Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 1097 af 29. december 1997, § 21 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, lov nr. 1101 af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, lov nr. 1105 af 29. december 1997, lov nr. 119 af 20. februar 1998, § 9 i lov nr. 129 af 25. februar 1998, § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, § 9 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 25 i lov nr. 415 af 26. juni 1998, § 4 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 426 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 427 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 432 af 26. juni 1998, § 9 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, § 8 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, § 30 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, § 1 i lov nr. 838 af 2. december 1998, § 3 i lov nr. 1008 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, lov nr. 1032 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 1033 af 23. december 1998, § 13 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, lov nr. 218 af 14. april 1999, § 34 i lov nr. 251 af 28. april 1999, § 1 i lov nr. 283 af 12. maj 1999, § 2 i lov nr. 284 af 12. maj 1999, § 10 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 18 i lov nr. 353 af 2. juni 1999, § 91 i lov nr. 370 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 384 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 385 af 2. juni 1999 og § 1 i lov nr. 386 af 2. juni 1999.

§ 1. Ved påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i denne lov.

§ 2.2)  Skattepligtige, der

1) kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller

2) kontrollerer juridiske personer eller

3) er koncernforbundet med en juridisk person eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

    Stk. 2.3)  Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

    Stk. 3. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

    Stk. 4. Ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse for en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

§§ 2 A, 2 B, 2 C, 3, 3 A og 4. (Ophævet)

§ 4 A. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskattelov nr. 149 af 10. april 1922 kan sælgeren fradrage frigørelsesafgift, der i henhold til lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom er pålagt ejendommen i hans ejertid.

    Stk. 2. En erhverver, der efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i overdragerens besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 D af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag.

    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A.

§ 4 B. (Ophævet)

§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6 og 7. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

    Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.

    Stk. 3. Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v. forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles over den resterende låneperiode.

    Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:

1) selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.,

2) banker,

3) sparekasser,

4) selskaber omfattet af kapitel 3 b i lov om banker og sparekasser m.v.,

5) forsikringsselskaber omfattet af lov om forsikringsvirksomhed,

6) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

7) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,

8) institutter, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og

9) andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v.

Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i 1. pkt., og som har mellemregning med disse.

    Stk. 5.4)  Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1 nævnte renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v. vedrører, når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over den periode, renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af indtægter og udgifter anvendt ved indkomstopgørelsen, skal samme fordeling anvendes i senere indkomstår, medmindre Ligningsrådet tillader reglerne i stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelser efter 1. og 2. pkt.

    Stk. 6. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne m.v. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører.

    Stk. 7. Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

    Stk. 8. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.

§ 5 A. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter § 5, stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører.

§ 5 B.5)  Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

    Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.

    Stk. 3. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

§ 5 D. Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.

§ 5 E. Har skattepligtige omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven for lånte midler erhvervet aktier i selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt det må antages,

1) at virksomheden i sidstnævnte selskab m.v. overvejende er af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter eller fortjeneste ved salg af aktierne som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst samlet beskattes med en procentsats, der er lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer aktier som nævnt i stk. 1.

    Stk. 3. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med lånoptagelse.

    Stk. 4.6)  Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

§ 5 F. Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i stk. 1.

    Stk. 3. Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.

    Stk. 4.6) Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

§ 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

    Stk. 2.7)  Såfremt en skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B, udlejer afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller juridisk person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere indkomstår. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan alene fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af kontantlånet sker før optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye realkreditlån forinden indfrielsen.

    Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.

    Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.

    Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af ét realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen (skæringsdatoen).

    Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 6 A.8)  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage

1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt, og

2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven er oppebåret én gang for alle og alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte.

c) (Ophævet)

d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.

e) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.

f) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne den 29. august 1943.

g)8) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.

h) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til efterladte.

i) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg, invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension.

j)9) Ydelser efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter §§ 34 og 86 i lov om aktiv socialpolitik samt andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser er beregnet på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34.

k) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for "Hvide Sande Fondet".

l) (Ophævet)

m) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.

n) (Ophævet)

o) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

p) Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som nævnt i § 10, stk. 1, 5. pkt., § 10 a, § 10 b og § 11, 4. pkt., samt overgangsbeløb efter § 28 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

r) Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med udstationeringen.

s) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

t) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn.

u) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.

v)10) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anderkendelse af modtagerens fortjenester.

w) (Ophævet)

x)11) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

y)12) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.

z) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 5.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 5.000 kr.

æ)8) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens uddannelsesstøtte.

ø)8) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

å) Bidrag efter lov om hjemmeservice.

§ 7 A.13)  Skatteministeren kan tillade, at værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Hvis tilladelse gives, anses aktierne m.v. ved senere afståelse for anskaffet til den pris, som de ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der udstedes i medfør af tilladelsen.

    Stk. 2.14)  Skatteministeren kan tillade, at værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form af aktier, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Selskabet kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som driftsudgift.

    Stk. 3. Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

    Stk. 4. Selskabet kan, når det afhænder aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift.

    Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2.

    Stk. 6. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse efter stk. 1, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted.

    Stk. 7. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse efter stk. 2, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Skatteministeren kan dog fravige den sidstnævnte betingelse for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2.

    Stk. 8. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2, at ansøgningen er forsynet med en attestation fra selskabets revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger.

    Stk. 9. Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om den i stk. 2 omhandlede medarbejderaktieordning.

§ 7 B.15)  Beløb, som Garantifonden for indskydere og investorer udbetaler til et institut som fastsat i lov om en garantifond for indskydere og investorer § 3 til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og investorer, kan derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver.

    Stk. 2. Såfremt Garantifonden for indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.

§ 7 C. Tilskud efter lov om statstilskud til produktudvikling samt beløb, der efter lov om "Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling" ydes i form af tilskud eller gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

§ 7 D.16)  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2, stk. 8, 1. og 2. pkt., i lov om VækstFonden som lån.

§ 7 E.17)  18) Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

    Stk. 2.18)  Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan Ligningsrådet tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1.

§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap,

2)19) ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2, erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte efter lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 145, stk. 3, § 148, § 149, § 150, § 151, stk. 2 og 5, og § 153, stk. 1 og 3, tilskud efter lov om byfornyelse § 154, stk. 1, og § 161, stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 168, stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4,

3)8) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,

4)8) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,

5)8) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,

6)8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne,

7)8) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,

8)8) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden,

9)8) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

10)8) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

11)8) 20) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser.

    Stk. 2.17) Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.

    Stk. 3.19) Tilskud, der er ydet til nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat byfornyelse § 6 a eller i henhold til lov om byfornyelse § 106, skal ikke medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.

    Stk. 4. Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne, som svarer til kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.

§ 7 G.19) Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1.

§ 7 H.8) (Ophævet)

§ 7 I. Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering af ny- og ombygning af skibe, er skattefri for låntager.

§ 7 J. Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2 b-d i lov om indeksregulerede realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for låntager.

§ 7 K.21)  Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

    Stk. 2.21) Ligningsrådet fastsætter de i stk. 1 omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

    Stk. 3.22)  Stipendium til ph.d.-uddannelse efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for den dels vedkommende, der ikke overstiger et grundbeløb på 8.500 kr. pr. måned, når studierne sker som et led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til ph.d.-studerende efter 1. pkt., der er betinget af, at de anvendes til studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland.

    Stk. 4.22) Beløb bortset fra stipendium efter stk. 3, der udbetales til en ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte af den pågældendes uddannelsesinstitution, og som anvendes til studieophold i udlandet, er indkomstskattefri, i det omfang beløbet ikke overstiger de efter stk. 2 fastsatte beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet reduceret med den indkomstskattefri del af stipendium efter stk. 3.

    Stk. 5. Legater til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder betaling for kurser i studiestedets sprog.

    Stk. 6. Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.

    Stk. 7. Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland. Ligningrådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande.

    Stk. 8. Stipendier i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.

    Stk. 9.22) Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefri legat som nævnt i stk. 1, 5, 6 og 7, kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst. Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater. Udgifter i forbindelse med studier uden for landet for ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte kan ikke fradrages, ud over hvad der følger af stk. 3 og 4. Skattefriheden for ellers skattefri stipendier efter lov om statens uddannelsesstøtte bortfalder, i det omfang det skattefri beløb efter stk. 3 kan dækkes af den indkomstskattefri del af andre legater.

    Stk. 10.22) Grundbeløbet i stk. 3 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 7 L.23)  24) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 10, i lov om en arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.

    Stk. 2.24)  Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på beregnet pensionsopsparing opkrævet efter § 17 b, stk. 1, og § 17 f, stk. 1, og indbetalt pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, og § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses ikke fra beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af samme lovs § 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17 h, stk. 4, 2. pkt. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige årsopgørelse for 1998, bortses alene fra de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 7 M. Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

    Stk. 2.25)  Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

§ 7 N.13) Skatteministeren kan tillade, at udbytteandele eller lignende, som en arbejdsgiver udreder til personer, der er ansat i den pågældendes virksomhed, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. En sådan tilladelse skal være betinget af, at beløbene udredes i form af obligationer udstedt af arbejdsgiveren. For så vidt de således udredede beløb for en eller flere af arbejdstagerne overstiger 1.800 kr., skal tilladelsen være betinget af, at arbejdsgiveren for den pågældende arbejdstager inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen indbetaler en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 1.800 kr. Afgiftsbeløbet er arbejdstagerens indkomstopgørelse uvedkommende.

    Stk. 2. De vilkår, på hvilke de i stk. 1 omhandlede obligationer udstedes, skal godkendes af skatteministeren.

    Stk. 3. Af den i stk. 1 omhandlede afgift tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i lov om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige ikke pligtig at svare kommuneskat som foran omhandlet, tilfalder andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal indkomstskat.

    Stk. 4. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af afgiften.

§ 7 O.26)  Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 3:

1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, litra v.

2) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når udbetalingen sker én gang for alle enten i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom samt godtgørelse i anledning af fratræden af stilling. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.

3) Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24.

4)26) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 9, jf. stk. 3.

    Stk. 2. Følgende indkomster medregnes efter skatteministerens tilladelse til den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 3:

1) Indtægt, der efter den pågældendes sædvanlige indkomstforhold er ekstraordinært stor, og som fremtræder som resultat af et opfinderarbejde eller et arbejde af litterær, kunstnerisk, videnskabelig eller lignende karakter.

2) Dusører og belønninger for foretagelsen af en fortjenstfuld handling, som det ikke hører til den pågældendes erhverv at udføre, såsom indsats for at redde menneskeliv eller medvirken ved opklaring af en forbrydelse.

    Stk. 3. Af den del af summen af de i stk. 1 og 2 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 7 P.17) (Ophævet)

§ 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Tilskud efter § 33 A i skattestyrelsesloven.

2) Tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er tilskudsberettigede efter § 33 B i skattestyrelsesloven, i det omfang tilskuddet benyttes til formålet.

    Stk. 2.27)  Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt kan udgifter, hvortil der kan ydes tilskud efter kapitel 3 A i skattestyrelsesloven, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 7 R.28)  Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

    Stk. 2. Der skal ske genbeskatning efter stk. 3 i følgende tilfælde:

1) Ved udbetaling af indeståendet, uden at de frigivne beløb skal anvendes til formål som nævnt i § 2 i lov om boligopsparing.

2) Efter udløbet af 10-års-perioden, jf. § 4, stk. 2, i lov om boligopsparing.

3) Ved opsparerens konkurs, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

4) Når det opsparede beløb frigives på grund af opsparerens død, jf. § 5, stk. 4, i lov om boligopsparing.

5) Når det opsparede beløb frigives under skifte af ægtefællers fællesbo, jf. § 5, stk. 4, i lov om boligopsparing.

6) Når opsparerens skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til udlandet, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

7) Når opspareren bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

    Stk. 3.28) I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt. Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

    Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:

a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende,

b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og

c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2 år.

    Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i 1. pkt. omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.

§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end 5.000 kr.

    Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have virkning.

§ 8 B.29)  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår. Ligningsrådet kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan Ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang.

    Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter loven om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 C.17) (Ophævet)

§ 8 D.30)  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144 til en person, der er ansat, udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende, administrative og dømmende organer, uanset om det er for Danmark, Færøerne eller Grønland eller en fremmed stat, herunder lokale myndigheder eller politiske underafdelinger, eller for en international organisation, som er dannet af stater, regeringer eller andre internationale organisationer.

§ 8 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme.

§ 8 F. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes til aktiviteter i tilknytning til grundforskning og anvendt forskning. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at den pågældende aktivitet efter lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter på forhånd er godkendt af forskningsministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende aktivitet er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af forskningsministeren eller den, der bemyndiges dertil.

    Stk. 2. Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler. Der indrømmes ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag efter § 8 G, stk. 1 eller 2.

    Stk. 3. Ekstrafradraget efter stk. 1 gives kun for udgifter til aktiviteter, der er godkendt inden udgangen af 1995.

§ 8 G.31)  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt som enten Eureka-projekt af Teknologistyrelsen eller som Esprit-projekt, Brite-projekt eller Race-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra Teknologistyrelsen, henholdsvis EU.

    Stk. 2.31) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som Eureka-projekt af Erhvervsfremmestyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som EU-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af Erhvervsfremmestyrelsen, Nordisk Industrifond eller Europa-Kommissionen.

    Stk. 3. Ekstrafradraget efter stk. 1 og 2 berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler.

    Stk. 4. Ekstrafradraget efter stk. 1 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1989.

    Stk. 5. Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1995.

    Stk. 6. Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af projekter.

§ 8 H.31) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning. Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i landet.

    Stk. 2.32)  Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at Danmarks Forskningsråd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.

    Stk. 2. Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.

    Stk. 3. Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.

    Stk. 4. Udgifter til repræsentation kan kun fradrages efter reglerne i § 8, stk. 4.

§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

    Stk. 2. Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden finder sted.

    Stk. 3. Udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller et fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.

    Stk. 4. Udgifter, der er omfattet af § 8 N, kan ikke fradrages efter stk. 1-3.

§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten tinglyses på ejendommen. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt. afholdes.

    Stk. 4.13) 17) Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af stk. 1-3 omregnes til kontantværdi. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om omregningen af anskaffelsessummer og afståelsessummer.

    Stk. 5.17) Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører.

    Stk. 6.17) Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1-4, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.

    Stk. 7.17) Uanset stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 L.17) (Ophævet)

§ 8 M.23) 24) For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.

    Stk. 2.24) 33)  For personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 4 eller 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører.

    Stk. 3.24) Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, og § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog 2. og 3. pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af samme lovs § 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17 h, stk. 4, 2. pkt., fragår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige årsopgørelse for 1998, fragår alene de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedet Tillægspension.

§ 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud efter § 2, stk. 2, i lov om tilskud til iværksættere.

    Stk. 2.34)  Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der ydes tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.

§ 8 O.35)  Skattepligtig kontanthjælp, der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.

§ 8 P. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

    Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

    Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

    Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 3.

    Stk. 2.12) Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, § 13 i denne lov eller § 49, stk. 1, og § 49 A, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.

    Stk. 4. Udgifter, der efter stk. 6 eller Ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i stk. 6 fastsatte satser.

    Stk. 5.21) Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 6 eller, for så vidt angår befordringsudgifter, fastsættes af Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af standardsatserne, jf. stk. 6, kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 3 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og de første 6 måneder, hvis det er i udlandet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9 C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Ansatte, der er påmønstret skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder i fartøjer eller installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 7 K, kan ikke anvende standardsatserne for rejseudgifter eller andre merudgifter. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke anvende standardsatserne til fradrag. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er godtgjort efter 2. pkt.

    Stk. 6. Følgende satser kan anvendes til dækning af merudgifter til kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:

1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 256 kr. pr. døgn.

2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.

3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.

4) Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satserne med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

Hvis der modtages fri kost, reduceres satserne bortset fra de ovenfor under nr. 2 og 3 nævnte satser med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. De nævnte grundbeløb reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

    Stk. 7. Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i udlandet ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 6 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

    Stk. 8. Reglerne i stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på rejse- og befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

    Stk. 9. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, kan arbejdsgiveren udbetale et skattefrit beløb på indtil 30 pct. af satsen for skattefri rejsegodtgørelse. Selv om arbejdsgiveren ikke udbetaler et skattefrit beløb efter 1. pkt., kan lønmodtageren ikke foretage et tilsvarende fradrag i den skattepligtige indkomst.

    Stk. 10.35) Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 49 i lov om social service samt godtgørelse for midlertidigt ophold, familiepleje og lign. efter § 91 og § 93, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 2. pkt., i lov om social service, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter lovens § 50. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.

§ 9 A. (Ophævet)

§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

    Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

    Stk. 3. Uanset § 9, stk. 1, sidste pkt., kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag er betinget af, at samtlige befordringsgodtgørelser efter § 9, stk. 5, medregnes ved indkomstopgørelsen.

§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

    Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

    Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Ligningsrådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.

    Stk. 4.36)  Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

    Stk. 5.36) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

    Stk. 6.36) Modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse efter § 9, stk. 5, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen.

    Stk. 7.36) Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp for betyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser.

    Stk. 8.36) Medlemmer af Folketinget, ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke foretage fradrag efter stk. 1-4 for befordring i forbindelse med folketingshvervet. Det samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort eller frirejse til offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv eller andet arbejde.

§ 9 D. Godtgør den skattepligtige, at han som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Ligningsrådet.

§ 9 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9, stk. 5, sidste pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.

    Stk. 2. Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.

    Stk. 3. Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Ligningsrådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.

    Stk. 4. Den skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.

§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 23.700 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 23.700 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 23.700 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.

    Stk. 2. Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.

    Stk. 3.37)  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

§ 9 G. Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere efter saltvandsfiskeriloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele indkomståret og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.

    Stk. 2. Hvis fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke fradrages efter §§ 9 B-9 D. Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., hvis medlemskabet af fagforeningen m.v. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1. Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles med lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.

§ 9 H.35) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører privat dagpasning omfattet af kapitel 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.

    Stk. 2. Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden.

    Stk. 3.36) For indkomståret 1998 og til og med indkomståret 2001 udgør procenten 40. For indkomståret 2002 udgør procenten 42. For indkomståret 2003 udgør procenten 44. For indkomståret 2004 og følgende indkomstår udgør procenten 46.

§ 10. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst. Fradragsretten for de nævnte bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet, og kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages. Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrag.

    Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige.

    Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941.

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes underholdsbidrag til børn uden for ægteskab, med hensyn til hvilke der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige, og som ikke opholder sig hos bidragyderen. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrag.

§ 12.38)  Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-6.

    Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.

    Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at skatteministeren har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.

    Stk. 4. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.

    Stk. 5. De i stk. 4 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.

    Stk. 6. Uanset begrænsningen i stk. 5 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 4, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.

    Stk. 7.38) Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 12 A.39)  I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af den procentvise lejeværdiberegning i ligningslovens §§ 15 B-15 I, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, medregnes et beløb i den skattepligtige indkomst, der svarer til den lejeværdi, som ville blive beregnet, såfremt ejeren selv beboede boligen. Den del af en eventuel betaling, der overstiger det efter 1. pkt. beregnede beløb, medregnes dog altid i den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at én af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidpensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 65 år, for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.

    Stk. 2. Den skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en ægtefælle.

§ 12 B.38) Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

    Stk. 2. Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Er den skatteansættende myndighed for modtager og yder af den løbende ydelse ikke den samme, foretages prøvelsen af den skatteansættende myndighed for modtager efter høring af den skatteansættende myndighed for yder. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, til de skatteansættende myndigheder indsende meddelelse om den indgåede aftale, herunder oplysning om kapitaliseringen og den efter 5. pkt. foretagne fordeling.

    Stk. 3. Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til de skatteansættende myndigheder.

    Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelsen af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

    Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktiske betalte beløb.

    Stk. 6. Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlagte til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

    Stk. 7. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlagte i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlagte til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

    Stk. 8. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.

    Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Erhververen af forpligtelsen skal kapitalisere og føre saldo over de overtagne ydelser efter reglerne i stk. 2-11.

    Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.

    Stk. 11. Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 13.32) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog § 30.

    Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 14.39) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2.39) Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes tillige ikke for ejendomme omfattet af § 15 C. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.

    Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

§ 14 A. Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgør-else nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for indbetalingsåret.

    Stk. 2. Beløb, som udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 14 B. Beløb, som den skattepligtige har indbetalt til binding efter kapitel V i lov af 14. februar 1967 om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indbetalingsåret.

    Stk. 2. Renter af de i stk. 1 omhandlede beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori renterne kan kræves udbetalt.

    Stk. 3. Beløb, der frigives ved bindingsperiodens udløb, samt beløb, der frigives eller tilbagebetales efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den berettigedes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1, medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jf. § 14 C.

§ 14 C. Af beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1, svares en afgift til statskassen på 40 pct. Afgiften beregnes af det frigivne beløb, afrundet nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

    Stk. 2. Afgiften kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. Afgiftspligten påhviler den eller dem, der kan kræve bundne beløb frigivet. Afgiften beregnes og indeholdes af det i henhold til boligreguleringsloven oprettede institut og indbetales til statskassen inden 4 uger, efter at beløbet er frigivet. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i 2. pkt. nævnte frist, skal den indeholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, der gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven.

    Stk. 4. Undlader det i stk. 3 nævnte institut helt eller delvis at indeholde afgift, er instituttet over for statskassen umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre det godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af afgiftsbestemmelserne. Instituttet hæfter over for statskassen for betaling af de indeholdte afgiftsbeløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter reglerne om inddrivelse af skyldige skatter.

    Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter.

    Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om afgiftens indbetaling til statskassen.

§ 14 D.27) De statslige told- og skattemyndigheder fører tilsyn med afgiftsberegningen efter § 14 C.

    Stk. 2.27) En afgiftsberegning efter § 14 C kan senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til de statslige told- og skattemyndigheder.

    Stk. 3.27) Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans efter stk. 1 og 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse.

    Stk. 4.27) I øvrigt anvendes skattestyrelseslovens regler om klage over beregninger af indkomstskat til staten tilsvarende.

§ 14 E. Af den i § 14 C nævnte afgift tilfalder en tredjedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat er skattekommune for afdøde, fallenten eller den akkordsøgende på det tidspunkt, hvor dødsfaldet, konkursen eller tvangsakkorden er indtruffet. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal indkomstskat.

    Stk. 2. Såfremt fallenten eller den akkordsøgende for det pågældende indkomstår er skattepligtig i henhold til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., tilfalder tredjedelen den eller de kommuner, der for det nævnte indkomstår er berettiget til at oppebære andel af selskabets skat i henhold til bestemmelserne i afsnit V i lov vedrørende personlig skat til kommunen. Eventuel fordeling af tredjedelen mellem flere kommuner foretages efter samme forhold som fordelingen af andelen af selskabsskatten. Samme regler gælder i tilfælde af et boligselskabs likvidation.

    Stk. 3. Hvis ingen kommune efter stk. 1-2 har krav på andel i afgiften, tilfalder denne fuldt ud statskassen.

§ 14 F. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende. Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.

    Stk. 2. Et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.

    Stk. 3. Bidrag til fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12, stk. 2.

§ 14 G. Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes efter lejelovens § 63 a eller efter boligreguleringslovens § 18 b, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 18 b. Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 a, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    Stk. 2. Renter af beløb, der er bundet efter lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens § 18 b, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. Beløb til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22 a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63 e eller boligreguleringslovens § 22 b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på udgifter, der afholdes af beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 a. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er nævnt i 1. og 2. pkt.

    Stk. 4. Hvis de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af ejendommen.

    Stk. 5. Hvis summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende et indkomstår overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f, boligreguleringslovens § 22 e eller § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog først med et beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar 1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.

    Stk. 6. Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens §§ 18 b eller 55 a, føres en særlig konto over beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.

    Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter lejelovens § 63 a og boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens indestående. Det samme gælder for beløb, der udbetales efter boligreguleringslovens § 55 a. I denne forbindelse kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIRnr.).

§ 14 H. (Ophævet)

§ 14 I. (Ophævet)

§ 14 J.17) (Ophævet)

§ 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

    Stk. 2.8) Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

    Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

    Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

    Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne kapitalindskud. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.

    Stk. 6. For personer anvendes personskattelovens § 13 og § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.

    Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

    Stk. 8. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter § 6,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3) udbytter efter § 16 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

    Stk. 9. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede eller

2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre.

    Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.

    Stk. 11. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.

    Stk. 12. Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven, af kapitel 3 b i lov om banker og sparekasser m.v. eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.

§ 15 A.39) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom, jf. § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., i statsskatteloven.

    Stk. 2. For ejendomme, der er omfattet af § 15 B eller § 15 C, anvender ejeren den lejeværdi, der beregnes for ejendommen.

§ 15 B.39) Grundlaget for lejeværdiberegningen for en ejendom, som kun indeholder én selvstændig lejlighed, er den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1. januar i indkomståret.

    Stk. 2. For tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed.

    Stk. 3. For stuehuse med tilhørende grund og have til landbrugsejendomme m.v., for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v.

    Stk. 4. For skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig.

    Stk. 5. For ejendomme, som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i stk. 1. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig.

    Stk. 6. Lejeværdien for de i stk. 1-5 nævnte ejendomme beregnes efter §§ 15 E-15 H.

    Stk. 7. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes lejeværdien på grundlag af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

§ 15 C.39) For udlejningsejendomme, som indeholder 6 eller færre beboelseslejligheder, hvoraf højst en lejlighed er beboet af en eller flere ejere, kan ejeren inden den 1. juli i indkomståret eller senest 2 måneder efter erhvervelsen af ejendommen anmode om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Såfremt der er anmodet om en sådan vurdering, kan ejeren vælge, at den herved fremkomne værdi pr. 1. januar i indkomståret af den lejlighed, som ejeren bebor, skal udgøre grundlaget for ejerens lejeværdiberegning.

    Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for udlejningsejendomme af den i stk. 1 nævnte art, hvor mere end en lejlighed den 27. april 1994 er beboet af en ejer, og hvor de ejere, der bebor ejendommen, i fællesskab anmoder om vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Reglerne i stk. 1 finder kun anvendelse for det antal lejligheder i ejendommen, som den 27. april 1994 er beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i det yderligere antal af lejligheder, for hvilke stk. 1 finder anvendelse.

    Stk. 3. Valg af lejeværdiberegning efter stk. 1 eller 2 skal foretages i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret 1997 eller 1998 eller i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor ejendommen erhverves, hvis dette sker efter indkomståret 1998. Lejeværdiberegning efter stk. 2 forudsætter, at alle ejere i de lejligheder, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, i forbindelse med indgivelsen af selvangivelserne vælger dette. Valg af lejeværdiberegning efter stk. 1 eller 2 omfatter såvel det pågældende indkomstår som fremtidige indkomstår.

    Stk. 4. For ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, kan deltagerne anmode om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Vurdering efter vurderingslovens § 33 A forudsætter, at deltagerne i fællesskabet for den pågældende ejendom indgiver en fælles anmodning herom inden den 1. september 1997 eller inden den 1. juli 1998. Såfremt der er anmodet om en sådan vurdering, kan deltagerne vælge, at den herved fremkomne værdi pr. 1. januar i indkomståret af den lejlighed, som den enkelte deltager bebor, skal udgøre grundlaget for deltagerens lejeværdiberegning.

    Stk. 5. Lejeværdiberegning efter stk. 4 forudsætter, at samtlige deltagere i fællesskabet i forbindelse med indgivelsen af selvangivelserne for indkomståret 1997 eller indkomståret 1998 vælger, at ejendommen skal overgå til standardiseret lejeværdiberegning. Valg af lejeværdiberegning efter stk. 4 omfatter såvel det pågældende indkomstår som fremtidige indkomstår for samtlige lejligheder i ejendommen, der tjener til bolig for en ejer.

§ 15 D. (Ophævet)

§ 15 E.40)  Lejeværdien for ejendommen beregnes som 2,0 pct. af den del af det efter § 15 B eller § 15 C opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 6 pct. af resten. For fritidsboliger bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5 pct. Grundbeløbet reguleres årligt i forhold til et ejerboligværdiindeks, der sættes til 100 pr. 1. januar 1998. Årets ejerboligværdiindeks beregnes og offentliggøres af Told- og Skattestyrelsen. Udviklingen i indekset beregnes som et vægtet gennemsnit af udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdier på ejerboliger siden vurderingen pr. 1. januar 1998, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ved vægtningen indgår enfamilieshuse med 75 pct., sommerhuse med 15 pct. og ejerlejligheder med 10 pct. Ved reguleringen forhøjes eller nedsættes grundbeløbet med samme procent som den, hvormed årets indekstal beregnet med én decimal afviger fra 100. Det således regulerede grundbeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.

    Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.

    Stk. 3. Hvis lejeværdien efter stk. 1 er steget med mere end 3.500 kr. i forhold til helårslejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct.

    Stk. 4. Hvis lejeværdien efter stk. 2 er steget med mere end 1.000 kr. i forhold til helårslejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 2.500 kr.

    Stk. 5. Stk. 3 og 4 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen pr. 1. januar i året forud for indkomståret har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse for ejeren.

    Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål.

    Stk. 7. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v., hvis forskelsværdien efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr. 1. januar i indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. januar i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet for forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 15 B, stk. 7, for skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår.

§ 15 F.39) Den lejeværdi, der beregnes for ejendommen efter § 15 E, stk. 1, nedsættes efter reglerne i § 15 E, stk. 4, for skattepligtige,

1) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år, og som efter lov om social pension modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,

2) der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

3) hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1 eller 2, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 15 G.39) Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse og til rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede lejeværdi forholdsmæssigt.

    Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.

§ 15 H.39) For skattepligtige, der har erhvervet ejendommen den 1. januar 1990 eller senere, danner den for indkomståret 1990 beregnede helårslejeværdi efter § 15 E, stk. 1 eller 2, udgangspunkt for den årlige stigning i lejeværdien efter § 15 E, stk. 3 eller 4.

    Stk. 2. For skattepligtige, der har erhvervet ejendommen inden 1. januar 1990, danner den for indkomståret 1989 opgjorte helårslejeværdi udgangspunkt for den årlige stigning i lejeværdien efter § 15 E, stk. 3 eller 4.

    Stk. 3. Hvis lejeværdien, beregnet med udgangspunkt i stk. 2, for et indkomstår er højere end den lejeværdi, der beregnes for ejendommen med udgangspunkt i stk. 1, anvendes den lejeværdi, der er beregnet med udgangspunkt i stk. 1 for det pågældende og senere indkomstår.

    Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder kun for ejendomme, der ved udgangen af indkomståret 1989 helt eller delvis har tjent til bolig for ejeren.

§ 15 I.39) §§ 15 A-15 H gælder også, hvor en ejendom tjener til bolig for en skattepligtig, der ejer ejendommen i sameje med andre. Påhviler det imidlertid den skattepligtige at betale en leje til medejere, skal den beregnede lejeværdi nedsættes med lejen. Lejeværdien efter §§ 15 B-15 H skal dog mindst udgøre en så stor del af hele den beregnede lejeværdi, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen.

§ 15 J.39) Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, foretage et standardfradrag, jf. dog stk. 7 og § 15 K.

    Stk. 2. For enfamilieshuse, for stuehuse som nævnt i § 15 B, stk. 3, for ejerboliger til skovbrugsejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 4, samt for ejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 5, er standardfradraget 1 pct. af det beregningsgrundlag, der benyttes ved beregningen af lejeværdien for det pågældende år, jf. dog stk. 4.

    Stk. 3. For ejendomme med to selvstændige lejligheder er standardfradraget 1 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i indkomståret, jf. dog stk. 4.

    Stk. 4. Fradraget, der beregnes særskilt for hver ejendom, udgør mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 3.000 kr. pr. selvstændig lejlighed. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse i hele det pågældende indkomstår, nedsættes det nævnte standardfradrag forholdsmæssigt.

    Stk. 5. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kan herudover alene fradrages renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.

    Stk. 6. Stk. 1-5 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

    Stk. 7. For ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren, kan kun fradrages de udgifter, som er nævnt i stk. 5, jf. dog § 15 K, stk. 2. Der indrømmes ikke standardfradrag.

    Stk. 8. Ejere af en udlejningsejendom omfattet af § 15 C, stk. 1 eller stk. 2, kan, bortset fra de udgifter, som er omfattet af stk. 5, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen efter § 15 C, stk. 1 eller stk. 2, fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen. Der indrømmes ikke standardfradrag.

    Stk. 9. Deltagere i et fællesskab omfattet af § 15 C, stk. 4, kan, bortset fra de udgifter, som er omfattet af stk. 5, ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen. Der indrømmes ikke standardfradrag.

§ 15 K.39) For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen, og der ydes ikke standardfradrag. For fredede ejerlejligheder gælder dog § 15 J, stk. 7. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af § 15 C, stk. 1, stk. 2 eller stk. 4, gælder dog § 15 J, stk. 8 henholdsvis stk. 9.

    Stk. 2. For ejendomme som nævnt i § 15 B, stk. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.

§ 15 L. (Ophævet)

§ 15 M. (Ophævet)

§ 15 N.41)  (Ophævet)

§ 15 O.39) Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E, stk. 1, 2. pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten efter 1. og 2. pkt.

    Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller § 15 E, stk. 2, for hele indkomståret.

    Stk. 3.39) Ejere som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke anvender fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 2.

    Stk. 4.39) Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 på driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.

§ 15 P.39) Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, og ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom, som er omfattet af § 15 B, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden henholdsvis 2/3 af den årlige lejeværdi for hele ejendommen i det pågældende indkomstår. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. For skattepligtige omfattet af § 15 E, stk. 2, udgør bundfradraget 4/3 af den årlige lejeværdi for hele ejendommen i det pågældende indkomstår. For fremlejere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller lejeværdi. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes lejeværdi af den udlejede del af ejendommen.

    Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret, og ejere af en helårsbolig, som er omfattet af § 15 B, der udlejer boligen en del af indkomståret, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje henholdsvis 2/3 af den årlige lejeværdi i det pågældende indkomstår. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. For skattepligtige omfattet af § 15 E, stk. 2, udgør bundfradraget 4/3 af den årlige lejeværdi i det pågældende indkomstår. For fremlejere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller lejeværdi. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes lejeværdi i udlejningsperioden.

    Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 eller 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5. pkt. Fradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.

    Stk. 4.39) Lejere og ejere, der hidtil ved indkomstopgørelsen har foretaget fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5. pkt., kan uanset bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., vælge at overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller stk. 2. Valg af overgang til bundfradrag efter stk. 1 eller stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten indkomståret 1994 eller indkomståret 1995. Vælger en sådan fremlejer eller ejer at foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5. pkt., for indkomståret efter det indkomstår, for hvilket fremlejeren eller ejeren er overgået til bundfradrag efter stk. 1 eller 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens kapitel 2 på driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for hvilket den pågældende er overgået til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-10 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

    Stk. 2. Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.

    Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-10, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon.

4) Fri helårsbolig, personalelån, samt tv- og radiolicens.

    Stk. 4.42)  Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999 udgør procentdelen 24, og for indkomståret 2000 og følgende indkomstår udgør procentdelen 25. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.

    Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

    Stk. 6. Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

    Stk. 7. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

    Stk. 8. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

    Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

    Stk. 10. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke.

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

    Stk. 2. Skatteministeren kan tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.

    Stk. 3. Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan skatteministeren tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb, der fritages for almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.

    Stk. 4. Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, er skattefri for modtageren.

    Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 13.

    Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

    Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.

    Stk. 8. Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede anparter.

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.

    Stk. 2. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det i stk. 1 nævnte selskab.

    Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

    Stk. 4. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, skattefri for modtageren.

§ 16 C.43)  Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

    Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.

    Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

    Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

    Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2. pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

    Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

    Stk. 7.44)  Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.

§ 16 D. Bestemmelserne i §§ 16 A og 16 B finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a om udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt om fortjeneste og tab på de nævnte værdipapirer.

§ 16 E.17) (Ophævet)

§ 16 F.45)  (Ophævet)

§ 16 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24.

§ 16 H.46)  Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

    Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

    Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

§ 17. Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 17 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

    Stk. 2.47)  Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet efter værditabslovens § 10.

    Stk. 3. Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 B. Beløb, der udbetales efter lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A, stk. 1, 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. Henstandsbeløb, der bortfalder, og henstandsrenter, der tilbagebetales efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 4, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.

    Stk. 2. Beløb, der udbetales efter lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme § 29 A eller lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme § 5 A medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.

§ 17 C.8) Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 D. Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

§ 18. Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.

    Stk. 2. Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.

§ 18 A. (Ophævet)

§ 18 B. (Ophævet)

§ 18 C. (Ophævet)

§ 19. (Ophævet)

§ 20. (Ophævet)

§ 21. (Ophævet)

§ 21 A. (Ophævet)

§§ 22-26. (Ophævet)

§ 27.17) (Ophævet)

§ 27 A. Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller af vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at den skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow, eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.

    Stk. 2. Det samme gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

§ 27 B.17) (Ophævet)

§ 27 C. (Ophævet)

§ 27 D. (Ophævet)

§ 27 E. Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det nævnte selskab.

    Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10-års-perioden, jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori afståelsen sker.

    Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.

§ 28.48)  For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten.

    Stk. 3. Er der ydet køberetter omfattet af stk 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes.

    Stk. 4. Afstår et selskab aktier til opfyldelse af køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet af reglen i stk. 3, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

    Stk. 5. Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.

§ 29. Har en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne vedrører. Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

    Stk. 2. Det fælles skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Ligningsrådet tillader anvendelsen af et andet regnskabsår.

    Stk. 3. Det fælles skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.

    Stk. 4. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.

§ 30.32) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens alkoholafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som en medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af udgifterne ved alkoholafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens alkoholafvænning, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien hertil.

    Stk. 2. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for alkoholafvænningsbehandling. Det er endvidere en betingelse, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en af arbejdsgiveren tegnet forsikring omfatter samtlige virksomhedens medarbejdere.

    Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for ydelser til alkoholafvænning, som gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser. Stk. 1 og 2 gælder ligeledes for ydelser til alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende.

§ 31, 31 A og 32. (Ophævet)

§ 32 A. (Ophævet)

§§ 32 B og 32 C. (Ophævet)

§ 32 D. Skatteministeren fastsætter regler om:

1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer.

2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat.

3) Indgivelse af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende tilfælde:

a) Hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b) Hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c) Vedrørende dødsboer.

4) (Ophævet)

§ 32 E. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32 F.17) Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40 bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på grund af den skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet gældende ved dansk domstol.

§ 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

    Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

    Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der ved senere afståelse af disse aktiver alene gives lempelse for den del af den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

    Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted eller den faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.

    Stk. 5. Hvis et selskab eller forening m.v. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.

    Stk. 6. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke.

    Stk. 7. Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller § 33 C.

    Stk. 8. Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først. Fremføres der fragtskatter fra flere indkomstår, fradrages de ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.

§ 33 A.49)  Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-måneders-periode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-måneders-perioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 9, stk. 5.

    Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.

    Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten.

    Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

§ 33 B. (Ophævet)

§ 33 C. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst. Om et skib er et dansk skib, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

§ 33 D. Overskud eller underskud i et fast drifssted i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter eksemptionsmetoden, jf. dog stk. 5 og 6. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere faste driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted. Som underskud anses også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv. Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske skat med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten uanset størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat.

    Stk. 2. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste driftssted eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende indkomstår skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et beløb svarende til det fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et beløb svarende til det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.

    Stk. 3. Har en person eller et selskab m.v. underskud i fast driftssted i en fremmed stat, kan dette underskud kun fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste i det faste driftssted for tidligere indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen efter stk. 2 eller dette stykke.

    Stk. 4. Reglen i stk. 2 om genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud gælder dog ikke, i det omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere indkomstår modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved anden virksomhed i samme indkomstår.

    Stk. 5. Afhændes et fast driftssted eller en del heraf beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, hvis underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse, hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

    Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

    Stk. 8. Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.

    Stk. 9. Hvis et overskud har medført beskatning i henhold til § 33 E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.

§ 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

    Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.

    Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

    Stk. 4. Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

    Stk. 5. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3 og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.

    Stk. 6. Hvis moderselskabet ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

    Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende her i landet og det udenlandske datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i det modtagende selskab.

    Stk. 8. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 fusionerer og underskud efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det modtagende selskab.

    Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på danske sambeskattede datterselskaber, der har været hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6. Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet. Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

§ 33 F. Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat enten i henhold til reglerne i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre sådan indkomst, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2. Udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Såfremt en eksportør yder lån til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer m.v., skal renteudgifter m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.

§ 33 G.3) Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

    Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

§ 33 H.50)  Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

    Stk. 2. For en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.

§ 34. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne omkostninger.

Skatteministeriet, den 28. september 1999

Ole Stavad

/Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1997-98 og 1998-99 til og med lov nr. 386 af 2. juni 1999. Bemærkningerne om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1995-96 og 1996-97, kan findes i lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

2) Indsættelse af § 2 trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med denne dato, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 432 af 26. juni 1998. § 2, stk. 4, har virkning for ændringer af den skattepligtige indkomst, der foretages efter lovens ikrafttræden, jf. nævnte lovs § 4, stk. 4.

3) Bestemmelserne i § 2, stk. 2, 1. pkt., § 33 G, stk. 1, 1. pkt., i den her anførte affattelse, samt ophævelse af § 33 G, stk. 3 og 4, trådte i kraft den 29. december 1998, og har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere, jf. § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 1026 af 23. december 1998.

4) Bestemmelsen i § 5, stk. 5, ophæves ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 og i stedet indsættes nyt stk. 5 og 6, stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. § 5, stk. 5 og 6, får følgende affattelse:
»Stk. 5. En skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første år, der berøres af valget.
Stk. 6. En skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.«
Bestemmelserne som de er anført i lovbekendtgørelsen er gældende til og med 31. december 1999.

5) Bestemmelsen i § 5 B er ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 og træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 5 B får følgende affattelse:
»§ 5 B. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
Bestemmelserne som de er anført i lovbekendtgørelsen er gældende til og med 31. december 1999.

6) § 5 E, stk. 4, og § 5 F, stk. 4, er ophævet ved lov nr. 166 af 24. marts 1999, som træder i kraft den 1. januar 2000.
Bestemmelserne som de er anført i lovbekendtgørelsen er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2000, jf. nævnte lovs § 25, stk. 8.

7) Indsættelsen af § 5 G, stk. 2, trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 2. juni 1998 eller senere, jf. § 16, stk. 1 og 8, i lov nr. 434 af 26. juni 1998.

8) Bestemmelserne i § 7, litra g, litra æ, og litra ø, § 7 F, stk. 1, nr. 8, der blev nr. 6, § 15, stk. 2, § 17 C, i den her anførte affattelse, ophævelse af § 7 F, stk. 1, nr. 3 og 4, hvorefter nr. 5-13 bliver nr. 3-11, og § 7 H samt indsættelse af § 6 A trådte i kraft den 27. februar 1998, § 6 A har virkning fra og med indkomståret 1994, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov nr. 133 af 25. februar 1998.

9) Bestemmelsen i § 7, litra j, trådte i den her anførte affattelse i kraft den 1. juli 1998, jf. lov nr. 980 af 17. december 1997. § 7, litra j, er ændret ved lov nr. 353 af 2. juni 1999, der træder i kraft den 1. januar 2000.
§ 7, litra j, får følgende affattelse:
»j) Ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, samt ydelser efter lov om repatriering.«
Bestemmelsen som den er anført i lovbekendtgørelsen er gældende til og med 31. december 1999.

10) Bestemmelsen i § 7, litra v, trådte i den her anførte affattelse i kraft den 31. december 1997 og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. § 2 i lov nr. 1101 af 29. december 1997.

11) Bestemmelsen i § 7, litra x, trådte i den her anførte affattelse i kraft den 1. juli 1999, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 288 af 12. maj 1999.

12) Indsættelse af § 7, litra y, og ændringen i § 9, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. juli 1999, jf. § 4 i lov nr. 284 af 12. maj 1999. § 9, stk. 2, har virkning fra og med den 1. april 1999, jf. nævnte lovs § 4.

13) Bestemmelserne i § 7 A er ændret og § 7 N og § 8 K, stk. 4, 2. pkt., er ophævet ved lov nr. 166 af 24. marts 1999, som træder i kraft den 1. januar 2000.
§ 7 A, som affattet ved nævnte lov, samt ophævelsen af § 7 N og § 8 K, stk. 4, 2. pkt., har virkning for erhvervelser, afståelser, indskud, tildelinger henholdsvis udlodninger, der foretages fra og med den 1. januar 2000. Tildelinger og udlodninger, der foretages i de i § 7 A og § 7 N omtalte tilfælde i henhold til en før 1. januar 2000 meddelt godkendelse af en medarbejderordning, er dog omfattet af de hidtil gældende regler. Ophævelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 9, som affattet ved lov nr. 360 af 10. juni 1987 har virkning fra den 1. januar 2000.

§ 7 A får følgende affattelse:
»§ 7 A. Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine ansatte, skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst:
1) Værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne bestemmelse.
2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktiverne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som driftsudgift.
3) Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes i form af obligationer udstedt af arbejdsgiveren. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger 1.800 kr., skal arbejdsgiveren for den ansatte inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 1.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusiv afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan både fradrage værdien af de udloddede obligationer og en eventuel afgift efter 2. pkt. som driftsomkostning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomhedens aktivitet, men som forventes genansat (sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. Som ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer.
Stk. 3. Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 4. Selskabet kan, når det afhænder aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift.
Stk. 5. Af den i stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i lov om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige ikke pligtig at svare kommuneskat som nævnt i 1. pkt., tilfalder andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal indkomstskat. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af afgiften. Afgiftsbeløbet er den ansattes indkomstopgørelse uvedkommende.
Stk. 6. Det er betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodning m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

14) Bestemmelsen i § 7 A, stk. 2, trådte i den her anførte affattelse i kraft den 29. december 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 2 i lov nr. 1032 af 23. december 1998.

15) Bestemmelsen i § 7 B træder i den her anførte affattelse i kraft den 15. august 1999, jf. bekendtgørelse nr. 652 af 12. august 1999. Bestemmelsen har virkning for beløb, som Fonden udbetaler fra og med ikrafttrædelsesdatoen, jf. § 24, stk. 2 og 3, i lov nr. 415 af 26. juni 1998.

16) § 7 D er ændret ved lov nr. 1008 af 23. december 1998. Ændringen trådte i kraft den 20. maj 1999, jf. bekendtgørelse nr. 291 af 11. maj 1999.

17) Bestemmelserne i § 7 E, stk. 1, § 7 F, stk. 2, § 32 F, i den her anførte affattelse, indsættelse af § 8 K, stk. 4-6, hvorefter stk. 4 bliver stk. 7, samt ophævelse af § 7 P, § 8 C, § 8 L, § 14 J, § 16 E og § 27 B, trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 16, stk. 1 og 2, i lov nr. 434 af 26. juni 1998. § 27, stk. 2, er ændret ved lov nr. 133 af 25. februar 1998. § 27 er ophævet ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 med virkning fra og med indkomståret 1999.

18) Bestemmelserne i § 7 E, stk. 1 og 2, som ændret ved lov nr. 133 af 25. februar 1998, trådte i kraft den 27. februar 1998 og har virkning for tilskud, der ydes fra og med den 1. december 1997, jf. nævnte lovs § 7, stk. 1 og 2.

19) Bestemmelserne i § 7 F, stk. 1, nr. 2, § 7 F, stk. 3, og § 7 G, trådte i den her anførte affattelse i kraft den 27. februar 1998 og har virkning fra og med den 1. januar 1998, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov nr. 133 af 25. februar 1998.

20) Indsættelse af § 7 F, stk. 1, nr. 13, der bliver nr. 11, trådte i kraft den 25. april 1998, jf. bekendtgørelse nr. 219 af 16. april 1998, jf. § 8 i lov nr. 129 af 25. februar 1998.

21) Bestemmelserne i § 7 K, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 5, er ændret ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 og ændringerne træder i kraft den 1. januar 2001.
§ 7 K, stk. 1 og 2, får følgende affattelse:
»§ 7 K. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige meromkostninger til kost, små fornødenheder og logi på studiestedet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ligningsrådet fastsætter det i stk. 1, 1. pkt., omtalte beløb for sædvanlige udgifter til rejse. For sædvanlige meromkostninger til kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet finder reglerne i § 9, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Hvis de dokumenterede meromkostninger til kost og småfornødenheder er større end standardsatserne i § 9, stk. 6, forøges beløbet, der kan modtages skattefrit, tilsvarende. Standardsatserne i § 9, stk. 6, kan kun benyttes i de første 6 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter skal meromkostningerne dokumenteres. Udgifter til logi kan skattefrit dækkes af legater, i det omfang udgifterne dokumenteres.«
§ 9, stk. 5, får følgende affattelse:
»Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller rejseudgifter eller andre merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 6 eller, for så vidt angår befordringsudgifter, fastsættes af Ligningsrådet. Ved rejseudgifter forstås merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Med hensyn til anvendelsen af standardsatserne, jf. stk. 6, kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 3 måneder, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og de første 6 måneder, hvis det er i udlandet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring som nævnt i § 9 B foretages efter § 9 C. Godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Ansatte, der er påmønstret skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder i fartøjer eller installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster eller modtager ydelser efter § 7, litra r, kan ikke anvende standardsatserne for rejseudgifter eller andre merudgifter. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke anvende standardsatserne til fradrag. Rejseudgifter eller andre merudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er godtgjort efter 2. pkt.«
Bestemmelserne som de er anført i lovbekendtgørelsen er gældende til og med 31. december 2000.

22) § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10, i den her anførte affattelse har kun virkning for beløb, der er ydet med virkning for indkomstårene 1995-1997. De nævnte bestemmelser har dog også virkning for beløb, der er ydet for indkomstårene 1998-2000, såfremt beløbsmodtagerne den 31. december 1997 har Ph.D.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, har opnået kandidatgrad senest den 28. februar 1998 og opfylder betingelserne for at få lønnet Ph.D.-stipendium efter »Aftale om lønnede Ph.D.-stipendiater« mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC), men undlader at overgå til lønnet Ph.D.-stipendium.

23) Bestemmelserne i § 7 L og § 8 M, stk. 1, trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 424 af 26. juni 1998.

24) Bestemmelsen i § 7 L, stk. 1, i den her anførte affattelse, indsættelse af § 7 L, stk. 2, og § 8 M, stk. 3, samt ophævelse af § 8 M, stk. 1, 3. pkt., trådte i kraft den 3. juli 1998 og har virkning for opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998, jf. § 13, stk. 1 og 2, i lov nr. 468 af 1. juni 1998. Bestemmelserne i § 7 L, stk. 1, og § 8 M, stk. 2, er ændret ved lov nr. 1033 af 23. december 1998, som trådte i kraft den 29. december 1998. Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2000.
§ 7 L, stk. 1, får følgende affattelse:
»§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.«
§ 8 M, stk. 2, får følgende affattelse:
»Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører.«
Bestemmelserne som de er anført i lovbekendtgørelsen er gældende til og med 31. december 1999.

25) Indsættelsen af § 7 M, stk. 2, trådte i kraft den 27. februar 1998 og har virkning fra og med den 1. april 1999, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov nr. 133 af 25. februar 1998.

26) § 7 O, stk. 1, nr. 4, er ændret ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 og lov nr. 386 af 2. juni 1999, som trådte i kraft den 1. juli 1999, jf. § 6 i sidstnævnte lov. § 7 O, stk. 1 og 3, er ændret, § 7 O, stk. 2, er ophævet, hvorefter stk. 3 bliver stk. 2, og § 7 O, stk. 1, nr. 5) og 6) er indsat ved lov nr. 166 af 24. marts 1999, som træder i kraft den 1. januar 2000. Ændringerne ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 har virkning fra og med indkomståret 2000.
Herefter får § 7 O, stk. 1 og 2, følgende affattelse:
»§ 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:
1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, litra v.
2) Gaver, gratialer og lignende fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når udbetalingen sker én gang for alle enten i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, eller i en særlig anledning begrundet i den skattepligtiges forhold såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller sygdom samt godtgørelse i anledning af fratræden af stilling. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år.
3) Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24.
4) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 9, jf. stk. 3.
5) Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10. pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, forhøjes den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med henlæggelser, der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for virksomhedsindkomst og henlæggelser til konjunkturudligning.
6) Dusører og belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv.
Stk. 2. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«
Bestemmelserne som de er anført i lovbekendtgørelsen er gældende til og med indkomståret 1999.

27) Bestemmelsen i § 7 Q, stk. 2, samt ophævelse af § 14 D, stk. 1 og 2, og indsættelsen af nyt stk. 1-3 i stedet, hvorefter stk. 3 blev stk. 4, trådte i kraft den 1. april 1998, jf. § 39, stk. 1, i lov nr. 1098 af 29. december 1997. Ændringen i § 7 Q har virkning for udgifter, der er betalt den 1. april 1998 eller senere, uanset om udgiften er afholdt før denne dato. For udgifter vedrørende sager som nævnt i § 40, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 1098 af 29. december 1997, har ændringen i § 7 Q først virkning for udgifter, der er betalt den 1. oktober 1998 eller senere, uanset om udgiften er afholdt før denne dato. § 14 D, stk. 1-3, i den her anførte affattelse, har virkning for klager, der indgives den 1. april 1998 eller senere. Klager, der er indgivet til et skatteankenævn inden denne dato, færdigbehandles af skatteankenævnet, jf. nævnte lovs § 40, stk. 8 og 9.

28) Bestemmelserne i § 7 R , stk. 1 og 3, trådte i den her anførte affattelse i kraft den 1. juli 1998, jf. § 15, stk. 1, i lov nr. 414 af 26. juni 1998.

29) § 8 B, stk. 1, er ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999, som træder i kraft den 1. januar 2000. Ansøgninger, der inden 1. januar 2000 er indgivet til Ligningsrådet, fra hvilken kompetencen til at give tilladelse flyttes til skatteministeren, færdigbehandles af Ligningsrådet. De regler, der i øvrigt gælder for Ligningsrådets tilladelser og afgørelser af den omhandlede art, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet efter den 1. januar 2000.
§ 8 B, stk. 1, får følgende affattelse:
»§ 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Skatteministeren kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.«

30) Indsættelsen af § 8 D trådte i kraft den 31. december 1997 og har virkning for udgifter, der afholdes i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere, jf. § 2 i lov nr. 1097 af 29. december 1997.

31) Bestemmelserne i § 8 G, stk. 1 og 2, og § 8 H, stk. 1, trådte i kraft den 3. juli 1998, jf. § 23, stk. 1, i lov nr. 485 af 1. juli 1998.

32) Bestemmelserne i § 8 H, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, 2. pkt., i den her anførte affattelse samt nyindsættelse af § 30, trådte i kraft den 16. april 1999, jf. § 2 i lov nr. 218 af 14. april 1999. Bestemmelsen i § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 30 har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. nævnte lovs § 2, stk. 2.

33) Indsættelsen af § 8 M, stk. 2, trådte i kraft den 31. december 1997 og har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 1104 af 29. december 1997.

34) Indsættelsen af § 8 N, stk. 2, trådte i kraft den 27. februar 1998 og har virkning fra og med den 1. august 1997, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov nr. 133 af 25. februar 1998.

35) Ændringerne i § 8 O, § 9, stk. 10, og § 9 H, stk. 1, trådte i den her anførte affattelse i kraft den 1. juli 1998, jf. § 42, stk. 1, i lov nr. 980 af 17. december 1997.

36) Bestemmelserne i § 9 C, stk. 4, hvorefter stk. 4-7 bliver stk. 5-8, § 9 C, stk. 7 og 8, § 9 H, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 427 af 26. juni 1998. Indsættelse af § 9 C, stk. 4, hvorefter stk. 4-7 bliver stk. 5-8, har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. nævnte lovs § 3, stk. 2. § 9 C, stk. 4, 4. pkt., er ændret ved lov nr. 218 af 14. april 1999 og træder i kraft den 16. april 1999.

37) Bestemmelsen i § 9 F, stk. 3, træder i den her anførte affattelse i kraft den 30. april 1999, jf. § 31, stk. 1, i lov nr. 251 af 28. april 1999. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. nævnte lovs § 31, stk. 3.

38) Bestemmelserne i § 12, stk. 1, og 7, i den her anførte affattelse samt indsættelse af § 12 B trådte i kraft den 1. juli 1999, jf. § 6 i lov nr. 386 af 2. juni 1999.

39) §§ 15 O, stk. 3 og 4, og 15 P, stk. 4, er ændret ved lov nr. 434 af 26. juni 1998, som trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999. § 12 A, stk. 1, 4. pkt., er ændret ved lov nr. 288 af 12. maj 1999, som trådte i kraft den 1. juli 1999. Bestemmelserne i § 12 A, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 15 A, §§ 15 B-15 C, 15 F-15 K og §§ 15 O - 15 P er ændret ved lov nr. 426 af 26. juni 1998, som trådte i kraft den 28. juni 1998. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2000. § 14, stk. 2, § 15 J, stk. 1, stk. 3-4, § 15 K, stk. 1 og 2, og § 15 P, stk. 1 og 2, er ændret ved lov nr. 384 af 2. juni 1999, som trådte i kraft 4. juni 1999. Ændringerne har virkning fra og med den 1. januar 2000.
Herefter får § 12 A, stk. 1, følgende affattelse:

»§ 12 A. I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 65 år, for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.«

§ 14, stk. 1 og 2, får følgende affattelse:
»§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, og § 4, stk. 1, nr. 9 og 10, jf. nr. 11. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.«

§ 15 A får følgende affattelse:
»§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.«
§§ 15 B-15 C og §§ 15 F-15 I ophæves.
§§ 15 J og 15 K får følgende affattelse:
»§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, kan bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.
Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, jf. nr. 11, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.«
§§ 15 O og 15 P får følgende affattelse:
»§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Stk. 2. Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtidige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.«
Bestemmelserne som de er anført i lovbekendtgørelsen er gældende til og med indkomståret 1999.

40) § 15 E ophæves ved lov nr. 426 af 26. juni 1998, og ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 2000. § 15 E, stk. 1, som her anført trådte i kraft den 22. februar 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. § 2 i lov nr. 119 af 20. februar 1998.

41) Ophævelsen af § 15 N trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. § 10, stk. 1 og 3, i lov nr. 426 af 26. juni 1998.

42) § 16, stk. 4, er ændret ved lov nr. 427 af 26. juni 1998 som trådte i kraft den 28. juni 1998, jf. nævnte lovs § 3, stk. 1. Ændringerne i § 16, stk. 4, 1. og 2. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1999. Bestemmelserne i § 16, stk. 4, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. juli 1999, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 385 af 2. juni 1999.

43) Indsættelse af § 16 C trådte i kraft den 24. maj 1996 og havde virkning fra og med den 1. januar 1996. Et negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter § 16 C, stk. 6, i indtil det femte indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det negative beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens § 6, jf. § 11, stk. 2 og 4, i lov nr. 399 af 22. maj 1996.

44) Indsættelse af § 16 C, stk. 7, trådte i kraft den 4. december 1998 og har virkning for investeringsbeviser, der afstås den 1. januar 1999 eller senere, jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 838 af 2. december 1998.

45) § 16 F, stk. 1-3, er ændret ved lov nr. 1105 af 29. december 1997. § 16 F er ophævet ved lov nr. 434 af 26. juni 1998. Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. nævnte lovs § 16, stk. 2.

46) § 16 H, stk. 1, er ændret ved lov nr. 1026 af 23. december 1998, som trådte i kraft den 29. december 1998. Ændringen har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere, jf. nævnte lovs § 10, stk. 1 og 2.

47) Bestemmelsen i § 17 A, stk. 2, 2. pkt., træder i kraft den 1. januar 2000, jf. § 94 i lov nr. 370 af 2. juni 1999.
§ 17 A, stk. 2, får følgende affattelse:

»Stk. 2. Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord. «

48) Indsættelse af § 28 trådte i kraft den 15. maj 1999 og har virkning for køberetter til aktier, der erhverves den 1. april 1999 eller senere, jf. dog § 7, stk. 4, i lov nr. 283 af 12. maj 1999. Vederlag i form af køberetter til aktier medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 9, stk. 1, jf. § 11, stk. 9, som ændret henholdsvis ophævet med virkning fra den 1. januar 2000 i lov nr. 1033 af 23. december 1998.
For køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra og med den 1. januar 1998 til og med den 31. marts 1999, kan parterne vælge at anvende reglerne i ligningslovens § 28 og reglerne i lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra b, § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 8, som affattet henholdsvis ændret ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, jf. § 7, stk. 4, i samme lov. Valget træffes pr. køberet og gælder for begge parter. For køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra og med den 1. januar 1998 til og med den 31. december 1998, lægges valget til grund for ligningen, når den pågældende part inden den 1. oktober 1999 har dokumenteret over for den skatteansættende myndighed, at parterne er enige om valget. For køberetter til aktier, der er erhvervet i perioden fra og med den 1. januar 1999 til og med den 31. marts 1999, lægges valget til grund for ligningen, når den pågældende part senest i forbindelse med selvangivelsen over for den skatteansættende myndighed dokumenterer, at parterne er enige om valget.

49) Bestemmelsen i § 33 A finder dog ikke anvendelse for lønindkomst oppebåret fra den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til, at den er skattefri, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 1115 af 21. december 1994, som ændret ved lov nr. 312 af 17. maj 1995. Indsættelse af § 33 A, stk. 1, 4. pkt., trådte i kraft den 29. december 1998, og har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere, jf. § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 1026 af 23. december 1998.

50) Indsættelse af § 33 H træder i kraft den 14. juni 1996 og har virkning fra og med indkomståret 1996. Hvis der ses bort fra underskud efter bestemmelsen i § 33 H, kan lempelse efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) (Ophævelse af udlandslempelsen) ikke overstige den lempelse, som kunne opnås uden anvendelse af § 33 H, jf. § 12, stk. 1, 2 og 14, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. (Der er mulighed for udlandslempelse til og med indkomståret 1999).