Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31989L0391
 
31989L0655
 
31992L0085
 
31992L0091
 
31997L0023
 
31999L0036
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2   Arbejdets udførelse

Kapitel 3   Anvendelse af udstyr

Kapitel 4   Vedligeholdelse

Kapitel 5   Brøndaktiviteter

Kapitel 6   Indkvartering

Kapitel 7   Løfte- og hejseudstyr

Kapitel 8   Trykbærende udstyr

Kapitel 9   Elektrisk udstyr

Kapitel 10   Elevatorer m.v.

Kapitel 11   Indkvartering

Kapitel 12   Dispensation og klage

Kapitel 13   Straf

Kapitel 14   Ikrafttræden m.v.

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Bilag 11

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v.1)

I medfør af § 4 a, § 18, stk. 6, §§ 43 og 43 a, § 55, stk. 1, § 57, § 61, stk. 4, og § 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 1400 af 27. december 2008 og lov nr. 287 af 15. april 2009, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 61, stk. 3:

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på offshoreanlæg som defineret i offshoresikkerhedslovens § 2, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshoreanlæg, som har en driftstilladelse efter § 28 i offshoresikkerhedsloven, samt i forbindelse med bygning, installation, klargøring og demontering af faste offshoreanlæg.

Stk. 3. Endvidere finder kapitel 6 og 12-14 anvendelse for indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer, jf. § 2 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshore-sikkerhedsloven.

Stk. 4. Endvidere finder kapitel 2-5 og 12-14 anvendelse for aktiviteter, der udføres fra skibe og indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 5, (specialfartøjer), samt på det udstyr, der anvendes, i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundheds-forholdene på tilknyttede offshoreanlæg, jf. § 3 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven.

Stk. 5. Endvidere finder kapitel 2-4, 7 og 12-14 anvendelse på rørledninger, der er omfattet af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 2, jf. § 1 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven.

Stk. 6. Bekendtgørelsen finder anvendelse på arbejdets udførelse og enhver brug af udstyr og anlægget eller anlægsdele og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, herunder opstilling, installation, fyldning af rør, trykbeholdere eller transportable beholdere, ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Aftagelig tank: Tank med et rumindhold på mere end 450 liter, der normalt kun kan håndteres i tom tilstand, bortset fra faste tanke og tankcontainere.

2) Armatur og andet tilbehør: Ventiler, rør og fittings m.m., der anvendes til transport af stoffer og materialer.

3) Besigtigelsesskilt: Skilt eller lignende i holdbart materiale, som skal anbringes synligt på eller i nærheden af det udstyr, som det hører til, med oplysning om dato for næste undersøgelse, evt. dato for næste trykprøvning, inspektionsorganets bomærke og dato for besigtigelsen. Skiltet skal have sporbarhed til det pågældende udstyr.

4) Egenkontrol: Periodiske undersøgelser udført af virksomheden selv ved brug af et ledelsessystem, jf. bilag 7.

5) Elevatorer m.v.: Udstyr som defineret i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse og opstilling af elevatorer m.v. og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v.

6) Enhed (i forbindelse med trykbærende udstyr: Flere stykker trykbærende udstyr, der er samlet til et integreret og funktionelt hele).

7) Fade: Svejste trykbeholdere med et rumindhold, der overstiger 150 liter og ikke er over 1000 liter.

8) Flaskebatterier: Flasker, der er forbundet indbyrdes ved hjælp af samlerør, og som holdes godt fast sammen (rammer).

9) Flasker: Trykbeholdere med et rumindhold, der ikke overstiger 150 liter.

10) Fluida: alle gasser, væsker og dampe i ren tilstand samt blandinger heraf. Et fluidum kan indeholde en opslæmning af faste stoffer.

11) Indkvarteringen: Den del af offshoreanlægget eller af tilknyttede skibe, der indeholder soverum, spiserum, toiletter, baderum, fritidsrum, og køkkenfaciliteter for ansatte, der arbejder på offshoreanlægget.

12) Inspektionsorgan: Tredjepartsorgan, der foretager opstillingskontrol og periodiske undersøgelser og som er akkrediteret til den pågældende kontrolopgave efter bestemmelserne i § 51.

13) Indstillingstryk: Det højst tilladelige driftstryk.

14) Journal: Dokumentation for udstyr med oplysning om udstyrets fremstillingsdata, væsentlige hændelser, tidspunkterne for disse og resultaterne af de foreskrevne undersøgelser og prøver.

15) Kryogenbeholdere: Varmeisolerede trykbeholdere for nedkølede, fordråbede gasser.

16) Nominel dimension (DN): en numerisk størrelsesangivelse, som er fælles for alle komponenter i et rørsystem, bortset fra komponenter, som er anført med udvendig diameter eller med gevind-diameter. Det drejer sig om et afrundet tal, der kan benyttes som reference og ikke nødvendigvis er identisk med de tegningsmål, der anvendes ved fremstillingen. Det anføres som DN fulgt af et tal.

17) Produkttal: Indstillingstryk i bar gange volumen i liter. Produkttallet for en beholder med flere kamre, vælges som det højeste blandt produkttallene for hvert af kamrene.

18) Prøvningsorgan: Tredjepartsorgan, der er akkrediteret til verifikation af teknisk dokumentation efter ombygning eller væsentlig reparation af trykbærende udstyr, og som opfylder kravene i bilag 3.

19) Rør (i forbindelse med transportabelt trykbærende udstyr: Sømløse trykbeholdere med et rumindhold, der overstiger 150 liter og ikke er over 5000 liter).

20) Rørsystem: Dele til ledningssystemer, som er sammenkoblet for at indgå i et trykbærende system og er beregnet til transport af fluida. Rørsystemer omfatter bl.a. et rør eller et system af rør, rørledninger, rørtilbehør, ekspansionsmuffer, slanger og eventuelt andre trykbærende dele. Varmevekslere i form af rør til afkøling eller opvarmning af luft sidestilles med rørsystemer.

21) Sagkyndig virksomhed: Uafhængig tredjepartsvirksomhed, som har et certificeret kvalitetsledelsessystem opbygget efter DS/EN ISO 9001”Kvalitetsstyringssystemer - Systemkrav” for den pågældende beskrevne aktivitet. Certificeringen skal være foretaget af et certificeringsorgan, som er akkrediteret efter DS/EN 45012:1998 ”Generelle krav til organer, der foretager bedømmelse og certificering af kvalitetsstyringssystemer” eller DS/EN ISO/IEC 17021:2006 ”Overensstemmelsesvurdering - Krav til organer der foretager audit og certificering af ledelsessystemer.”

22) Sikkerhedstilbehør: anordninger, som skal beskytte det trykbærende udstyr mod en overskridelse af de tilladte grænser. Det omfatter:

a) anordninger til direkte trykbegrænsning, som f.eks. sikkerhedsventiler, sprængplader, knækstænger, styrede sikkerhedsanordninger (Controlled Safety Pressure Relief Systems, CSPRS), og

b) begrænsningsanordninger, som aktiverer korrektionsmidlerne eller medfører afbrydelse eller nedlukning, som f.eks. tryk-, temperatur- eller niveauafbrydere og sikkerhedsrelaterede måle-, kontrol- og reguleringsanordninger (Safety Related Measurement Control and Regulation, SRMCR)

23) Tanke: Faste tanke, aftagelige tanke samt tankcontainere til transport.

24) Tankcontainer: Tank med et rumindhold på mere end 450 liter, der er konstrueret til at kunne flyttes og håndteres med indhold.

25) Transportable beholdere: Flasker, rør, fade, kryogenbeholdere og flaskebatterier.

26) Tryk: Trykket i forhold til det atmosfæriske tryk, dvs. overtrykket. Undertryk anføres derfor som et negativt tal.

27) Trykbeholder: Et svøb konstrueret til opbevaring af fluida under tryk, herunder også de dertil direkte fastgjorte dele, indtil den anordning, der er beregnet til sammenkobling med andet udstyr. En trykbeholder kan bestå af mere end ét kammer.

28) Trykbærende tilbehør: driftsanordninger med trykbærende svøb.

29) Trykbærende udstyr: Trykbeholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør, trykbærende tilbehør og eventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger, løftekroge m.v.

30) Udstyr:

a) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der anvendes ved forarbejdningen af et produkt eller til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller tjener til udførelsen af en teknisk proces.

b) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

31) Volumen (V): det indre volumen af et kammer inklusive studse indtil første sammenføjning, men eksklusive de faste indre komponenters volumen.

Afsnit II

Fælles bestemmelser for faste og mobile offshoreanlæg

Kapitel 2

Arbejdets udførelse

§ 3. Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Stk. 2. Som led i nedbringelsen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici efter stk. 1, skal arbejdsprocesser, som på kort eller på langt sigt virker fysisk eller psykisk skadelige eller belastende, under rimelig hensyntagen til den teknologiske udvikling mekaniseres og automatiseres.

Stk. 3. Hvis det ikke er muligt at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved foranstaltninger som nævnt i stk. 1 eller ved anvendelsen af andre hensigtsmæssige tekniske løsninger, skal der anvendes fornødne personlige værnemidler.

Stk. 4. Anerkendte normer og standarder skal følges, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 1.

Stk. 5. Normer og standarder efter stk. 4 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 2.

§ 4. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller langt sigt, kan Energistyrelsen stille krav om, at særlige sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 2. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan Energistyrelsen, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav kan stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

§ 5. Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger med henblik på, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide, skal beskyttes mod farer, som er særligt alvorlige for dem.

Stk. 3. Når arbejdsgiveren er underrettet om, at en ansat er gravid, skal arbejdsgiveren sørge for, at der i vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v., indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten, jf. navnlig agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold, som nævnt i bilag 1.

Stk. 4. Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid er udsat for påvirkninger nævnt i stk. 3, skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten. I givet fald træffes foranstaltninger efter stk. 5 og 6 til imødegåelse heraf.

Stk. 5. Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdspladsen. Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde.

Stk. 6. Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravides sikkerhed og sundhed.

Stk. 7. Hvis det vurderes, at foranstaltninger efter stk. 5 og 6 ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for den gravides sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke finde sted.

§ 6. Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes,

1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, undgås eller begrænses,

2) at arbejdstempoet indrettes således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbreds-forringelse på kort eller langt sigt, samt

3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses.

§ 7. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,

1) at udformningen af arbejdspladser, valg af inventar, udstyr samt arbejds- og produktionsmetoder under hensyn til den teknologiske udvikling så vidt muligt passer til brugerne, samt

2) at egnet og effektivt udstyr, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 8. Såfremt arbejdet indebærer en særlig fare for ansatte, der arbejder alene, skal arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at faren imødegås. Hvis dette ikke er muligt, må den ansatte ikke arbejde alene.

Stk. 2. Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor særlig fare kan opstå.

§ 9. Hvis den fysiske eller psykiske tilstand hos en ansat kan betyde øget fare for den ansatte selv eller dennes omgivelser ved visse typer arbejde, må den ansatte ikke beskæftiges ved sådant arbejde. Den ansatte er forpligtet til selv at gøre opmærksom på sådanne tilstande.

Kapitel 3

Anvendelse af udstyr

§ 10. Anvendelse af udstyr skal ske således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt og i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder.

Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Hvis der ikke findes anerkendte normer og standarder, jf. stk. 1, skal bedste praksis i offshoreindustrien anvendes.

Stk. 4. Udstyr må kun anvendes til de operationer og under de betingelser, de er egnet til.

Stk. 5. Opstilling og demontering af udstyr skal foregå under overholdelse af ALARP-princippet, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på offshoreanlæg, m.v. og især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanternes side følges, medmindre det kan godtgøres, at fravigelse fra anvisningerne medfører en lavere sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko ved fortsat brug af udstyret.

Stk. 6. Bestemmelserne i bilag 2 skal overholdes i forbindelse med anvendelse af det pågældende udstyr.

§ 11. Udstyr, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil, så den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt.

Stk. 2. Valget af udstyr skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende udstyr.

Stk. 3. Ved opfyldelse af krav vedrørende anvendelse af udstyr skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige ergonomiske forhold.

Stk. 4. Såfremt anvendelsen af udstyr indebærer risiko for sikkerhed og sundhed uanset bestemmelserne i stk. 1-3, skal der på anden måde være truffet effektive foranstaltninger til at nedbringe den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen så meget som det er rimelig praktisk muligt.

§ 12. Udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder bestemmelserne vedrørende indretning og mærkning m.v. i henhold til

1) bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr,

2) bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg m.v.: Konstruktion, indretning og udstyr og

3) andre regler herom efter offshoresikkerhedsloven.

§ 13. Der skal foreligge en brugsanvisning, i det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med anvendelse af udstyr. Brugsanvisningen skal forefindes let tilgængeligt og være angivet direkte på udstyret, i det omfang det er muligt.

Stk. 2. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved udstyret kan medføre risiko for sikkerhed eller sundhed, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og, i det omfang det er muligt, instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer.

Stk. 3. Brugsanvisninger skal være forståelige for de berørte ansatte. Brugsanvisninger skal løbende holdes ajour, bl.a. på grundlag af de erfaringer der bliver gjort med anvendelsen af udstyret.

Stk. 4. Skilte, opslag og anden mærkning på udstyret med oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal være synlige og tydelige.

§ 14. Udstyr må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, således at heraf følgende begrænsninger ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2. Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.

Stk. 3. Anvendelsen må ikke ske under forhold og omstændigheder, hvor dette medfører en sikkerhedsmæssig risiko, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.

§ 15. Igangsætning, standsning, omstilling eller anden ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af udstyr skal ske i overensstemmelse med de anvisninger og instruktioner, der er givet herfor, og må kun foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare.

§ 16. Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af udstyr skal dette, så vidt muligt under hensyn til udførelsen af det pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt.

Stk. 2. Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer ved anvendelse af udstyr kan være risiko for, at personer kommer i berøring med farlige dele eller stoffer og materialer eller på anden måde bliver udsat for skadelige påvirkninger, skal dette være imødegået på effektiv måde.

§ 17. Ansatte skal instrueres og i fornødent omfang oplæres i anvendelse af det udstyr, de skal benytte under arbejdet, således at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt.

Stk. 2. Ansatte skal gøres opmærksom på relevante risici i forbindelse med udstyr i de umiddelbare arbejdsomgivelser. Ansatte skal endvidere gøres opmærksom på relevante forandringer, der påvirker udstyr i de umiddelbare arbejdsomgivelser, også selv om de ikke direkte anvender udstyret.

Stk. 3. Instruktionen og oplæringen skal som minimum omfatte de i §§ 13-16 omhandlede forhold.

§ 18. Hvis anvendelsen af udstyr frembyder en særlig fare for den, der anvender udstyret, eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget her til, og som har modtaget den her til fornødne instruktion og oplæring.

Stk. 2. Områder, hvor der foretages trykprøvning af udstyr eller hvor der foretages andre særligt risikofyldte aktiviteter, skal afspærres og adgang begrænses til det mest nødvendige.

§ 19. Opstår der fejl eller skade på udstyr, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, eller opstår der omstændigheder, der kan medføre, at betjenings-, overvågnings- eller kontrolorganer, hvorpå udstyrets sikkerhed beror, ikke fungerer efter hensigten, skal udstyret tages ud af drift på en efter forholdene forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjulpet.

§ 20. Hvis brugen af udstyr er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved udstyret eller andre særlige omstændigheder, skal der være truffet passende foranstaltninger mod, at brug finder sted, så længe faren består. Eventuelt skal udstyret være fjernet fra offshoreanlægget, demonteret eller lignende.

Kapitel 4

Vedligeholdelse

§ 21. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse af offshoreanlægget og dets udstyr foretaget af en sagkyndig sikres, at udstyret til stadighed opfylder sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i offshoresikkerhedsloven og i regler i medfør heraf. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagning første gang og før ibrugtagning efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørernes anvisninger skal følges, medmindre andet vil medføre en tilsvarende eller lavere sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, er foreskrevet i særlige regler eller er påbudt af Energistyrelsen, jf. § 64 i offshoresikkerhedsloven.

Stk. 2. Vedligeholdelse efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder.

Stk. 3. Normer og standarder efter stk. 2 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 22. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for at vedligeholdelsen planlægges så nedbrud af udstyr, anlægsdele og systemer af betydning for sikkerheds- og sundhedsmæssige risici imødegås.

Stk. 2. Vedligeholdelse efter stk. 1 af sikkerhedskritiske elementer, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. skal foretages i nødvendigt omfang for at forebygge, at de sikkerheds- og sundhedskritiske elementer ikke svigter.

§ 23. Når udstyr udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer, skal det efterses. Eftersynet skal sikre, at krav til udstyrets indretning og anvendelse kan overholdes, og at beskadigelser konstateres og kan afhjælpes i tide. Eftersynet skal omfatte følgende:

1) Udstyret skal efterses regelmæssigt og om nødvendigt afprøves af en sagkyndig, jf. dog kapitel 7 og 8.

2) Udstyret skal gennemgå et særligt eftersyn ved en sagkyndig, hver gang det har været udsat for specielle forhold, som kan have medført, at anvendelse af udstyret ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, f.eks. ændringer, uheld, naturomstændigheder eller længere tids stilstand, jf. dog kapitel 7 og 8.

Stk. 2. Resultaterne af eftersynet af udstyr omhandlet i stk. 1 skal registreres, opbevares og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i andre regler. Hvis det pågældende udstyr anvendes på forskellige offshoreanlæg, skal dokumentation for gennemførelsen af det seneste eftersyn medfølge udstyret.

Stk. 3. Skilte, opslag og anden mærkning på udstyret med oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal være synlige og tydelige.

Kapitel 5

Brøndaktiviteter

§ 24. Ved brøndaktiviteter skal der etableres testede brøndbarrierer med tilstrækkelig uafhængighed.

Stk. 2. Hvis en barriere svigter, må der ikke udføres andre aktiviteter i brønden end de, som har til hensigt at genoprette barrieren.

Stk. 3. Anerkendte normer og standarder skal følges.

§ 25. Ved tab af brøndkontrol skal anerkendte normer og standarder anvendes for at genvinde brøndkontrollen.

§ 26. Udblæsningssikringen (blow-out-preventer) med tilhørende ventiler og andet trykkontroludstyr skal

1) trykprøves og funktionsprøves i henhold til vedligeholdsprogrammet, jf. § 22, stk. 2, og

2) gennemgå et hovedeftersyn og recertificeres hvert femte år.

Stk. 2. Aktiviteterne efter stk. 1 skal ske i overenstemmelse med anerkendte normer og standarder.

Kapitel 6

Indkvartering

§ 27. Soverum, der er indrettet til to personer, skal benyttes på en sådan måde, at hver person så vidt muligt kan anvende soverummet alene.

§ 28. Anlæggets behandlingsrum kan også anvendes til andre formål, i det omfang dette ikke er til hinder for dets anvendelse til behandling af syge eller tilskadekomne, jf. dog Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om skibets bygning og udstyr m.v. om sygerum/behandlingsrum i det omfang forskriften finder anvendelse på anlægget.

Afsnit III

Særlige bestemmelser for faste offshoreanlæg

Kapitel 7

Løfte- og hejseudstyr

§ 29. §§ 30-42 omfatter mekanisk drevne

1) hejseredskaber, som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende, og

2) spil, som ved brug af et eller flere bæremidler løfter en byrde, der er helt eller delvis styret i sin bane, eller som ved brug af tov, kæde eller lignende anvendes til træk eller bugsering.

Stk. 2. Elevatorer m.v. er undtaget fra stk. 1, jf. kapitel 10.

§ 30. Opstilling og nedtagning af hejseredskaber og spil må kun foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret person. Opstilling og nedtagning skal ske forsvarligt og i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

Stk. 2. Fravigelse af leverandørens anvisninger kan ske, hvis der derved opnås en tilsvarende eller lavere sikkerhedsmæssig risiko.

§ 31. Spil, der er indrettet til personløft, og alle hejseredskaber må ikke tages i brug, inden de er underkastet en statisk belastningsprøve efter

1) væsentlig ombygning eller reparation,

2) udskiftning af bæremidler, undtagen certificerede kroge og wirer,

3) hvert hovedeftersyn og 10-års eftersyn og

4) ny opstilling, bortset fra ny opstilling for samme ejer af fritkørende hejseredskaber, f.eks. mobilkraner, samt flytbare hejseredskaber og spil, der bruges til personløft.

Stk. 2. Den, der foretager belastningsprøven, skal udstede attest herom. Attesten skal opbevares i journalen, jf. § 33, stk. 2.

§ 32. Belastningsprøver skal udføres således, at

1) de bærende dele udsættes for de ugunstigste belastninger, og at

2) stabiliteten (væltesikkerheden) afprøves i de ugunstigste stillinger.

Stk. 2. Prøvelastens størrelse skal være 125 pct. af den størst tilladte arbejdsbelastning, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

§ 33. For følgende hejseredskaber og spil skal der føres en let tilgængelig journal:

1) Fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg bortset fra elektrotaljer med maksimal arbejdsbelastning på 1000 kg og derunder.

2) Ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder.

3) Ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til personløft.

Stk. 2. Journalen skal indeholde:

1) dokumentation for typegodkendelse,

2) dokumentation for belastningsprøver,

3) certifikater for bæremidler,

4) oplysninger om fejl, mangler og eftersyn,

5) oplysninger om reparationer af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning,

6) oplysninger om udskiftninger af bæremidler og

7) oplysninger om Energistyrelsens eventuelle påbud vedr. hejseredskabet eller spillet.

§ 34. Den driftsansvarlige virksomhed og den enkelte arbejdsgiver skal efter risikovurderingen efter bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. sikre sig, at hejseredskaber og spil anvendes på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og under hensyn til de omgivende forhold.

Stk. 2. Hejseredskaber og spil må ikke benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet hertil.

§ 35. Som førere af hejseredskaber og spil, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på off-shoreanlæg m.v.

§ 36. Kun personer, der har arbejdsopgaver på hejseredskabet eller spillet, må færdes eller opholde sig på dette, og det må kun ske på de dertil indrettede adgangsveje og arbejdsplatforme, medmindre personen er sikret på anden forsvarlig måde.

Stk. 2. Ingen må gå op i et hejseredskab eller spil, før føreren er varskoet.

§ 37. Hejseredskaber og spil må ikke forlades med motoren i gang uden opsyn.

Stk. 2. Når redskabet eller spillet forlades uden opsyn, skal udstyret og evt. hjælpeudstyr anbringes i forsvarlig stilling. Motoren skal være sikret mod, at uvedkommende kan starte den.

§ 38. Der må ikke udføres løft af byrder, når der er tvivl om, hvorvidt det vil være uforsvarligt at udføre løftet, f.eks. på grund af vægten af byrden eller anhugningens udførelse.

Stk. 2. Vægten af byrden inkl. anhugningsgrejet skal fastslås, hvis det er af sikkerhedsmæssig betydning.

Stk. 3. Der skal på brugsstedet være opslået tabeller eller lignende, som på tydelig måde angiver den tilladte arbejdsbelastning for de bæremidler, der er nævnt i § 29.

§ 39. Hejseredskaber og spil skal holdes i en sådan stand, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt og skal herunder efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Mindst hver 12. måned skal der gennemføres et hovedeftersyn af leverandøren eller anden sagkyndig.

Stk. 2. Brugte hejseredskaber og spil skal underkastes hovedeftersyn, inden ny ejer tager redskabet i brug.

Stk. 3. Hejseredskaber og spil, der har været lagt op, skal underkastes hovedeftersyn, inden redskabet tages i brug.

§ 40. Hejseredskaber, der anvendes udendørs, skal, når de er 10 år gamle regnet fra fremstillingsåret, underkastes et hovedeftersyn ved en virksomhed, der er særlig sagkyndig på området og i øvrigt skønnes egnet hertil, (10-års eftersynet). Dette eftersyn træder i stedet for 12-måneders eftersynet det pågældende år.

Stk. 2. 10-års eftersynet skal omfatte de bærende dele, svejsninger, samlinger, sikkerhedsudstyr og transmissionsdele o.l.

Stk. 3. Den sagkyndige efter stk. 1 skal udfærdige en rapport over undersøgelsen med en vurdering af, hvorvidt der bør fastsættes særlige betingelser for hejseredskabets fortsatte brug.

§ 41. Energistyrelsen kan forlange, at fremstiller, importør, ejer eller bruger af et hejseredskab eller spil lader foretage sådanne særlige prøvninger, som styrelsen finder nødvendige for vurderingen af hejseredskabets eller spillets forsvarlighed eller forskriftsmæssige stand i øvrigt.

Stk. 2. Energistyrelsen kan for bestemte typer hejseredskaber, eller hvis forholdene i øvrigt taler for det, bestemme, at prøvninger skal foretages af en institution eller virksomhed, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediterings-organers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 42. Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold efter §§ 31, 39 og 40 skal ske hyppigere, hvis der herved opnås en lavere sikkerhedsmæssig risiko.

Stk. 2. Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold efter stk. 1 kan ske med større tidsintervaller, hvis de sikkerhedsmæssige risici ikke forøges herved.

Kapitel 8

Trykbærende udstyr

Ombygning og reparation af trykbærende udstyr

§ 43. §§ 44-48 gælder for trykbærende udstyr og enheder, hvori der indeholdes eller kan udvikles:

1) dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar,

2) væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er:

1) Udstyr omfattet af bestemmelserne om transportabelt trykbærende udstyr i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

2) Udstyr, der omfatter maskiner og maskindele, hvis dimensionering, materialevalg og konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om tilstrækkelig styrke, stivhed og stabilitet til at modstå statiske og dynamiske driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til udstyrets funktion, og for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om

a) motorer, herunder turbiner og forbrændingsmotorer og

b) dampmaskiner, gas- og dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer, pumper og aktuatorer.

3) Udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe, luftpuder, bolde og balloner til spil, oppustelige fartøjer og andet lignende trykbærende udstyr.

4) Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg.

§ 44. Ombygning og reparation af trykbærende udstyr og enheder skal ske således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt i overensstemmelse med de tekniske krav og kravene til verifikation i denne bekendtgørelse samt kravene i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

§ 45. Ved ombygning og reparation skal der tages fornødent hensyn til den oprindelige indretning af det trykbærende udstyr eller af enheden.

§ 46. Teknisk dokumentation for trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og B, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, skal forelægges for et prøvningsorgan til verifikation, inden det leveres til brug efter ombygning eller væsentlig reparation.

Stk. 2. Ansøgning om verifikation skal vedlægges tilsvarende dokumentation som den tekniske dokumentation, der er nævnt i modul G (EF-enhedsverifikation) i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF, jf. bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr.

§ 47. Det trykbærende udstyrs og enheders konstruktion og fremstilling skal undersøges, jf. § 46, for overensstemmelse med §§ 44 og 45, herunder skal navnlig

1) den tekniske dokumentation undersøges,

2) de anvendte materialer vurderes,

3) metoderne til endelig sammenføjning godkendes, eller det skal kontrolleres, at disse er blevet godkendt tidligere,

4) kontrolleres, at personer, som udfører de endelige sammenføjninger eller NDT (non-destructive testing) undersøgelser, har de fornødne kvalifikationer til at udføre arbejdet, og

5) der skal foretages en afsluttende verifikation af udstyret.

Stk. 2. Hvis §§ 44 og 45 er opfyldt, udsteder prøvningsorganet en verifikationsattest med sporbarhed til udstyret, og udstyret skal være stemplet med prøvningsorganets bomærke og årstallet for verifikationen.

Stk. 3. Attesteringen kan gives på vilkår, som er begrundet i et trykbærende udstyrs eller en enheds særlige konstruktion, fremstilling eller anvendelsesformål.

§ 48. Trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse C, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, skal være verificeret af fremstillingsvirksomheden eller anden sagkyndig virksomhed inden levering til brug efter ombygning eller væsentlig reparation for overensstemmelse med § 45 i denne bekendtgørelse og bestemmelserne i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

Stk. 2. Kontrollen skal ske i overensstemmelse med de anvendte regler for fremstilling og skal som minimum omfatte kontrol af, at materialer og samlingsmåder er i overensstemmelse med konstruktionsplanerne, og at den færdige konstruktions form og væsentlige mål ligger inden for de tolerancer, der er foreskrevet i de anvendte konstruktionsregler. Hver konstruktion skal trykprøves.

Stk. 3. Attestation for den foreskrevne kontrol skal medfølge ved leveringen.

Anvendelse og vedligeholdelse af trykbærende udstyr

§ 49. §§ 50-69 gælder for trykbærende udstyr, hvori der indeholdes eller kan udvikles:

1) Dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar.

2) Væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er:

1) Transportabelt trykbærende udstyr, jf. §§ 70-84.

2) Udstyr, der omfatter maskiner og maskindele, hvis dimensionering, materialevalg og konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om tilstrækkelig styrke, stivhed og stabilitet til at modstå statiske og dynamiske driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til udstyrets funktion, og for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i konstruktionsfasen. Det drejer sig f.eks. om:

a) motorer, herunder turbiner og forbrændingsmotorer og

b) dampmaskiner, gas- og dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer, pumper og aktuatorer.

3) Udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe, luftpuder, bolde og balloner til spil, oppustelige fartøjer og andet lignende trykbærende udstyr.

4) Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg.

§ 50. Anvendelse af trykbærende udstyr skal ske på en måde så sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimelig praktisk muligt. Anvendelsen skal ske inden for rammerne af §§ 10-20 og 51-69 og de begrænsninger, der evt. er fastsat i en konstruktionsgodkendelse eller i en verifikation.

Stk. 2. Trykbærende udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

Stk. 3. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikres, at trykbærende udstyr til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand, herunder gennemførelse af periodiske undersøgelser, jf. §§ 61-66. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre det kan godtgøres, at fravigelse heraf medfører en lavere sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko ved fortsat brug af udstyret.

§ 51. Undersøgelserne af udstyret skal foretages af et inspektionsorgan, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. Akkrediteringen skal ske efter standarden DS/EN ISO/IEC 17020:2005 som inspektionsorgan type A med tillægskravene i bilag 4, som i nødvendigt omfang og afhængig af den opgave, der ansøges om, skal indarbejdes i det kvalitetsledelsessystem, som kontrolleres af akkrediteringsorganet.

Stk. 3. Inspektionsorganet foretager opstillingskontrol, jf. §§ 53 og 54, og periodiske undersøgelser, jf. §§ 61-64 og 66, af udstyr i kontrolklasse A og B.

§ 52. Trykbærende udstyr og enheder skal opstilles således, at det sikres, at drift, betjening og anden pasning samt besigtigelse og vedligeholdelse skal kunne foregå på sikker måde, og således at de kan rengøres, repareres og besigtiges i nødvendigt omfang.

Stk. 2. For visse trykbærende udstyr og enheder gælder der særlige krav til opstillingen og brug, som anført i bilag 6.

§ 53. Trykbeholdere og enheder af kontrolklasse A og B, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, skal, inden de tages i brug efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning, være:

1) opstillingskontrolleret,

2) forsynet med en journal,

3) forsynet med et besigtigelsesskilt og

4) registreret på en ajourført liste over virksomhedens trykbærende udstyr og enheder, jf. § 67.

Stk. 2. Besigtigelsesskilt kan erstattes af anden dokumentation, når denne indeholder samme oplysninger og har samme sporbarhed til udstyret.

Stk. 3. Trykbeholdere og enheder, som er bestemt til anvendelse på skiftende brugssteder, er undtaget fra opstillingskontrol efter flytning, men de skal i øvrigt kontrolleres efter reglerne i §§ 53 og 54.

Stk. 4. Tidspunktet for næste periodiske undersøgelse skal være fastsat, jf. § 62.

Stk. 5. Journalen skal være således indrettet og sikret, at den i hele udstyrets levetid af den driftsansvarlige virksomhed kan stilles til rådighed for betjeningspersonalet og de involverede inspektionsorganer, og der må ikke kunne foretages ændringer i dennes historik.

§ 54. Opstillingskontrollen skal ske i overensstemmelse med kravene i bilag 5, pkt. 1 og bilag 6.

§ 55. Ved trykbærende udstyr skal der findes de nødvendige anvisninger for forsvarlig drift, pasning og vedligeholdelse samt de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer.

Stk. 2. Betjeningspersonalet skal have den fornødne instruktion og øvelse i pasningen og foranstaltningerne, det skal træffe i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer. Instruktionerne skal foreligge skriftligt og let tilgængeligt for betjeningspersonalet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af det trykbærende udstyr frembyder en særlig fare for den, der beskæftiges herved eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil fornødne instruktion og oplæring.

Stk. 4. Til arbejde, hvor der kræves certifikat, må der kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af sådant eller har kvalifikationer, der svarer hertil.

§ 56. Ved sprængning, fejl eller skade på det trykbærende udstyr, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, eller ved andre omstændigheder, der kan betyde, at betjenings-, overvågnings- eller kontroludstyr, hvorpå det trykbærende udstyrs sikkerhed beror, ikke fungerer, skal det trykbærende udstyr tages ud af drift på en forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjulpet. Årsagen til hændelserne skal undersøges, og fornødne foranstaltninger skal herefter træffes.

Stk. 2. Hvis reparation eller ombygning er påkrævet, skal dette ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om faste offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr og i overensstemmelse med §§ 43-48 i denne bekendtgørelse.

§ 57. Hvis brugen af det trykbærende udstyr er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved det trykbærende udstyr eller enheden eller andre særlige omstændigheder, skal der, så længe faren består, være truffet passende foranstaltninger mod, at brug finder sted.

Stk. 2. Hvis en automatisk styring af driftstilstanden i trykbærende udstyr ikke foregår som planlagt, skal det trykbærende udstyr tages ud af brug på forsvarlig måde, medmindre betjeningspersonalet er instrueret og indøvet i tilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde en sikker driftstilstand ved manuelle indgreb.

§ 58. Sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør skal regelmæssigt afprøves i nødvendigt omfang med hensyn til indstilling og funktion. Terminer og procedurer for disse afprøvninger skal fremgå af anvisningerne efter § 55, stk. 1.

§ 59. Under arbejde med undersøgelser, kontrol, vedligeholdelse, reparation m.v. skal trykbærende udstyr være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der i øvrigt kan være risiko for skadelig påvirkning, skal dette være imødegået på effektiv måde.

§ 60. Hvis en periodisk undersøgelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, jf. § 62, stk. 1 og 2, skal det pågældende udstyr tages ud af drift på forsvarlig måde og må ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat.

Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr

§ 61. Trykbeholdere af kontrolklasse A og B samt rørsystemer af kontrolklasse B skal periodisk, efter de er taget i brug, gennemgå løbende vedligehold, eftersyn, besigtigelse, inspektion og trykprøvning efter anerkendte normer og standarder, således at de sikkerhedsmæssige risici ved fortsat anvendelse af udstyret er så lave som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 62. Intervallerne for det periodiske eftersyn efter § 61 og hvad det periodiske eftersyn skal omfatte fastsættes af den driftsansvarlige virksomhed på baggrund af en risikovurdering i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder, således at de sikkerhedsmæssige risici ved fortsat anvendelse af udstyret er så lave som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Nærmere retningslinjer for udførelse af de periodiske undersøgelser i henhold til § 61 er fastsat i bilag 5, pkt. 2 og 3, og i bilag 8.

§ 63. For trykbærende udstyr, hvor der konstateres mindre revner, uventet væsentlig korrosion eller anden uventet skade, skal der straks foretages en driftsegnethedsundersøgelse, jf. bilag 6, pkt. 4. Denne undersøgelse skal for udstyr i kontrolklasse A og B vurderes af et inspektionsorgan.

Stk. 2. Hvis hændelsen i stk. 1 har indflydelse på udstyrets sikkerhed, skal udstyret tages ud af brug. Udstyret må først tages i brug igen, når den i stk. 1 nævnte undersøgelse er udført med positivt resultat.

§ 64. Hvis konstruktionen af en trykbeholder i kontrolklasse A eller B ikke gør det muligt at foretage den indvendige besigtigelse i fuldt omfang, skal inspektionsorganets besigtigelse suppleres med en ikke-destruktiv undersøgelse af de utilgængelige områder og/eller eventuelt en trykprøvning. Arten og omfanget af disse supplerende undersøgelser skal for det enkelte udstyr fastlægges af et inspektionsorgan.

§ 65. Periodiske undersøgelser af trykbeholdere, rørsystemer og enheder af kontrolklasse A og B kan udføres af den driftsansvarlige virksomhed selv som egenkontrol, jf. § 2, nr. 4, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7 om egenkontrol ved brug af et certificeret ledelsessystem.

§ 66. Inden trykbeholdere og enheder af kontrolklasse A og B tages i brug på nyt opstillingssted, skal der foretages besigtigelse af trykbeholderne samt undersøgelse af enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af tilladte grænser. Fremtidige periodiske undersøgelser fastsættes ud fra dette tidspunkt i overensstemmelse med § 62.

Dokumentation for opstillingskontrol og periodisk tilsyn

§ 67. Den driftsansvarlige virksomhed skal føre en ajourført liste over offshoreanlæggets trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og B, der på forespørgsel skal forevises inspektionsorganet og Energistyrelsen. Den driftsansvarlige virksomhed skal på Energistyrelsens forlangende oplyse, hvor udstyret befinder sig.

§ 68. Den driftsansvarlige virksomhed skal dokumentere, at opstillingskontrollen og de periodiske undersøgelser er gennemført med tilfredsstillende resultat ved inspektionsorganets rapport, påtegning af besigtigelsesskilt og i journalen, jf. dog § 65.

Køleanlæg

§ 69. Køleanlæg skal opstilles, anvendes, vedligeholdes og efterses i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i bilag 8 samt §§ 50-68.

Transportabelt trykbærende udstyr

§ 70. §§ 71-84 omfatter følgende typer transportable beholdere og tanke, som flyttes eller transporteres med indhold til anvendelse på skiftende brugssteder eller til tømnings- eller opbevaringssted:

1) Trykbærende beholdere og tanke der anvendes til transport af

a) stoffer i klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne, jf. Rådets direktiver 94/55/EF og 96/49/EF, med senere ændringer, der er gennemført i Danmark ved lovgivningen om vej-transport af farligt gods og lovgivningen om jernbanevirksomhed, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledninger konstruktion, indretning og udstyr, eller

b) stoffer anført i bilag 9.

2) Aerosoldåser (engangsbeholdere), jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

3) Bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater, jf. § 82.

§ 71. Transportable beholdere, tanke og tilhørende armatur m.v. må kun tages i brug, såfremt udstyret ved korrekt installering og vedligeholdelse og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen sikkerheds- eller sundhedsrisiko, og såfremt udstyret opfylder de relevante krav i §§ 72-84.

§ 72. Med forbehold for kravene til mærkning af transportable beholdere og tanke efter direktiv 94/55/EF og 96/49/EF skal udstyr, der er nævnt i § 70, nr. 1, med henblik på periodiske undersøgelser bære identifikationsnummeret på det organ, der har foretaget de periodiske undersøgelser af udstyret, for at angive at udstyret fortsat kan anvendes.

Stk. 2. Ved fornyet overensstemmelsesvurdering samt ved periodiske undersøgelser anbringes det bemyndigede eller det godkendte organs identifikationsnummer på det bemyndigede organs ansvar, af det bemyndigede organ selv, af fabrikanten, fabrikantens etablerede repræsentant i Den Europæiske Union eller af ejeren, ejerens etablerede repræsentant i Den Europæiske Union eller af indehaveren. Identifikationsnummeret anbringes således, at det er synligt og ikke kan fjernes.

Stk. 3. Udstyret må ikke forsynes med mærkning, som kan medføre, at betydningen eller den grafiske udformning af det mærke, der foreskrives i bekendtgørelsen, kan misforstås. Al anden mærkning kan anbringes på udstyr, forudsat det ikke gør mærkningen efter bilag 10 mindre tydelig og vanskeligere at læse.

§ 73. Transportable beholdere og tanke skal opbevares på forsvarlig måde, således at de er til mindst mulig fare for omgivelserne, ikke udsættes for beskadigelse eller anden overlast og let kan fjernes i tilfælde af brand. De skal om fornødent være sikret mod uvedkommendes adgang.

§ 74. Under opbevaring må transportable beholdere og tanke ikke udsættes for anden opvarmning, end de er beregnet for.

Stk. 2. Transportable beholdere og tanke med fordråbet indhold skal beskyttes mod opvarmning, således at temperaturen i beholderen ikke kan overskride 65º C.

§ 75. Håndtering og anden transport af transportable beholdere og tanke skal ske på en måde, så de ikke lider overlast.

§ 76. Under tømning og anden brug skal transportable beholdere og tanke være forsvarligt placeret under hensyn til de omgivende forhold og være sikret mod væltning, rulning og nedstyrtning.

Stk. 2. Såfremt en transportabel beholders eller en tanks placering i et arbejdsrum kan betyde en fare i forbindelse med arbejdsprocesser eller andre forhold i lokalet, kan Energistyrelsen forlange, at den placeres uden for arbejdsrummet, eventuelt i det fri, på betryggende måde.

Stk. 3. Hvis der på et fast offshoreanlæg anvendes flere transportable beholdere samtidig, kan Energistyrelsen forlange, at der oprettes et fordelingssystem med en samlet placering af de transportable beholdere.

Stk. 4. Transportable beholdere eller tanke, der tilkobles et fordelingssystem med flere aftapningssteder, skal placeres i et særskilt rum eller i det fri, og opstillingen skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

§ 77. Tømning og anden brug af transportable beholdere og tanke skal ske på forsvarlig måde og i øvrigt i overensstemmelse med den anvisning, leverandøren af indholdet har givet. Tømningen må ikke fremskyndes med åben ild eller anden opvarmning, der kan forårsage farlig trykstigning.

Stk. 2. Omfyldning fra en transportabel beholder til en anden transportabel beholder må ikke finde sted. Dog kan bruger omfylde egne transportable beholdere, der er omfattet § 70, nr. 1, og som opfylder kravene i § 16, stk. 1 og 2, og §§ 17 og 19 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr, hvis indholdet består af sammentrykkede, stabile gasser, f.eks. nitrogen og argon, eller atmosfærisk luft. Det skal sikres, at trykket i den transportable beholder ikke kan over-stige det tryk, den ifølge sin mærkning er beregnet for.

§ 78. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har modtaget den nødvendige oplæring i brug af transportabelt trykbærende udstyr, jf. § 70.

Stk. 2. Instruktion i drift, pasning og vedligeholdelse skal i nødvendigt omfang foreligge skriftligt på dansk, eller hvis sikkerhedsmæssige forhold taler herfor, på andet sprog og let tilgængeligt for de ansatte.

§ 79. Under anvendelse skal brugeren med passende mellemrum påse, at den transportable beholder eller tanken med armatur og tilbehør er i forsvarlig stand.

Stk. 2. Brugeren skal herunder påse, at acetylenbeholdere er udstyret med en tilbageslagssikring monteret på regulatoren.

§ 80. Hvis en transportabel beholder eller en tank viser tegn på farlige skader, reaktioner eller farlige mangler, skal den straks på forsvarlig måde tages ud af brug og gøres farefri.

§ 81. Ved enhver sprængning eller andet alvorligt uheld med en transportabel beholder eller en tank skal den driftsansvarlige virksomhed straks foretage underretning, afspærring, anmeldelse m.v. efter bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af arbejdsskader efter offshoresikkerhedsloven (anmeldebekendtgørelsen).

§ 82. Bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater, undtagen bærbare ildslukkere med mindre end 2 kg slukningsmiddel, skal periodisk undersøges efter tilsvarende regler, som anført i ADR/RID-konventionerne. Periodisk undersøgelse skal foretages hvert 5. år, for CO2-ildslukkere dog hvert 10. år. Skum- og vandildslukkere, der ikke er trykladede, skal besigtiges indvendigt 1 gang om året.

§ 83. Anvendelse af en type armatur og tilbehør, for hvilke der ikke findes anerkendte standarder eller tekniske regler, skal være godkendt af Energistyrelsen eller af en tilsvarende myndighed eller institution i et andet land i EU eller EØS-medlemslandene.

§ 84. Armatur og tilbehør skal være anbragt og sikret imod overlast under transport af den transportable beholder.

Kapitel 9

Elektrisk udstyr

§ 85. Drift af stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i

1) lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel,

2) lov om autorisation af elinstallatører m.v. og

3) regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Energistyrelsen varetager de kontrol- og tilsynsopgaver, der i henhold til de love og regler nævnt i stk. 1 påhviler vedkommende myndigheder.

Kapitel 10

Elevatorer m.v.

Anvendelse og opstilling af elevatorer m.v.

§ 86. Ved anvendelse og opstilling af elevatorer m.v. finder bestemmelserne i §§ 1-42 og 50 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse og opstilling af elevatorer m.v. anvendelse.

Stk. 2. Energistyrelsen varetager de opgaver, der i henhold til bestemmelserne nævnt i stk. 1 påhviler Arbejdstilsynet.

Ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v.

§ 87. Ved ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v. finder bestemmelserne i §§ 1-10 og 14 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v. anvendelse.

Stk. 2. Energistyrelsen varetager de opgaver, der i henhold til bestemmelserne nævnt i stk. 1 påhviler Arbejdstilsynet.

Kapitel 11

Indkvartering

§ 88. I forbindelse med opbygning, ombygning eller større reparationsarbejder kan Energistyrelsen tillade, at enekamre, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr, midlertidigt benyttes af to personer. Detaljeret plan for de nævnte arbejder, omfattende beskrivelse af arbejdet, dettes varighed samt antallet af overnattende personer på off-shoreanlægget, skal forelægges for Energistyrelsen.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis kammeret er passende indrettet herfor og herunder har selvstændigt badeværelse. Endvidere skal de øvrige faciliteter i indkvarteringen, såsom rekreationsrum, omklædningsrum, garderobeforhold m.v., være rimelige i forhold til forøgelsen af antallet af overnattende personer.

Stk. 3. Energistyrelsen kan tillade, at kamre på offshoreanlæg, der har driftstilladelse fra før 1988, og hvor kamrene er tilladt anvendt til samtidig indkvartering for to personer, i situationerne nævnt i stk. 1 og på betingelserne nævnt i stk. 2 midlertidigt benyttes af 3 personer.

Afsnit IV

Afsluttende bestemmelser

Kapitel 12

Dispensation og klage

§ 89. Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, samt eventuelle EU-forordninger, der gælder for bekendtgørelsens anvendelsesområde.

§ 90. Afgørelser fra tilsynsmyndigheden kan indbringes for Energiklagenævnet i henhold til offshoresikkerhedslovens § 67.

Kapitel 13

Straf

§ 91. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning straffes med bøde den, der:

1) overtræder § 3, § 5, stk. 1-4 og 7, §§ 7-27, 30-40, § 42, stk. 1, §§ 44-46, § 47, stk. 1 og 2, § 48, stk. 1, §§ 50, 52-69, 71-75, § 76, stk. 1 og 4, og §§ 77-85,

2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i §§ 86 og 87, i det omfang bestemmelserne er strafbelagte efter lov om arbejdsmiljø, eller

3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, godkendelser, anerkendelser, bemyndigelser og udpegninger efter bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelse efter stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 14

Ikrafttræden m.v.

§ 92. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

§ 93. De standarder, der er nævnt i § 2, nr. 21, § 51, stk. 2, § 70, nr. 1, litra a, § 82, og bilag 4, pkt. A.2., A.3. og B, kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser ligger til gennemsyn hos Energistyrelsen.

Overgangsbestemmelser

§ 94. Uanset bestemmelsen i § 51, stk. 3, om, at periodiske undersøgelser skal foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, kan sagkyndige virksomheder anerkendt af Energistyrelsen indtil den 1. januar 2012 foretage periodiske undersøgelser af trykluftbeholdere, trykekspansionsbeholdere i varmtvandsanlæg og hydroforer med produkttal mellem 1000 og 10.000 efter retningslinjerne i bilag 5, pkt. 2.1. og 2.2.

§ 95. Virksomheder, der er blevet anerkendt af Energistyrelsen som sagkyndige virksomheder efter de hidtil gældende regler i medfør af offshoresikkerhedsloven, vil indtil udløbet af anerkendelsesperioden dog senest til den 1. januar 2012 fortsat kunne udføre arbejde som sagkyndig virksomhed inden for anerkendelsesområdet, uanset kravene til sagkyndige virksomheder i § 2, nr. 21.

Klima- og Energiministeriet, den 14. december 2010

Lykke Friis

/ Ib Larsen


Bilag 1

Gravide, jf. § 5, stk. 3-4

A. Agenser og arbejdsprocesser

1. Agenser.

1.1 Fysiske agenser

Når fysiske agenser anses for at være agenser, som medfører læsioner på fostret og/eller kan medføre, at moderkagen river sig løs, navnlig

1) stød, vibrationer eller bevægelser,

2) manuel håndtering af tunge byrder, der kan indebære risici, navnlig for ryg og lænd,

3) støj,

4) ioniserende stråling,

5) ikke-ioniserende stråling,

6) ekstrem kulde og varme samt

7) bevægelser og stillinger (herunder stående-gående arbejde), omplaceringer - enten inden for eller uden for virksomheden - psykisk og fysisk træthed og andre fysiske og psykiske belastninger i forbindelse med den ansattes arbejdsopgaver.

1.2. Biologiske agenser.

Biologiske agenser fra risikogruppe 2, 3 og 4, jf. bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. når disse agenser eller de terapeutiske foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse hermed, er farlige for den gravides og fostrets sundhed.

1.3. Kemiske agenser.

Følgende kemiske agenser, hvis det er erkendt, at de er farlige for den gravide og fostrets sundhed:

1) stoffer og materialer, der skal klassificeres og mærkes med R40, R45, R46, R61, R63 og R64 efter de regler om klassificering og mærkning, fastsat af Miljøministeriet,

2) stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer (kemiske agenser) på offshoreanlæg m.v.,

3) bekæmpelsesmidler,

4) narkosegasser,

5) kviksølv og kviksølvforbindelser,

6) mitosehæmmende lægemidler,

7) carbonmonoxid og

8) kemiske agenser, som bevisligt medfører en farlig optagelse gennem huden.

2. Processer.

Arbejdsprocesser med kræftfremkaldende stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer (kemiske agenser) på offshoreanlæg m.v., når disse anses for at være farlige for den gravide eller fostrets sundhed.

B. Agenser, der kan udgøre en særlig risiko for gravide.

1. Fysiske agenser

- Arbejde under højt overtryk, f.eks. i trykkamre.

 

2. Biologiske agenser

Følgende biologiske agenser:

- toxoplasma og

- rubeolevirus,

medmindre der foreligger bevis for, at den gravide ansatte er beskyttet i tilstrækkelig grad mod disse agenser, fordi hun er immun over for dem.

3. Kemiske agenser

- Bly og blyforbindelser, hvis der er risiko for, at disse agenser optages i den menneskelige organisme.


Bilag 2

Bestemmelser om anvendelse af udstyr, jf. § 10, stk. 6

1. Bestemmelser vedrørende anvendelse af mobilt udstyr, herunder selvkørende udstyr

1.1 Selvkørende udstyr må kun føres af ansatte, der har modtaget passende oplæring i sikker kørsel med sådant udstyr.

1.2 Hvis udstyr bevæger sig i et arbejdsområde, skal der udarbejdes passende færdselsregler, og disse skal følges.

1.3 Der skal træffes foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse, således at det undgås, at gående befinder sig i samme område som selvkørende udstyr.

Hvis det er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, at der er gående til stede, skal der træffes passende foranstaltninger for at undgå, at de kommer til skade.

1.4 Transport af personer på mekanisk drevet mobile udstyr må kun finde sted, hvis personerne er anbragt på pladser, der er sikre og er beregnet til sådan transport. Hvis der skal udføres arbejde under kørslen, skal hastigheden om nødvendigt tilpasses.

1.5 Et mobilt udstyr med forbrændingsmotor må kun anvendes i arbejdsområder, hvis det er sikret, at der i tilstrækkeligt omfang er luft til stede, der ikke indebærer nogen risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

 

2. Bestemmelser vedrørende udstyr, der anvendes til løft af byrder

Generelt

2.1 Et demonterbart eller mobilt udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal anvendes således, at det sikres, at redskabet under alle påregnelige forhold er stabilt under brugen under hensyntagen til underlagets art.

2.2 Løft af personer må kun foretages med udstyr og tilbehør, der er beregnet til dette formål.

Når der er ansatte til stede på udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal betjeningspladsen hele tiden være bemandet. De ansatte, der løftes, skal være i besiddelse af et sikkert kommunikations-middel. Det skal sikres, at de pågældende ansatte kan evakueres i en faresituation.

2.3 Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at ansatte ikke opholder sig under ophængte byrder, medmindre dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet.

Byrder må ikke føres hen over arbejdsområder, hvor der normalt opholder sig ansatte, hvis disse områder ikke er beskyttede.

Hvis dette imidlertid er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, skal der fastlægges og anvendes passende procedurer.

2.4 Hejse- og løftetilbehør skal vælges, så det passer til de byrder, der skal håndteres, til gribepunkter, til anhugningsgrej og til vejrforhold, og under hensyntagen til hvorledes ophængningen i stropper fungerer og anvendes. Aggregater omfattende forskelligt løftetilbehør skal, hvis det ikke demonteres efter anvendelsen, mærkes tydeligt, således at brugeren får oplysninger om de tekniske egenskaber.

2.5 Hejse- og løftetilbehør skal opbevares på en måde, der sikrer, at det ikke beskadiges eller ødelægges.

Udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder

2.6 Hvis to eller flere enheder af udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, installeres eller monteres på en arbejdsplads på en sådan måde, at deres arbejdsfelter overlapper hinanden, skal der træffes passende foranstaltninger for at undgå, at forskellige byrder og/eller forskellige dele af udstyr støder mod hinanden.

2.7 Når et mobilt udstyr anvendes til løft af ikke-styrede byrder, skal der træffes foranstaltninger for at undgå, at udstyret kan vippe eller vælte samt, hvis det er relevant, at det kan forskubbe sig eller glide. Det skal kontrolleres, at disse foranstaltninger virker efter hensigten.

2.8 Hvis operatøren af udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, ikke er i stand til hverken direkte eller ved hjælp af hjælpeanordninger, der giver ham de fornødne informationer, at observere hele byrdens bevægelsesbane, skal han assisteres af en signalgivende person, og arbejdet skal tilrettelægges således, at man undgår kollisioner, der kan bringe de ansatte i fare.

2.9 Arbejdet skal tilrettelægges således, at en ansat under fuld sikkerhed kan fastgøre eller løsne en byrde ved håndkraft, idet den pågældende ansatte navnlig skal bevare den direkte eller indirekte kontrol over operationen.

2.10 Alle løfteoperationer skal planlægges korrekt, overvåges på passende måde og udføres med henblik på at beskytte de ansattes sikkerhed.

Især hvis en byrde skal løftes samtidig af to eller flere enheder af udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, skal der fastlægges og anvendes en arbejdsprocedure, således at der sikres en hensigtsmæssig koordinering operatørerne imellem.

2.11 Hvis udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, ikke kan holde fast på disse byrder ved helt eller delvist energisvigt, skal der træffes passende foranstaltninger for at hindre, at de ansatte udsættes for risici som følge heraf.

Ophængte byrder skal hele tiden være under opsyn, medmindre adgangen til det farlige område er spærret, og byrden er ophængt og fastholdt på fuldt betryggende måde.

2.12 Udendørs brug af udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder, skal afbrydes med det samme, hvis de meteorologiske forhold bliver så dårlige, at det går ud over funktionssikkerheden, og de ansatte således udsættes for risici. Der skal træffes passende beskyttelsesforanstaltninger, især til sikring af udstyret mod væltning, for at forhindre at de ansatte udsættes for risici.

 

3. Bestemmelser for brug af udstyr, der stilles til rådighed til midlertidigt arbejde i højden(hentet fra Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler)

Generelle bestemmelser

3.1. Ved midlertidigt arbejde i højden skal der altid vælges det udstyr, som er bedst egnet, og som sikrer ergonomisk hensigtsmæssige forhold.

3.2. Udstyret skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå forudsigelige påvirkninger, og således at de ansatte kan arbejde og færdes i sikkerhed.

3.3. Udstyr der anvendes til midlertidigt arbejde, ophold eller færdsel i højden, skal være egnet og tilpasset hertil, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Dette skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende udstyr.

3.4. Udstyret skal altid være anbragt på et plant og bæredygtigt underlag.

3.5. Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

3.6. Under hensyn til den type udstyr der vælges, fastlægges det, hvilke forholdsregler, der bedst kan minimere de risici, de ansatte udsættes for, når de bruger denne type udstyr. Om nødvendigt må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der installeres sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal være indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder og så vidt muligt forebygge, at de ansatte kommer til skade.

3.7. Sikkerhedsforanstaltninger må kun være gennembrudt på steder med adgang til og fra trapper eller stiger.

3.8. Når det i forbindelse med udførelsen af en særlig arbejdsopgave er nødvendigt midlertidigt at fjerne en kollektiv sikkerhedsforanstaltning, træffes der til erstatning herfor andre effektive sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdet må ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Når den særlige arbejdsopgave er afsluttet endeligt eller hvis arbejdspladsen midlertidigt forlades, genetableres den kollektive sikkerhedsforanstaltning.

3.9. Valget af den mest hensigtsmæssige type adgangsvej til midlertidige arbejdsplatforme i højden foretages under hensyn til, hvor ofte og i hvor lang tid adgangsvejen skal bruges, og hvor højt den skal kunne nå op. Den valgte type adgangsvej skal kunne bruges til evakuering i tilfælde af over-hængende fare. Passagen fra adgangsveje til og fra arbejdsplatforme, dæk eller gangbroer må ikke frembyde yderligere faldrisici.

3.10. Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Stilladser

3.11. Hvis stilladset ikke er opstillet i en standardopstilling efter den pågældende stilladstypes brugsanvisning, skal der for den valgte stilladskonstruktion foreligge en konstruktionsberegning, der indeholder specifikation over den påtænkte opstilling. Konstruktionsberegningen skal indeholde en styrke- og stabilitetsberegning.

3.12. En brugsanvisning, som tager hensyn til opstillingen af det valgte stillads, skal udarbejdes af en særligt sagkyndig person. Brugsanvisningen skal indeholde vejledning i opstilling, ændring i opstilling, nedtagning og brug. Brugsanvisningen kan være en leverandørbrugsanvisning. I disse tilfælde skal den være suppleret med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads, hvis opstillingen, nedtagningen eller brugen afviger fra den beskrevne fremgangsmåde i leverandørbrugsanvisningen.

3.13. Stilladset skal være opstillet forsvarligt under hensyn til arbejdets art, understøttelsesforhold, fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, og andre forhold, der måtte have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne.

3.14. Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En opklodsning må ikke være over 0,2 meter høj. Større niveauforskelle skal udlignes med indstillelige understøtninger eller anden forsvarlig konstruktion.

3.15. Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der tages forholdsregler, der sikrer stilladsets styrke og stabilitet.

3.16. Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører til samme stilladssystem, eller som er åbenbart egnede til at kombineres. De enkelte stilladsdeles samling og fastholdelse skal være forsvarligt udført. Stilladsskruetvinger skal være egnede, og må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller dele, som er åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan anvendes. Det skal sikres, at de anvendte dele er i forsvarlig stand.

3.17. Stilladsdæk , der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være dimensionerede, have en form og placering, så de sikkerhedsmæssige risici ved anvendelsen er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Afstanden fra et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm. Der skal til de enkelte stilladsdæk være forsvarligt udførte og hensigtsmæssigt beliggende og udformede adgangsveje.

3.18. Rullestilladser skal være forsynet med passende anordninger, som forhindrer utilsigtet bevægelse, når der udføres arbejde i højden fra det.

3.19. Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde og udformning under hensyn til anvendelsen. Redskaber og materialer skal kunne anbringes så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.

3.20. Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 3.21, eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag. Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.

3.21. Rækværk efter pkt. 3.20 skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført. Rækværket kan bestå af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste der er mindst 15 cm. Rækværket kan også bestå af anden afskærmning, hvis dette sikrer på tilsvarende vis. Ved lavere faldhøjde kan knæliste og fodliste undlades, med mindre undladelsen udgør en særlig fare.

3.22. Rækværk efter pkt. 3.20 kan undlades, hvor stilladsdæk o.l. følger en fast del af offshoreanlægget af mindst samme højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring mod nedstyrtning. Afstand mellem stilladsdæk og offshoreanlægsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må normalt ikke overstige 0,3 meter.

3.23. Opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser i større omfang skal foregå under ledelse af en særligt sagkyndig person og af ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion i opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet, og de berørte ansatte skal råde over brugsanvisningen, jf. pkt. 3.12.

3.24. Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser højere end 3 meter må der kun beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, eller som på grund af deres faglige uddannelse er kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype.

3.25. Ansatte, der inden den 15. juli 2006 har gennemført og bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog tilsvarende opstille, ændre opstilling og nedtage stilladser højere end 3 meter.

3.26. Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser lavere end eller på 3 meter må der kun beskæftiges ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår

1) forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser,

2) sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser,

3) foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned,

4) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare,

5) tilladte belastningsforhold og

6) andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring.

3.27. Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til og erfa-ring i opstilling og ændring af opstilling af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt. 3.28.

3.28. Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren, inden det afleveres til ibrugtagning, forsynes med skilte, jf. § 23, stk. 3, der oplyser om, hvad stilladset er beregnet til samt dato for dets opstilling. Tilsvarende skal iagttages, når der foretages ændring i stilladsets opstilling. Af skiltet skal tillige fremgå datoen for det eftersyn, som sidst er foretaget jf. pkt. 3.27.

3.29. Når dele af et stillads ikke er i brugsklar stand, f. eks. i forbindelse med opstilling, ændring i opstilling eller nedtagning, opsættes der generelle advarselssignaler i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Disse dele afspærres fysisk for at forhindre adgang til farezonen.

3.30. Under brugen af et stillads skal det sikres, at stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det ikke er egnet til. Det skal videre sikres, at materialer anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der skal holdes god orden på og omkring stilladset.

3.31. Op- og nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun foregå ad de dele af stilladset, der er indrettet hertil, eller ad andre ligeså forsvarlige adgangs- og færdselsveje.

3.32. Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller afspærring, der har sikring mod utilsigtet åbning. På stilladsdæk , hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes lukkede eller afspærrede.

3.33. Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt.

3.34. Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger, bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det er nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må denne kun etableres med anvendelse af egnet materiel, som skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra arbejdshøjde skal være forsvarlig, og der skal være truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra arbejdshøjde i overensstemmelse med pkt. 3.20-3.22 og pkt. 3.32.

3.35. Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede, f. eks. passende afskærmning eller markering.

3.36. Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned fra stilladset, skal der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f. eks. ved afspærring eller afskærmning.

Stiger

3.37. Brug af stige som arbejdsplatform til udførelse af arbejde i højden skal begrænses til situationer, hvor det under hensyntagen til pkt. 3.1-3.5 ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert udstyr, fordi risikoen er så ringe, og enten fordi brugen er kortvarig, eller fordi der foreligger eksisterende begrænsninger på arbejdspladsen, som ikke kan ændres.

3.38. Stiger skal opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger skal støtte på et stabilt, bæredygtigt, og fast underlag af passende størrelse, så trinene er i vandret position. Hængestiger skal fastgøres forsvarligt, og, bortset fra rebstiger, således at de ikke kan forskubbe sig, og svingninger undgås.

3.39. Løse stiger skal sikres mod udskridning under brug, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller på en anden, lige så effektiv måde.

3.40. Der må kun transporteres lette og lethåndterlige byrder og værktøj ad løse stiger.

3.41. Adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, således at stigens øverste del kan tjene som støtte ved færdsel til og fra stigen, med mindre der er et andet sikkert holdepunkt.

3.42. Stiger bestående af flere sektioner og skydestiger skal bruges på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at de forskellige sektioner ikke kan bevæge sig i forhold til hinanden under brugen.

3.43. Lavetstiger skal sikres inden ibrugtagning.

3.44. Stiger skal bruges således, at den ansatte til enhver tid har et sikkert støttepunkt og et sikkert holdepunkt til rådighed. Navnlig skal den ansatte have et sikkert holdepunkt, selv om han bærer noget i hånden, medens han befinder sig på en stige.

Rapelling (Rebunderstøttet arbejde)

3.45. Rapelling (brug af rebunderstøttet udstyr) må kun anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge risikovurderingen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg, kan udføres sikkert, og hvor brugen af andet, mere sikkert udstyr ikke er hensigtsmæssig. På baggrund af risikovurderingen og især under hensyn til arbejdets varighed og de ergonomiske begrænsninger skal der være en passende indrettet stol.

3.46. Rapelling (brug af rebunderstøttet udstyr) skal opfylde følgende betingelser:

1) Der skal bruges mindst to reb med hver sit selvstændige forankringspunkt; det ene benyttes som adgangsvej ved op- og nedfiring samt som bærereb (arbejdsreb) og det andet som sikkerhedsreb (sikringsreb).

2) De ansatte skal udstyres med og bruge en egnet klatresele, som skal forbinde dem til sikkerhedsrebet.

3) Bærerebet skal være forsynet med en sikker klatre- og nedfiringsmekanisme og skal have et automatisk blokeringssystem, således at fald hindres i tilfælde af, at brugeren mister kontrollen over sine bevægelser. Sikkerhedsrebet skal være udstyret med en bevægelig faldsikringsanordning, der følger den ansattes bevægelser.

4) Værktøj og andet tilbehør, der bruges af de ansatte, skal være fastgjort til deres klatresele eller til deres stol eller sikret på anden passende måde.

5) Arbejdet skal planlægges og overvåges effektivt, således at de ansatte omgående kan få hjælp, hvis der er brug for det.

6) De pågældende ansatte skal modtage en særligt fyldestgørende instruktion i udførelsen af det pågældende arbejde, især i de relevante redningsprocedurer.

3.47. Under særlige forhold kan anvendelse af et enkelt reb tillades, hvis det på baggrund af en risikovurdering kan fastslås, at anvendelse af endnu et reb ville gøre arbejdet farligere, og hvis der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger.


Bilag 3

Prøvningsorganer.

Prøvningsorganet skal være akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DA-NAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Akkrediteringsområdet skal omfatte modul G (EF-enhedsverifikation), jf. bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Disse regler er sat i kraft for faste offshoreanlæg, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

Prøvningsorganet skal opfylde minimumskravene i ovenstående direktivs bilag IV, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Disse regler er sat i kraft for faste offshoreanlæg, jf. bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

Prøvningsorganer, som ønsker akkreditering til verifikation i forbindelse med reparation, skal herudover råde over kvalificeret personale, som er i stand til at vurdere, om årsagen til en reparation er begrundet i konstruktionsmæssige fejl, som skal udbedres. Sådanne fejl kan være uhensigtsmæssigt konstruktionsgrundlag, herunder valg af materialer, fremstilling, opstilling, anvendelse m.m.


Bilag 4

Inspektionsorganer og certificeringsorganer

A. Inspektionsorganer

1. Akkrediteringsområde

Akkrediteringsområdet for et inspektionsorgan skal mindst omfatte inspektionsopgaverne opstillingskontrol og periodiske undersøgelser.

2. Personale og organisering

Inspektionsorganet skal anvende kvalificeret personale med tilstrækkelig viden om trykbeholderes sikkerhed og udrustning, så de kan udføre og afrapportere arbejdet korrekt.

Personalet skal have fornøden dokumenteret viden om teknologier anvendt i forbindelse med indretning af det udstyr, som skal kontrolleres, herunder kendskab til normer og standarder for produkter, for materialer, for sammenføjning (svejsning m.v.) og for prøvning.

Personalets kvalificering og arbejdets organisering skal ske efter retningslinjer svarende til kravene til VT i DS/EN 473:2002 ”Ikke-destruktiv prøvning – Kvalificering og certificering af NDT-personale – Generelle principper”, afsnit 5.3, afsnit 6.1, afsnit 6.2, afsnit 6.3 og afsnit 7. Varigheden af den teoretiske uddannelse henholdsvis praktiske erfaring skal tilpasses de aktuelle inspektionsopgaver.

Inspektionsorganets personale skal udføre og afrapportere arbejdet efter følgende retningslinjer for kategorisering af personalet:

Inspektionsopgave
Niveau
(efter DS/EN 473:2002 som anført ovenfor)
1. Opstillingskontrol af trykbeholdere og enheder
1 (for enkle udstyr) eller 2 eller 3
2. Periodisk undersøgelse af trykbeholdere, rørsystemer og enheder
1 (for enkle udstyr) eller 2 eller 3
3. Trykprøvning
2 eller 3
4. Specielle inspektionsopgaver:
– vurdere programmer for levetidsundersøgelser, jf. bilag 5, afsnit 3.1
– vurdere driftsegnethed (fitness for service) af udstyr, hvor der er fundet særlige fejl, herunder anvendelse af styrkeberegninger og brudmekanik, m.v., jf. bilag 5, afsnit 3.2
3

3. Udstyr

Udstyr, som anvendes i forbindelse med inspektionen skal opfylde kravene i DS/EN 970:1997 afsnit 3.

Trykmålere til brug ved trykprøvning samt kontrol af indstillingstryk skal have en nøjagtighed svarende til klasse 0,6 eller bedre.

Akkrediteret kalibrering skal foretages efter fastlagt program.

 

4. Arbejdets udførelse

Arbejdet skal udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt efter offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør heraf, herunder med fornøden afspærring for utilsigtet igangsætning. Særlige sikkerheds-foranstaltninger skal træffes ved indvendige besigtigelser af

1) udstyr, hvor der har været giftigt eller andet farligt indhold,

2) stort udstyr, hvor det kan være nødvendigt med en vagt udenfor,

3) udstyr, som pludselig kan gå i gang og

4) trykprøvning med høje tryk.

5. Rapporter

Inspektionsorganet skal dokumentere de udførte inspektionsopgaver i rapporter eller lignende vedlagt tilsendt dokumentation, som skal opbevares sikkert i mindst 10 år.

6. Afvigelser

Ledelsessystemets procedure for håndtering af konstaterede fejl i det trykbærende udstyr skal blandt andet omfatte håndtering af konstaterede afvigelser fra reglerne efter offshoresikkerhedsloven, herunder uberettiget CE-mærkning, samt håndtering af konstaterede uheld, havarier m.v.

B. Certificeringsorganer

For at kunne certificere virksomheders ledelsessystem i forbindelse med egenkontrol, jf. § 65 og bilag 7, skal certificeringsorganet være akkrediteret efter DS/EN 45012:1998 eller DS/EN ISO/IEC 17021:2006.

Certificeringsorganet skal have personale med fornøden dokumenteret viden om teknologier anvendt i forbindelse med indretning af det udstyr, som skal kontrolleres, herunder kendskab til normer og standarder for produkter, for materialer, for sammenføjning (svejsning m.v.) og for prøvning. Dette personale skal være kvalificeret efter retningslinjerne i afsnit A 2 til opgaverne med periodiske undersøgelser.


Bilag 5

Inspektionsopgaver

1. Opstillingskontrol, jf. § 54.

Forud for selve kontrollen gennemgås den forelagte dokumentation med henblik på planlægning af opstillingskontrollen.

Ved opstillingskontrollen skal det særligt kontrolleres,

1) at udstyret er opstillet i overensstemmelse med kravene i § 52 og i bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr,

2) at der foreligger fyldestgørende dokumentation for fremstillingen,

3) at udstyret er behørigt mærket,

4) at udstyret ikke har lidt skade under eventuel transport,

5) at besigtigelse efter § 66 er foretaget i tilfælde af flytning,

6) at bestemmelserne i § 55 er opfyldt,

7) at udstyret ikke kan blive udsat for andre påvirkninger, end det er beregnet og sikret til, og

8) at de særlige krav til opstilling og brug af enkelte typer trykbærende udstyr i bilag 6 og bilag 8 er overholdt.

Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes besigtigelsestidspunktet og eventuelt tryk-prøvningstidspunktet og datoen (datoerne) påføres et besigtigelsesskilt (evt. flere skilte) eller den anden dokumentation, jf. § 53, stk. 2. Endvidere noteres resultatet i journalen.

Udstyret kan herefter tages i brug.

Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig begrundelse. Da næste besigtigelsestidspunkt ikke kan bestemmes, førend manglerne er afhjulpet, kan besigtigelsesskilt ikke udfyldes, og udstyret ikke tages i brug.

2. Periodiske undersøgelser, jf. §§ 61-66.

Forud for selve undersøgelsen gennemgås den forelagte dokumentation med henblik på planlægning af undersøgelsen.

Medmindre andet er fastlagt, jf. § 62, skal eftersyn, besigtigelse og trykprøvning foretages efter pkt. 2.1-2.3.

2.1 Eftersyn

Ved eftersyn, som kan foretages, mens udstyret er i drift, skal det i det omfang det er relevant særligt kontrolleres,

1) at ryddeligheden på opstillingsstedet er tilfredsstillende,

2) at udstyret fortsat er opstillet i overensstemmelse med § 52 og med bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr,

3) at udstyret kun udsættes for de påvirkninger, det er beregnet til i sin forudsatte levetid, herunder især, at det ikke udsættes for utilsigtede vibrationer, udmattelsespåvirkninger eller lignende,

4) at der ikke forekommer utætheder af betydning for sikkerheden,

5) at der ikke konstateres skader, som nødvendiggør en reparation,

6) at sikkerhedsudstyret fungerer tilfredsstillende; i tvivlstilfælde eller hvis særlige forhold gør det nødvendigt kan det være nødvendigt at undersøge sikkerhedsudstyret under et driftsstop,

7) at forudsatte regelmæssige funktionsprøver udføres; i tvivlstilfælde kan en funktionsprøve forlanges udført,

8) at alarmer m.v. fungerer tilfredsstillende,

9) at særlige betingelser for brugen og anvendelsen er opfyldt, og

10) at betjeningspersonalet har de fornødne kvalifikationer.

Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, noteres resultatet i journalen.

Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig begrundelse.

2.2 Besigtigelse

Forud for en besigtigelse skal udstyret være forberedt til besigtigelsen, herunder rengøring, evt. fjernelse af skadelige belægninger, f.eks. kedelsten, og eventuelt udluftninger, så besigtigelsen kan foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Trykbeholdere besigtiges både ind- og udvendigt, medmindre der er fastsat andet for det enkelte udstyr, jf. § 62.

Rørsystemer besigtiges kun udvendigt.

Besigtigelse udføres som hovedregel som en direkte visuel undersøgelse af alle de trykbærende flader. Det kan være nødvendigt at supplere den visuelle undersøgelse med en passende NDT undersøgelse i tvivlstilfælde eller på grund af udstyrets særlige konstruktion eller som anført herunder.

Hvis den trykbærende flade er dækket af murværk, isolering og lignende foranstaltninger, kan besigtigelsen udføres stikprøvevis på de pågældende flader, hvis omstændighederne og erfaringen taler herfor.

Ved besigtigelsen skal det i det omfang, det er relevant, særligt kontrolleres, at der ikke forekommer uacceptable tilstande, herunder

1) at der ikke forekommer utilladelig fladetæring,

2) at der ikke forekommer utilladelige deformationer,

3) at der ikke forekommer revner,

4) at der ved udstyr, hvor der erfaringsmæssigt er risiko for spændingskorrosion undersøges herfor,

5) at der ved udstyr anvendt i det pågældende materiales krybeområde i god tid er udarbejdet et program for krybeundersøgelser og i givet fald, at undersøgelser er udført,

6) at der ved udstyr, hvor materialets udmattelsesstyrke har været en vigtig faktor i konstruktions-fasen, i god tid er udarbejdet et program for udmattelsesundersøgelser og i givet fald, at undersøgelser er udført, og

7) at sikkerhedsudstyret er indstillet korrekt.

Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes næste besigtigelsestidspunkt efter § 62 og besigtigelsesdatoen påføres besigtigelsesskiltet eller anden dokumentation, jf. § 53. Endvidere noteres resultatet i journalen.

Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig begrundelse.

2.3 Trykprøvning.

Forud for en trykprøvning skal udstyret være forberedt dertil, så trykprøvningen kan foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Trykprøvningen foretages med vand af passende kvalitet og eventuelle luftlommer skal være fjernet.

Prøvningstrykket skal være mindst 1,3 gange indstillingstrykket. Trykket måles med en kontrol-trykmåler med en nøjagtighed svarende til klasse 0,6 eller bedre.

Prøvningstrykket holdes så længe, at det er muligt at udføre den visuelle kontrol for utætheder, jf. nedenfor, dog mindst 10 minutter. Ved høje prøvningstryk over 100 bar skal trykket dog sænkes til indstillingstrykket før den visuelle kontrol på grund af risikoen for en farlig vand jetstråle.

I forbindelse med trykprøvningen skal det kontrolleres visuelt, at der ikke forekommer utætheder under tryksætningen, og at prøvningen ikke medfører synlige blivende deformationer.

Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes næste trykprøvningstidspunkt efter § 62, og datoen påføres besigtigelsesskiltet eller anden dokumentation, jf. § 53. Endvidere noteres resultatet i journalen.

Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig begrundelse.

3. Andre undersøgelser

3.1 Program for levetidsundersøgelser, jf. bilag 6, pkt. 3

Det skal kontrolleres, at undersøgelsesprogrammet for levetidsundersøgelser er udført i overensstemmelse med bilag 6, pkt. 3.

3.2 Driftsegnethed (Fitness for service), jf. bilag 6, pkt. 4

Det skal kontrolleres, at vurderingsrapporten er udført i overensstemmelse med bilag 6, pkt. 4.

Der skal indhentes alle oplysninger om udstyret, som er nødvendige for at kunne vurdere driftsegnetheden.

Hvis det vurderes, at brug af udstyret kan ske under overholdelse af ALARP-princippet, jf. bilag 6, gives meddelelse herom til brugeren med oplysning om

1) hvor lang tid udstyret kan bruges,

2) hvilke særlige undersøgelser, der skal udføres,

3) hvornår de særlige undersøgelser skal udføres og om

4) eventuelle begrænsninger i anvendelsen (tryk, temperatur, personadgang, m.v.)

Hvis det vurderes, at fortsat brug ikke kan ske under overholdelse af ALARP-princippet, meddeles dette til brugeren.


Bilag 6

Særlige krav til opstilling og brug af enkelte typer trykbærende udstyr.

Særlige krav til opstilling og brug af trykbeholdere og rørsystemer i kontrolklasse A og B er påkrævet i forhold til enkelte typer og størrelser af beholdere, f.eks. ammoniaklagerbeholdere og kryogenbeholdere på grund af brandfare, fare for giftudslip og eksplosionsfare og andre forhold.

1. Kryogenbeholdere

Kryogenbeholdere i kontrolklasse A og B må ikke opstilles indendørs. Beholderne skal opstilles på jævnt og ikke skrånende underlag i eller lige over dæksniveau på et solidt fundament. Beholderne skal være placeret fritliggende og skal være indhegnet.

2. Ammoniaklagerbeholdere

Ammoniaklagerbeholdere i kontrolklasse A må ikke opstilles på ujævnt eller skrånende underlag. De skal opstilles på et isoleret fritliggende område på offshoreanlægget.

Betjening, pasning og vedligeholdelse skal kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal være gode flugtmuligheder.

Udmundingen af udblæsningsrør fra sikkerhedsventiler skal føre til det fri på en måde, så det udstrømmende ammoniak ikke kan forårsage personskade.

3. Udstyr med begrænset levetid

Udstyr konstrueret med en begrænset levetid som følge af udmattelsespåvirkninger eller krybepåvirkninger skal senest ved halvdelen af forbrugt levetid vurderes for at fastlægge et program for levetidsundersøgelser. Programmet skal fastlægge art, omfang og tidspunkt for undersøgelser, som er nødvendige for fortsat sikker drift. Programmet skal udarbejdes under iagttagelse af ALARP-princippet, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg.

Programmet skal sammen med anden relevant dokumentation senest ved halvdelen af forbrugt levetid sendes til et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt.

4. Driftsegnethedsundersøgelse (Fitness for service)

Udstyr, hvor der i forbindelse med en besigtigelse eller trykprøvning eller på anden vis er konstateret ikke-konditionsmæssige forhold, skal vurderes med henblik på fortsat brug, eventuelt med begrænsninger, i henhold til anerkendte standarder. I vurderingen skal indgå en detaljeret risikovurdering.

Vurderingen skal indeholde en konklusion om, hvorvidt fortsat brug af udstyret kan ske ved overholdelse af ALARP-princippet, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg.

Rapport for denne vurdering skal sammen med anden relevant dokumentation forelægges et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt herunder også rapporter for NDT undersøgelser af udstyret.

Fortsat brug af udstyret er kun tilladt, hvis inspektionsorganet finder vurderingen tilfredsstillende.


Bilag 7

Periodiske undersøgelser udført som egenkontrol ved brug af et certificeret ledelsessystem, jf. § 65

1. Generelt

Den driftsansvarlige virksomhed skal have en selvstændig inspektionsafdeling, der er uafhængig af produktionen og vedligeholdelsen. Inspektionsafdelingen skal have direkte reference til den øverste ledelse. Den skal have kvalificeret personale og de nødvendige faciliteter til de periodiske undersøgelser, der skal udføres.

Virksomheden skal benytte et certificeret ledelsessystem til de periodiske undersøgelser, som beskrevet i punkt 2 og være underkastet et tilsyn, som beskrevet i punkt 3. Ledelsessystemet kan være en del af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsledelsessystem efter offshoresikkerhedslovens § 20, som så skal være certificeret for så vidt angår den del, der er omfattet af dette bilag.

2. Ledelsessystem

2.1 Virksomheden skal indgive en ansøgning om vurdering af det ledelsessystem, der skal benyttes i forbindelse med de periodiske undersøgelser, til et akkrediteret certificeringsorgan, jf. bilag 4, pkt. B.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

1) Alle relevante oplysninger om den pågældende del af virksomheden, hvor der skal gennemføres periodiske undersøgelser, og det udstyr, der skal underkastes periodiske undersøgelser.

2) Dokumentation for ledelsessystemet.

2. 2 Under ledelsessystemet skal udstyret undersøges i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse. Alle forhold, krav og bestemmelser, som virksomheden benytter i denne forbindelse, skal dokumenteres systematisk og velordnet i form af skriftlige forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation for ledelsessystemet skal muliggøre ensartet fortolkning af kvalitetsprogrammer, planer, vejledninger og oversigter.

Dokumentationen skal især indeholde fyldestgørende beskrivelse af følgende:

1) Kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser, når det gælder udstyrets kvalitet.

2) Inspektionspersonalets kompetencer og integritet.

3) De undersøgelser og prøver, der skal udføres i forbindelse med de periodiske undersøgelser.

4) De metoder, hvormed det overvåges, at ledelsessystemet fungerer effektivt.

5) Kvalitetsoversigterne, herunder inspektionsrapporter, afprøvningsdata, kalibreringsdata og rapporter om det pågældende personales kvalifikationer eller godkendelse.

2.3 Certificeringsorganet skal vurdere ledelsessystemet for at afgøre, om det opfylder kravene i punkt 2.2.

2.4 Virksomheden skal sørge for, at det certificerede ledelsessystem forbliver tilfredsstillende og effektivt.

Virksomheden skal underrette certificeringsorganet, som har certificeret ledelsessystemet, om plan-lagte ændringer af det.

Certificeringsorganet skal vurdere, om de foreslåede ændringer af ledelsessystemet stadig opfylder kravene i punkt 2.2, eller om en omvurdering er påkrævet.

3. Tilsyn ved certificeringsorganet

3.1 Tilsynets formål er at sikre, at virksomheden opfylder de forpligtelser, det certificerede ledelses-system fører med sig.

3.2 Virksomheden skal give certificeringsorganet adgang til at foretage inspektion på brugsstedet og give det alle nødvendige oplysninger, det gælder især:

– dokumentationen for ledelsessystemet

– den tekniske dokumentation

– kvalitetsoversigterne, herunder inspektionsrapporter, afprøvningsdata og rapporter vedrørende det pågældende personales kvalifikationer osv.

4. Opbevaring af dokumentation

Virksomheden skal i et tidsrum på mindst ti år efter tidspunktet for den seneste periodiske undersøgelse af det pågældende udstyr opbevare dokumentationen omtalt i:

– punkt 2.1, andet afsnit, andet led, om dokumentation for ledelsessystemet, og

– punkt 2.4, andet afsnit, om ændringer.


Bilag 8

Køleanlæg

1. Kølemidler

Kølemidler opdeles i to grupper, hvor gruppe 1 omfatter farlige fluida, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr.

Gruppe 2 omfatter alle andre fluida.

2. Opstilling

Når køleanlæg med mere end 25 kg kølemiddelfyldning opstilles indendørs, skal kompressor, receiver, olieudskiller og lignende placeres i et eller flere maskinrum, hvor der ikke er faste arbejdspladser.

I kølerum med større volumen end 10 kubikmeter skal der etableres alarmsignaler og nødafbryder for ventilation i kølerummet.

3. Maskinrum

3.1 Maskinrum skal være konstrueret og indrettet efter god teknisk praksis for at undgå mulige farlige situationer som følge af kølemidlets art, omfang m.v., herunder med hensyn til bl.a. brandsikkerhed, adgangsforhold, flugtmuligheder, ventilation, alarmering og automatiske stopanordninger.

3.2 Maskinrummet må ikke indeholde andre tekniske installationer end det for køleanlægget nødvendige driftsudstyr, og der må kun udføres arbejde, der er nødvendigt for driften af maskinrummet eller køleanlægget.

3.3 Ved udvendige adgangsveje skal der være opsat advarselsskilte med angivelse af kølemidlets art.

4. Eftersyn og vedligeholdelse m.v.

Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse m.v. sikres, at køleanlæg til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand.

Ud over undersøgelserne af trykbeholdere og rørsystemer efter §§ 61-66 og §§ 50 og 55-60 skal anlæg med fyldning større end 1 kg kølemiddel efterses mindst 1 gang årlig.

Ved det årlige eftersyn kontrolleres det, at anlæggets beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt.

Eftersyn og vedligeholdelse m.v. af køleanlæg skal udføres af en person, som har fået den fornødne instruktion og øvelse i eftersyn og vedligeholdelse m.v. af den pågældende anlægstype.

Ved anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma, jf. pkt. 5.

5. Kvalifikationskrav til montører og kølefirmaer ved udførelse af visse arbejdsopgaver

5.1 Der skelnes mellem følgende anlægstyper:

a) Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel af gruppe 2 (grundcertifikat)

b) Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel af gruppe 2 (mellemcertifikat)

c) Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet grundcertifikat)

d) Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet certifikat)

e) Anlægget på den virksomhed, hvor montøren er ansat. Anlægget er i øvrigt enten type A, B, C eller D (specielt certifikat).

Certifikat udstedes til personer, som har eksamensbevis fra en uddannelsesinstitution, der er anerkendt af Energistyrelsen til uddannelse af montører til det pågældende certifikat

5.2 Kvalifikationskravene skal være opfyldt ved udførelse af følgende arbejdsopgaver:

1) Opstilling.

2) Montering.

3) Idriftsætning.

4) Årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel.

5) Reparation.

6) Vedligeholdelse.

7) Nedlukning, herunder tømning.

5.3 Montører

De i pkt. 5.2 nævnte opgaver på anlæg af type A, B, C, D eller E må kun udføres af personer, der har certifikat hertil, jf. pkt. 5.1, eller har uddannelse eller erfaring svarende hertil.

Herudover skal montøren have kvalifikationer og have modtaget instruktion, som er nødvendig i forhold til den foreliggende arbejdsopgave.

Ved udførelse af opgaverne kan beskæftiges andre personer, når en kvalificeret montør, jf. nr. 1-5, overvåger deres arbejde, og der løbende gives instruktion.

Kølefirmaet skal kunne dokumentere, at kravene er opfyldt for hver enkelt montør.

5.4 Kølefirmaer

Firmaer, der udfører en eller flere af de i pkt. 5.2 nævnte opgaver på anlæg af type A, B, C eller D, skal være i besiddelse af fornøden viden om køleanlæg, jf. pkt. 5.3, og skal være en sagkyndig virksomhed, jf. § 2, nr. 21.

Firmaet skal anvende udstyr, som er velegnet i forbindelse med udførelse af arbejdet.

Firmaet skal have beskrevet og anvende procedurer, der sikrer, at arbejdet udføres af kvalificerede montører, jf. pkt. 5.3,

5.5. Udstedelse af certifikater

Udstedelse af certifikater til montører foretages af pågældende uddannelsesinstitution med en gyldighedsperiode på 5 år, hvorefter det bortfalder. Certifikatet kan forlænges for en ny periode på 5 år af den samme eller en anden anerkendt uddannelsesinstitution. Ved fornyelsen vurderes det, at den fornødne baggrund og kompetence til at varetage den pågældende opgave stadig er til stede, herunder erfaring, viden og kvalifikationer.


Bilag 9

Liste over andre farlige stoffer, jf. § 70, nr. 1, litra b

FN-nummer
Klasser
ADR/RID-tal
Farlige stoffer
1051
6.1
1
stabiliseret hydrogencyanid
1052
8
6
vandfri hydrogenfluorid
1790
8
6
flussyre


Bilag 10

Overensstemmelsesmærke

Med forbehold af kravene til mærkning af transportable beholdere og tanke i direktiv 94/55/EF og 96/49/EF skal transportable beholdere og tanke, som opfylder bestemmelserne i § 5, stk. 1, og § 6 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr, forsynes med nedenstående mærke, der anbringes i overensstemmelse med bilag 4, del I i førnævnte bekendtgørelse. Mærket anbringes således, at det ikke kan fjernes og er synligt, og ledsages af identifikationsnummeret på det bemyndigede organ der har foretaget overensstemmelsesvurderingen af transportable beholdere og tanke.

Overensstemmelsesmærket har følgende udformning:

 
BJ364_2_1.png Size: (481 X 485)

Hvis mærket formindskes eller forstørres, skal ovenstående tegnings proportioner overholdes.

Mærkets forskellige bestanddele skal stort set have samme lodrette mål, som ikke må være under 5 mm.

Småt udstyr kan undtages fra dette mindstemål.


Bilag 11

Indholdfortegnelse

Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Afsnit II
Fælles bestemmelser for faste og mobile offshoreanlæg
Kapitel 2
Arbejdets udførelse
Kapitel 3
Anvendelse af udstyr
Kapitel 4
Vedligeholdelse
Kapitel 5
Brøndaktiviteter
Kapitel 6
Indkvartering
Afsnit III
Særlige bestemmelser for faste offshoreanlæg
Kapitel 7
Løfte- og hejseudstyr
Kapitel 8
Trykbærende udstyr
Ombygning og reparation af trykbærende udstyr
Anvendelse og vedligeholdelse af trykbærende udstyr
Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr
Dokumentation for opstillingskontrol og periodisk tilsyn
Køleanlæg
Transportabelt trykbærende udstyr
Kapitel 9
Elektrisk udstyr
Kapitel 10
Elevatorer m.v
Anvendelse og opstilling af elevatorer m.v
Ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v.
Kapitel 11
Indkvartering
Afsnit IV
Afsluttende bestemmelser
Kapitel 12
Dispensation og klage
Kapitel 13
Straf
Kapitel 14
Ikrafttræden m.v.
Overgangsbestemmelser

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, EF-Tidende 1989 L 393, side 13, som ændret ved direktiv 95/63/EF, EF-Tidende 1995 L 335, side 28, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende L 348, side 9, dele af Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende L 183, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-tidende L 348, side 1, dele af Rådets direktiv nr. 1999/36/EF om transportabelt trykbærende udstyr, EF-Tidende 1999, L 138, side 20, som berigtiget i EF-Tidende 1999, L 250, side 14, og som ændret ved Kommissionens direktiv nr. 2001/2/EF, EF-Tidende 2001, L 5, side 4, og ved Kommissionens beslutning nr. 2001/107/EF, EF-Tidende 2001, L 39, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, EF-tidende 1997, nr. L 181, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, EF-Tidende 2003 nr. L 284, side 1.