Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/3

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklerne ”ANMELDT FOR AT BESTILLE DRAB” og ”ADVOKAT ENDNU IKKE AFHØRT” i B.T.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7.

Ved afvejningen af, om den offentlige interesse var så væsentlig, at den gjorde det berettiget at nævne [Klager] ved navn, har nævnet på den ene side lagt vægt på, at beskyldningerne må anses meget krænkende og skadelige for klager og hans advokatvirksomhed, og at anmeldelsen ikke på tidspunktet for artiklens offentliggørelse havde ført til indgriben fra politiets side. Nævnet har på den anden side lagt vægt på, at klager er advokat med møderet for Højesteret, at politianmeldelsen vedrører påstået forsøg på ”at bestille et groft overfald eller lejemord” på en tidligere klient, at anmeldelsen understøttes af udsagn fra personer, som B.T. har været i kontakt med, og muligvis også af en lydfil, og at klagers kommentarer til anmeldelsen er indhentet og fremgår af artiklen. Efter en samlet vurdering af disse forhold finder Pressenævnet ikke omtalen uberettiget, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af B.T. for at have omtalt politianmeldelsen mod [Klager] og for i den forbindelse at have nævnt hans navn.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af B.T. og bemærker herved, at det anonyme Black Cobra medlem i artiklen den 12. oktober 2010 er citeret for, at ”henvendelsen kom for cirka halvandet år siden”. Det fremgår således af artiklen, at optagelsen er halvandet år gammel. Det fremgår tillige, at hverken beskyldningen fremført under retssagen i 2006 eller politianmeldelsen i 2010 har ført til indgriben fra politiets side. Efterforskningschefen hos lokalpolitiet i Hvidovre udtaler til artiklen den 13. oktober 2010, at [Klager] ikke er blevet afhørt i sagen.

Der er efter de foreliggende oplysninger heller ikke grundlag for at fastslå, at B.T. ikke har udvist den fornødne kildekritik. Det bemærkes, at det af artiklerne fremgår, at beskyldningen i 2006 blev fremført under en retssag, hvor [Person B] selv var under tiltale, og at kvinden er [Klager]s ekskæreste.

[Klager] har ved advokat André Rouvillain klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 12. og 13. oktober 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

B.T. bragte den 12. oktober 2010 (på side 6-7) artiklen ”ANMELDT FOR AT BESTILLE DRAB” med underoverskriften ”Højesteretsadvokat anmeldt for at ville skaffe sig af med klient”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Højesteretsadvokat [Klager] fra Hvidovre ved København er under anklage for forsøg på at »skaffe sig af« med en navngiven restauratør, der tillige har været hans egen klient.

Ifølge flere vidner har advokaten i længere tid udtrykt ønske om at likvidere restauratøren [Person A].

B.T. er endvidere i besiddelse af en lydfil, hvor [Klager] angiveligt forsøger at bestille et groft overfald, eller et drab, for 250.000 kroner hos en mand fra banden Black Cobra.

Over for B.T. benægter advokaten pure den alvorlige anklage.

Advokaten har angiveligt franarret restauratør [Person A] 3,2 millioner og vil ikke betale.

Den mand, der blev bestilt til at begå forbrydelsen, har valgt at gå til myndighederne med sagen. Han dokumenterer sine anklager om, at [Klager] forsøgte at bestille et groft overfald eller lejemord, med en lydoptagelse af den samtale, hvor forbrydelsen bliver forsøgt bestilt.

Vil hyre Black Cobra

B.T. er i besiddelse af filen, hvor [Klager] angiveligt forsøger at hyre en person med tilknytning til banden Black Cobra. Her spørger [Klager], om manden fra Black Cobra kender nogen, der kan hjælpe ham med at »give ham en ordentlig tur«.

»Det er en tyk pakistaner, der hedder [Person A],« siger [Klager] på filen.

Manden har nu valgt at stå frem anonymt. B.T. kender hans identitet, og han fortæller, at han er villig til at vidne i en retssal.

»Han [Klager] har snydt mange mennesker, og [Person A] (restauratøren), har intet gjort mig,« siger manden til B.T. som forklaring på, at han ikke tog mod »tilbuddet« fra [Klager].

Han forklarer, at henvendelsen kom for cirka halvandet år siden, og at advokat [Klager] kørte ham rundt og udpegede steder, hvor [Person A] færdedes.

»Blandt andet der hvor han boede, og hvor nogle af hans restauranter lå. Han viste mig også, hvordan [Person A] ser ud,« siger manden.

Chokeret over planerne

»Jeg var dybt chokeret, da jeg hørte om, at [Klager] ville af med mig. Jeg er bare en forretningsmand, der har en række spisesteder, og jeg vil godt se mine penge yngle. Derfor troede jeg også på ham, da han spurgte, om jeg ville investere nogle penge i nogle projekter,« siger restauratør [Person A].

Baggrunden for sagen er, at restauratøren på et tidspunkt bliver bedt af [Klager] om at investere i en forretning i Holland. I den forbindelse beder [Klager] [Person A] om i alt 3,2 millioner, som skal gives videre til folkene bag investeringsprojektet.

En del af betalingen skal foregå kontant, men de fleste af pengene forsvinder ved to rejser til Holland, og [Person A] insisterer på at få sine mange penge igen, da forretningen tilsyneladende ikke bliver til noget.

Forgæves krav

Siden har den uheldige restauratør forgæves forsøgt at få sin investering igen, blandt andet ved hjælp af sin daværende advokat Jørgen Jacobsen.

»På et tidspunkt beder min revisor [Klager] om at bekræfte, at han har pengene, fordi skattevæsenet gerne vil vide, hvor de er. De tror jo, jeg har brugt pengene, og jeg skal jo redegøre for dem overfor skattevæsenet,« siger [Person A] til B.T.

Trods flere henvendelser fra restauratørens advokater har [Person A] stadig ikke set en krone.

Til gengæld har advokat [Klager] bekræftet overfor [Person A]s advokat, at der står 3,2 kroner på restauratørens klientkonto. Altså hos [Klager] selv.

Sagen kører stadig og skal for retten senere på året.

Ifølge B.T.s oplysninger er det ikke første gang, at [Klager] forsøger at komme af med sin tidligere klient, som han skylder de mange penge.

Af retsbogen fra en retssag i 2006, hvor flere blev dømt for narko, vold og våbenbesiddelse, siger en af de tiltalte, [Person B], at han købte en pistol af [Klager], der ved samme lejlighed tilbød [Person B] 200.000 kroner for at »ordne« [Person A].

Tidligere kæreste vil vidne

Udover lydfilen, bandemedlemmets erklæring og vidnet i retssagen fra 2006, har B.T. talt med en kvinde, der har været kæreste med advokaten indtil 2008.

Hun bekræfter B.T.s oplysninger og siger, at hun flere gange har overhørt sin daværende kæreste tale om, at [Person A] skulle skaffes af vejen.

»Han sagde til mig, at han ville bestille nogle folk til at slå [Person A] ihjel. Han nævnte også et bestemt navn,« siger kvinden, der angiveligt er blevet truet af advokaten flere gange.

Hun er i dag selvstændig erhvervsdrivende, og har et nyt liv med en ny kæreste, og vil derfor ikke optræde med hverken navn eller billede. Men også hun siger, at hun er villig til at vidne i en lukket retssag.”

Til artiklen er indsat følgende afskrift af samtalen under overskriften ”Det bliver der sagt” (Nedenstående er den fulde ordlyd af artiklen, der er ikke udeladt dele af artiklen ved ”…”. ):

”B.T. er i besiddelse af en lydfil på 19 sekunder. Den følger med anmeldelsen, hvor [Klager] anklages for forsøg på at skaffe sig af med restauratør [Person A].

B.T. har talt med manden, der fastholder, at det er advokat [Klager], han taler med på optagelsen. Manden, der er tilknyttet Black Cobra, er nævnt ved fulde navn i anmeldelsen til Københavns Vestegns Politi, og vil vidne i en eventuel retssag.

Her er ordene, som de falder på lydfilen:

Angiveligt [Klager]: »Jeg skal lige høre dig om noget.«

C: »Hvad tænker du på?«

ML: »Jeg har en (gammel ven..?) der er kommet nogle penge i klemme hos…«

C: »Hvad med ham?«

ML: »Ehmmm … Kender du nogen, der vil give ham en ordentlig tur? Det vil jeg (gerne) give 250.000 kroner for.«

C: »Er det nogen, man kender eller bare en eller anden?«

ML: »Det er en tyk pakistaner, der hedder [Person A].«

C: »Øhh, det ved jeg sgu ikke.«

B.T. har bedt fonetiker og lydekspert Mette Hjortshøj fra Aarhus Universitet om at sammenligne de optagelser, B.T. har med [Klager], med stemmen på lydfilen.

Til B.T. siger hun, at de 19 sekunder umiddelbart ikke er nok til med sikkerhed at fastslå, at det er [Klager].”

Af side syv under overskriften ”Det er ikke mig, der taler” og underoverskriften ”Advokat [Klager] benægter alle beskyldninger om bestilling af voldsmand” fremgår klagers kommentarer til oplysningerne. Klager afviser at kunne genkende sin stemme på optagelsen, og at han skylder [Person A] 3,2 millioner kroner.

En bjælke med oplysninger var indsat til artiklerne under overskriften ”Rundt om advokaten”, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

Konkurs

[Klager] var mistænkt af Århus Politi for konkursrytteri i 2004.

Bøder

Han har i alt fået tre bøder og påtale fra Advokatnævnet.

Påtale

Når man får bøde og påtale, har man tilsidesat god advokatskik.”

B.T. bragte den 13. oktober 2010 (på side 14) artiklen ”ADVOKAT ENDNU IKKE AFHØRT” med underoverskriften ”ANMELDT: Politiet har end ikke afhørt den højesteretsadvokat, der er anmeldt for forsøg på at bestille et drab”.

”Advokat [Klager] blev for tre uger siden anmeldt til politiet for forsøg på at bestille et drab på en tidligere klient. Politiet har endnu ikke gjort noget i sagen.

»Ehhm… Kender du nogen, der vil give ham en ordentlig tur? Det vil jeg (gerne) give 250.000 kroner for…«

Sådan siger den landskendte bandeadvokat [Klager] angiveligt til et højtstående medlem af indvandrergruppen Black Cobra på en lydoptagelse, som bandemedlemmet har overdraget til politiet sammen med en anmeldelse af [Klager], der har foretræde for Højesteret.

Siden har politiet så at sige intet foretaget sig i sagen, der angiveligt har baggrund i at advokaten skylder en restauratør 3,2 millioner kroner, som advokaten vil undgå at betale.

Cobra-medlemmet erklærer sig villig til at vidne mod [Klager] i en retssag. Det samme gør højesteretsadvokatens eks-kæreste, der siger, at hun ved flere lejligheder har hørt [Klager] sige, at restauratøren [Person A] skulle ryddes af vejen.

Det er tre uger siden, at anmeldelsen faldt til Vestegnens Politi i Hvidovre, og højesteretsadvokaten er end ikke blevet afhørt:

»Ja, men det kan da godt være, at den har ligget et eller andet sted i huset i nogen tid. Jeg fik først kendskab til det for en uges tid siden,« siger Henrik Hougaard, der er efterforskningschef ved lokalpolitiet i Hvidovre, hvor sagen foreløbig ligger.

Og hvad har I så foretaget jer siden?

»Jeg kan ikke kommentere på, hvor langt vi er nået. Men sagen bliver selvfølgelig efterforsket,« siger Henrik Hougaard til B.T.

Har I afhørt [Klager] endnu?

»Nej…«

Tidligere under mistanke

[Klager] har en gang tidligere, nemlig i 2006, været under samme mistanke.

Det skete under en sag om vold, narko og våbenbesiddelse i Glostrup Byret, hvor en af de anklagede undervejs fortalte, at [Klager] havde forsøgt at hyre ham til slå [Person A] ihjel med en pistol, for 200.000 kroner. Det fremgår af retsbogen fra sagen.

Dengang reagerede politiet ikke på oplysningen, nu er der en konkret anmeldelse fra manden, der skulle være offeret.

Hos Vestegnens Politi siger konstitueret chef Carsten Jansson, at sagen godt kan ende hos dem, men at den foreløbig ligger hos lokalpolitiet i Hvidovre.

Tager dem i rækkefølge

»Jeg har først læst om den her i B.T. til morgen (tirsdag). Jeg ved ikke, om den anmeldelse skulle have været behandlet anderledes. Vi får jo mange alvorlige anmeldelser her, og må tage dem i den rækkefølge, de dukker op.«

Hvis det var mig, som nogen havde forsøgt at hyre en lejemorder til at slå ihjel, ville jeg nok synes, at I er meget langsomme i optrækket?

»Jamen, når du stiller det op på den måde, kan jeg da godt se, at det ikke er nogen behagelig situation for ham. Men han har trods alt ikke ringet og sagt, at han var i livsfare. For så plejer vi da at komme,« siger Carsten Jansson.

[Klager] selv nægter pure, at det er ham der har bestilt overfaldet på sin gamle samarbejdspartner.

»Er det mig på den optagelse dér? Det kan jeg ikke høre,« sagde advokaten, da B.T. konfronterede ham.”

Til artiklerne er indsat et billede af [Klager] på gangen på sit kontor. Til artiklen den 13. oktober 2010 fremgår følgende billedtekst:

”Den lokale politistation i Hvidovre ligger mindre end 50 meter fra [Klager]s kontor, men advokaten er endnu ikke blevet afhørt, selv om han er anmeldt for forsøg på at slå sin tidligere klient [Person A] (lille foto) ihjel.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat André Rouvillain har anført, at hovedtemaet i artiklerne er oplysningen om, at der tilsyneladende er indgivet politianmeldelse mod advokat [Klager] for bestilling af overfald eller drab på personen ved navn [Person A]. Anmeldelsen er ifølge artiklerne indgivet både af [Person A] og en person, der optræder som anonymt Black Cobra medlem, og som påstår at være søgt hyret.

Både de tilsyneladende to anmeldere og andre nævnt i artiklen har en åbenbar personlig interesse eller skadevoldende hensigt, som medfører, at der skal udvises særlig kritisk holdning til kilden og de informationer, der bringes. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at B.T. henviser til udtalelser under retsmøder fra 2008, hvor klager beskyldes for salg af skydevåben og bestilling af overfald. Alligevel undlader B.T. at gøre opmærksom på, at politiet dengang konstaterede, at disse beskyldninger var åbenbart falske, og ikke indledte efterforskning.

Klagers tidligere kæreste har således 15-20 gange anmeldt [Klager] for bl.a. drab, narko og vold. Anmeldelserne er enten trukket tilbage, eller politiet har undladt at indlede en efterforskning, da anmeldelserne har været åbenlyst ubegrundede. Klager henledte B.T.s opmærksomhed herpå, uden at B.T. har fundet anledning til at medtage det i artiklerne. I sammenhæng med anmeldelserne er det en væsentlig meddelelse, at der ikke er sket en reaktion fra politiets side. Af samme grund burde politianmeldelsen ikke have været omtalt.

Denne forpligtelse til kritisk holdning er yderligere forstærket af, at de undersøgelser, som B.T. trods alt laver af lydfilen, viser, at lydfilen ikke identificerer klager, ligesom lydfilens alder på halvandet år – en oplysning B.T. gav klager, men som ikke er nævnt i artiklerne – bør give anledning til en kritisk holdning til troværdighed.

Artiklernes meget alvorlige påstande er åbenbart krænkende og egnede til at skade klagers omdømme, ligesom påstandene har en voldsom skadevirkning på klagers advokatforretning. Klager er angivet med navn, adresse og billede, idet adressen er klagers advokatkontor i Hvidovre. Under B.T.s henvendelse til klager anmodede [Klager] om ikke at fremtræde med hverken navn eller billede, dels af hensyn til privatlivets fred og familien, men også af hensyn til skadevirkning på hans forretning. Der foreligger ingen almen interesse, der retfærdiggør dette, og det er i strid med de vejledende regler for god presseskik punkt C.6 og punkt C.7.

2.2 B.T.s synspunkter

B.T. har anført, at oplysningen om, at anmeldelsen er indgivet, er ubestridt. Artiklens materielle indhold er således korrekt. En navngiven person gør i en konkret politianmeldelse gældende, at klager forsøgte at hyre ham til at udføre et overfald eller et lejemord mod restauratør [Person A], som klager har et misforhold til og derfor et motiv til at ønske straffet. Efter det oplyste skylder [Klager] restauratøren et betydeligt beløb.

Anklagen støttes af en lydfil på 19 sekunder, som B.T.s medarbejdere grundigt har gennemlyttet, og de føler sig overbevist om, at det er [Klager]. Den professionelle lydtekniker har oplyst, at vedkommende ikke med 100 procents sikkerhed kan fastslå, at der er tale om [Klager]. Det skyldes, at optagelsen er for kort, og at lydteknikeren ikke har mødt advokaten og dermed ikke kan sammenligne stemmerne. Disse oplysninger lægges redeligt frem i artiklen, så læserne i bedømmelsen af anklagerne kan tage stilling til dem. Lydfilen understøtter den i B.T. unavngivne anmelders påstande, og avisen har derfor ikke fundet det ubetænkeligt at inddrage lydfilen som indicium. Den anden person på filen er anmelderen.

Påstandene i artiklen understøttes desuden af to andre oplysninger. En navngiven person har under et retsmøde i 2006 forklaret, at han ”købte en pistol af [Klager]”, der ved samme lejlighed tilbød ham 200.000 kroner for at ”ordne” [Person A]. Dertil kommer, at en tidligere kæreste overfor B.T. har bekræftet, at klager har sagt, at ”han ville bestille nogle folk til at slå [Person A] ihjel”.

B.T. har vurderet kildernes påstande. Den person, der angiveligt blev bestilt til at udføre overfaldet, havde efter det oplyste ikke noget forhold til advokaten forud for de beskrevne begivenheder. Det samme gælder den person, der i 2006 også hævdede sig forsøgt hyret. Det er udokumenteret, at klagers tidligere kæreste skulle have interesse i at skade klager.

B.T. har udført et grundigt researcharbejde i forsøget på at af- eller bekræfte historien om, at klager kan have bestilt et lejemord eller et voldeligt overfald, og har fundet, at der var grundlag for at bringe historien, herunder bringe [Klager]s navn og billede, selvom klager ikke (endnu) er sigtet eller tiltalt. Det er i offentlighedens interesse at få offentliggjort navnet på en advokat, der har møderet for Højesteret, og er anmeldt for alvorlige kriminelle forhold.

De vejledende reglers punkt C.7. har til hensigt at beskytte (navngivne) personer mod omtale i pressen, hvor anklagerne kan vise sig svage eller grundløse. Reglerne har ikke til hensigt generelt at anse det for at være i strid med god presseskik – og umuligt at omtale – politianmeldelser mod konkrete personer. [Klager] fik endvidere mulighed for at kommentere oplysningerne.

B.T. har herudover henvist til Pressenævnets kendelse af 6. april 2006 i sag nr. 2006-6-0275 og kendelse af 12. april 2010 i sag nr. 2010-6-0947.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7.

Ved afvejningen af, om den offentlige interesse var så væsentlig, at den gjorde det berettiget at nævne [Klager] ved navn, har nævnet på den ene side lagt vægt på, at beskyldningerne må anses meget krænkende og skadelige for klager og hans advokatvirksomhed, og at anmeldelsen ikke på tidspunktet for artiklens offentliggørelse havde ført til indgriben fra politiets side. Nævnet har på den anden side lagt vægt på, at klager er advokat med møderet for Højesteret, at politianmeldelsen vedrører påstået forsøg på ”at bestille et groft overfald eller lejemord” på en tidligere klient, at anmeldelsen understøttes af udsagn fra personer, som B.T. har været i kontakt med, og muligvis også af en lydfil, og at klagers kommentarer til anmeldelsen er indhentet og fremgår af artiklen. Efter en samlet vurdering af disse forhold finder Pressenævnet ikke omtalen uberettiget, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af B.T. for at have omtalt politianmeldelsen mod [Klager] og for i den forbindelse at have nævnt hans navn.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af B.T. og bemærker herved, at det anonyme Black Cobra medlem i artiklen den 12. oktober 2010 er citeret for, at ”henvendelsen kom for cirka halvandet år siden”. Det fremgår således af artiklen, at optagelsen er halvandet år gammel. Det fremgår tillige, at hverken beskyldningen fremført under retssagen i 2006 eller politianmeldelsen i 2010 har ført til indgriben fra politiets side. Efterforskningschefen hos lokalpolitiet i Hvidovre udtaler til artiklen den 13. oktober 2010, at [Klager] ikke er blevet afhørt i sagen.

Der er efter de foreliggende oplysninger heller ikke grundlag for at fastslå, at B.T. ikke har udvist den fornødne kildekritik. Det bemærkes, at det af artiklerne fremgår, at beskyldningen i 2006 blev fremført under en retssag, hvor [Person B] selv var under tiltale, og at kvinden er [Klager]s ekskæreste.

Afgjort den 16. december 2010