Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Område

Kapitel 2   Adgangskrav til bacheloruddannelser

Kapitel 3   Optagelse og optagelseskapaciteten

Kapitel 4   Optagelseskvoter og udvælgelseskriterier på bacheloruddannelser

Kapitel 5   Ansøgningsprocedure, koordinering og frister ved optagelse på bacheloruddannelser

Kapitel 6   Optagelse på kandidatuddannelser

Kapitel 7   Indskrivning m.v.

Kapitel 8   Særlig vejledning

Kapitel 9   Orlov

Kapitel 10   Studieskift og overflytning

Kapitel 11   Andre bestemmelser

Kapitel 12   Ikrafttræden m.v.

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

I medfør af § 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering ved videregående uddannelser og § 8, stk. 1, § 9, stk. 3, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010, fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning, særlig vejledning og orlov ved bachelor- og kandidatuddannelser, jf. universitetsloven.

Kapitel 2

Adgangskrav til bacheloruddannelser

§ 2. Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial eksamen, jf. § 3, opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. § 4, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav, jf. § 5. De specifikke adgangskrav er fastsat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling efter indstilling fra universiteterne, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen.

§ 3. Ved en gymnasial eksamen forstås i denne bekendtgørelse:

1) Studentereksamen (stx).

2) Højere forberedelseseksamen (hf).

3) Højere handelseksamen (hhx).

4) Højere teknisk eksamen (htx).

5) Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

6) Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen.

7) Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).

8) Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP).

9) Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, eller som Styrelsen for International Uddannelse har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen.

Stk. 2. Adgangsgivende eksamen til bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarevidenskab og landinspektørvidenskab kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

Stk. 3. Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 1, nr. 9, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

§ 4. Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter endvidere opfyldelse af specifikke adgangskrav, som er bestemte gymnasiale fag på henholdsvis A-, B- eller C-niveau, jf. reglerne for gymnasial uddannelse eller for erhvervsuddannelse, og eventuelt en adgangsprøve efter regler fastsat af universitetet.

Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen offentliggør ændringer af de specifikke adgangskrav på Undervisningsministeriets optagelsesportal, www.optagelse.dk. Skærpelser varsles med mindst 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for nye specifikke adgangskrav på bacheloruddannelser, hvor der ikke tidligere har været fastsat et sådant krav.

Stk. 3. Når et fag forudsættes på et bestemt niveau, jf. stk. 1, skal ansøgeren have opfyldt bestågrænsen på dette eller et højere niveau i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse. Indgår der i faget flere karakterer, er kravet opfyldt, hvis det vægtede gennemsnit er mindst 2,0. Kravet kan ikke opfyldes ved oprunding.

§ 5. Universitetet kan kræve, at den adgangsgivende eksamen til en bacheloruddannelse skal være gennemført med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02, i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Universitetets beslutning om fastsættelse af karakterkrav og ændringer heraf skal meddeles Universitets- og Bygningsstyrelsen, der offentliggør kravet på Undervisningsministeriets optagelsesportal, www.optagelse.dk. Fastsættelse af karakterkrav og skærpelser heraf skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra egne, fastsatte karakterkrav, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 6. Universitetet kan tillade betinget optagelse af ansøgere til en bacheloruddannelse, selvom de forudsatte adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen, jf. dog stk. 2. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse, inden studiestart eller umiddelbart derefter, opfylder adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene.

Stk. 2. Universitetet kan i tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en bacheloruddannelse bestemme, at betinget optagelse ikke kan finde sted. Universitetets beslutning herom skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før beslutningen får virkning. Forinden offentliggørelsen skal Universitets- og Bygningsstyrelsen være orienteret herom.

§ 7. Har ansøgeren bestået flere adgangsgivende gymnasiale eksaminer, benyttes kun den først beståede eksamen som grundlag, når eksamensgennemsnittet enten udgør en del af adgangskravet eller anvendes som udvælgelseskriterium.

Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 8. Universitetet kan tillade ansøgere at søge optagelse på en bacheloruddannelse på et andet grundlag end de forudsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan betinges af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består en kvalifikationsprøve eller gennem en anden form for individuel bedømmelse dokumenterer nødvendige kvalifikationer.

Stk. 3. Afgørelse efter stk. 1 og 2 omfatter kun den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet.

Adgangskrav til kandidatuddannelser

§ 9. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 1, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse fremgår af uddannelsens studieordning.

Stk. 2. Skærpelser af adgangskrav varsles med mindst 1 år, før de får virkning, jf. dog § 10, stk. 4, og § 11, stk. 3.

Stk. 3. Universitetet kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, og når universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. Universitetet kan dog højst tilmelde studerende til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen. Universitetet kan ikke optage studerende på kandidatuddannelsen, før bacheloruddannelsen er gennemført og bestået.

Stk. 4. Universitetet kan optage ansøgere på en kandidatuddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

Stk. 5. Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 1, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Særlige sprogkrav m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser

§ 10. Universitetet kan på baggrund af en konkret, faglig vurdering kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der er omfattet af §§ 2 og 2 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. For ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke kan indstilles til Studieprøven i dansk, kan universitetet alene kræve, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

Stk. 2. Universitetet kan kræve, at Studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02.

Stk. 3. Universitetet kan for ansøgere omfattet af stk. 1, 1. pkt., beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af Studieprøven i dansk.

Stk. 4. Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om danskkundskaber.

§ 11. Hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst B-niveau. Universitetet kan fastsætte, at ansøgere tillige skal bestå en særligt tilrettelagt prøve.

Stk. 2. Universitetet kan beslutte, at en ansøger, der ikke har engelsk på B-niveau ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, i stedet kan bestå en af universitetet særligt tilrettelagt prøve.

Stk. 3. Krav til engelskkundskaber, herunder hvornår disse skal være dokumenteret, og hvilke krav der stilles til udenlandske prøver, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til engelskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om engelskkundskaber.

Deltidsuddannelse

§ 12. Ved adgang til bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, gælder reglerne i dette kapitel, medmindre andet følger af andre regler.

Kapitel 3

Optagelse og optagelseskapaciteten

§ 13. Universitetet træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse.

§ 14. Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, jf. stk. 2, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog § 15, medmindre Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. § 4 i universitetsloven.

Stk. 2. På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde.

§ 15. En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde(-r), ved samme universitetet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, jf. dog § 16.

Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilken bacheloruddannelse ved universitetet der giver ret til optagelse i henhold til stk. 1. Endvidere fastsættes det i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser ved universitetet og ved andre universiteter der i øvrigt giver adgang til kandidatuddannelsen, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., må ikke udelukke, at studerende med en bacheloruddannelse, jf. § 1, fra et andet universitet kan optages på kandidatuddannelsen. Universiteterne skal i fællesskab sikre, at studerende på bacheloruddannelserne orienteres om mulighederne for valg af relevante kandidatuddannelser ved eget og andre universiteter.

§ 16. Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages på en bachelor- eller kandidatuddannelse, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen.

Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kapitel 4

Optagelseskvoter og udvælgelseskriterier på bacheloruddannelser

§ 17. Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den enkelte bacheloruddannelse, jf. § 14, stk. 1, opdeles pladserne i kvote 1 og kvote 2 og eventuelt 3. Kvote 1 kan opdeles i kvote 1a og 1b. Overskydende pladser fra kvote 2 og 3 overføres til kvote 1. Kvote 3 kan kun oprettes til bacheloruddannelser, der udbydes på engelsk.

Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsætter hvert år kvoternes størrelse, herunder eventuel opdeling i kvote 1a og kvote 1b samt opdeling i kvote 3, efter indstilling fra universitetet.

Stk. 3. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan godkende, at universitetet på visse bacheloruddannelser anvender et andet optagelsessystem end kvotesystemet.

Stk. 4. Universitetet offentliggør den fastsatte fordeling af studiepladserne efter stk. 1 og 2 og et eventuelt andet optagelsessystem efter stk. 3 på sin hjemmeside.

Kvote 1

§ 18. Studiepladserne i kvote 1a tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 2. Optagelseskvotienten er

1) eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen justeret i henhold til reglerne i § 19 eller

2) eksamensgennemsnittet af en omregnet udenlandsk eksamen efter 7-trins-skalaen, jf. § 44, justeret i henhold til reglerne i § 19.

Stk. 3. Ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient, kan kun søge optagelse gennem kvote 2, jf. § 22, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 19. En ansøger med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-5, der er afsluttet op til 2 år før ansøgningsåret, jf. dog stk. 4, får justeret sit eksamensgennemsnit, jf. stk. 3, hvis det skal anvendes som udvælgelseskriterium, jf. § 18. Tidspunktet for afslutning af den adgangsgivende eksamen er datoen for udstedelsen af eksamensbeviset.

Stk. 2. Hvis ansøgeren har bestået flere gymnasiale eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for justering efter stk. 1.

Stk. 3. Justeringen af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit, jf. § 44, med 1,08. Gennemsnittet beregnes med én decimal.

Stk. 4. Universitetet forlænger 2-års-fristen efter stk. 1, jf. § 47, stk. 2, hvis ansøgeren har været forhindret i at påbegynde en uddannelse på grund af følgende forhold:

1) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.

2) Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer.

3) Adoption eller barsel.

4) Længerevarende sygdom.

5) Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende.

Stk. 5. Fristforlængelse efter stk. 4 gives med hele ansøgningsår. En ansøger kan dog højst få sammenlagt 4 års fristforlængelse. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for fristforlængelse er opfyldt.

Stk. 6. En ansøger med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 8 og 9, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 1-5. En ansøger, der selv kan bestemme tidspunktet for afslutningen af den adgangsgivende eksamen, får kun justeret sit eksamensgennemsnit, hvis den gennemførte undervisning og de dertil knyttede prøver er afsluttet inden for en periode, der svarer til den normerede eller normale uddannelsestid for den pågældende uddannelse. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for justering er opfyldt.

§ 20. Studiepladserne i kvote 1b tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-5, der opfylder betingelserne for optagelse i kvote 1a, men som ikke har kunnet optages i denne kvote.

Stk. 2. Optagelseskvotienten efter stk. 1 beregnes som gennemsnittet af fire skriftlige eksamenskarakterer i den gymnasiale eksamen beregnet med én decimal, jf. nr. 1-4, lagt sammen med eksamensgennemsnittet beregnet efter § 18, stk. 2:

1) For ansøgere med en studentereksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet.

2) For ansøgere med en højere forberedelseseksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, indgår dansk, engelsk, matematik samt den større skriftlige opgave.

3) For ansøgere med en højere handelseksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet.

4) For ansøgere med en højere teknisk eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, indgår dansk, matematik, engelsk samt teknologi.

5) For ansøgere med en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, indgår dansk, engelsk, matematik samt den større skriftlige opgave.

Stk. 3. For ansøgere med flere fag på A-niveau, udover dansk og eventuelt engelsk, jf. stk. 2, nr. 1 og 3, indgår karakteren fra det A-niveau fag, hvori der er opnået den højeste karakter. For ansøgere, der har fag på et højere niveau end det krævede i den pågældende gymnasiale eksamen, indgår karakteren fra faget på det højere niveau, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 4.

Stk. 4. En ansøger med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 8 og 9, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, korrigeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 2. Kravet om dansk kan erstattes af ansøgerens modersmål på A-niveau eller tilsvarende niveau. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for korrigering er opfyldt.

§ 21. Hvis det ikke er muligt at optage alle ansøgere med samme optagelseskvotient, jf. §§ 18 og 20, sker udvælgelsen ved lodtrækning, der foretages af koordineringssekretariatet, jf. § 26, medmindre universitetet på forhånd har garanteret optagelse med en bestemt kvotient eller givet tilsagn om senere optagelse med en bestemt kvotient.

Kvote 2

§ 22. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter regler fastsat af universitetet til:

1) Ansøgere, der opfylder adgangskravene til uddannelsen, jf. § 3, stk. 1, og §§ 4 og 5, men som ikke har en tilstrækkelig kvotient til at kunne optages i kvote 1a og 1b.

2) Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, men som opfylder alternative adgangskrav til den pågældende uddannelse.

3) Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, jf. § 8.

4) Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient i kvote 1, jf. § 3, stk. 3, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. § 23.

Stk. 2. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Hvis erhvervsarbejde indgår i vurderingen, er værnepligtstjeneste sidestillet hermed. Universitetet må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterier. I kriterierne kan erhvervsarbejde og andre aktiviteter højst vægtes med en periode på sammenlagt 12 måneder. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning.

Stk. 3. Hvis erhvervsarbejde indgår i den konkrete vurdering, skal erhvervsarbejde, der optjenes ved udstationering som led i kontrakt med forsvaret, medregnes med hele kontraktperioden, jf. dog stk. 2, 5. pkt., uanset at kontraktperioden først udløber efter ansøgningsfristen, dog senest indtil studiestart. Det samme gælder for værnepligtstjeneste.

Stk. 4. I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der indgå optagelsesprøver, samtaler m.v.

Stk. 5. Universitetet kan give betinget garanti for en studieplads det følgende år eller ved førstkommende optagelsesrunde.

Stk. 6. Universitetet kan dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kvote 3

§ 23. Studiepladserne i kvote 3 tildeles efter regler fastsat af universitetet til ansøgere, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 3, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse.

Stk. 2. Studiepladserne tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive, faglige kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 1 år, før de får virkning.

Stk. 3. Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. § 14, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere, der ikke har behov for opholdstilladelse, og som er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end ansøgere efter stk. 1.

Stk. 4. Ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan kun søge om optagelse i kvote 3.

Stk. 5. Universitetet kan dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ventelisteplads

§ 24. Universitetet kan samtidig med den ordinære optagelse fastsætte et ekstra antal pladser (ventelistepladser), som søges samtidig med ansøgning om optagelse til kvote 1 og 2. Ansøgere til disse pladser opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse. Universitetet kan bestemme, at der kun optages til ventelister i kvote 1.

Stk. 2. Retten til en studieplads bortfalder, hvis ansøgeren på ventelisten ikke har taget imod tilbud om studieplads inden for en frist fastsat af universitetet.

Stk. 3. Har ansøgeren ikke fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år. Det er dog en betingelse for optagelse det følgende år, at ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav og krav til bestemte minimumskarakterer i enkelte fag, der gælder for uddannelsen det pågældende år, jf. §§ 4 og 5.

Stk. 4. Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse, skal der indsendes ny ansøgning året efter.

Kapitel 5

Ansøgningsprocedure, koordinering og frister ved optagelse på bacheloruddannelser

§ 25. Ansøgning om optagelse gennem kvote 1 og 2 sker digitalt via Undervisningsministeriets optagelsesportal, www.optagelse.dk, eller manuelt ved brug af skemaer på papir.

Stk. 2. Der kan søges om optagelse ved indtil otte af de optagelsesområder, der fremgår af ansøgningsskemaet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Ansøgeren sender ansøgningsskema og dokumentation for adgangsgrundlaget til den eller de søgte uddannelsesinstitutioner, samt prioriteringsskema til den højst prioriterede institution. Dokumentation for adgangsgrundlag skal eftersendes, hvis ansøgeren ikke har modtaget eksamensbevis el.lign. før udløbet af ansøgningsfristen, jf. § 27, og senest inden en af universitetet fastsat frist.

Stk. 4. Ansøgning om optagelse gennem kvote 3 sker efter regler fastsat af universitetet og offentliggjort på universitetets hjemmeside.

§ 26. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bemyndiger et sekretariat (tilmeldingssekretariatet) til at foretage en koordinering af ansøgernes optagelse på de uddannelser, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Andre videregående uddannelser kan omfattes af koordineringen efter aftale med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 2. Universiteter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, skal på begæring meddele Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling de oplysninger, der er nødvendige for koordinering af ansøgning og tilmelding, herunder oplysninger om udbud af uddannelser, ansøgere til og optagne ved uddannelserne.

§ 27. Ansøgningsfristen ved optagelse på bacheloruddannelser er:

1) Den 15. marts kl. 12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 2.

2) Den 15. marts kl. 12.00 for alle ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1, nr. 8 og 9, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. stk. 2.

3) Den 15. marts kl. 12.00 for ansøgere til uddannelser, hvor der som led i adgangskravene indgår en adgangs- eller optagelsesprøve. Universitetet kan beslutte, at der tillige er ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00.

4) Den 5. juli kl. 12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1.

Stk. 2. For ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 3, fastsætter universitetet ansøgningsfristen, jf. § 28, stk. 3. Ansøgningsfristen offentliggøres på universitetets hjemmeside.

Stk. 3. Ansøgere, der søger optagelse til ansøgningsfrister omfattet af stk. 1, nr. 1-3, vil blive bedømt efter optagelseskriterierne i både kvote 1 og kvote 2. Optagelse gennem kvote 1 forudsætter dog, at ansøgeren har en adgangsgivende eksamen, der kan omregnes til en optagelseskvotient, jf. § 18, stk. 2. Ansøgere, der søger optagelse til ansøgningsfristen den 5. juli kl. 12.00, vil alene blive bedømt efter optagelseskriterierne i kvote 1.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 28. Universitetet skal senest den 30. juli give meddelelse til de ansøgere, der kan optages ved universitetet, med tilbud om en studieplads, jf. dog stk. 3. Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen.

Stk. 2. Tilmeldingssekretariatet giver senest den 30. juli på vegne af universiteterne meddelelse til de ansøgere, der ikke kan optages ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Universitetet kan løbende give meddelelse til de ansøgere, der kan optages ved universitetet gennem kvote 3, med tilbud om en studieplads, dog senest den 1. juni. Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen. Universitetet giver senest den 1. juni ansøgere, der ikke kan optages ved universitetet gennem kvote 3, meddelelse om afslag. Universitetet meddeler tilmeldingssekretariatet senest den 15. juni, hvem der er blevet optaget gennem kvote 3.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 29. Ansøgere, der ikke er optaget ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, får samtidig med meddelelsen om afslag fra tilmeldingssekretariatet en liste over uddannelser, hvor der er ledige pladser. For optagelse til ledige pladser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister. Hvis der er flere ansøgere til en bacheloruddannelse, end der er ledige pladser, optages ansøgere efter objektive kriterier fastsat af universitetet. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af de ledige pladser.

Kapitel 6

Optagelse på kandidatuddannelser

§ 30. For optagelse til kandidatuddannelser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister.

Stk. 2. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunktet for tilbud om en studieplads efter stk. 1, samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet.

§ 31. På baggrund af den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse kan universitetet i studieordningen for kandidatuddannelsen fastsætte regler om, hvornår den studerende senest kan søge optagelse på kandidatuddannelsen efter at have afsluttet bacheloruddannelsen.

§ 32. Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en kandidatuddannelse, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog § 15, stk. 1, og § 33.

Stk. 2. Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier.

Stk. 3. Adgangsbegrænsningen og udvælgelseskriterierne skal offentliggøres på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før de får virkning.

Stk. 4. I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der indgå optagelsesprøver, samtaler m.v.

§ 33. På kandidatuddannelser, der udbydes på engelsk, kan universitetet reservere et antal studiepladser til højt kvalificerede ansøgere, der har en udenlandsk bacheloreksamen, som vurderes at opfylde adgangskravene, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse. Ansøgningsfrist og tidspunkt for tilbud om en studieplads kan for disse ansøgere ligge tidligere end for øvrige ansøgere.

Stk. 2. Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. § 14, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere,

1) der ikke har behov for opholdstilladelse, og som enten har ret til at blive optaget på uddannelsen, jf. § 15, stk. 1, eller er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end øvrige ansøgere efter stk. 1, eller

2) der har behov for opholdstilladelse, og som enten har ret til at blive optaget på uddannelsen, jf. § 15, stk. 1, eller er tildelt friplads eller friplads med stipendium.

Stk. 3. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunkt for tilbud om og afslag på en studieplads efter stk. 1 samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet.

Kapitel 7

Indskrivning m.v.

§ 34. Universitetet indskriver den studerende administrativt på det relevante studietrin på uddannelsen til en af følgende kategorier:

1) Bacheloruddannelse.

2) Kandidatuddannelse.

3) Modul eller dele heraf med henblik på merit i anden uddannelse.

4) Gæstestuderende i øvrigt.

Stk. 2. Hvis de optagne fordeles på flere studiestartstidspunkter, indskrives ældre optagne før yngre, medmindre en ældre ansøger har ansøgt om udskudt studiestart.

Stk. 3. Er der flere studiestartstidspunkter på en bachelor- eller kandidatuddannelse, skal universitetet informere ansøgerne herom samt oplyse om kriteriet for fordeling fra det tidspunkt, hvor der kan søges om optagelse på uddannelsen.

Stk. 4. Efter indskrivning er den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet.

Stk. 5. Universitetet kan fastsætte nærmere regler om indskrivningen.

§ 35. Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. dog § 9, stk. 3, og § 34, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 36. Universitetet udskriver den studerende, der har gennemført uddannelsen. Den pågældende kan herefter ikke på ny søge optagelse eller indskrivning på samme uddannelse.

Stk. 2. Universitetet udskriver den studerende, der er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse eller som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg. Universitetet kan herefter tillade den pågældende at søge optagelse eller indskrivning på samme uddannelse på ny, jf. dog § 16.

Stk. 3. Universitetet udskriver den studerende, der er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende ikke har opfyldt reglerne om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Universitetet kan herefter tillade den pågældende at søge optagelse på ny, jf. dog § 16. Tilladelse gives,

1) hvor universitetet på grundlag af en konkret, faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller

2) hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret.

Stk. 4. Universitetet udskriver den studerende, der melder sig ud af uddannelsen. Den pågældende kan herefter søge optagelse eller indskrivning på ny, jf. dog stk. 1-3 og § 16. Optagelse kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter udskrivningen.

Stk. 5. Universitetet udskriver den studerende, der er varigt bortvist fra universitetet efter regler udstedt i medfør af universitetslovens § 14, stk. 7.

Stk. 6. Hvor den pågældende optages eller indskrives på ny, jf. stk. 2-4 og §§ 42 og 43, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen. Hvor eksamensforsøg er opbrugt, kan universitetet give den studerende tilladelse til nye eksamensforsøg efter reglerne for den pågældende uddannelse.

§ 37. Studerende, der har været udskrevet i et semester, eller hvor indskrivningen er bragt til ophør, dele af et semester eller tilsvarende, jf. § 36, stk. 4, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen.

§ 38. Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Det skal af reglerne fremgå, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen.

Stk. 2. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) skal have bestået inden udgangen af andet studieår, gælder uafhængig af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Det skal af universitetets regler fremgå, at universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra studieaktivitetskravet.

Kapitel 8

Særlig vejledning

§ 39. En frafaldstruet studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Som frafaldstruet betragtes studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid.

Stk. 2. Hvis en frafaldstruet studerende, jf. stk. 1, er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold og tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 4.

Stk. 3. Ved beregningen af den periode, som en studerende er forsinket i forhold til den normerede studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel og adoption, samt perioder med orlov som følge af indkaldelse til værnepligtstjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende eller tilsvarende forhold.

Stk. 4. Universitetet fastsætter interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret til at modtage vejledningen. Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus-arrangementer m.v., jf. dog stk. 2.

Kapitel 9

Orlov

§ 40. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. dog § 41.

Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

Stk. 3. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd.

§ 41. Et universitet kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen eller første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på henholdsvis første studieår og første halve studieår, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel.

Stk. 3. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kapitel 10

Studieskift og overflytning

§ 42. En studerende, der anmoder om at skifte til en ny bachelor- eller kandidatuddannelse på samme universitet eller på andet universitet, eller som anmoder om overflytning til samme bacheloruddannelse ved et andet universitet, skal ansøge om optagelse efter reglerne om adgang og optagelse i denne bekendtgørelse bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2. Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år af den uddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte eller overflyttes til, skal ansøgeren søge om indskrivning på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning forudsætter, at der er ledige pladser på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, efter det modtagende universitets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser.

Stk. 3. Universitetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, tillade, at overflytning på samme bacheloruddannelse sker ved indskrivning, selvom ansøgeren ikke har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år.

§ 43. En studerende, der anmoder om overflytning til samme kandidatuddannelse ved et andet universitet, skal søge om indskrivning på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning forudsætter, at der er ledige pladser på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, efter det modtagende universitets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser.

Kapitel 11

Andre bestemmelser

§ 44. Karakterer og karaktergennemsnit efter § 4, stk. 3, § 5, stk. 1, og § 10, stk. 2, er angivet efter 7-trins-skalaen, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 2. Når eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-5 og 7, anvendes som udvælgelseskriterium eller udgør en del af adgangskravet, anvendes 7-trins-skalaen.

Stk. 3. Omregning af gennemsnit fra 13-skalaen til 7-trins-skalaen sker efter omregningstabeller, som offentliggøres på Undervisningsministeriets optagelsesportal, www.optagelse.dk.

Stk. 4. Omregning efter stk. 1 og 2 for ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 8 og 9, sker, når resultatet kan omregnes til 7-trins-skalaen, efter omregningstabeller, som offentliggøres på Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside, www.iu.dk.

Stk. 5. Eventuel justering af eksamensgennemsnittet, jf. § 19, foretages efter omregningen til 7-trins-skalaen.

§ 45. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 46. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af den afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Kapitel 12

Ikrafttræden m.v.

§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2011, og finder anvendelse fra og med sommeroptaget 2011, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. § 19 finder anvendelse for ansøgere, der har afsluttet deres gymnasiale eksamen i 2007 og senere.

Stk. 3. Kvote 1b, jf. § 20, kan kun anvendes for ansøgere med en adgangsgivende eksamen, som er gennemført i 2008 eller senere.

§ 48. Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) ophæves.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 24. marts 2011

Charlotte Sahl-Madsen

/ Thomas Voigt Lund


Bilag 1

Specifikke adgangskrav ved de enkelte bacheloruddannelser fra 2011:

Uddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.

1. Humaniora

Uddannelserne underopdeles i 1.1. Humanistiske bacheloruddannelser og 1.2. Erhvervssproglige bacheloruddannelser.

1.1. Humanistiske bacheloruddannelser
Alle humanistiske bacheloruddannelser
Områdespecifikke adgangskrav
 
Der kræves:
 
Dansk A
 
Engelsk B
 
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
 
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav
   
 
Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser
   
De enkelte humanistiske bacheloruddannelser
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
 
Ved de enkelte humanistiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves:
Engelsk
Engelsk sprog og internationale studier
Engelsk A
Fransk
Fransk sprog, litteratur og kultur
Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B
Tysk
Tysk sprog, litteratur og kultur
Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B
Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur
Spanske og spanskamerikanske studier
Spansk sprog og internationale studier
Spansk sprog og kultur
Spansk A
Indianske sprog og kulturer
Spansk B
Historie
Historie A eller
Samfundsfag B og Historie B eller
Samfundsfag B og Idehistorie B eller
Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller
Historie B, Samfundsfag C og Religion C
Kommunikation og it
Art and Technology (engelsksproget)
Matematik B
Anvendt filosofi
Asienstudier (indologi)
Asienstudier (indonesisk/sydøstasienstudier)
Asienstudier (koreastudier)
Asienstudier (thai/sydøstasienstudier)
Asienstudier (tibetologi)
Audiologopædi
Bibliotekskundskab og videnskommunikation
Bosnisk-kroatisk-serbisk/Østeuropastudier
Brasilianske studier
Dansk, Dansk/nordisk, Nordisk sprog og litteratur
Designkultur og økonomi
Digital design it, æstetik og interaktion
Dramaturgi
Eskimologi
Europæisk etnologi
Film- og medievidenskab
Filosofi, Filosofi og videnskabsteori
Finsk
Forhistorisk arkæologi
Humanistisk informatik
Humanistiske basisstudier (Roskilde Universitet)
Humanistiske internationale basisstudier
(Roskilde Universitet) (engelsksproget)
Idéhistorie
Indoeuropæisk
Informations- og kommunikationsvidenskab
Informationsvidenskab
Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog
Journalistik (Roskilde Universitet)
Kultur- og sprogmødestudier
Kunsthistorie
Lingvistik
Litteraturvidenskab, Litteraturhistorie
Logopædi
Kommunikation
Medievidenskab
Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk)
Mellemøstens sprog og samfund (persisk)
Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk)
Middelalder- og renæssancearkæologi
Nederlandsk
Nærorientalsk
Performance-design
Portugisisk
Pædagogik
Pædagogik og uddannelsesstudier
Pædagogisk audiologi
Religion, Religionsvidenskab
Retorik
Sydasienstudier
Teatervidenskab
Tjekkisk/Østeuropastudier
Ungarsk/Østeuropastudier
Æstetik og kultur
Øst- og sydøsteuropastudier (balkanstudier)
Øst- og sydøsteuropastudier (grækenlandsstudier)
Øst- og sydøsteuropastudier (polsk)
Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser
Arabisk- og islamstudier
Interkulturel pædagogik og arabisk
Mellemøstens sprog og samfund (arabisk)
Arabisk A 1)
Græsk klassisk
Græsk-romersk sprog og kultur
Klassisk arkæologi
Klassisk filologi
Latin
Græsk A 1) og Latin A 1)
Italiensk
Italiensk sprog, litteratur og kultur
Italiensk A 1)
Asienstudier (japanstudier)
Japanstudier
Japansk A 1)
Asienstudier (kinastudier)
Kinastudier
Kinesisk A 1)
Oldtidskundskab
Græsk A 1)
Russisk/Østeuropastudier
Øst- og sydøsteuropastudier (russisk)
Russisk A 1)
Journalistik (Syddansk Universitet)
Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet
Musik, Musikvidenskab
Musikterapi
Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet
   
1)
Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes af denne undervisning.

1.2. Erhvervssproglige bacheloruddannelser
Alle erhvervssproglige bacheloruddannelser
Områdespecifikke adgangskrav
 
Der kræves:
 
Dansk A
 
Engelsk B
 
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
 
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav
   
 
Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser
   
De enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
 
Ved de enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves:
Erhvervssprog engelsk
Information Management (engelsksproget)
Marketing and Management Communication (engelsksproget)
Engelsk A
Erhvervssprog fransk
Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B
Erhvervssprog tysk
Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B
Erhvervssprog spansk
Spansk A
Erhvervssprog arabisk
Arabisk A 1)
Erhvervssprog dansk
Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervssproglige bacheloruddannelser
   
1)
Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes af denne undervisning.

2. Teologi

Bacheloruddannelse
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
Teologi
Dansk A, Engelsk B, Græsk A og Latin A.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt, så studerende uden Græsk A og/eller Latin A opnår dette niveau undervejs i uddannelsen (propædeutik).

3. Samfundsvidenskab

Uddannelserne underopdeles i 3.1. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser og 3.2. Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser.

3.1. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser
Alle samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser
Områdespecifikke adgangskrav
 
Der kræves:
 
Dansk A
 
Engelsk B
 
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
 
Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser
   
De enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
 
Ved de enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves:
Økonomi
Matematik A
Administration/Samfundsfag
Erhvervsøkonomi
European Studies (engelsksproget)
Forvaltning
Internationale udviklingsstudier
Miljø og ressource management
Politik og administration
Psykologi
Samfundsfag
Socialvidenskab
Sociologi
Sociologi og kulturanalyse
Statskundskab/Samfundsfag
Samfundsvidenskabelige basisstudier
(Roskilde Universitet)
Samfundsvidenskabelige internationale
basisstudier (Roskilde Universitet) (engelsksproget)
Sundhedsfremme og sundhedsstrategier
Virksomhedsstudier
Matematik B
Antropologi
Arbejdslivsstudier
Globale Studier (engelsksproget)
Jura
Uddannelsesvidenskab
Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser
   
3.2. Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser
Alle erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser
Områdespecifikke adgangskrav
 
Der kræves:
 
Dansk A
 
Engelsk B
 
Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
 
Matematik B
   
 
Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser
   
De enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
 
Ved de enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves:
Business Administration and Service
Management (engelsksproget)
Business Administration and Sociology (engelsksproget)
International Business (engelsksproget)
International Business and Politics (engelsksproget)
Engelsk A
Erhvervsøkonomi-matematik
Matematik A
Business Language and Culture
(SPRØK) (engelsksproget)
Engelsk A, og afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B
eller spansk A
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog
(SPRØK)
Afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A
Asian Studies Programme (engelsksproget)
Engelsk A, og afhængig af det valgte sprog: japansk A 2) eller kinesisk A 2)
Erhvervsøkonomi med erhvervssprog
(HA-1 fremmedsprog)
Afhængig af det valgte fremmedsprog:
fransk begyndersprog A/fortsættersprog B,
tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT)
Afhængig af de(t) valgte fremmedsprog: arabisk A 2), fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B
eller spansk A
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT) i kinesisk (engelsksproget)
Kinesisk A 2)
Business Administration (engelsksproget)
Erhvervsøkonomi, almen
Erhvervsøkonomi-erhvervsret
Erhvervsøkonomi-erhvervsret i skat
Erhvervsøkonomi-filosofi
Erhvervsøkonomi-informationsteknologi
Erhvervsøkonomi-psykologi
Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation
Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser
   
2)
Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen.

4. Naturvidenskab

Naturvidenskabelige bacheloruddannelser
Alle naturvidenskabelige bacheloruddannelser
Områdespecifikke adgangskrav
 
Der kræves:
 
Dansk A
 
Engelsk B
 
Matematik A
   
 
Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser
   
De enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
 
Ved de enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves:
Fysiske fag (Astronomi, Biofysik, Fysik, Geofysik, Meteorologi)
Kemiske fag (Kemi, Medicinalkemi, Miljøkemi)
Fysik A og Kemi B eller
Fysik A og Bioteknologi A eller
Fysik B og Kemi A
Bioinformatik
Biokemi
Biologi-bioteknologi
Biologiske fag (Biologi, Medicinalbiologi,
Miljøbiologi, Molekylærbiologi, Molekylær
medicin)
Biomedicin
Farmaceutisk kemi
Fødevarevidenskab
Geologi
Geologi-geoscience
Husdyrvidenskab
It og sundhed
Jordbrug, fødevarer og miljø
Lægemiddelvidenskab
Molekylær biomedicin
Nanobioscience
Nanoscience
Naturressourcer
Naturvidenskab (Syddansk Universitet)
Naturvidenskab og it
Naturvidenskabelige basisstudier (Roskilde
Universitet)
Naturvidenskabelige internationale basisstudier
(Roskilde Universitet) (engelsksproget)
Veterinærmedicin
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A
Landskabsarkitektur
Fysik B og Kemi C eller
Fysik B og Bioteknologi A
Idræt
Idræt og sundhed
Audiologi
Matematik B i stedet for Matematik A. Fysik B
Ved Idræt (Aarhus Universitet og Aalborg Universitet) tillige bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet
Digitale medier og design
Global Business Informatics (engelsksproget)
Informatik
Informationsteknologi
Medialogy (engelsksproget)
Matematik B i stedet for Matematik A.
Datalogi
Geografi
Geografi & geoinformatik
IT
It og datamanagement
Matematiske fag (Forsikringsmatematik/
Aktuar, Jordbrugsøkonomi, Matematik,
Matematik-økonomi, Statistik, Matematik
og Statistik)
Softwareudvikling
Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for naturvidenskabelige uddannelser

5. Sundhedsvidenskab

Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser
Alle sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser
Områdespecifikke adgangskrav
 
Der kræves:
 
Dansk A
 
Engelsk B
 
Matematik A
   
De enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
 
Ved de enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves:
Farmaceut (fra og med optaget 2012 betegnes uddannelsen Farmaci)
Klinisk biomekanik
Lægevidenskab (fra og med optaget 2012 betegnes uddannelsen Medicin)
Medicin med industriel specialisering
Odontologi
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A
Folkesundhedsvidenskab
Er alene omfattet af de områdespecifikke
adgangskrav for sundhedsvidenskabelige
bacheloruddannelser

6. Teknisk videnskab

Teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser
Alle teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser
Områdespecifikke adgangskrav
 
Der kræves:
 
Dansk A
 
Engelsk B
 
Matematik A
   
 
Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser
   
De enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser
Uddannelsesspecifikke adgangskrav
 
Ved de enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves:
Fysik og nanoteknologi
Fysik A og Kemi B eller
Fysik A og Bioteknologi A
Bioteknologi
Bæredygtig bioteknologi
Fysik og teknologi
Geoteknologi
Kemiteknologi
Kemi og teknologi
Miljøteknologi
Nanoteknologi
Teknisk biomedicin
Fysik B og Kemi B eller
Fysik B og Bioteknologi A
Arkitektur og design
By-, energi- og miljøplanlægning
Byggeri og anlæg
Byggeteknologi
Bygningsdesign
Design og innovation
Elektronik og it
Elektroteknologi
Energi
Energiteknologi
Infrastruktur
Internetteknologier og computersystemer
IT og kommunikationsteknologi
IT, Communication and New Media (engelsksproget)
Maskin og produktion
Matematik og teknologi
Medicin og teknologi
Mechatronics (engelsksproget)
Mekatronik
Product Development and Innovation
(engelsksproget)
Produkt- og designpsykologi
Produktion og konstruktion
Robotteknologi
Softwareteknologi
Sundhedsteknologi
Teknisk videnskab i øvrigt
Fysik B og Kemi C eller
Fysik B og Bioteknologi A
Innovation and Business (engelsksproget)
Lærings- og oplevelsesteknologi
Velfærdsteknologi
Fysik B
Humanistisk-teknologiske basisstudier
(Roskilde Universitet)
Plan, by og proces
Teknoantropologi
Matematik B i stedet for Matematik A
Teknisk-samfundsvidenskabelig planlægning
Matematik B i stedet for Matematik A.
Fysik B og Kemi C eller
Fysik B og Bioteknologi A
Globale forretningssystemer
Landinspektør
Software
Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser