Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven)1)

 

Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lov nr. 428 af 26. juni 1998, med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 1027 af 23. december 1998, § 4 i lov nr. 1054 af 23. december 1998 og § 3 i lov nr. 387 af 2. juni 1999.

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1.2)  Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8)2) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, og

9)2) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

    Stk. 2.2) Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

Kapitel 2

Skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom

§ 2. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3, 9 og 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 7,

5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,

6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og

8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1)3) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998,

2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer,

5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,

6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,

8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

14) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

15) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer.

§ 3. Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

    Stk. 3. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 4. Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

    Stk. 2. Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter og kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

    Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med værdien af de underliggende aktiver.

    Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

§ 5. De i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

§ 6. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har givet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

    Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

    Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

    Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

    Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 7. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

    Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

    Stk. 3. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

    Stk. 4. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

    Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

    Stk. 6. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi.

    Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i § 16, stk. 3, nr. 1, nævnte skattepligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

    Stk. 8. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

    Stk. 9. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

Kapitel 3

Skat af afkast af aktier m.v.

§ 8. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af følgende former for formueafkast:

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

    Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-9, skal ikke medregne afkast af aktier eller andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), jf. dog § 9.

Kapitel 4

Skat af afkast i datterselskaber

§ 9. Skattepligtige efter § 1, stk.1, nr. 1-9 (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter denne lov, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie- eller anpartskapital i indkomståret. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2, 1. pkt. Skattemæssige afskrivninger foretages med samme sats som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov.

    Stk. 2. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, fradrages i skatterne efter kapitel 2 og kapitel 3, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

    Stk. 4. Aktiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

§ 11. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de i her i landet tegnede forsikringer. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 13. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

    Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

    Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

    Stk. 4. Stk. 3 gælder også for gevinst og tab på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

    Stk. 5. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

§ 14.4)  For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

    Stk. 2.4) I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes sambeskatningsindkomsten, dog således at skattefrie udbytter og aktie- og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

    Stk. 3. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 og 2 foretages forud for nedsættelse efter §§ 7, 15 eller 16.

    Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

§ 15. Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

    Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

    Stk. 3. Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast. Pengeinstitutters beskatningsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 2-7. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

    Stk. 2. Hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i stk. 3 ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 7. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes som vægte.

    Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer:

1) Den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4 og 5.

2) Den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente, jf. stk. 6.

    Stk. 4. Den i stk. 3, nr. 1, nævnte gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før indkomstårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i stk. 5. De således fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, nr. 1, idet institutionernes samlede kursværdier efter stk. 7 i hver serie et år før indkomstårets begyndelse anvendes som vægte.

    Stk. 5. Til brug for afkastsatsen beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for serien to år før indkomstårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før indkomstårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for indkomståret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i stk. 3, nr. 1, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse institutioners beholdning i serien et år før indkomstårets begyndelse reguleret efter stk. 7, og denne rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

    Stk. 6. Den i stk. 3, nr. 2, nævnte effektive gennemsnitlige obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

    Stk. 7. Den i stk. 2 nævnte årlige kursregulering foretages på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsesummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

    Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

    Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

    Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

    Stk. 2. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.

    Stk. 2. Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 22. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

    Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23. Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig samlekonto i pengeinstituttet. Samtidig med indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

    Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december i indkomståret skyldige skattebeløb efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

    Stk. 3. Af den til enhver tid værende saldo på den særlige konto beregnes renter, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Betales skatten for sent, anvendes § 28.

§ 24. Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

    Stk. 2. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for det løbende indkomstsår. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent, anvendes § 28.

§ 25. Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

    Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

    Stk. 3. Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

    Stk. 4. Medmindre andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten over skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som på klager over pengeinstituttets opgørelse af skat. De pågældende klager medfører ikke, at fristen for indbetaling af skat forlænges.

    Stk. 5. Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede skat.

    Stk. 6. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

    Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

    Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver skatten hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af skatten forlænges.

    Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.

    Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

    Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13, stk. 3,

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

8)2) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 31. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

    Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

    Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

    Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

    Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. Skat efter denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

    Stk. 3.2) Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.

    Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, fortsat anvendelse.

§ 36. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 4. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

    Stk. 5. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 6. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 7. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37. Aktiver i et datterselskab, hvis afkast for afgiftsåret 1999 har været omfattet af afgiftsberegningen efter § 3 f i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, og hvis afkast for indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs § 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2000 efter denne lovs § 9, stk. 1, for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

§ 38. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter, der efter de hidtil gældende regler i § 4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag efter reglerne i denne lovs § 13, stk. 4.

§ 39. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i summen af skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 2. august 1999

Ole Stavad

/Hans Refslund

 

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1998-99.

2) § 1, stk. 1, nr. 8 og 9, er ændret og nr. 10 er ophævet ved § 2 i lov nr. 1027 af 23. december 1998. § 1, stk. 2, er ændret, § 30, nr. 8, er ophævet og § 35, stk. 3, 1. pkt., er ændret ved samme lov. Loven trådte i kraft den 29. december 1998. De nævnte bestemmelser har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 2000, jf. nævnte lovs § 3, stk. 3. Vælger et livsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har bestemmelserne i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1999.

3) § 2, stk. 3, nr. 1, er ændret ved § 4 i lov nr. 1054 af 23. december 1998. Loven trådte i kraft den 29. december 1998. Bestemmelsen har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 2000, jf. nævnte lovs § 5, stk. 3. Vælger et livsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har bestemmelsen i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1999.

4) Henvisningerne i § 14, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 2. pkt., til selskabsskattelovens 13 er ændret ved § 7 i lov nr. 1026 af 23. december 1998. Loven trådte i kraft den 29.december 1998. Ændringen havde virkning fra og med indkomstår, der påbegyndtes den 1. januar 1999 eller senere, jf. nævnte lovs § 10, stk. 2. Henvisningerne er atter ændret ved § 3 i lov nr. 387 af 2. juni 1999. Loven trådte i kraft den 4. juni 1999. De nævnte henvisninger har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1999, jf. nævnte lovs § 5, stk. 3.