Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 9. december 2010

Betænkning

over

Forslag til lov om private fællesveje

[af transportministeren (Hans Christian Schmidt)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget. Transportministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-18 og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 19.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2010 og var til 1. behandling den 25. november 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Den 19. november 2010 sendte transportministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokatrådet,

Ballerup Kommune,

KL og

Koordinationsudvalget for Sommerhusejere i Odsherred Kommune (KSO).

Transportministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 7. december 2010 afholdt transportministeren en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 24 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse som ministeren har besvaret med undtagelse af spørgsmål 20-24, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

V, DF og KF bemærker, at grundejerne efter det fremsatte lovforslag er forpligtet til at holde de private fællesveje i god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel, der er på vejen, jf. lovforslagets § 13 og § 44. Hvis de pågældende grundejere ikke af egen drift opfylder forpligtelsen til at holde de private fællesveje i god og forsvarlig stand, kan kommunen beslutte, at vejen skal istandsættes, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, og § 45, stk. 2. I områder omfattet af byreglerne kan kommunen også bestemme, at ejere af visse private veje, der indgår i det almindelige vejnet, skal istandsætte disse, jf. lovforslagets § 6. Disse regler fremhæves, da de kan komme i benyttelse, hvis flere grundejere modsætter sig at bidrage kollektivt til den fælles forpligtelse, det er at vedligeholde en privat fællesvej. Kommunen kan efter istandsættelse derefter fordele udgifterne mellem grundejerne.

Flertallet bemærker endvidere, at med dette lovforslag kan kommunen efter forhandling med politiet bestemme, at de vedligeholdelsespligtige grundejere skal vintervedligeholde private fællesveje, jf. lovforslagets § 23 og § 79. I områder omfattet af byreglerne kan kommunen efter forhandling med politiet også bestemme, at visse private veje, der indgår i det almindelige vejnet, skal vintervedligeholdes af ejerene, jf. lovforslagets § 8.

Det forudsættes, at kommunen, ved udøvelsen af sit skøn over, om og i hvilket omfang en privat fællesvej eller privat vej skal istandsættes og vintervedligeholdes, anlægger samme standard som ved sit skøn over, om og i hvilket omfang kommunevejene i den pågældende kommune skal istandsættes og vintervedligeholdes.

Det forudsættes således, at en kommune ikke kræver en privat fællesvej eller privat vej sat i bedre stand end den pågældende kommunes sammenlignelige kommuneveje og ikke kræver en privat fællesvej eller privat vej bedre vintervedligeholdt end de sammenlignelige kommuneveje i den pågældende kommune.

Ved sammenlignelige veje forstås veje med trafik af tilsvarende art og størrelse.

Et mindretal i udvalget (S og SF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet stemmer for de af transportministeren under nr. 1-18 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer hverken for eller imod det af Dansk Folkeparti under nr. 19 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder mange positive elementer i dette lovforslag. Socialdemokraterne vil altid stå på borgernes side. Derfor er partiet enig i, at det er rimeligt, at der i lovgivningen stilles krav om tilstandsrapporter, høringsfrister og klagemuligheder, før en kommunal vej eller et kommunalt område overdrages til borgerne som fællesvej eller fællesområde. Socialdemokraterne vil hellere end gerne støtte dette formål.

Socialdemokratiet er overbevidst om, at langt de fleste kommunalbestyrelser er enige i, at det er rimelige krav at stille.

Socialdemokraterne anerkender, at transportministeren har lyttet til sommerhusbeboernes frygt for konsekvenserne af lovforslagets krav om, at sommerhusområder som udgangspunkt skal administreres efter byreglerne. Socialdemokraterne hilser derfor ændringsforslaget velkommen, så den nugældende ordning videreføres.

Socialdemokraterne anerkender, at en fair procedure for overdragelse af veje og områder til fællesveje eller fællesområder helt givet vil tage tid – ja muligvis endog lang tid – for at borgerne kan føle sig trygge og inddraget. Socialdemokraterne er enig i, at jo længere varsel borgerne får, jo lettere er det for dem at planlægge overtagelsen.

Årsagen til, at Socialdemokratiet agter at stemme hverken for eller imod lovforslaget, når det kommer til 3. behandling er, at vi finder det ude af proportioner at kræve beslutninger i to forskellige valgperioder for at ændre en vejs status. Det er et sådant indgreb i den kommunale selvbestemmelse, at det kun kan medføre en forventning hos borgerne om andre områder, hvor det vil være rimeligt med afgørelse i to valgperioder.

Ved at stemme hverken for eller imod får regeringen og Dansk Folkeparti deres forslag igennem, og som sagt er der gode ting for borgerne i forslaget. Forslaget vil imidlertid være et så alvorligt angreb på den kommunale selvbestemmelse, at VKO alene må tage ansvaret herfor.

SF er principielt enig i, at denne lovgivning trænger til en grundig revision. Det er et vanskeligt spændingsfelt, hvor behovet for offentlig regulering støder sammen med den private ejendomsret. SF finder det vigtigt, at det er muligt for grundejere at kunne klage over en nedklassificering af en vej samt at kunne klage over vejens vedligeholdelsesstatus. Samtidig finder SF det vigtigt, at såvel kommuner som private skal have samme forpligtelse til at levere en vej i god standard. Under udvalgsbehandlingen har det vist sig, at Transportministeriet slet ikke var færdig med at overveje dette juridisk set vanskelige område, før lovforslaget blev fremsat. Det er ikke sædvanligt, at man haster et lovforslag igennem og samtidig fremsætter ændringsforslag, der fremtræder som om, de blot kommer, fordi der ikke har været tid til at gennemarbejde hele området. Sagt på en anden måde: Dette lovforslag bærer præg af at være en hovsabeslutning – baseret på et ønske om at fremtræde handlekraftig uden at have færdiggjort arbejdet inden fremsættelsen.

En ikrafttrædelse på dagen for fremsættelsen er ekstraordinært sjælden, hvis det nogen sinde er sket i en situation, hvor formålet alene er at forhindre andre myndigheder – her kommuner – i at handle i overensstemmelse med hidtil gældende lovgivning.

Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de af transportministeren under nr. 1-18 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod det af Dansk Folkeparti under nr. 19 stillede ændringsforslag.

Radikale Venstre stemmer imod lovforslaget, da det reelt er et betydende og principielt indgreb i det kommunale selvstyre og de lokale demokratiske processer. RV er desuden af den opfattelse, at lovforslaget udelukkende er fremsat på en populistisk baggrund.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af transportministeren under nr. 1-4, 6, 8-14 og 16-18 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de af transportministeren under nr. 5, 7 og 15 og det af Dansk Folkeparti under nr. 19 stillede ændringsforslag. Såfremt det af Dansk Folkeparti under nr. 19 stillede ændringsforslag vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 1 udgår »eller sommerhusområde«.

[Ændring af lovens anvendelsesområde]

2) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at byreglerne også skal finde anvendelse i

1) sommerhusområder, jf. lov om planlægning, og

2) afgrænsede områder i landzone, jf. lov om planlægning, når disse områder har bymæssig karakter eller der i disse områder forventes en byudvikling, som gør det hensigtsmæssigt, at byreglerne finder anvendelse.«

[Ændring af lovens anvendelsesområde]

Til § 4

3) Stk. 2 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 5

4) Ordene »samt § 4, stk. 2,« udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 7

Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

5) Som stk. 4 og 5 indsættes:

»Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen kræver et privat areal, jf. stk. 1, belyst af hensyn til offentlighedens færdsel, skal kommunen dog afholde udgifterne hertil.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor.«

[Kommunernes afholdelse af udgifter til belysning af visse private arealer]

Til § 20

Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:

6) I stk. 1 ændres »94« til: »91«.

[Redaktionel ændring]

Til § 21

Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

7) Som stk. 5 indsættes:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at arbejder, som kommunen sørger for at udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. stk. 1-4, udføres billigst muligt. De vedligeholdelsesforpligtede kan forlange, at kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation herfor.«

[Krav med hensyn til arbejder, som kommunen sørger for at udføre]

Til § 35

Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:

8) Stk. 1 affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre

1) udfærdigede vejfortegnelser, jf. § 25, og

2) godkendte og foretagne vejudlæg samt tildelte vejrettigheder, jf. §§ 26, 27 og 31.«

[Redaktionel ændring]

Til § 40

9) I stk. 4 ændres »ham« til: »denne«.

[Redaktionel ændring]

Til § 45

10) Som stk. 7 indsættes:

»Stk. 7. Hvis der er tale om istandsættelse af en privat fællesvej i sommerhusområde, som andre grundejere end de vedligeholdelsesforpligtede, jf. § 44, har vejret til og nødvendigvis må benytte som adgangsvej til deres ejendomme, skal kommunalbestyrelsen bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde, jf. § 55, stk. 1.«

[Istandsættelse af visse private fællesveje i sommerhusområder]

Til § 49

11) I stk. 1 indsættes efter »§ 51«: », jf. dog stk. 2-7«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]

12) I stk. 3 indsættes efter »fordeles«: », medmindre disse grundejere inddrages i udgifterne til istandsættelsen efter stk. 7«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]

13) Som stk. 7 indsættes:

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fordeler udgifterne til et samlet arbejde på veje omfattet af § 45, stk. 7, mellem de vejberettigede grundejere i forhold til deres brug af vejen.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]

Til § 53

14) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Transportministeren fastsætter nærmere regler om fordeling af det i stk. 1 nævnte administrationstillæg, herunder om, at kommunalbestyrelsen ved fordelingen af administrationstillægget skal tage hensyn til, om og i hvilket omfang den enkelte bidragspligtige grundejer ved medlemskab af en grundejerforening eller på anden måde har medvirket til at reducere udgifterne til administration af det pågældende arbejde, således at disse grundejere kan pålægges en forholdsmæssig mindre andel.«

[Fordeling af administrationstillæg ved samlede arbejder]

Til § 55

Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

15) Som stk. 5 indsættes:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at arbejder, som kommunen sørger for at udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. stk. 1-4, udføres billigst muligt. De vedligeholdelsesforpligtede kan forlange, at kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation herfor.«

[Krav med hensyn til arbejder, som kommunen sørger for at udføre]

Til § 58

Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:

16) Stk. 2 og 3 udgår, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Hvis vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter reglerne i § 49 er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af de samlede udgifter til en privat fællesvejs istandsættelse, anmoder kommunen om det, skal kommunen gennemføre trafiktællinger til belysning af, hvor stor en del af den motorkørende færdsel på vejen, der er almen færdsel. Det gælder dog ikke, hvis der er gået mindre end 4 år, siden kommunen sidst har foretaget sådanne trafiktællinger efter anmodning fra grundejerne.

Stk. 3. Hvis trafiktællinger, jf. stk. 2, viser, at den gennemgående motorkørende færdsel på vejen udgør mere end 50 pct. af den samlede motorkørende færdsel, skal kommunalbestyrelsen optage vejen som offentlig, jf. § 23 i lov om offentlige veje, eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den gennemgående motorkørende færdsel på vejen, så den udgør mindre end 50 pct. af den samlede motorkørende færdsel.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at iværksætte trafiktællinger, jf. stk. 2, stille krav om, at ansøgerne afholder udgifterne til trafiktællingerne, hvis disse viser, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mindre end 25 pct. af den samlede motorkørende færdsel på vejen.«

[Kommunernes forpligtelse til at optage private fællesveje som offentlige]

Til § 61

17) I stk. 4 ændres »§ 53« til: »§§ 53-55«.

[Redaktionel ændring]

Til § 98

18) I stk. 1, nr. 1, udgår »§ 27, stk. 1,«.

[Fjernelse af strafhjemmel for overtrædelse af § 27, stk. 1, om godkendelse af vejudlæg]

Til § 101

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF):

19) Stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Veje, som kommuner efter § 90, stk. 1, i lov om offentlige veje i tidsrummet fra den 5. november 2010, til bestemmelserne i § 105, nr. 1 og 4, træder i kraft, har besluttet opretholdt som private fællesveje eller private veje, i forbindelse med at de nedlægges som offentlige veje, optages som kommuneveje ved de nævnte bestemmelsers ikrafttræden.«

[Præcisering af regel vedrørende veje, som optages som kommuneveje]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

I forbindelse med høringen af lovforslaget er Transportministeriet blevet opmærksom på, at den foreslåede ændring, hvorefter sommerhusområder som udgangspunkt skal administreres efter byreglerne, kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for grundejerne i sommerhusområderne. Det foreslås derfor, at den gældende ordning videreføres, således at udgangspunktet for sommerhusområder er, at de administreres efter landreglerne, men at kommunerne konkret kan beslutte, at byreglerne skal finde anvendelse.

Til nr. 5

Det fremsatte lovforslag indeholder i § 7, stk. 1-3, bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsen i byområder kan bestemme, at private arealer, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsarealer, herunder parkerings- og gårdarealer, skal holdes belyst, og kan bestemme, at kommunen sørger for belysningen på ejernes vegne og for ejernes regning.

Efter forslagets § 59, stk. 1-3, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at private fællesveje i byområder skal holdes belyst for de vejberettigede grundejeres regning. For så vidt angår private fællesveje, foreslås det fremsatte lovforslags § 59, stk. 4, ændret, således at kommunen skal afholde udgifterne, hvis den kræver en privat fællesvej belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen, og i § 59, stk. 5, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen afholder udgifterne, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor.

Det vurderes, at der, for så vidt angår private arealer, så meget desto mere bør være tale om, at kommunen skal afholde udgifterne til anlæg, forbedring og drift, hvis et privat areal kræves belyst af hensyn til offentlighedens brug af arealet til færdsel. Derfor foreslås det, at der i § 7 som et nyt stk. 4 indsættes en bestemmelse svarende til forslagets § 59, stk. 4.

Hensigten hermed er at sikre de private ejere imod at skulle afholde udgifter til belysning, som kommunen kræver af hensyn til offentlighedens brug af arealet til færdsel.

Samtidig vurderes det, at der også, for så vidt angår private arealer, bør gives hjemmel for kommunerne til i øvrigt at afholde udgifterne til belysning af disse, hvis kommunen vurderer, at almene, offentlige hensyn taler herfor. Det foreslås derfor, at der i § 7 som et nyt stk. 5 indsættes en bestemmelse svarende til forslagets § 59, stk. 5.

Til nr. 6, 8, 9 og 17

Der er tale om redaktionelle ændringsforslag.

Til nr. 7

Efter lovforslagets § 13 er de grundejere, der er forpligtet hertil i henhold til aftaler el.lign. og, hvis sådanne aftaler ikke findes, de vejberettigede grundejere i forhold til deres brug af vejen, forpligtet til at holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen.

Hvis de pågældende grundejere ikke af egen drift opfylder denne forpligtelse, kan kommunen beslutte, at vejen skal istandsættes, jf. § 15, stk. 1.

Hvis istandsættelsen har en sådan karakter eller et sådant omfang, at det ikke anses for hensigtsmæssigt at lade de vedligeholdelsesforpligtigede udføre arbejdet som enkeltstående arbejder, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde, jf. § 15, stk. 3, ligesom kommunalbestyrelsen skal bestemme, at en istandsættelse skal udføres som et samlet arbejde, hvis flere veje, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal istandsættes under ét, jf. § 15, stk. 4.

Det er kommunen, der sørger for udførelsen af et samlet arbejde for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. lovforslagets § 21, stk. 1.

Endvidere kan kommunen efter aftale med de vedligeholdelsesforpligtede grundejere eller et kvalificeret flertal af de vedligeholdelsesforpligtede grundejere påtage sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af en privat fællesvej for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. lovforslagets § 21, stk. 2. Og kommunalbestyrelsen kan, hvis en beslutning om istandsættelse efter forslagets § 20 udsættes på grund af indbringelse af spørgsmål om gyldigheden eller forståelsen af aftaler eller andre privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden for domstolene, genoptage sagen og bestemme, hvordan vejen skal istandsættes og foreløbig helt eller delvis sørge for arbejdets udførelse for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. § 21, stk. 3.

Endelig skal kommunen, hvis et efter forslagets §§ 15 eller 16 påbudt arbejde ikke udføres rettidigt eller på tilfredsstillende måde, sørge for, at det manglede arbejde udføres for de vedligeholdelsesforpligtedes regning.

I sådanne tilfælde ønskes det sikret, at kommunerne sørger for, at arbejdet udføres »billigst muligt«, og at kommunerne efter anmodning fra grundejerne kan dokumentere, at dette er tilfældet, ikke mindst hvor den pågældende kommune selv står for arbejdets udførelse. Dokumentationskravet vil kunne opfyldes ved fremlæggelse af indhentede tilbud på arbejdets udførelse fra eksterne entreprenører.

Til nr. 10-13

I forbindelsen med høringen over lovforslaget er det gjort gældende, at der specielt i sommerhusområder ofte er tale om vejsystemer, der består af én stamvej (fælles tilkørselsvej) og en række eller et net af sideveje, således at samtlige grundejere i området nødvendigvis må benytte stamvejen som adgang.

Efter lovens landregler er det dem, der er forpligtet hertil i henhold til aftale eller anden privatretlig bestemmelse, der skal vedligeholde en privat fællesvej, og hvis sådanne aftaler ikke findes, de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Og det er disse grundejere, kommunen kan pålægge at istandsætte og vedligeholde vejen. Efter byreglerne påhviler vedligeholdelsen som udgangspunkt ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen, ligesom det er disse grundejere, kommunen kan pålægge at istandsætte vejen, og i almindelighed kan pålægge udgifterne hertil. Andre grundejere, f.eks. grundejere ved sideveje, som bruger vejen, vil ikke i almindelighed kunne inddrages i istandsættelsen. På den baggrund er det fundet rimeligt at foreslå særlige regler om istandsættelse af sådanne veje indsat i lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 45 om kommunernes stillingtagen til istandsættelsesspørgsmål vedrørende private fællesveje i sommerhusområder, som administreres efter byreglerne, som et nyt stk. 7 indsættes en bestemmelse om, at kommunerne ved krav om istandsættelse af private fællesveje i sommerhusområder, som andre grundejere end de vedligeholdelsesforpligtede, jf. § 44, har vejret til og nødvendigvis må benytte som adgang for deres ejendomme, skal bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde, jf. § 55, stk. 1.

Endvidere foreslås der i § 49 om fordeling af udgifter til samlede arbejder som et nyt stk. 7 indsat en bestemmelse om, at udgifterne til samlede istandsættelser af sådanne veje skal fordeles mellem samtlige vejberettigede brugere i forhold til deres brug af vejen.

Der er, ligesom ved en fordeling af udgifter til istandsættelse af private fællesveje på landet, kommunen, der skønner, i hvilket omfang de vejberettigede bruger vejen. I praksis lægges der vægt på, til hvilket formål benyttelsen finder sted, f.eks. til betjening af et sommerhus, en beboelsesejendom m.v. Herudover kan der lægges vægt f.eks. på ejendommens størrelse og især ved blinde veje på, hvor lang en strækning af vejen den vejberettigede benytter, jf. pkt. 10 i Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 6. december 1985 om lov om private fællesveje. Det kan af administrative grunde ikke kræves, at kommunens skøn over omfanget af ejendommenes brug af vejen skal bero på et detaljeret kendskab til de enkelte vejberettigedes brug af vejen, men alene på nogle gennemsnitsbetragtninger over, hvilken brug af vejen der er normalt for ejendomme af den pågældende type.

Den foreslåede ændring af § 49, stk. 3, er nødvendig som konsekvens af de foreslåede ændringer.

Til nr. 14

Det fremsatte lovforslag indeholder i § 53, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis den sørger for at udføre et istandsættelsesarbejde på de vedligeholdelsespligtiges vegne, kan medregne et administrationstillæg på højst 9 pct. af udgifterne i den udgift, disse skal afholde. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen.

KL og Parcelhusejernes Landsforeningen har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget foreslået indført en bestemmelse, der giver kommunerne hjemmel til i byområder at stille krav om oprettelse af grundejerforeninger eller særlige vejlav med obligatorisk medlemskab og bidragspligt for de vedligeholdelsespligtige grundejere. Dette forslag er ikke medtaget i lovforslaget. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 1.

I forbindelse med dette forslag har foreningerne givet udtryk for, at det forhold, at de vedligeholdelsespligtige grundejere er medlemmer af en grundejerforening el.lign. , antages at indebære administrative fordele for kommunerne i forbindelse med afgørelser om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje.

Da der efter lovforslagets § 53, stk. 1, alene kan medregnes administrationstillæg for udgifter, som kommunen kan dokumentere at have haft til administration af det pågældende arbejde, må det – på baggrund af KL's og Parcelhusejernes Landsforenings ovennævnte oplysninger – antages, at kommunens udgifter til administration i forbindelse med samlede istandsættelser er mindre, hvor grundejerne er organiseret i grundejerforeninger, end hvor dette ikke er tilfældet. Det må antages, at der også, f.eks. hvor flere grundejere lader sig repræsentere af samme repræsentant, kan være tale om mindre administrationsudgifter. Sådanne besparelser bør komme de grundejere, der som medlemmer af grundejerforeninger el. lign. eller på grund af en fælles repræsentant har skabt besparelsen, til gode.

Det foreslås derfor, at der som et nyt stk. 3 i § 53 indsættes en bestemmelse, der bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere regler om fordeling af det i stk. 1 nævnte administrationstillæg, herunder om, at kommunalbestyrelsen ved fordelingen af administrationstillægget skal tage hensyn til, om og i hvilket omfang den enkelte bidragspligtige grundejer ved medlemskab af en grundejerforening eller på anden måde har medvirket til at reducere udgifterne til administration af det pågældende arbejde, således at disse grundejere kan pålægges en forholdsmæssig mindre andel.

Hermed er det hensigten at skabe et incitament for grundejerne til at oprette eller blive medlemmer af allerede eksisterende grundejerforeninger eller vejlav eller på anden måde, at organisere sig med henblik på at lette kommunernes administration i forbindelse med afgørelser om istandsættelse af private fællesveje.

Til nr. 15

Efter lovforslagets § 44 skal ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej og har vejret til den, holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.

Hvis de pågældende grundejere ikke af egen drift opfylder denne forpligtelse, kan kommunen beslutte, at vejen skal istandsættes, jf. § 45, stk. 2.

Hvis istandsættelsen har en sådan karakter eller et sådant omfang, at det ikke anses for hensigtsmæssigt at lade de vedligeholdelsesforpligtigede udføre arbejdet som enkeltstående arbejder, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde, jf. § 45, stk. 4, ligesom kommunalbestyrelsen skal bestemme, at en istandsættelse skal udføres som et samlet arbejde, hvis andre end ejerne af de til tilgrænsende ejendomme med vejret skal deltage i udgifterne, jf. § 45, stk. 5, eller hvis flere veje, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal istandsættes under ét, jf. § 45, stk. 6.

Det er kommunen, der sørger for udførelsen af et samlet arbejde for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. lovforslagets § 55, stk. 1.

Endvidere kan kommunen efter aftale med de vedligeholdelsesforpligtede grundejere eller et kvalificeret flertal af de vedligeholdelsesforpligtede grundejere påtage sig den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af en privat fællesvej for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. lovforslagets § 55, stk. 2 og 3.

Endelig skal kommunen, hvis et efter forslagets §§ 45 eller 46 påbudt arbejde ikke udføres rettidigt eller på tilfredsstillende måde, sørge for, at det manglede arbejde udføres for de vedligeholdelsesforpligtedes regning.

I sådanne tilfælde ønskes det sikret, at kommunerne sørger for, at arbejdet udføres »billigst muligt«, og at kommunerne efter anmodning fra grundejerne kan dokumentere, at dette er tilfældet, ikke mindst hvor den pågældende kommune selv står får arbejdets udførelse. Dokumentationskravet vil kunne opfyldes ved fremlæggelse af indhentede tilbud på arbejdets udførelse fra eksterne entreprenører.

Til nr. 16

Det fremsatte lovforslag indeholder i § 58, stk. 2, en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen i byområder – hvis den afslår grundejernes anmodning om godkendelse af afspærring af en privat fællesvej, fordi vejen er af væsentlig betydning for den almene færdsel – efter anmodning fra grundejerne skal optage vejen som offentlig, hvis den gennemgående motorkørende færdsel på vejen udgør mere end 50 pct. af den samlede motorkørende færdsel. Lovforslaget indeholder endvidere i § 58, stk. 3, en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen som betingelse for en anmodning om optagelse af en privat fællesvej som offentlig efter stk. 2 kan stille krav om, at ansøgeren dokumenterer, at der er enighed mellem de berørte grundejere om at ønske vejen afspærret. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille krav om, at ansøgeren afholder udgifter til trafiktællinger, hvis disse viser, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mindre end 25 pct. af den samlede motorkørende færdsel.

Det vurderes, at disse bestemmelser bør erstattes af de foreslåede nye bestemmelser i stk. 2-4. Hermed sikres et kvalificeret flertal af de vedligeholdelsespligtige grundejere generelt en ret til hvert fjerde år at få gennemført trafiktællinger til belysning af, hvor stor en andel den gennemgående motorkørende færdsel udgør af den samlede motorkørende færdsel på en privat fællesvej, med henblik på kommunens eventuelle optagelse af vejen som offentlig eller alternativt kommunens gennemførelse af færdselsregulering, der nedbringer den gennemgående motorkørende færdsel til mindre end 50 pct. af den samlede motorkørende færdsel på vejen. Formålet med det foreslåede stk. 4 er at undgå, at kommunerne påføres udgifter til overflødige trafiktællinger. Der henvises i øvrig til bemærkningerne til § 58 i det fremsatte lovforslag.

Kommunen skal ved valg af færdselsregulering tage hensyn til de vejberettigedes ret til at benytte vejen som færdselsareal. Kommunen kan ikke afspærre eller etablere forbud mod færdsel på vejen på en sådan måde, at de vejberettigede ikke fortsat kan udnytte deres vejret, medmindre de har anden vejadgang og afspærringen etableres efter aftale med de vejberettigede. Kommunen kan således ikke afspærre vejen fysisk eller ved skiltning, hvis nogen grundejer derved mister sin hidtidige adgang til offentlig vej. Kommunen skal – som ved færdselsreguleringer på private fællesveje i øvrigt – indhente politiets samtykke til reguleringen, jf. færdselslovens §§ 92, 92 a og 100.

Til nr. 18

I lovforslagets § 98, stk. 1, nr. 1, foreslås, at den, der overtræder nærmere angivne bestemmelser, herunder § 27, stk. 1, straffes med bøde.

Efter forslagets § 27, stk. 1, skal nye vejudlæg i byområder godkendes af kommunalbestyrelsen, medmindre de er udlagt efter anden lovgivning, herunder ved lokalplan, jf. forslagets § 43.

Efter forslagets § 41 må en udlagt privat fællesvej ikke anlægges eller tages i brug som privat fællesvej, før vejudlægget er godkendt efter § 27 eller de i § 43 nævnte regler.

Overtrædelse af lovforslagets § 41 er i forslagets § 98, stk. 1, nr. 1, sanktioneret med bøde.

Overtrædelse af kravet om, at private grundejeres vejudlæg skal godkendes, jf. forslagets § 27, stk. 1, er således allerede sanktioneret.

En selvstændig sanktionering af overtrædelser af § 27, stk. 1, vurderes således ikke nødvendig.

Til nr. 19

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2010 kl. 10.00. Efter lovforslagets fremsættelse har det vist sig, at i hvert fald én enkelt kommune har fremskyndet en nedklassificering og truffet beslutning herom umiddelbart før lovforslagets fremsættelse. På den baggrund foreslås lovforslagets § 101, stk. 3, 2. pkt., ændret, så forslaget kommer til at omfatte veje, som kommuner har besluttet at nedklassificere til private i tidsrummet fra den 5. november til tidspunktet for de nye procedurereglers ikrafttræden. Bestemmelsen kommer således til at omfatte alle beslutninger, der er truffet fra døgnets begyndelse den 5. november 2010, til bestemmelserne i § 105, nr. 1 og 4, træder i kraft, og ikke kun de beslutninger, der er truffet efter lovforslagets fremsættelse.

Jens Vibjerg (V) Flemming Damgaard Larsen (V) fmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Nonbo (V) Kim Christiansen (DF) Pia Adelsteen (DF) Henriette Kjær (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Magnus Heunicke (S) Jens Christian Lund (S) Poul Andersen (S) Klaus Hækkerup (S) Anne Baastrup (SF) Malene Søgaard-Andersen (SF) Johs. Poulsen (RV) Per Clausen (EL)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 45
Dansk Folkeparti (DF) 24
Socialistisk Folkeparti (SF) 23
Det Konservative Folkeparti (KF) 17
Radikale Venstre (RV) 9
Enhedslisten (EL) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldisflokkurin (TF) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 48

Bilagsnr.
Titel
1
Abonnementbesked fra Transportministeriet: Flere rettigheder til de private vejejere
2
Tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget
3
Henvendelse af 16/11-10 fra Ballerup Kommune
4
Høringssvar, fra transportministeren
5
Høringsnotat, fra transportministeren
6
Henvendelse af 24/11-10 fra Ballerup Kommune
7
Henvendelse af 26/11-10 fra Koordinationsudvalget for Sammenslutninger af sommerhusejere i Odsherred Kommune (KSO)
8
Teknisk gennemgang om lovforslaget den 7. december 2010
9
Tidsplan for udvalgsarbejdet
10
Udkast til betænkning
11
Ændringsforslag, fra Dansk Folkeparti
12
Henvendelse af 7/12-10 fra KL
13
Oversendelse af Advokatrådets høringssvar, fra transportministeren
14
Ændringsforslag, fra transportministeren
15
2. udkast til betænkning
16
Bilag som blev uddelt i forbindelse med den tekniske gennemgang af L 48

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 48

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/11-2010 fra Ballerup Kommune, til transportministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-10 fra Ballerup Kommune, til transportministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvorfor det i lovforslaget er valgt, at der skal indgå en 4-årig periode fra en beslutning om nedklassificering af en vej, til vejen overdrages, til transportministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. , om der var kommuner, som i sidste øjeblik inden lovforslaget blev fremsat, besluttede nedklassificeringer af kommunale veje, til transportministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om en teknisk gennemgang af lovforslaget, til transportministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvorfor ministeren har fundet det nødvendigt at fremsætte et forholdsvis omfattende og indgribende lovforslag, til transportministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/11-10 fra Koordinationsudvalget for Sammenslutninger af sommerhusejere i Odsherred Kommune, til transportministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om KTC's synspunkter om lovforslaget, til transportministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om de administrative besparelser kommunerne samlet opnår som følge af lovforslaget, til transportministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorfor ministeren har fundet det nødvendigt at fremsætte et indgribende og omfattende lovforslag i hast med kort høringsfrist, til transportministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvor mange kommunale veje der er blevet nedklassificeret til private fællesveje, siden kommunalreformen trådte i kraft, til transportministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvilke kommuner der konkret har foretaget omklassificeringer af veje i tiden op til lovforslagets fremsættelse, til transportministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om muligheden for at harmonisere vejnettet i kommuner, der er sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen, til transportministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvor mange henvendelser fra grundejere eller grundejerforeninger Transportministeriet har fået med klager over en kommunes nedklassificering af en kommunevej til privat fællesvej, til transportministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om andre eksempler i lovgivningen på, at man stiller krav om to beslutningsprocesser, til transportministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om oversendelse af en kopi af det udkast til lovforslag, der omtales i svaret på spørgsmål 10, ledsaget af et kort resumé af lovforslagets formål og indhold, til transportministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/12-10 fra KL, til transportministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om at indhente en kommentar fra Justitsministeriets Lovafdeling til ændringsforslaget fra Dansk Folkeparti, til transportministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til Advokatrådets høringssvar, til transportministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvor mange kommunale veje der er blevet nedklassificeret til private fællesveje, siden kommunalreformen trådte i kraft, til transportministeren
21
Spm. om, hvor mange henvendelser fra grundejere eller grundejerforeninger Transportministeriet har fået med klager over en kommunes nedklassificering af en kommunevej til privat fællesvej, til transportministeren
22
Spm. om, hvilke planer for omklassificering af veje de enkelte kommuner, der er nævnt i svaret på L 48 – spm. 12, havde, da lovforslaget blev fremsat, til transportministeren
23
Spm. om, hvilke andre eksempler der er i lovgivningen på, at man stiller krav om to beslutningsprocesser, til transportministeren
24
Spm. om en kommentar fra Justitsministeriets Lovafdeling til ændringsforslaget fra Dansk Folkeparti, i forlængelse af svar på spm. 18, til transportministeren