§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved statsamternes behandling af:

§ 2. En mand kan anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, jf. børnelovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Erklæringen afgives på en blanket (omsorgs- og ansvarserklæring, faderskabsblanket 1), der er godkendt af Civilretsdirektoratet. Omsorgs- og ansvarserklæringen underskrives af forældrene personligt. Forældrenes underskrift skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner, medmindre forældrene underskriver erklæringen i overværelse af en sagsbehandler i statsamtet.

Stk. 3. Omsorgs- og ansvarserklæringen er afgivet, når statsamtet har modtaget erklæringen i underskrevet og dateret stand. Statsamtet påtegner erklæringen om anerkendelsen af faderskabet og udleverer kopi af denne med statsamtets påtegning til forældrene.

§ 3. En mand, som har haft seksuelt forhold til barnets moder i den periode, hvor hun blev gravid, kan anerkende faderskabet til barnet, hvis moderen efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd i denne periode, jf. børnelovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Anerkendelse efter stk. 1 sker på en blanket (anerkendelsesblanket, faderskabsblanket 3), der er godkendt af Civilretsdirektoratet. Blanketten underskrives af manden personligt. Mandens underskrift skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner, medmindre manden underskriver blanketten i overværelse af en sagsbehandler i statsamtet.

Stk. 3. Anerkendelse er sket, når statsamtet har modtaget blanketten i underskrevet og dateret stand. Statsamtet påtegner blanketten om anerkendelsen af faderskabet og udleverer kopi af denne med statsamtets påtegning til forældrene.

§ 4. Har moderen haft seksuelt forhold til en anden eller flere andre mænd i den periode, hvor hun blev gravid, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, jf. børnelovens § 14, stk. 3.

Stk. 2. Anerkendelse efter stk. 1 kan kun finde sted ved personligt møde i statsamtet efter barnets fødsel.

Stk. 3. Anerkendelsen skal tiltrædes skriftligt af den eller de andre mænd, som er parter i sagen. Tiltrædelsen sker på en særlig blanket (tiltrædelsesblanket, faderskabsblanket 4), der er godkendt af Civilretsdirektoratet. Blanketten underskrives af den pågældende personligt. Underskriften skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner, medmindre tiltrædelsesblanketten underskrives i overværelse af en sagsbehandler i statsamtet. Kopi af tiltrædelsesblanketten udleveres til den pågældende part.

Stk. 4. Anerkendelse er sket, når manden og moderen har underskrevet omsorgs- og ansvarserklæringen ved mødet i statsamtet, og statsamtet har modtaget tiltrædelsesblanket(-ter) i underskrevet og dateret stand. Statsamtet påtegner erklæringen om anerkendelsen af faderskabet og udleverer kopi af denne med statsamtets påtegning til forældrene.

§ 5. Er faderskab ikke registreret i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel, er faderskabet ikke anerkendt efter kapitel 2, og er der ikke rejst sag af andre, rejser statsamtet sag om faderskab.

§ 6. Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far.

Stk. 2. Oplyser moderen ikke, hvem der er eller kan være barnets far, skal statsamtet vejlede hende om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende og barnet.

Stk. 3. Tilbageholder moderen oplysninger om, hvem der er eller kan være barnets far, skal statsamtet indbringe sagen for retten. Samtidig skal statsamtet vejlede hende om de tvangsmidler, som retten kan iværksætte efter retsplejelovens § 178.

Stk. 4. Politiet yder statsamtet bistand til sagens oplysning, herunder ved eftersøgning af opgivne faderskabsmuligheder.

§ 7. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om, hvem der er eller kan være far til barnet, indkalder statsamtet snarest muligt moderen til et møde. Indkaldelsen, der skal være skriftlig, skal indeholde vejledning om, at sagen vil kunne indbringes for retten, hvis moderen udebliver fra mødet.

Stk. 2. Mødet afholdes senest fire måneder efter barnets fødsel, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Stk. 3. Udebliver moderen uden lovlig grund fra mødet, skal hun indkaldes til nyt møde. Statsamtet vejleder i den nye mødeindkaldelse om, at udeblivelse fra mødet vil medføre, at sagen indbringes for retten, samt om de tvangsmidler, som retten kan iværksætte efter retsplejelovens § 178.

§ 8. For at afgrænse, hvem der er eller kan være far til barnet, kan statsamtet med moderens samtykke indhente en erklæring fra embedslægen om den periode, hvor moderen blev gravid. Behandles sagen af Københavns Overpræsidium, indhentes erklæringen dog fra Retslægerådet.

§ 9. Statsamtet indkalder den eller de mænd, som er eller kan være barnets far, til møde. I mødeindkaldelsen, der skal være skriftlig, vejleder statsamtet parterne om, at udeblivelse fra mødet kan indebære, at sagen indbringes for retten.

Stk. 2. Skal der afholdes møde i en sag, hvor den opgivne far ikke har bopæl eller ophold inden for det pågældende statsamts område, kan mødet med ham afholdes af statsamtet på det sted, hvor han bor eller opholder sig.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan statsamtet undlade at indkalde en mand til møde, hvis moderen har oplyst, at kun han kan være far til barnet, og han skriftligt anerkender faderskabet over for statsamtet.

§ 10. Hvis faderskabet ikke anerkendes, og statsamtet skønner, at det kan have betydning for sagen, opfordrer statsamtet moderen og den eller de mænd, der er parter i sagen, til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser.

Stk. 2. Statsamtet kan også opfordre andre end sagens parter til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser, hvis det må antages at være af afgørende betydning for sagen.

Stk. 3. I øvrigt finder bekendtgørelse nr. 453 af 13. juni 2002 om retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager anvendelse.

§ 11. Hvis en mand, som har haft seksuelt forhold til barnets moder i den periode, hvor hun blev gravid, utvivlsomt er barnets far, kan faderskabet anerkendes, jf. børnelovens § 14, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Anerkendelse efter stk. 1 sker på samme blanket, som er nævnt i § 3, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelserne i § 3, stk. 2, 2. og 3. pkt. samt § 3, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12. Viser det sig, at en mand som følge af retsgenetiske undersøgelser eller sagens oplysninger i øvrigt utvivlsomt ikke er barnets far, træffer statsamtet bestemmelse om, at han skal udtræde af sagen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en mand ønsker at anerkende faderskabet i overensstemmelse med børnelovens § 14, stk. 3, og betingelserne herfor er til stede.

Stk. 3. Vil en mand efter statsamtets bestemmelse ikke udtræde, indbringer statsamtet sagen for retten.

§ 13. Statsamtet giver snarest muligt meddelelse om barnets fødsel til en mand, der inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med moderen uden at være separeret. Meddelelsen skal være skriftlig og indeholde vejledning om mandens ret til at rejse faderskabssag eller indtræde i en verserende faderskabssag.

Stk. 2. Underretningspligten gælder ikke, hvis manden allerede er part i sagen, jf. børnelovens § 6, stk. 3.

§ 14. Er en af parterne umyndig som følge af mindreårighed, skal værgen samtykke i anerkendelsen, jf. §§ 2-4 og § 11. Samtykket påføres omsorgs- og ansvarserklæringen eller anerkendelsesblanketten.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en mindreårig mand vil tiltræde, at en anden mand anerkender faderskabet, jf. § 4, stk. 3.

Stk. 3. Er en af parterne frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, indbringer statsamtet sagen for retten, jf. børnelovens § 13, nr. 5.

§ 15. Hvis der er rejst faderskabssag, og en eller flere af parterne opholder sig i udlandet, kan statsamtet anmode den danske repræsentation i det pågældende land om at bistå ved behandlingen af sagen.

Stk. 2. Anerkendelse af faderskabet efter §§ 2-4 og § 11 kan ske over for en dansk repræsentation i udlandet.

§ 16. Inden anerkendelse af faderskabet efter §§ 2-4 og § 11 skal statsamtet gøre den mand, som vil anerkende faderskabet, bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen, og med at han kan kræve sagen afgjort ved retten.

§ 17. Hvis faderskabet anerkendes over for statsamtet efter barnets fødsel, skal statsamtet snarest og inden to uger foretage indberetning herom til ministerialbogsføreren (personregisterføreren) på det sted, hvor barnet er fødselsregistreret og til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor barnet har bopæl. Statsamtet vedlægger faderens fødsels- og navneattest/dåbsattest og oplysning om hans personnummer ved indberetningen til ministerialbogsføreren (personregisterføreren).

Stk. 2. Hvis barnet har bopæl i udlandet, men har et dansk personnummer, skal meddelelse gives til kommunalbestyrelsen på det sted, hvorfra barnet er udrejst. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. Kan faderskabet ikke anerkendes, indbringer statsamtet sagen for retten efter børnelovens § 13.

Stk. 2. Når ankefristen er udløbet, eller når en eventuel ankesag er afsluttet, modtager statsamtet meddelelse fra retten om, hvem der har anerkendt faderskabet eller er blevet dømt som barnets far. Statsamtet foretager herefter indberetning til ministerialbogsføreren (personregisterføreren) og kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvem der har anerkendt faderskabet eller er blevet dømt som barnets far, jf. § 17. Indberetning skal også foretages, hvis sagen ved retten afsluttes, uden at faderskabet fastslås.

§ 19. Hvis statsamtet skønner, at der ikke kan tilvejebringes de fornødne oplysninger til fastslåelse af faderskabet, således at faderskabet ikke gennem rettens behandling af sagen kan fastslås, kan statsamtet henlægge sagen.

Stk. 2. Statsamtet giver meddelelse til moderen, hvis sagen henlægges. Endvidere underretter statsamtet ministerialbogsføreren (personregisterføreren) og kommunalbestyrelsen om henlæggelsen af sagen, jf. § 17.

§ 20. Er faderskabet registreret i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel, eller er faderskabet anerkendt ved statsamtet, kan sag inden seks måneder efter barnets fødsel rejses af følgende parter:

Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far efter børnelovens §§ 1 eller 2 eller § 3, jf. § 14, stk. 1, kan en anden mand ikke rejse faderskabssag. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen uden at være separeret eller levede i fast samlivsforhold med hende, jf. børnelovens § 8, stk. 2, 2. pkt.

§ 21. Ved behandling af sager efter § 20 finder reglerne i §§ 2-4, § 7, stk. 1 og 3, § 8, § 9, stk. 1 og 2, §§ 10-12, §§ 14-19 og § 23 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Endvidere finder § 6 anvendelse, hvis anerkendelse af faderskabet er sket efter børnelovens § 14, stk. 2 og 3. Er faderskabet anerkendt efter børnelovens § 14, stk. 1, eller registreret efter børnelovens §§ 1 eller 2 eller§ 3, jf. § 14, stk. 1, indtræder moderens oplysningspligt kun, hvis det fastslås eller må anses som væsentligt bestyrket, at den mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far, jf. børnelovens § 8, stk. 2.

§ 22. Statsamtet afgør, om en sag kan genoptages efter reglerne i børnelovens §§ 21-25.

Stk. 2. Statsamtets afgørelse om genoptagelse kan indbringes for retten, hvis en part anmoder om det inden fire uger efter statsamtets afgørelse.

Stk. 3. Genoptages sagen, behandler statsamtet sagen efter reglerne i §§ 2-4, § 6, § 7, stk. 1 og 3, § 8, § 9, stk. 1 og 2, §§ 10-12, §§ 14-19 og § 23.

§ 23. Sag om faderskab behandles ved det statsamt, hvor moderen bor eller opholder sig.

Stk. 2. Bor eller opholder moderen sig ikke her i landet, behandles sagen ved det statsamt, hvor den mand, der er part i sagen, bor eller opholder sig. Er flere mænd parter i sagen, bestemmer Civilretsdirektoratet, hvilket af de kompetente statsamter der skal behandle sagen.

Stk. 3. Er intet statsamt kompetent efter stk. 1 og 2, behandles sagen ved Københavns Overpræsidium.

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på børn, som er født den 1. juli 2002 eller senere. For børn, født før den 1. juli 2002, anvendes de hidtil gældende regler, jf. dog børnelovens § 36, stk. 2, jf. § 36, stk. 3.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 650 af 18. september 1990 om behandling af faderskabssager m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1130 af 13. december 1996 ophæves.