Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.1)

(kildeskat)

 

Herved bekendtgøres lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, med de ændringer, der følger af lov nr. 838 af 2. december 1998, lov nr. 913 af 16. december 1998, lov nr. 1026 af 23. december 1998, lov nr. 1033 af 23. december 1998, lov nr. 166 af 24. marts 1999, lov nr. 251 af 28. april 1999, lov nr. 380 af 2. juni 1999, lov nr. 381 af 2. juni 1999 og lov nr. 388 af 2. juni 1999.

Afsnit I

Skattepligten

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

1. personer, der har bopæl her i landet,

2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4. danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

    Stk. 2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog afsnit I A.

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført ombord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,

b) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst,

c) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,

d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag,

e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21,

f)2) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

g) (Ophævet)

h)2) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, her sidestilles med renter,

i) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4,

j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.

    Stk. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e), omfatter alene de dér nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog afsnit I A.

    Stk. 3. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 48 B foretagne indeholdelse af A-skat.

    Stk. 4. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 1.

    Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i én eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af indkomstskattepligt i medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens § 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten.

    Stk. 6. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

    Stk. 7. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), endelig opfyldt.

    Stk. 8. (Ophævet)

    Stk. 9. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren.Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, 4. og 5. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, 3. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1) Kongen og dennes ægtefælle.

2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.

    Stk. 2. Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).

    Stk. 3. Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.

§ 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

    Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter personskatteloven.

    Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

    Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted.

    Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.

    Stk. 6. Bortfalder skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.

§ 5. Børn ansættes selvstændigt til skat.

    Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab. Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var barnet ved modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at det forinden havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end forældrene, sker beskatningen fortsat hos barnet.

    Stk. 3. Hvis et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i en erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.

    Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog ligningslovens §§ 10 og 11.

    Stk. 5. Renter af beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, medregnes alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.

Afsnit I A

Grænsegængere

§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit.

    Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.

    Stk. 3. Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og g, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet efter dette afsnit.

    Stk. 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.

    Stk. 5.7)  Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

§ 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold:

1) Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler.

2) Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.

3) Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven.

4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.

5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10 og 11.

6)5) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond.

    Stk. 2. Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

    Stk. 3. Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse.

§ 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1.

    Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse.

§ 5 D. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.

    Stk. 2. Ved tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.

Afsnit II

Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør

§ 6. Indkomstskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt.

§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

    Stk. 2.7) For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

§ 8. For de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

    Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

    Stk. 3.7) For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

§ 8 A. Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

    Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

§ 9. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

    Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

    Stk. 4. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.

    Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1.

§ 10. Hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. § 1, uden at der er tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke efter fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen.

§ 11. Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet gælder dødsboskatteloven.

§§ 12-20. (Ophævet)

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 21. Den skattepligtige indkomst ansættes efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.

§ 22. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.

    Stk. 2. Indkomståret er det kalenderår, der går forud for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra skatteministeren. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.

§ 23. Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af indkomst eller formue, samt det i § 61, stk. 2, nævnte tillæg til restskat og de i § 63 nævnte renter.

    Stk. 2. Overskydende skat efter § 62, stk. 1, og godtgørelse efter § 62, stk. 2, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. De i § 62, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A nævnte renter medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 24. (Ophævet)

§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 A.

§ 24 B. Hvis en af ægtefællerne eller begge i vedkommende indkomstår har kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til nedsættelse af dansk skat enten i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, eller kapitaludgifter, der anses for at vedrøre de nævnte kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, foretages den i ligningslovens § 33 F omhandlede opgørelse på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter eller udgifter.

§ 25. (Ophævet)

§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

    Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.

    Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet på 117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

    Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.

    Stk. 5. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3.

    Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden.

    Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og loven om en arbejdsmarkedfond til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

    Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Virksomhedens resultat opgøres under ét efter skattelovgivningens almindelige regler, hvorefter hver af ægtefællerne medregner sin andel af resultatet ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4.

    Stk. 9. Ægtefæller kan omgøres deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.

§ 26. (Ophævet)

§ 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.

    Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

    Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.

§ 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser.

§§ 27-33 B. (Ophævet)

§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-10. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-10 gælder ikke for beskatning af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom, der helt eller delvis anvendes i overdragerens erhvervsvirksomhed. Udlejning af fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 3. pkt.'s forstand. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.

    Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne.

    Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelssum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

    Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

    Stk. 5. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

    Stk. 6. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3 måneder efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

    Stk. 7. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, litra d eller e.

    Stk. 8. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

    Stk. 9. Ved overdragelse til en af de i stk. 7 eller 8 omtalte erhververe gælder stk. 2 ikke skibe eller luftfartøjer.

    Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

§ 33 D. Hvis en person efter § 33 C, stk. 1, eller aktieavancebeskatningslovens § 11 indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.

    Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse.

    Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

    Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til brug for beregningen af passivposterne.

    Stk. 5. Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2 og 3 er bindende for både giver og modtager af en gave, medmindre den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven.

§ 34. (Ophævet)

Afsnit IV

§§ 35-39. (Ophævet)

Afsnit V

Opkrævning af indkomstskat m.v.

§ 40. Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i, opkræves efter reglerne i § 65 C.

§ 41. Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

    Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.

    Stk. 3. Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 42. De foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige så vidt muligt svare til de beløb af skatter og afgifter, der udskrives efter kalenderårets udløb. De således udskrevne beløb benævnes »slutskat«.

§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

    Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.

d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.

e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende.

f)4) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.

h) Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter§ 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

§ 44. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

a) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

§ 45. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i § 43, ikke skal anses for A-indkomst.

    Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.

    Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør vedkommende skattemyndighed, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst. Skattemyndighedens afgørelse kan indbringes for skatteministeren.

§ 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

    Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.

    Stk. 3. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

    Stk. 4. Såfremt A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor, kan skatteministeren fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.

    Stk. 5. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44 litra b, og det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

§ 47. (Ophævet)

§ 48. Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er afgivet elektronisk direkte fra skattemyndighederne til den indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger anvendes hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske skattekortoplysninger.

    Stk. 2. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.

    Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 2.

    Stk. 4. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

    Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

    Stk. 6. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, kan vedkommende skattemyndighed med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst forevise et af skattemyndigheden udstedt frikort for den, der udbetaler eller godskriver A-indkomsten. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.

    Stk. 7. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, jf. dog stk. 1, 3. pkt., skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.

    Stk. 8. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse oplysninger. Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved skatteberegningen, såfremt skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige, jf. dog stk. 1, 3. pkt.

    Stk. 9. Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.

§ 48 A. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler om indeholdelsen i disse tilfælde.

§ 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

§ 48 C. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra j, er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 1, for arbejde udført om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

    Stk. 2. Den i henhold til stk. 1 beregnede skat af vederlag, der oppebæres af personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, tilfalder henholdsvis Færøernes og Grønlands landskasse.

    Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at skat efter stk. 1 ikke svares af personer, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige forhyringsvilkår.

§ 48 D. Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48 C, stk. 1, ikke svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 48 E.3)  Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet. Endvidere kan personer, som i forbindelse med påbegyndelse af tilsvarende ansættelsesforhold bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, beskattes efter bestemmelserne i stk. 2-8, når den skattepligtige skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet og betingelserne i stk. 7 er opfyldt.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

  1. den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,

2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark og

5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Stk. 3. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.

Stk. 4. Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 3, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt indtræder eller bopæl erhverves i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 3 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 2, nr. 1.

Stk. 5. Indtil udløbet af en periode, hvor beskatning efter stk. 3 er valgt, kan den skattepligtige vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. I så fald finder stk. 6, sidste pkt., tilsvarende anvendelse, og den pågældende periode fragår ved beregningen af den 36-måneders-periode, som er nævnt i stk. 4.

Stk. 6. Beskatning efter stk. 3 og 4 bortfalder, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 4 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 3 og 4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt. nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtige efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3 og 4 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 7. Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted, når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1. og 2. pkt. Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1. og 2. pkt.

Stk. 8. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.

§ 49. Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver foretages opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat. Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af tjenesten.

§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.

    Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst, bestemmer vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af skatteministeren.

§ 51 A. Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet.

    Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og § 13, stk. 1.

§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. Må det antages, at den skattepligtige skal svare skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

    Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over for skattemyndighederne redegøre for sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

§ 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomstforhold m.v. I det omfang skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

    Stk. 2. I øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.

    Stk. 3. I løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal benyttes, kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan skattemyndighederne under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.

    Stk. 4. Til brug ved afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan skattemyndighederne afkræve den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 2.

§ 54. Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren bestemme, at der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige eller for grupper af skattepligtige.

§ 55. Må det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

    Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

§ 55 A. Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i § 41, stk. 1, 2. pkt., og §§ 48-55.

§ 55 B. Afgørelser om grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter § 45, stk. 3, § 48 og §§ 50-53 samt afgørelser efter § 55 træffes af den kommunale skattemyndighed.

    Stk. 2. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan give anvisninger for administrationen af kompetencerne efter stk. 1 og 2. Anvisningerne skal godkendes af Ligningsrådet. § 14, stk. 2-7, samt § 19, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i skattestyrelsesloven finder tilsvarende anvendelse.

§ 56. 2) 5) De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige, jf. dog stk. 10. Udgør det indeholdte beløb med tillæg af bidrag, som skal indbetales efter § 11, stk. 1 og 6, i lov om en arbejdsmarkedsfond, under 25 kr., kan indbetaling undlades.

    Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller én uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat, eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afregningsperiode m.v.

    Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

    Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4,stk. 2. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

    Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en 3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2.

    Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og den indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.

    Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde A-skat.

    Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4.

    Stk. 9. Tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige skal kun finde sted, hvis beløbet sammen med en eventuel tilbagebetaling efter lov om arbejdsmarkedsfonde udgør 25 kr. eller derover. Medmindre særlige forhold taler imod, kan tilbagebetalingen afvente, at den indeholdelsespligtige modregner beløbet i den førstkommende indbetaling af indeholdte beløb.

Stk. 10.2) For nedennævnte indholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3) Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4) Kommunerne.

5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.

§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, ikke anvende forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

    Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85, stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktionen inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom.

    Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Stilles sikkerhed som krævet i medfør af stk. 2 ikke rettidigt, meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og virksomheden ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.

§ 57.10)  Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder foretage angivelse af indeholdelsen, herunder identificere ved personnummer de personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden. Skatteministeren kan fritage grupper af indeholdelsespligtige fra at identificere modtagere af A-indkomst i angivelsen.

    Stk. 2.10) Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet rettidigt og A-skattetilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal dog sammen med afgift efter § 13 A, stk. 2, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor A-skattetilsvaret er nul og der er forløbet mere end 2 år, siden en nul-A-skatteangivelse er indkommet for sent. Er den indeholdte A-skat angivet rettidigt, men mangler angivelse af personnumre, finder 3. og 4. pkt. anvendelse.

    Stk. 3. Skatteministeren kan meddele fritagelse for afgift efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler derfor.

    Stk. 4. Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte redegørelser, herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere oplysninger fra bikort og notere navn og adresse m.v. på modtagere af A-indkomst, der hverken afleverer skattekort eller foreviser bikort. Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.

Stk. 5.10) De statslige told- og skattemyndigheder kan i elektronisk form stille oplysninger fra angivelserne til rådighed for statslige eller kommunale myndigheder til brug for skatteadministration, inddrivelse af offentlige fordringer eller kontrol af udbetalinger fra det offentlige. Oplysningerne kan endvidere stilles til rådighed for statsanerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med udbetaling af dagpenge m.v.

§ 58. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden.

§ 59. Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i året efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. februar i året efter indkomståret, kan ikke overstige 25.000 kr.

§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år:

a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.

b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.

c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.

d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.

e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.

f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.

g) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.

    Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c-f nævnte beløb samt

a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst,

b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til § 55.

    Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende skat, der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes til udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den anden ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter 1. pkt. bliver tale om restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i § 62.

§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes »restskat«.

    Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten.

    Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v.

    Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter stk. 2, til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i året efter indkomståret. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1. oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

    Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

    Stk. 8. Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.

    Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende del af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.

§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindre end de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.

    Stk. 2. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en godtgørelse på 3 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse.

    Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

    Stk. 4. Af det beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb.

§ 62 A. Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v. Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter § 61, stk. 2, forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.

    Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2. Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.

    Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.

    Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

§ 62 B. (Ophævet)

§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i én rate.

    Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke. Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er opkrævet eller udbetalt.

    Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.

§ 62 D. Ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse, jf. §§ 52-55,for en skattepligtig person, som har lønindkomst for personligt arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat (arbejdsstaten), jf. stk. 3, for en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst om nedsættelse af skat for sådan lønindkomst kun anvendes, hvis den skattepligtige dokumenterer, at den pågældende betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet dér. 1. pkt. omfatter dog ikke personer, der er udsendt af den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed til tjeneste uden for riget, eller tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten til lønindkomsten.

    Stk. 2. Overskydende skat for en person, som har haft lønindkomst som nævnt i stk. 1, kan overføres til den pågældendes arbejdsgiver, i det omfang denne har betalt den pågældendes skat til arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet dér.

    Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun anvendes ved personligt arbejde i en fremmed stat, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), og som har indgået en aftale med Danmark om gensidig administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.

§ 62. E. Reglerne i § 62 A, stk. 3 og 4, om beregning af rente finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor en skattepligtig får nedsat sin skatteansættelse som følge af, at den skattepligtige har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales den skattepligtige, forrentes med samme rentesats og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med den samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 62 F. I det omfang skatteansættelsen for den skattepligtige forhøjes som følge af, at en erstatning som nævnt i § 62 E dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal den skattepligtige tilbagebetale renter, der tidligere er modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af erstatningsbetalingen.

    Stk. 2. Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 62 E, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 62 A, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.

§ 62 G. Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af almindelig indkomstskat, og den skattepligtiges ansættelse af særlig indkomstskat forhøjes i sammenhæng hermed, beregnes kun rente efter § 62 A, stk. 3 og 4, og § 62 E af det beløb, hvormed det nedsatte skattebeløb med tillæg efter § 61, stk. 2, eller procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2, overstiger det beløb, som den skattepligtiges særlige indkomstskat forhøjes med. Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af særlig indkomstskat, og den skattepligtiges ansættelse af almindelig indkomstskat forhøjes i sammenhæng hermed, beregnes kun rente af det beløb, hvormed den nedsatte særlige indkomstskat overstiger det beløb, som den skattepligtige efter § 62 A, stk. 1 og 2, skal betale som følge af forhøjelsen af den almindelige indkomstskat.

§ 63. Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.

    Stk. 2.5) Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten udgør dog sammen med rente beregnet efter § 13, stk. 5, i lov om en arbejdsmarkedsfond mindst 25 kr. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.

§ 64. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og amtskommune den del af skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige afgifter og amtskommunal indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

    Stk. 2. Staten afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk. 4, over for kommunen.

§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

    Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

    Stk. 3. Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.

Afsnit VI

Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 25 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 og 6. Indeholdelse med 25 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følge af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

    Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.

    Stk. 3.2) Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2.

    Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat.

    Stk. 5.4)  Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

    Stk. 6. Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 4.

§ 65 A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 25 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1 eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65.

    Stk. 2. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens § 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative værdi, når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f. Det samme gælder en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.

§ 65 B. Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, der ydes til et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra e, svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

    Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 44-46, 56, 56 A, 57, 63, stk. 2, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår den i stk. 1 omhandlede skat.

§ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra i, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat«.

    Stk. 2. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 30 pct.

    Stk. 3. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning af royalty foretages, såfremt udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til royaltymodtageren, men til en person, et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en institution m.v. med hjemting her i landet, der varetager royaltymodtagerens interesser. I så fald pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til indbetaling og indsendelse af oplysninger i stedet for den nævnte person, dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.

    Stk. 4. Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

§ 66. Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales til et indbetalingssted, der er bemyndiget til at modtage udbytteskat. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Ved for sen indbetaling finder bestemmelsen i § 63, stk. 2, anvendelse.

    Stk. 2. Skatteministeren eller den, han måtte bemyndige dertil, kan indrømme henstand med indbetaling af udbytteskat. Henstanden kan gøres betinget af, at der svares renter med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Det kan desuden gøres til et vilkår for henstanden, at der stilles sikkerhed for kravet.

    Stk. 3. Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal foretages senest 1 måned efter nævnte vedtagelse. Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

    Stk. 4. Det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.

§ 66 A. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister. Ved for sen indbetaling finder bestemmelsen i § 63, stk. 2, anvendelse. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

    Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Enhver, der hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

§ 67.6)  Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.

    Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.

    Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til udbytteskatten.

    Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.

    Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

    Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.

Afsnit VII

Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser

§ 68. Er der i A-indkomst, som erhverves af en her i landet skattepligtig person, ikke sket indeholdelse af A-skat, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

§ 69. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

    Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

    Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke har angivet indeholdelserne, kan skattemyndigheden foretage en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Den indeholdelsespligtige betaler en afgift på 150 kr. for en sådan fastsættelse.

§ 70. De herværende befuldmægtigede for de i § 2 nævnte personer og dødsboer er medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse personer og boer.

§ 71. (Ophævet)

§ 72. Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.

    Stk. 2. Er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde.

§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende, kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Skattemyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

    Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om at give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.

    Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen kan højst udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat. Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.

    Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter skattemyndighedens skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser.

    Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.

    Stk. 6. Når det er foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til en bestemt brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, kan skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver afregning med skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i stk. 1 og stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der højst opkræves det beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være tilbageholdt, såfremt arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende til det, hvormed drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som det i medfør af foranstående er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratrædelse af tjenesten. Om denne bestemmelse og om det arbejdsgiveren meddelte pålæg skal skatteyderen underrettes skriftligt af skattemyndigheden.

    Stk. 7. Reglerne i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.

    Stk. 8. Hvis en skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående regler, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister skriftligt eller elektronisk derom. Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når han forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom skal gives Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage efter ophøret.

    Stk. 9. Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige af beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til bestemmelserne i denne paragraf.

    Stk. 10. Bestemmelserne i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

§ 73 A. Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget som led i skatteinddrivelse, udloddes til den pågældende skyldner, efter at der er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender.

§ 73 B. Skatteministeren kan eftergive skattebeløb, som en person efter denne lov har været pligtig at indeholde eller opkræve, samt administrativt vedtagne bøder efter § 79, såfremt

1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

    Stk. 2. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende indbetaling af indeholdte beløb.

    Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- og afgiftsrestancer, skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

    Stk. 4. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld, herunder påløbne renter. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

    Stk. 5. Eftergivelse kan bortfalde

1) hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller

2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

    Stk. 6. Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 3, og stk. 5, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.

§ 73 C. Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.

§ 73 D. Skatteministeren kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger m.v. er pålignet eller har skullet indeholde eller opkræve. § 73 C, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.

Afsnit VIII

Straffebestemmelser m.v.

§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v., royaltyskat eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,

2) undlader at indbetale indeholdte skattebeløb i rette tid,

3) undlader rettidigt at afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 3, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 3, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller

5) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos skattemyndighederne vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.

    Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85, stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.

§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der

1) lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som påbudt,

2) benytter skattekortet over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk. 1, 4. pkt.,

3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, eller

4) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne.

§ 76. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 78. I sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf. § 79, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

    Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 79. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

    Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 79 A. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 79, opkræves og inddrives af skatteministeren.

    Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøden.

Afsnit IX

Forskellige bestemmelser

§§ 80-82.9)  (Ophævet)

§ 83. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.

    Stk. 2. I forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for kildeskat, i stedet for A-skat af indkomsten.

§ 84. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

    Stk. 2. Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren af A-indkomst, kan denne ved henvendelse til skattemyndigheden begære, at underretningen søges tilvejebragt ved skattemyndighedens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

    Stk. 3. Skatteministeren bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.

§ 85. Skattemyndighederne fører registre over de indeholdelsespligtige efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom senest 14 dage efter anmeldelsen.

    Stk. 2. Ved de i stk. 1, 1. pkt., nævnte regler kan det pålægges de indeholdelsespligtige at give skattemyndighederne meddelelse om

a) indtræden og ophør af indeholdelsespligt,

b) ændringer i den indeholdelsespligtiges adresse,

c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst.

    Stk. 3. Indsendelse af meddelelserne kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

§ 86. Den centrale told- og skatteforvaltning forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

    Stk. 2.8)  De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej, på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.

    Stk. 3. Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

    Stk. 4. Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne.

Stk. 5.8) Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 2, 1. pkt. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 87. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans om indeholdelsespligter efter denne lov. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse.

§ 88. Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå aftaler med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden del af riget.

    Stk. 2. Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå aftaler med fremmede stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter, der i den ene stat er indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden stats skattekrav i samme indkomst.

    Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og 2. I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke er anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan ministeren fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede indkomst- og skattebeløb.

§ 89. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan skatteministeren eller den, som skatteministeren bemyndiger dertil, indrømme en skattepligtig midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan gøres betinget af, at der svares renter med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.

§ 89 A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller i henhold til lov om socialpension modtager eller får forskud på pension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.

    Stk. 2. Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter §§ 60-62, jf. § 62 A.

    Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.

    Stk. 4. Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår.

    Stk. 5. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Såfremt den skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en ny, jf. stk. 3, kan henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.

    Stk. 6. Henstandsordningen efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af en efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1.

    Stk. 7. Henstand med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en fast ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen, såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for at opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.

    Stk. 8. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelsen af den del af formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen af henstandsbeløbet i øvrigt, samt om henstandsordningens gennemførelse.

§ 89 B. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder eller de kommunale myndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 89 C. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaver i forbindelse med beregning, opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter m.v. efter denne lov.

Afsnit X

Forskudt indkomstår

§ 90. Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. dog § 98.

§ 91. Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95.

§ 92. Ophører skattepligten før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til skattepligtens ophør.

§ 93. Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til skattepligtens ophør.

§ 94. Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode. Omregningen foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Delperioden skal være af samme længde som perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte, til ophørstidspunktet. Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis helårsindkomsten og delårsindkomsten.

    Stk. 2. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter reglerne i personskattelovens §§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

§ 95. Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter reglerne i stk. 2-3.

    Stk. 2. Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes efter § 94. Ved beregningen ses der bort fra indtægter og udgifter, som er nævnt i stk. 1. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den beregnede helårsindkomst og delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst.

    Stk. 3. På grundlag af de opgjorte regulerede helårsindkomster beregnes helårsskat efter personskattelovens §§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem de regulerede delårsbeløb og de regulerede helårsbeløb.

§ 96. Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.

    Stk. 2. Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares et helt års skat af de opgjorte helårsindkomster, henholdsvis de regulerede helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb, der udgør så stor en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.

§ 97. (Ophævet)

§ 98. I de i § 91 og § 96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der er gældende for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt.

    Stk. 2. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori indkomståret begynder. Den yderligere skat, der skal erlægges for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, beregnes dog efter de for dette kalenderår gældende regler.

§ 99. Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse.

    Stk. 2. Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så at det bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles indkomstår. Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår de fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning ikke meddelt, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår, der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.

§ 100. For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99 medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår, ansættes indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i §§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsterne, henholdsvis de regulerede helårsindkomster, ved udgangen af den pågældendes indkomstår beregnede skat svares med beløbet for et år.

§§ 101-113. (Ophævet)

Afsnit XI

Bestemmelser om ikrafttræden m.v.

§ 114. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 115. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov.

§ 116. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 3. august 1999

Ole Stavad

/Claus Kargo

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger til de ændringer af kildeskatteloven, der er foretaget efter den 10. oktober 1998.

2) Lov nr. 838 af 2. december 1998 (Investeringsforeninger og fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag), trådte i kraft den 4. december 1998. Ændringerne af § 2, stk. 1, litra f og h, samt § 65, stk. 3, har virkning for udlodninger, der foretages den 1. januar 2000 eller senere. Ændringerne af § 56 har virkning fra og med kalenderåret 1999.

3) Lov nr. 913 af 16. december 1998 (Udenlandske forskere m.v.) træder i kraft efter skatteministerens bestemmelse. Dette er endnu ikke sket.

4) Lov nr. 1026 af 23. december 1998 (International beskatning af udbytter og aktieavancer m.v.) trådte i kraft den 29. december 1998. Ændringen af § 48, stk. 2, litra f, har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Ændringen af § 65, stk. 5, har virkning fra og med indkomståret 1998.

5) Lov nr. 1033 af 23. december 1998 (Ophævelse af arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag m.v.) trådte i kraft den 29. december 1998. Ændringerne af kildeskatteloven har virkning fra den 1. januar 2000.

6) Lov nr. 166 af 24. marts 1999 (Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved dødsfald samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.) træder i kraft den 1. januar 2000. Ændringen af § 67 har virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar eller senere.

7) Lov nr. 251 af 28. april 1999 (Kosovonødloven) trådte i kraft den 30. april 1999. Ændringerne af kildeskatteloven har virkning fra og med indkomståret 1999.

8) Lov nr. 380 af 2. juni 1999 (Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse m.v.) trådte i kraft den 4. juni 1999.

9) Lov nr. 381 af 2. juni 1999 (Justering af ansættelsesfristerne m.v. og fælleskommunal administration) trådte i kraft den 1. juli 1999.

10) Lov nr. 388 af 2. juni 1999 (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri m.v.) trådte i kraft den 1. juli 1999.