I medfør af § 33, stk. 1 og 2, i børneloven, jf. lov nr. 460
af 7. juni 2001, fastsættes:
Kapitel 2
Sager, der kan afsluttes uden nærmere
undersøgelser
§ 2. En mand kan anerkende faderskabet til et
barn, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen
og ansvaret for barnet, jf. børnelovens § 14, stk. 1.
Stk. 2. Erklæringen afgives på en blanket
(omsorgs- og ansvarserklæring, faderskabsblanket 1), der er godkendt af
Civilretsdirektoratet. Omsorgs- og ansvarserklæringen underskrives af
forældrene personligt. Forældrenes underskrift skal være
bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner, medmindre
forældrene underskriver erklæringen i overværelse af en
sagsbehandler i statsamtet.
Stk. 3. Omsorgs- og ansvarserklæringen er afgivet,
når statsamtet har modtaget erklæringen i underskrevet og dateret
stand. Statsamtet påtegner erklæringen om anerkendelsen af
faderskabet og udleverer kopi af denne med statsamtets påtegning til
forældrene.
§ 3. En mand, som har haft seksuelt forhold til
barnets moder i den periode, hvor hun blev gravid, kan anerkende faderskabet
til barnet, hvis moderen efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til
andre mænd i denne periode, jf. børnelovens § 14, stk. 2, nr.
1.
Stk. 2. Anerkendelse efter stk. 1 sker på en
blanket (anerkendelsesblanket, faderskabsblanket 3), der er godkendt af
Civilretsdirektoratet. Blanketten underskrives af manden personligt. Mandens
underskrift skal være bekræftet af en advokat eller to
vitterlighedsvidner, medmindre manden underskriver blanketten i
overværelse af en sagsbehandler i statsamtet.
Stk. 3. Anerkendelse er sket, når statsamtet har
modtaget blanketten i underskrevet og dateret stand. Statsamtet
påtegner blanketten om anerkendelsen af faderskabet og udleverer kopi
af denne med statsamtets påtegning til forældrene.
§ 4. Har moderen haft seksuelt forhold til en
anden eller flere andre mænd i den periode, hvor hun blev gravid, kan
en mand anerkende faderskabet, hvis han og moderen skriftligt erklærer,
at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, jf.
børnelovens § 14, stk. 3.
Stk. 2. Anerkendelse efter stk. 1 kan kun finde sted ved
personligt møde i statsamtet efter barnets fødsel.
Stk. 3. Anerkendelsen skal tiltrædes skriftligt af
den eller de andre mænd, som er parter i sagen. Tiltrædelsen sker
på en særlig blanket (tiltrædelsesblanket,
faderskabsblanket 4), der er godkendt af Civilretsdirektoratet. Blanketten
underskrives af den pågældende personligt. Underskriften skal
være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner,
medmindre tiltrædelsesblanketten underskrives i overværelse af en
sagsbehandler i statsamtet. Kopi af tiltrædelsesblanketten udleveres
til den pågældende part.
Stk. 4. Anerkendelse er sket, når manden og moderen
har underskrevet omsorgs- og ansvarserklæringen ved mødet i
statsamtet, og statsamtet har modtaget tiltrædelsesblanket(-ter) i
underskrevet og dateret stand. Statsamtet påtegner erklæringen om
anerkendelsen af faderskabet og udleverer kopi af denne med statsamtets
påtegning til forældrene.
Kapitel 3
Sager, der kræver nærmere
undersøgelser
§ 5. Er faderskab ikke registreret i forbindelse
med anmeldelse af barnets fødsel, er faderskabet ikke anerkendt efter
kapitel 2, og er der ikke rejst sag af andre, rejser statsamtet sag om
faderskab.
Moderens oplysningspligt
§ 6. Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan
være barnets far.
Stk. 2. Oplyser moderen ikke, hvem der er eller kan
være barnets far, skal statsamtet vejlede hende om, hvilken betydning
dette vil kunne få for hende og barnet.
Stk. 3. Tilbageholder moderen oplysninger om, hvem der er
eller kan være barnets far, skal statsamtet indbringe sagen for retten.
Samtidig skal statsamtet vejlede hende om de tvangsmidler, som retten kan
iværksætte efter retsplejelovens § 178.
Stk. 4. Politiet yder statsamtet bistand til sagens
oplysning, herunder ved eftersøgning af opgivne
faderskabsmuligheder.
Møde med moderen
§ 7. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige
oplysninger om, hvem der er eller kan være far til barnet, indkalder
statsamtet snarest muligt moderen til et møde. Indkaldelsen, der skal
være skriftlig, skal indeholde vejledning om, at sagen vil kunne
indbringes for retten, hvis moderen udebliver fra mødet.
Stk. 2. Mødet afholdes senest fire måneder
efter barnets fødsel, medmindre særlige omstændigheder
gør sig gældende.
Stk. 3. Udebliver moderen uden lovlig grund fra
mødet, skal hun indkaldes til nyt møde. Statsamtet vejleder i
den nye mødeindkaldelse om, at udeblivelse fra mødet vil
medføre, at sagen indbringes for retten, samt om de tvangsmidler, som
retten kan iværksætte efter retsplejelovens § 178.
Sagkyndig erklæring om den periode, hvor moderen
blev gravid
§ 8. For at afgrænse, hvem der er eller kan
være far til barnet, kan statsamtet med moderens samtykke indhente en
erklæring fra embedslægen om den periode, hvor moderen blev
gravid. Behandles sagen af Københavns Overpræsidium,
indhentes erklæringen dog fra Retslægerådet.
Møde med den eller de mænd, der er eller
kan være far til barnet
§ 9. Statsamtet indkalder den eller de mænd,
som er eller kan være barnets far, til møde. I
mødeindkaldelsen, der skal være skriftlig, vejleder statsamtet
parterne om, at udeblivelse fra mødet kan indebære, at sagen
indbringes for retten.
Stk. 2. Skal der afholdes møde i en sag, hvor den
opgivne far ikke har bopæl eller ophold inden for det
pågældende statsamts område, kan mødet med ham
afholdes af statsamtet på det sted, hvor han bor eller opholder
sig.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan
statsamtet undlade at indkalde en mand til møde, hvis moderen har
oplyst, at kun han kan være far til barnet, og han skriftligt
anerkender faderskabet over for statsamtet.
Retsgenetiske undersøgelser
§ 10. Hvis faderskabet ikke anerkendes, og
statsamtet skønner, at det kan have betydning for sagen, opfordrer
statsamtet moderen og den eller de mænd, der er parter i sagen, til at
medvirke ved retsgenetiske undersøgelser.
Stk. 2. Statsamtet kan også opfordre andre end
sagens parter til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser, hvis
det må antages at være af afgørende betydning for
sagen.
Stk. 3. I øvrigt finder bekendtgørelse nr.
453 af 13. juni 2002 om retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager
anvendelse.
Anerkendelse af faderskabet efter retsgenetiske
undersøgelser
§ 11. Hvis en mand, som har haft seksuelt forhold
til barnets moder i den periode, hvor hun blev gravid, utvivlsomt er barnets
far, kan faderskabet anerkendes, jf. børnelovens § 14, stk. 2, nr.
2.
Stk. 2. Anerkendelse efter stk. 1 sker på samme
blanket, som er nævnt i § 3, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelserne i § 3, stk.
2, 2. og 3. pkt. samt § 3, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelse om udtræden af sagen
§ 12. Viser det sig, at en mand som følge
af retsgenetiske undersøgelser eller sagens oplysninger i
øvrigt utvivlsomt ikke er barnets far, træffer statsamtet
bestemmelse om, at han skal udtræde af sagen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse,
hvis en mand ønsker at anerkende faderskabet i overensstemmelse med
børnelovens § 14, stk. 3, og betingelserne herfor er til stede.
Stk. 3. Vil en mand efter statsamtets bestemmelse ikke
udtræde, indbringer statsamtet sagen for retten.
Kapitel 4
Forskellige bestemmelser
Statsamtets underretningspligt i forhold til en tidligere
ægtemand
§ 13. Statsamtet giver snarest muligt meddelelse
om barnets fødsel til en mand, der inden for de sidste 10
måneder før barnets fødsel har været gift med
moderen uden at være separeret. Meddelelsen skal være skriftlig
og indeholde vejledning om mandens ret til at rejse faderskabssag eller
indtræde i en verserende faderskabssag.
Stk. 2. Underretningspligten gælder ikke, hvis
manden allerede er part i sagen, jf. børnelovens § 6, stk. 3.
Umyndighed m.v.
§ 14. Er en af parterne umyndig som følge
af mindreårighed, skal værgen samtykke i anerkendelsen, jf. §§
2-4 og § 11. Samtykket påføres omsorgs- og
ansvarserklæringen eller anerkendelsesblanketten.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, hvis en mindreårig mand vil tiltræde, at en anden
mand anerkender faderskabet, jf. § 4, stk. 3.
Stk. 3. Er en af parterne frataget den retlige handleevne
efter værgemålslovens § 6, indbringer statsamtet sagen for
retten, jf. børnelovens § 13, nr. 5.
Anerkendelse af faderskab i udlandet
§ 15. Hvis der er rejst faderskabssag, og en eller
flere af parterne opholder sig i udlandet, kan statsamtet anmode den danske
repræsentation i det pågældende land om at bistå ved
behandlingen af sagen.
Stk. 2. Anerkendelse af faderskabet efter §§ 2-4 og § 11
kan ske over for en dansk repræsentation i udlandet.
Statsamtets vejledningspligt
§ 16. Inden anerkendelse af faderskabet efter §§
2-4 og § 11 skal statsamtet gøre den mand, som vil anerkende
faderskabet, bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen, og med at han kan
kræve sagen afgjort ved retten.
Kapitel 5
Sagens afslutning
§ 17. Hvis faderskabet anerkendes over for
statsamtet efter barnets fødsel, skal statsamtet snarest og inden to
uger foretage indberetning herom til ministerialbogsføreren
(personregisterføreren) på det sted, hvor barnet er
fødselsregistreret og til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
barnet har bopæl. Statsamtet vedlægger faderens fødsels-
og navneattest/dåbsattest og oplysning om hans personnummer ved
indberetningen til ministerialbogsføreren
(personregisterføreren).
Stk. 2. Hvis barnet har bopæl i udlandet, men har
et dansk personnummer, skal meddelelse gives til kommunalbestyrelsen på
det sted, hvorfra barnet er udrejst. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 18. Kan faderskabet ikke anerkendes, indbringer
statsamtet sagen for retten efter børnelovens § 13.
Stk. 2. Når ankefristen er udløbet, eller
når en eventuel ankesag er afsluttet, modtager statsamtet meddelelse
fra retten om, hvem der har anerkendt faderskabet eller er blevet dømt
som barnets far. Statsamtet foretager herefter indberetning til
ministerialbogsføreren (personregisterføreren) og
kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvem der har anerkendt faderskabet
eller er blevet dømt som barnets far, jf. § 17. Indberetning skal
også foretages, hvis sagen ved retten afsluttes, uden at faderskabet
fastslås.
§ 19. Hvis statsamtet skønner, at der ikke
kan tilvejebringes de fornødne oplysninger til fastslåelse af
faderskabet, således at faderskabet ikke gennem rettens behandling af
sagen kan fastslås, kan statsamtet henlægge sagen.
Stk. 2. Statsamtet giver meddelelse til moderen, hvis
sagen henlægges. Endvidere underretter statsamtet
ministerialbogsføreren (personregisterføreren) og
kommunalbestyrelsen om henlæggelsen af sagen, jf. § 17.
Kapitel 6
Indsigelse mod registrering eller anerkendelse af
faderskab
§ 20. Er faderskabet registreret i forbindelse med
anmeldelse af barnets fødsel, eller er faderskabet anerkendt ved
statsamtet, kan sag inden seks måneder efter barnets fødsel
rejses af følgende parter:
1) moderen,
2) faderen,
3) barnets værge,
4) faderens dødsbo, medmindre faderen må anses at have
anerkendt barnet som sit, og
5) en mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode,
hvor hun blev gravid, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far efter
børnelovens §§ 1 eller 2 eller § 3, jf. § 14, stk. 1, kan en anden
mand ikke rejse faderskabssag. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse
faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med
moderen uden at være separeret eller levede i fast samlivsforhold med
hende, jf. børnelovens § 8, stk. 2, 2. pkt.
§ 21. Ved behandling af sager efter § 20 finder
reglerne i §§ 2-4, § 7, stk. 1 og 3, § 8, § 9, stk. 1 og 2, §§ 10-12, §§
14-19 og § 23 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Endvidere finder § 6 anvendelse, hvis
anerkendelse af faderskabet er sket efter børnelovens § 14, stk. 2 og
3. Er faderskabet anerkendt efter børnelovens § 14, stk. 1, eller
registreret efter børnelovens §§ 1 eller 2 eller§ 3, jf. § 14, stk. 1,
indtræder moderens oplysningspligt kun, hvis det fastslås eller
må anses som væsentligt bestyrket, at den mand, der er
registreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far, jf.
børnelovens § 8, stk. 2.