Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Anvendelsesområde og definitioner m.v.

Kapitel 2   God skik, ejerforhold og ledelse samt videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.

Kapitel 3   Sikkerheder, værdiansættelse og løbetid

Kapitel 4   Særligt dækkede obligationer - sikkerheder, værdiansættelse og løbetid

Kapitel 5   Flådepant

Kapitel 6   Kapitalforhold og solvens

Kapitel 7   Midlernes anbringelse, likviditet og koncernregler m.v.

Kapitel 8   Regnskab og revision

Kapitel 9   Regnskaber i kapitalcentre

Kapitel 10   Sammenlægning, ophør og krisehåndtering

Kapitel 11   Straffebestemmelser

Kapitel 12   Ikrafttræden

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut

I medfør af § 5, stk. 1 og 2, og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner m.v.

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på instituttet omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 2. Hvor denne bekendtgørelse henviser til regler i lov om finansiel virksomhed, der finder tilsvarende anvendelse, forstås alene generelle regler for finansielle virksomheder og særlige regler for pengeinstitutter i lov om finansiel virksomhed, medmindre andet er anført. Pengeinstitutter henholdsvis finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed skal således i forhold til denne bekendtgørelse læses som instituttet omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 3. Realkreditobligationer i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven skal i forhold til denne bekendtgørelse læses som kasseobligationer eller skibskreditobligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut, dog ikke i § 14, stk. 1, nr. 6, og § 23, stk. 2.

§ 2. Kapitel 2 i lov om finansiel virksomhed om definitioner finder tilsvarende anvendelse i denne bekendtgørelse.

§ 3. Et skibsfinansieringsinstitut kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer. Skibsfinansieringsinstituttet skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 4. Et skibsfinansieringsinstitut, der ønsker at etablere en filial eller en dattervirksomhed i et andet land end Danmark, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Finanstilsynet giver kun tilladelse, hvis tilsynet vurderer, at der ikke er grund til at betvivle, at instituttets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering.

Kapitel 2

God skik, ejerforhold og ledelse samt videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.

§ 5. §§ 43-48 i lov om finansiel virksomhed om god skik, prisoplysning og kontraktforhold finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

§ 6. Kapitel 7 i lov om finansiel virksomhed om ejerforhold finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

§ 7. §§ 64-80 i kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed om ledelse og indretning af virksomheden finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

§ 8. Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

Kapitel 3

Sikkerheder, værdiansættelse og løbetid

§ 9. Et skibsfinansieringsinstitut kan kun yde lån mod sikkerhedsstillelse.

Stk. 2. Et skibsfinansieringsinstitut skal fastsætte en værdi af skibet eller skibene til brug for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3. Værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen skal ske på grundlag af en af skibsfinansieringsinstituttet foretaget eller godkendt vurdering.

Stk. 4. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for værdiansættelsen, herunder for besigtigelse af pantsatte skibe og for anvendelse af uafhængige vurderinger. Disse retningslinjer skal offentliggøres på skibsfinansieringsinstituttets hjemmeside og i ledelsesberetningen.

Stk. 5. Værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til de særlige pris- og markedsvilkår for den pågældende skibstype må skønnes at ville betale for skibet. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen. Instituttet skal ved værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- og strukturforhold.

Stk. 6. Skibets værdi til brug for sikkerhedsstillelsen skal fastsættes tidligst på det tidspunkt, hvor instituttet afgiver lånetilbud, og senest når instituttet udbetaler lånet.

§ 10. Skibsfinansieringsinstituttet kan kun yde lån mod registreret panteret i det finansierede skib inden for 70 pct. af den værdi, som skibet til brug for sikkerhedsstillelsen er fastsat til, jf. dog §§ 11-13.

Stk. 2. Panteretten efter stk. 1 kan frafaldes mod, at

1) låntager stiller anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 14, eller

2) der foretages merbelastning af instituttets solvens, jf. § 20, stk. 4.

Stk. 3. Et skibsfinansieringsinstitut kan endvidere yde lån mod registreret panteret inden for 70 pct. af værdien fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen i andre skibe end det eller de finansierede.

Stk. 4. Et skibsfinansieringsinstitut skal træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre, at lån i hele lånets løbetid opfylder instituttets formålsbestemmelse, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 5. Stk. 2, nr. 1, og stk. 4, anses for opfyldt, såfremt en centralbank beliggende i et land med landeklassifikation 2 eller bedre, jf. bilag 3, pkt. 1, i bekendtgørelse om kapitaldækning, indtræder som låntager i hele lånets restløbetid.

§ 11. Långivning ud over 70 pct., men inden for 100 pct. af det finansierede skibs eller de finansierede skibes værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen, kan kun ydes mod, at der for denne del af lånet

1) stilles anden sikkerhed af særlig god bonitet af låntager, jf. § 14, eller

2) foretages merbelastning af instituttets solvens, jf. § 20, stk. 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lån ydet mod registreret panteret i andre skibe end det eller de finansierede ud over 70 pct., men inden for 100 pct. af det pantsatte skibs eller de pantsatte skibes værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen.

§ 12. Uanset §§ 10 og 11 kan et skibsfinansieringsinstitut yde lån mod registreret panteret i det finansierede skib inden for 80 pct. af det af Erhvervs- og Byggestyrelsen godkendte maksimale finansieringsgrundlag uden anden sikkerhed af særlig god bonitet eller merbelastning, såfremt

1) lånet er ydet i overensstemmelse med de i »Aftale mellem Den danske stat v/Økonomi- og Erhvervsministeren og Danmarks Skibskreditfond« dateret 13. juni 2003 fastsatte betingelser, og

2) låntagerens kreditværdighed vurderes at være særlig god, jf. § 22, stk. 2.

§ 13. Uanset §§ 10-12 kan et skibsfinansieringsinstitut yde byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib, mod at der

1) stilles sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 14,

2) foretages merbelastning af instituttets solvens, jf. § 20, stk. 4, eller

3) stilles de i stk. 2 og 3 anførte sikkerheder, hvilket medfører den i § 21, stk. 5, anførte solvensmæssige behandling.

Stk. 2. For lån omfattet af stk. 1, nr. 3, skal der gives transport og indtrædelsesret i byggekontrakten efter nøje prøvelse og forsigtig vurdering af aftalegrundlaget i hvert enkelt tilfælde samt gives transport i sikkerhedsstillelsen for betalinger under byggekontrakten, jf. stk. 3. De i første pkt. anførte sikkerheder skal være gældende, indtil skibet er færdigbygget, leveret og behørigt godkendt, dog senest indtil byggelånet er indfriet.

Stk. 3. For lån omfattet af stk. 1, nr. 3, skal der for betalinger under byggekontrakten

1) stilles sikkerhed af særlig god bonitet af låntager, jf. § 14, eller

2) stilles sikkerhed af et institut hjemmehørende i et land med landeklassifikation 2 eller bedre, jf. bilag 3, pkt. 11 a), i bekendtgørelse om kapitaldækning.

§ 14. Som sikkerhed af særlig god bonitet kan kun anvendes følgende:

1) Indskud i eller garanti fra centralbanker beliggende i et land med landeklassifikation 2 eller bedre, jf. bilag 3, pkt. 1, i bekendtgørelse om kapitaldækning.

2) Garanti fra regeringer beliggende i et land med landeklassifikation 2 eller bedre, jf. bilag 3, pkt. 1, i bekendtgørelse om kapitaldækning.

3) Garanti fra regionale myndigheder beliggende i et land med landeklassifikation 2 eller bedre, jf. bilag 3, pkt. 2, i bekendtgørelse om kapitaldækning.

4) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer beliggende i et land med landeklassifikation 2 eller bedre, jf. bilag 3, pkt. 1, i bekendtgørelse om kapitaldækning, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

5) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller garanteret af regionale myndigheder beliggende i et land med landeklassifikation 2 eller bedre, jf. bilag 3, pkt. 2, i bekendtgørelse om kapitaldækning, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

6) Særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer samt andre obligationer, som frembyder tilsvarende sikkerhed, udstedt af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Værdipapirer, der er efterstillet andre tilgodehavender, kan ikke anvendes.

7) Kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer udstedt af skibsfinansieringsinstituttet eller af et kreditinstitut, der er skibsfinansieringsinstituttets moder- eller dattervirksomhed.

8) Garanti udstedt af eller indskud i et kreditinstitut i et land, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, efter nøje prøvelse og forsigtig vurdering i hvert enkelt tilfælde.

9) Lignende sikkerhed med en tilsvarende særlig høj likviditet og en tilsvarende særlig lav modpartsrisiko. Herunder medregnes garanti udstedt af eller indskud i kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i USA, og som har opnået den bedste eller næstbedste rating af internationalt anerkendte ratingbureauer. Videre medregnes særligt likvide obligationer, som er udstedt af sådanne institutter, og som er optaget til handel på et reguleret marked, som er godkendt af en kompetent myndighed, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Indskud og værdipapirer, der er efterstillet andre tilgodehavender, kan ikke anvendes.

Stk. 2. De under stk. 1, nr. 9, anførte sikkerheder kan samlet for instituttet maksimalt medregnes for et beløb af samme størrelse som 25 pct. af basiskapitalen, jf. § 128 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 21, stk. 1.

§ 15. Løbetiden for de af skibsfinansieringsinstituttet ydede lån kan højest udgøre 15 år fra lånets udbetalingstidspunkt og for byggelån højst 4 år regnet fra tidspunktet for første udbetaling. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske under behørig hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete skibs alder og stand m.v.

Kapitel 4

Særligt dækkede obligationer - sikkerheder, værdiansættelse og løbetid

§ 16. Dette kapitel finder anvendelse, når et skibsfinansieringsinstitut yder lån som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer. Kapitel 3 finder ikke anvendelse i denne situation.

Stk. 2. Et skibsfinansieringsinstitut kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 2 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om et skibsfinansieringsinstitut ved udstedelse af særligt dækkede obligationer. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse, jf. § 2 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 3. I situationen som nævnt i stk. 1 finder bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, anvendelse.

§ 17. Långivning ud over 60 pct., men inden for 100 pct. af det finansierede skibs eller de finansierede skibes værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen, kan kun ydes mod, at låntager for denne del af lånet stiller sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-4, i lov om finansiel virksomhed. Instituttet skal inddrage den del af lånet, der ydes mellem 60 og 70 pct., i fastsættelsen af instituttets solvensbehov. For den del af lånet, der ydes ud over 70 pct., skal instituttet foretage merbelastning af instituttets solvens, jf. § 20, stk. 4. Dog gælder 2. og 3. pkt. ikke, såfremt lånet er ydet i overensstemmelse med de i »Aftale mellem Den danske stat v/Økonomi- og Erhvervsministeren og Danmarks Skibskreditfond« dateret 13. juni 2003 fastsatte betingelser.

Kapitel 5

Flådepant

§ 18. Flådepant foreligger, hvis en låntager stiller sikkerhed for et lån i form af registreret panteret i mere end et skib, eller hvis flere låntagere stiller sikkerhed for et eller flere lån i form af registreret panteret i mere end et skib. Til flådepantet medregnes eventuelle andre aktivtyper end registreret pant i skib, som låntageren kan stille til sikkerhed for lånet.

Stk. 2. Et flådepant kan fordeles regnskabsmæssigt mellem flere kapitalcentre, jf. § 38, såfremt følgende er aftalt i låneaftalerne:

1) Krydshæftelse, således at alle låntagere hæfter for alle lån omfattet af flådepantet,

2) Krydsmisligholdelse, således at alle lån omfattet af flådepantet forfalder, hvis et af lånene misligholdes,

3) Krydspant, således at alle skibe omfattet af flådepantet er stillet til sikkerhed for alle lån omfattet af flådepantet, og

4) Låntager forpligter sig til ikke at stille sikkerhed for andre lån i det eller de skibe, der er omfattet af flådepantet (negative pledgeklausul).

§ 19. Ved opgørelsen af, om lånegrænserne, jf. § 10, stk. 1, og § 3 i bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, jf. § 16, stk. 3, er overholdt på tidspunkt for etablering og udvidelse af et lån sikret ved flådepant, kan instituttet under overholdelse af § 18, stk. 2, nr. 1-4, foretage opgørelsen ved at sammenholde den samlede værdi af samtlige skibe, der indgår i det pågældende flådepant med den samlede værdi af samtlige lån, for hvilke flådepantet er stillet til sikkerhed. Ved opgørelsen kan kun medregnes panterettigheder, som er registreret, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 6

Kapitalforhold og solvens

§ 20. Basiskapitalen i et skibsfinansieringsinstitut skal mindst udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet). Solvenskravet skal være opfyldt både i det enkelte kapitalcenter og i instituttet i øvrigt.

Stk. 2. Instituttets bestyrelse og direktion skal på baggrund af instituttets risikoprofil opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som basiskapitalen i procent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet i stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af stk. 1.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor der foretages merbelastning af instituttets solvens, skal långivningen ved solvensberegningen fradrages i kernekapitalen i kapitalcentrene eller i instituttet i øvrigt. Er lånets restgæld med fradrag af sikkerheder opgjort til realisationsværdi mindre end merbelastningen tillagt nedskrivningen, kan det i 1. pkt. anførte fradrag reduceres med forskellen.

Stk. 5. Den solvensmæssige overdækning, jf. § 21, stk. 5, er den andel af kernekapitalen, som overstiger kravet til basiskapitalen, jf. stk. 1 og 3, efter fradrag, jf. stk. 4.

§ 21. §§ 128-143 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 2. Et kapitalcenter kan optage hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital.

Stk. 3. Et skibsfinansieringsinstitut skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i overensstemmelse med stk. 4-6.

Stk. 4. Bekendtgørelse om kapitaldækning udstedt i medfør af § 143, stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8, § 143, stk. 3, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på et skibsfinansieringsinstitut. Bekendtgørelsens § 60, stk. 5, om pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10 finder tilsvarende anvendelse på et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 5. Byggelån omfattet af § 13, stk. 1, nr. 3, indgår ved opgørelsen af kapitaldækningen, jf. stk. 1, med en vægt på 2,0, i det omfang instituttets efterfinansiering af byggelånet omfattes af § 10, stk. 1 og 2, eller § 12. Summen af byggelån efter 1. pkt. må ikke overstige 125 pct. af den solvensmæssige overdækning, jf. § 20, stk. 5.

Stk. 6. Kapitaldækningsopgørelsen, jf. bekendtgørelse om kapitaldækning, skal for instituttet og koncernen indberettes til Finanstilsynet på CS-skemaerne senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-3. kvartal. CS-skemaerne er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside. Indberetningen af kapitaldækningsopgørelsen for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb.

Stk. 7. Et skibsfinansieringsinstitut kan ansøge Finanstilsynet om hel eller delvis fritagelse for at udarbejde kapitaldækningsopgørelse i den i stk. 6 angivne form under hensyn til instituttets særlige forhold.

Kapitel 7

Midlernes anbringelse, likviditet og koncernregler m.v.

§ 22. Bestyrelsen i et skibsfinansieringsinstitut skal fastsætte regler for instituttets spredning af risici.

Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte regler for vurdering af, om låntagers kreditværdighed er særlig god, jf. § 12, nr. 2.

§ 23. § 146 og § 147 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på instituttet omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. § 153 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på instituttet omfattet af denne bekendtgørelse. Ud over de aktiver, som er nævnt i § 153, stk. 1, nr. 1-4, kan et skibsfinansieringsinstitut anbringe midler til opfyldelse af bestemmelsen i § 153, stk. 1, i nedenstående aktiver:

1) Ikke efterstillet indskud i kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

2) Ikke efterstillet indskud i kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i USA, og som har opnået den bedste eller næstbedste rating af internationalt anerkendte ratingbureauer.

3) Ikke efterstillede særligt likvide obligationer, som er udstedt af kreditinstitutter som anført under nr. 1 og 2 og er optaget til handel på et reguleret marked, som er godkendt af en kompetent myndighed.

Stk. 3. De under stk. 2, nr. 2 og 3, anførte aktiver må samlet for skibsfinansieringsinstituttet maksimalt udgøre 25 pct. af de midler, der skal anbringes i aktiver som anført i § 153, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

§ 24. Et skibsfinansieringsinstituts långivning skal ske på grundlag af udstedelse af obligationer, udlån af instituttets basiskapital, jf. dog § 23, samt optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder.

§ 25. Kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed om koncernregler, konsolidering m.v. finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

Kapitel 8

Regnskab og revision

§ 26. Kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

Kapitel 9

Regnskaber i kapitalcentre

§ 27. Skibsfinansieringsinstituttet skal udarbejde særskilte regnskaber for kapitalcentre, jf. § 2 e, i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 2. Kapitalcenterregnskabet omfatter en resultatopgørelse og balance samt noter.

Stk. 3. Noter til kapitalcenterregnskaber kan, hvor andet ikke er foreskrevet, udarbejdes for alle kapitalcenterregnskaber samlet.

§ 28. I resultatopgørelse og balance indgår poster, der skal individualiseres og henføres direkte til de enkelte kapitalcentre og poster, hvor kapitalcentret tildeles en bestemt andel jf. § 29.

§ 29. Hvor kapitalcentret tildeles en bestemt andel, benyttes en fordelingsnøgle baseret på den samlede gældsoptagelse (obligationsoptagelse m.v.), jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ved den samlede gældsoptagelse forstås gennemsnittet af primo- og ultimogælden optaget i forbindelse med udlånsvirksomheden.

Stk. 3. Der kan anvendes andre fordelingsnøgler end gældens størrelse efter godkendelse af Finanstilsynet. Hvis der anvendes andre fordelingsnøgler, skal disse være anført i en note.

Resultatopgørelsen

§ 30. Resultatopgørelsen indeholder følgende poster:

1) Nettorenteindtægter.

2) Nettogebyrer og provisionsindtægter.

3) Nettorente- og gebyrindtægter.

4) Kursreguleringer og udbytte af kapitalandele.

5) Udgifter til personale og administration m.v.

6) Tab og nedskrivninger på debitorer.

7) Resultat før skat.

8) Skat.

9) Årets resultat.

Stk. 2. Har det enkelte kapitalcenter efterstillede kapitalindskud og/eller seniorkapital direkte tilknyttet, skal rente til disse individualiseres og henføres direkte til det pågældende kapitalcenter.

§ 31. Under posten nettorenteindtægter, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, indgår:

1) Rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter.

2) Rente af udlån.

3) Indeksopskrivning på udlån.

4) Rente af obligationer.

5) Øvrige renteindtægter.

6) Rente til kreditinstitutter.

7) Rente til udstedte obligationer.

8) Indeksopskrivning på udstedte obligationer.

9) Øvrige renteudgifter.

10) Afledte finansielle instrumenter herunder rente- og valutakontrakter.

11) Nettorenteindtægter i alt.

Stk. 2. Summen af ovennævnte poster fordeles på de enkelte kapitalcentre, jf. § 29.

Stk. 3. De enkelte poster, jf. stk. 1, skal angives i en note.

§ 32. Under posten kursreguleringer og udbytte af kapitalandele, jf. § 30, stk. 1, nr. 4, indgår:

1) Kursregulering af obligationer, aktier m.v., valuta og finansielle instrumenter.

2) Udbytte af kapitalandele.

3) Kursreguleringer og udbytte af kapitalandele i alt.

§ 33. Under posten udgifter til personale og administration m.v., jf. § 30, stk. 1, nr. 5, indgår:

1) Udgifter til personale og administration.

2) Andre ordinære indtægter.

3) Afskrivninger på materielle aktiver.

4) Udgifter til personale og administration m.v. i alt.

Stk. 2. Summen af ovennævnte poster fordeles på de enkelte kapitalcentre, jf. § 29.

Stk. 3. De enkelte poster, jf. stk. 1, skal angives i en note.

§ 34. Tab og nedskrivninger på debitorer, jf. § 30, stk. 1, nr. 6, omfatter alle tab og nedskrivninger på udlån i det pågældende kapitalcenter. Individualiserede tab og forskydninger i individuelle nedskrivninger henføres direkte til det pågældende kapitalcenter.

Stk. 2. Forskydninger i øvrige nedskrivninger, herunder gruppevise nedskrivninger, fordeles på de enkelte kapitalcentre.

Stk. 3. Under posten skat, jf. § 30, stk. 1, nr. 8, føres et samlet beløb for skat af årets indkomst, udskudt skat og efterregulering af tidligere års skat. De enkelte elementer angives i en note.

Stk. 4. De enkelte kapitalcentres skat beregnes med den aktuelle skatteprocent på grundlag af det enkelte kapitalcenters bidrag til årets samlede resultat reguleret for ikke-skattepligtige beløb.

Balancen

§ 35. Skemaet for balancen indeholder:

1) Aktiver:

a) Udlån.

b) Nedskrivninger på udlån.

c) Øvrige aktiver.

d) Aktiver i alt.

2) Passiver:

a) Udstedte obligationer.

b) Øvrige passiver.

c) Egenkapital.

d) Passiver i alt.

Aktiver

§ 36. Under posten udlån føres lån mod pant i skibe, der er ydet på grundlag af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 2. Den i stk. 1 anførte restgæld individualiseres og henføres direkte til det enkelte kapitalcenter.

Stk. 3. Individuelle nedskrivninger på udlån og restancer på udlån skal individualiseres og henføres direkte til det pågældende kapitalcenter.

Stk. 4. Gruppevise nedskrivninger på udlån fordeles på de enkelte kapitalcentre.

Stk. 5. Lånemidler optaget til brug for at opfylde kravet om at stille supplerende sikkerhed skal henføres til det kapitalcenter, som midlerne hører til.

Stk. 6. Tilgodehavende renter på udlån skal individualiseres og henføres direkte til det enkelte kapitalcenter.

Stk. 7. Såfremt summen af kapitalcentrets individualiserede passiver (passivpost 4, jf. § 35, stk. 2) overstiger summen af kapitalcentrets individualiserede aktiver (aktivpost 4, jf. § 35, stk. 1), skal kapitalcentret residualt tildeles ikke-individualiserede aktiver i et sådant omfang, at kapitalcentrets sum af aktiver og passiver er identiske og danner kapitalcenterets delbalance.

Passiver

§ 37. Udstedte obligationer m.v. skal individualiseres og henføres direkte til de enkelte kapitalcentre.

Stk. 2. Skyldige kuponrenter individualiseres og henføres direkte til de pågældende kapitalcentre.

Stk. 3. Har kapitalcentret efterstillede kapitalindskud eller seniorgæld direkte tilknyttet, individualiseres og henføres rente til disse direkte til det pågældende kapitalcenter.

Stk. 4. Såfremt summen af kapitalcentrets individualiserede aktiver (aktivpost 4, jf. § 35, stk. 1) overstiger summen af kapitalcentrets individualiserede passiver (passivpost 4, jf. § 35, stk. 2), skal kapitalcentret residualt tildeles ikke-individualiserede passiver i et sådant omfang, at kapitalcentrets sum af aktiver og passiver er identiske og danner kapitalcenterets delbalance.

Stk. 5. Efterstillede kapitalindskud og seniorgæld skal individualiseres og henføres direkte til de enkelte kapitalcentre.

Stk. 6. Egenkapitalen skal individualiseres og henføres direkte til de enkelte kapitalcentre i forbindelse med opgørelsen af basiskapitalen.

Flådepant

§ 38. Ved flådepant, jf. § 18, skal der foretages en fordeling af flådepantets værdi mellem kapitalcentrene og instituttet i øvrigt. Der kan foretages en regnskabsmæssig fordeling, såfremt fordelingen er entydig.

Stk. 2. Har et skibsfinansieringsinstitut, en låntager eller flere låntagere stillet supplerende sikkerhed, jf. § 2 i i lov om et skibsfinansieringsinstitut, kan der tillige foretages en regnskabsmæssig fordeling af værdien af sådanne supplerende sikkerheder mellem kapitalcentrene og instituttet i øvrigt, forudsat de supplerende sikkerheder er stillet til sikkerhed for samtlige lån omfattet af det pågældende flådepant.

§ 39. Foretager skibsfinansieringsinstituttet en fordeling af flådepantets og de supplerende sikkerheders værdi, jf. § 38, skal skibsfinansieringsinstituttet oprette en elektronisk fortegnelse for hvert flådepant og de supplerende sikkerheder, der angiver, hvordan flådepantets og de supplerende sikkerheders værdi er fordelt mellem hvert kapitalcenter og instituttet i øvrigt. Fortegnelsen skal være opbygget således, at der til enhver tid i løbet af 24 timer kan fremdrages en oversigt, der viser fordelingen af flådepantets og de supplerende sikkerheders værdi mellem hvert kapitalcenter og instituttet i øvrigt.

Stk. 2. Skibsfinansieringsinstituttets direktion skal fastsætte en forretningsgang, der blandt andet skal fastlægge:

1) Hvordan fortegnelsen skal indrettes,

2) Hvem som har det daglige ansvar for fortegnelsen,

3) Hvem der skal føre fortegnelsen,

4) Hvem der skal kontrollere fortegnelsen,

5) Hvordan den dagligt skal ajourføres, og hvordan der tages højde for udsving i flådepantets værdi, således at det sikres, at flådepantets værdi til enhver tid svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer i det omfang flådepantet er stillet til sikkerhed herfor,

6) kontrolprocedurer, herunder den løbende kontrol af fordelingen, jf. § 38, stk. 1,

7) Betryggende foranstaltninger til styring af, at reglerne for aktiver, som stilles til sikkerhed for henholdsvis skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer, er overholdt, og

8) En beskrivelse og forklaring af de fordelingsnøgler, der anvendes, jf. § 38, stk. 1.

Indberetning og offentliggørelse

§ 40. De godkendte kapitalcenterregnskaber skal indberettes til Finanstilsynet sammen med den godkendte årsrapport senest 8 dage efter årsrapportens godkendelse.

Stk. 2. Foreløbige kapitalcenterregnskaber skal indberettes til Finanstilsynet senest den 15. februar eller førstkommende arbejdsdag derefter.

Stk. 3. Kapitalcenterregnskaberne skal optrykkes i sammendrag i skibsfinansieringsinstituttets årsrapport. Fuldstændige kapitalcenterregnskaber for de enkelte kapitalcentre skal kunne rekvireres ved henvendelse til skibsfinansieringsinstituttet.

Stk. 4. I forbindelse med offentliggørelsen af skibsfinansieringsinstituttets årsrapport anføres en note med det i stk. 5 angivne indhold.

Stk. 5. Noten om kapitalcenterregnskaber, jf. stk. 4, skal indeholde oplysninger om de til- eller fraførsler af midler (netto), herunder konsolideringsoverførsler, der er sket til eller fra de enkelte kapitalcentre, der indgår i skibsfinansieringsinstituttet, i regnskabsperioden. Det skal endvidere oplyses, at fuldstændige kapitalcenterregnskaber for de enkelte kapitalcentre kan rekvireres ved henvendelse til skibsfinansieringsinstituttet.

Kapitel 10

Sammenlægning, ophør og krisehåndtering

§ 41. § 204, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

§ 42. Kapitel 15, bortset fra § 223, i lov om finansiel virksomhed om ophør finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

Stk. 2. § 223 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed, jf. § 11, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

§ 43. Kapitel 16 i lov om finansiel virksomhed om krisehåndtering finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.

Kapitel 11

Straffebestemmelser

§ 44. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, 2. pkt., § 4, 1. pkt., § 9, § 10, stk. 1 og 4, §§ 14, 15 og 17, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 1, 2 og 4, § 21, stk. 3, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, § 22, § 23, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 24, § 27, stk. 1 og 2, § 29, stk. 3, 1. pkt., § 30, stk. 2 og 3, §§ 32-34 og §§ 36-40, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges et skibsfinansieringsinstitut strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 45. Overtrædelse af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som efter denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet, straffes efter reglerne i § 373, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. Overtrædelsen af bestemmelser i regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed, som efter denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet, straffes efter straffebestemmelserne fastsat i disse regler.

Stk. 2. § 373, stk. 5-8, og § 374 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet og de i bestemmelserne anførte personer og organer i skibsfinansieringsinstituttet.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 46. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1202 af 11. december 2008 om et skibsfinansieringsinstitut.

Finanstilsynet, den 15. december 2010

Ulrik Nødgaard

/ Jørn Andersen