændsel

til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald.

til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel.

udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald.

udelukkende til deponering (planlagt til at vare mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted end produktionsstedet.

4.

Jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.

Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.

5.

Anlæg til udvinding af asbest såvel som til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produktion på over 20.000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter, samt for så vidt angår forbrug heraf på over 200 tons.

6.

Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er

a) til fremstilling af organiske grundkemikalier

b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier

c) til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)

d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces

f) til fremstilling af sprængstoffer.

7.

a) Nyanlæg af jernbaner til fjerntrafik samt lufthavne2) med start- og landingsbane på mindst 2.100m.

b) Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse.

c) Anlæg af motorveje og motortrafikveje.3)

d) Anlæg af nye veje med mindst fire kørespor eller udretning og/eller udvidelse af eksisterende vej med højst to kørespor med henblik på anlæg af mindst fire kørespor, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en længde på mindst 2 km.

e) Overordnede veje med en påtænkt linieføring gennem naturområder.4)

8.

a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, der ikke udgør en del af søterritoriet, og som kan anløbes af fartøjer over 1350 tons.

b) Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons.

9.

Anlæg til bortskaffelse af farligt affald (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF5) ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF,6) afsnit D9) eller deponering.

10.

Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF,6) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.

11.

Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.

12.

a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100mio. m3/år.

b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2000 mio. m³/år, og den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde.

Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet.

13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150.000 personækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF,7) artikel 2, nr. 6).

14. Kommerciel udvinding af råolie eller naturgas.

15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m3, eller hvor vandarealet øges med 300ha eller mere.

16.

a) Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km med eventuelle tilknyttede pumpestationer

til transport af gas, olie eller kemikalier og

til transport af kuldioxidstrømme (CO2) med henblik på geologisk lagring,

b) Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område.

c) Transmissionsledninger længere end 2 km længde for naturgas og linjestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget ledninger med en diameter op til 12" med tryk på 25 bar og derunder.

17. Industrianlæg til

a) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) fremstilling af papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons/dag.

18. Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.

19. Råstofindvinding fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på mere end 10 år med undtagelse af indvinding indenfor de i en endeligt vedtaget kommuneplan eller råstofplan8) udpegede graveområder.

20. Stærkstrømsluftledninger på mindst 2 km bygget til spændinger over 100 kV.

21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200.000 tons eller derover.

22. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid.9)

23. Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO2 årligt ligger på 1,5 megatons eller derover.

24. Sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

25. Anlæg af synlige rørledninger med en ydre diameter på mere end 100 cm over større afstande end 500 m.

26. Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.10)

27. Sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75 ejendomme, og som indebærer væsentlige ændringer i det fysiske miljø.

28. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsdrift på mere end 300ha.

29. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha.

30. Nyplantning af skov på mere end 30 ha. i områder, hvor skovrejsning i henhold til den gældende kommuneplan er uønsket.

31. Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og større end 30 ha i de i kommuneplanen planlagte skovrejsningsområder, og hvor der ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende areal, medmindre den ryddede skov af den statslige skovmyndighed er erklæret for værende uden væsentlig skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.

32. Saltvandsbaseret fiskeopdræt, hvor det samlede anlægsprojekt er placeret indenfor en afstand af 1 sømil fra kysten - dog undtagen opdræt indenfor de i en endeligt vedtaget kommuneplan eller vandplan11) udlagte områder til fiskeopdræt.

33. Vandforsyningsboringer med en årsproduktion på 10 mio. m3 eller mere.

34.

a) Cementfabrikker med en produktionskapacitet på mere end 500 ton/dag.

b) Molerværker med en produktionskapacitet på mere end 4 m3/dag.

35. Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m3.

36. Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning.

37. Feriebyer og hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000m2.

38. Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller.

39. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.


Bilag 2

Anlæg omfattet af § 3, stk. 2.

Anlæg, der samtidig er omfattet af bilag 1 behandles efter § 3, stk. 1

1. Landbrug, skovbrug og akvakultur.

a) Projekter vedrørende sammenlægninger.

b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed.

c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.

d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.

e) Intensivt fiskeopdræt, herunder tillige anlæg på søterritoriet bortset fra anlæg placeret helt eller delvis i en større afstand fra kysten end 1 sømil.

2. Udvindingsindustrien.

a) Råstofindvinding fra åbne brud samt tørvegravning

b) Minedrift i underjordiske brud

c) Dybdeboringer, navnlig:

geotermiske boringer

boringer til deponering af nukleart affald

vandforsyningsboringer

boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed er ikke omfattet.

d) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.

3. Energiindustrien.

a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand.

b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand;

c) transport af elektricitet gennem luftledninger, jordkabler dimensioneret til spændinger over 100 kV, samt tilhørende stationsanlæg dog undtaget elkabler på søterritoriet.

d) Oplagring af naturgas over jorden,.

e) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.

f) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.

g) Industriel brikettering af sten- og brunkul.

h) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald.

i) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.

j) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller).

k) Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF

4. Produktion og forarbejdning af metaller.

a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning.

b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af

varmvalsning

smedning med hamre

anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal.

c) Smelteanlæg for jernmetaller.

d) Anlæg til smeltning, inkl. legering af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f. eks. forædling, støbning).

e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved elektrolytisk eller kemisk proces.

f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.

g) Skibsværfter.

h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.

i) Fremstilling af jernbanemateriel.

j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).

k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.

5. Mineralindustrien.

a) Koksværker (tørdestillation af kul).

b) Anlæg til cementfremstilling.

c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest.

d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.

e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.

f) Asfaltværker

g) Molerværker

h) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.

6. Kemisk industri.

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, maling og lak samt elastomerer og peroxider.

c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

7. Levnedsmiddelindustrien.

a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.

b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.

c) Fremstilling af mejeriprodukter.

d) Brygning og maltning.

e) Sukkervareindustrier.

f) Slagterier.

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.

i) Sukkerfabrikker.

8. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustri.

a) Industrianlæg til produktion af papir og pap.

b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.

c) Anlæg til garvning af huder og skind.

d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.

9. Gummiindustri.

Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.

10. Risikoanlæg

Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 4 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.12)

11. Infrastrukturanlæg.

a) Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser.

b) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler.

c) Anlæg af flyvepladser.

d) Anlæg af veje.

e) Landanlæg i forbindelse med havne, herunder fiskerihavne.

f) Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb.

g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand.

h) Svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

i) Anlæg af olie- og gasledninger samt rørledninger til transport af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring.

j) Anlæg af vandledninger over større afstande.

k) Kystanlæg anlagt inden for dagligvandlinien til modvirkning af erosion, og som kan ændre kystlinien, f. eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.

l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand.

m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener.

12. Andre anlæg.

a) Permanente væddeløbs- samt prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.

b) Anlæg til bortskaffelse af affald.

c) Rensningsanlæg.

d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.

e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.

f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.

g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.

h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.

i) Destruktionsanstalter.

13. Turisme og fritid.

a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.

b) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.

c) Permanente campingpladser.

d) Forlystelsesparker, o.l.

14. Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1).


Bilag 3

Kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 2 og 3

1. Anlæggets karakteristika

Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til:

anlæggets dimensioner

kumulation med andre projekter

anvendelsen af naturressourcer

affaldsproduktion

forurening og gener

risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier.

2. Anlæggets placering

Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af anlægget, skal tages i betragtning, navnlig:

nuværende arealanvendelse

naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området

det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

a) vådområder

b) kystområder

c) bjerg- og skovområder

d) reservater og naturparker

e) Vadehavsområdet

f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder.

g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet

h) tætbefolkede områder

i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt.

3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning

De potentielle væsentlige virkninger af anlægget skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til:

påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres)

påvirkningens grænseoverskridende karakter

påvirkningsgrad og -kompleksitet

påvirkningens sandsynlighed

påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.


Bilag 4

Oplysninger der skal gives i henhold til § 7

1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig:

1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold.

1.2. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold.

1.3. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt.

2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.

3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora13), jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer14) samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold.

4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af:

4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.

4.2. Luftforurening.

4.3. Støjbelastning.

4.4. Anvendelsen af naturlige råstoffer.

4.5. Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald.

4.6. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet.

5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.

6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger.

7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet – VVM-direktivet – og direktiv 95/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af nævnte direktiv, samt dele af direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse og direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006

2) Jf.definitionen for lufthavne i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for international civil Luftfart (bilag 14).

3) Ved motortrafikveje forstås veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.

4) Ved naturområder forstås områder, der er udlagt med henblik på at opnå en væsentlig beskyttelse af skove, flora og fauna, landskaber, kulturværdier samt de økologiske forbindelser og områder af særlig friluftsmæssig interesse.

5) Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/31/EF af 27. juni 1994.

6) Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991.

7) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/15/EF.

8) Regionplanens udpegning af graveområder gælder indtil vedtagelsen af råstofplaner i henhold til lov om råstoffer § 5a, stk. 2.

9) Direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006

10) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

11) Regionplanens udlæggelse af områder til fiskeopdræt gælder indtil vedtagelsen af en vandplan i henhold til Lov nr. 1150 af 17/12/2003 (Miljømålsloven).

12) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

13) Beskrivelsen skal omfatte virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne eller fredede plante- og dyrearter eller arter som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for.

14) Beskrivelsen skal anføre anlæggets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, og kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.