Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32002L0083
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed1)

I medfør af § 1, stk. 3, § 21, stk. 6, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september 2010, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på livsforsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ved forsikringsselskaber forstås i denne bekendtgørelse livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser samt filialer her i landet af virksomheder, der er meddelt tilladelse til livsforsikringsvirksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt filialen har fået tilladelse af Finanstilsynet.

Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på forsikringsaftaler, hvor grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en garanteret pension og en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, og hvor grundlaget som helhed er baseret på betryggende forudsætninger.

Grundlagsrente

§ 2. Ved indgåelse af en forsikringsaftale eller ændring heraf, herunder forhøjelse af præmier m.v., skal den eller de rentesatser (grundlagsrente), der lægges til grund ved beregningen af præmierne, vælges med forsigtighed.

Stk. 2. Grundlagsrenten må ikke overstige den maksimale rentesats, der er fastsat efter stk. 3 eller 4.

Stk. 3. Den maksimale rentesats for forsikringsaftaler, der indgås i danske kroner eller i anden valuta, fastsættes til 1 pct. p.a. inklusive et garanteret omkostnings- og sikkerhedstillæg, som måtte være indeholdt i grundlagsrenten, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Finanstilsynet kan for forsikringsaftaler, der indgås i anden valuta end danske kroner, fastsætte en anden maksimal grundlagsrente i overensstemmelse med artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF om livsforsikring.

§ 3. Et forsikringsselskab må ikke indgå en forsikringsaftale, hvori selskabet for en periode, der er længere end 1 år, afskærer sig fra at ændre grundlagsrenten for fremtidige præmieforhøjelser, bonustilskrivninger m.v.

Undtagelser og dispensationsmuligheder

§ 4. Reglerne i § 2, stk. 2-4, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

1) Ved ændring af en forsikringsaftale, hvor værdien af de fremtidige præmier efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke forhøjes.

2) Ved præmieforhøjelse for en forsikringsaftale, der er indgået i et ansættelsesforhold, i det omfang forhøjelsen modsvarer en tidligere præmienedsættelse og er forårsaget af, at forsikringstageren efter at have været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse får øget beskæftigelse eller på ny får beskæftigelse.

3) Ved genoptagelse af præmiebetalingen i en forsikringsaftale efter, at den har været afbrudt i ikke over 1 år.

4) Ved en forsikringsaftale for hvilken forsikringsselskabet ikke har påtaget sig en investeringsrisiko.

5) Ved en indskudsbetalt forsikringsaftale med en løbetid på indtil 8 år.

6) Ved en forsikringsaftale uden ret til bonus.

7) Ved en livrente uden tilbagekøbsværdi, der er opsat i højst 3 år.

Stk. 2. I tilfældene nævnt i stk. 1, nr. 1-3, må grundlagsrenten ikke overstige den hidtil anvendte grundlagsrente for aftalen.

§ 5. Finanstilsynet kan dispensere fra § 2, stk. 2-4, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Ved overdragelse af en livsforsikringsbestand fra en dansk eller grønlandsk virksomhed, fusioner eller lignende, jf. §§ 204 og 252 i lov om finansiel virksomhed og kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

2) Ved overdragelse af en livsforsikringsbestand fra en udenlandsk eller færøsk virksomhed til et forsikringsselskab omfattet af § 1, stk. 2, såfremt overdragelsen er godkendt af en tilsynsmyndighed i den overdragende virksomheds hjemland.

3) Ved fortsættelse, forandring, regulering og lignende af et bestående forsikringsforhold, hvor anvendelsen af en højere grundlagsrente har en bagatelagtig økonomisk betydning for forsikringsselskabet og er rimelig og betryggende over for hver enkelt forsikringstager i selskabet.

4) I tilfælde, hvor forsikringsselskabet af tekniske årsager midlertidigt ikke er i stand til at overholde § 2, stk. 2-4.

Stk. 2. Der kan i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, ikke gives dispensation til, at grundlagsrenten overstiger den grundlagsrente, der hidtil er anvendt i forsikringsaftalen.

Stk. 3. Dispensation efter stk. 1, nr. 3, til anvendelse af en grundlagsrente på 3 pct. p.a. forudsætter, at de samlede indbetalinger og bonustilskrivninger inden for et regnskabsår til forsikringer, der er oprettet i medfør af denne bestemmelse, ikke overstiger 2 promille af forsikringsselskabets samlede livsforsikringshensættelser. For højere eller lavere grundlagsrenter gælder en tilsvarende lavere eller højere grænse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra § 3 for forsikringsaftaler, hvor tilsagn om forsikringsydelser afgives på baggrund af fremtidige præmieforhøjelser. Dette forudsætter, at forhøjelserne ved forsikringsaftalens indgåelse er præciseret med hensyn til såvel tidspunkt som størrelse, således at tilsagnet om forsikringsydelser får et reelt indhold straks ved aftalens indgåelse.

Straf

§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 2, § 3 og § 4, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 574 af 19. juni 2008 om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed ophæves.

Stk. 3. Forsikringsselskabet skal senest den 1. april 2011 anvende rentesatsen i § 2, stk. 3.

Finanstilsynet, den 8. december 2010

Ulrik Nødgaard

/ Per Plougmand Bærtelsen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, (EF-Tidende 2002 L 345, s. 1).