Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Regnskabsvæsenets formål

Kapitel 2   Regnskabsvæsenets anvendelsesområde

Kapitel 3   Regnskabsvæsenets organisation

Kapitel 4   Systemanvendelse

Kapitel 5   Ministerie-, virksomheds- og regnskabsinstrukser

Kapitel 6   Regnskabsmæssig registrering

Kapitel 7   Betalingsforretninger

Kapitel 8   Aflæggelse af regnskab

Kapitel 9   Opbevaring af regnskabsmateriale

Kapitel 10   Forvaltningsopgaver

Kapitel 11   Dispensation fra bekendtgørelsens regler

Kapitel 12   Ikrafttræden mv.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.

I medfør af § 3 i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen mv. fastsættes:

Kapitel 1

Regnskabsvæsenets formål

§ 1. Regnskabsvæsenet skal bidrage til en sikker og effektiv økonomiforvaltning på alle niveauer i statsforvaltningen herunder selvejeområdet, og skal i størst muligt omfang foregå digitalt med brug af færrest mulige ressourcer og størst mulig automatisering.

Stk. 2. Gennem regnskabsvæsenet skal tilvejebringes de fornødne oplysninger til brug for den løbende interne regnskabsopfølgning, den periodiske regnskabsaflæggelse samt den årlige udfærdigelse af statsregnskabet. Endvidere skal regnskabsvæsenet bidrage til udarbejdelsen af årsrapporter.

Stk. 3. Regnskabsvæsenet skal bidrage med oplysninger til revisionen af regnskaberne i henhold til gældende lovgivning herom.

Kapitel 2

Regnskabsvæsenets anvendelsesområde

§ 2. Bestemmelserne om statens regnskabsvæsen omfatter alle statsinstitutioner, dvs. departementer, underliggende institutioner, særlige fonde mv., samt selvejende institutioner, der er optaget på bevillingslovene med en driftsbevilling på lige fod med de egentlige statsinstitutioner.

Stk. 2. Bestemmelserne omfatter ligeledes statsfinansierede selvejende institutioner, der er optaget på bevillingslovene under bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution.

Stk. 3. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse for selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., hvis regnskaber omfattes af statsregnskabslovens § 2, stk. 2. Departementerne skal meddele Økonomistyrelsen, hvilke institutioner der er omfattet af statsregnskabslovens § 2, stk. 2.

Kapitel 3

Regnskabsvæsenets organisation

Definitioner

§ 3. En virksomhed er betegnelsen for en forvaltningsenhed inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssig ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene inden for ministerområdet og eventuelle fællesparagraffer på finansloven.

Stk. 2. Selvejende institutioner omfattet af § 2, stk. 2, betragtes ligeledes som virksomheder.

§ 4. En regnskabsførende institution er en organisation under en virksomhed med et selvstændigt ansvar for udførelsen af hele eller dele af virksomhedens opgaver.

Stk. 2. Som regnskabsførende institutioner betragtes endvidere selvejende institutioner m.v., som er omfattet af § 2, stk. 2, og stk. 3.

Stk. 3. En regnskabsførende institution administrerer en eller flere bogføringskredse/regnskaber.

§ 5. En bogføringskreds er en regnskabsmæssigt balancerende enhed/aktivitet såvel løbende som i regnskabsafslutningsmæssig henseende.

Finansministeriet

§ 6. Finansministeriet fastsætter regler om statens regnskabsvæsen.

Stk. 2. Økonomistyrelsen forestår udmøntningen af reglerne om statens regnskabsvæsen. Alle udkast til love, bekendtgørelser og cirkulærer, der indeholder bestemmelser om statens regnskabsvæsen, skal forelægges Økonomistyrelsen til godkendelse.

Stk. 3. Økonomistyrelsen forestår opstilling af statsregnskabet efter Finansministeriets retningslinjer.

Stk. 4. Økonomistyrelsen stiller likviditet til rådighed for de i § 4, stk. 1, anførte regnskabsførende institutioner.

Stk. 5. Økonomistyrelsen har ansvar for de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte systemer samt de hermed forbundne hjælpesystemer.

Stk. 6. Økonomistyrelsen har endvidere det overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af omlægninger vedr. ministerområdernes anvendelse af de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte systemer.

Stk. 7. Til Økonomistyrelsen er i henhold til lovgivning m.m. henlagt en række tværgående forvaltnings- og regnskabsopgaver, som styrelsen varetager på virksomhedernes vegne bl.a. værdipapirforvaltning, garantiforvaltning og udlånsforretninger.

Ministeriernes departementer

§ 7. Ministeriernes departementer fastsætter i samarbejde med Økonomistyrelsen opdelingen på virksomheder inden for ministerområdet.

Stk. 2. Departementerne tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for deres områder, herunder omlægninger vedrørende ministerområdets anvendelse af de i § 11, stk. 2, nævnte systemer. Departementerne fører kontrol med overholdelsen af reglerne om statens regnskabsvæsen og sikrer tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nævnt i § 1.

Stk. 3. Ved tilrettelæggelsen af regnskabsvæsenet skal departementerne sikre, at virksomhederne og de regnskabsførende institutioner har en sådan størrelse, at de kan gennemføre en forsvarlig tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet.

Stk. 4. Hvis dette ikke er muligt, skal departementerne på anden måde sikre, at der kan gennemføres en forsvarlig tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet eventuelt ved, at regnskabsfunktionerne samles i fælles regnskabsmæssige driftscentre eller varetages af eksterne driftscentre.

Stk. 5. Departementerne skal udarbejde en ministerieinstruks, jf. §§ 13-15.

Virksomhederne

§ 8. Virksomhederne optages i det af Økonomistyrelsen administrerede koncernsystem.

Stk. 2. Virksomhederne tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for deres område, herunder områdets opdeling på regnskabsførende institutioner.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 1, skal udarbejde en virksomhedsinstruks, jf. §§ 16-19.

Regnskabsførende institutioner

§ 9. Regnskabsførende institutioner med tilhørende bogføringskredse optages i det af Økonomistyrelsen administrerede koncernsystem.

Stk. 2. De regnskabsførende institutioner tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for deres eget område, herunder tilrettelæggelse af indrapporteringen til de anvendte systemer og kontrol med det fra systemerne modtagne materiale.

Stk. 3. De regnskabsførende institutioner skal udarbejde en regnskabsinstruks, jf. §§ 20-23.

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

§ 10. Virksomhederne optages som hovedregel som virksomheder i det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Stk. 2. Undtagelsesvis kan regnskabsførende institutioner i henhold til § 4 optages som virksomheder i CVR, når virksomhedsledelsen for den virksomhed i henhold til § 3, hvorunder institutionerne henhører, udøves af ministeriets departement.

Stk. 3. For institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages optagelsen i CVR af Danmarks Statistik i samråd med Økonomistyrelsen og vedkommende ministeriums departement.

Stk. 4. For institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 2, foretages optagelsen i CVR af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kapitel 4

Systemanvendelse

§ 11. Institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, er forpligtet til at anvende det af Økonomistyrelsen administrerede koncernsystem, jf. kapitel 8.

Stk. 2. Institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, er endvidere forpligtet til at anvende de basissystemer på økonomi-, betalings- og lønområdet, der stilles til rådighed af Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsens basissystemer fremgår af Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV).

Stk. 3. Tilslutning til de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte systemer sker efter nærmere aftale med Økonomistyrelsen.

Stk. 4. Anvendelse af andre systemer end de i stk. 2 nævnte, forudsætter Finansministeriets godkendelse. En godkendelse forudsætter, at de pågældende områder betjener sig af et system, der tilgodeser de informations-, sikkerheds-, kontrol- og tidsmæssige krav, der til enhver tid gælder for de i stk. 2 nævnte systemer. En tilladelse forudsætter endvidere, at data kan udveksles elektronisk eller på anden måde med Økonomistyrelsens systemer. Finansministeriet orienterer Rigsrevisionen om eventuelle godkendelser.

Stk. 5. Institutioner, der anvender supplerende systemer til at understøtte digitaliseringen af regnskabsvæsenet, skal sikre, at den supplerende systemløsning til stadighed understøtter gældende statslige standarder. Rigsrevisionen skal have adgang til at udtale sig inden ibrugtagningen af supplerende systemer, såfremt disse har betydning for revisionen.

§ 12. Systemanvendelse for institutioner, der omfattes af § 2, stk. 2 og 3, aftales mellem vedkommende ministerium og Økonomistyrelsen. Rigsrevisionen orienteres om sådanne aftaler.

Stk. 2. Selvejende institutioner omfattet af § 2, stk. 2 og 3, er forpligtet til at anvende Økonomistyrelsens betalingssystemer til modtagelse af tilskud og udbetaling af løn i det omfang de anvender SLS, men kan også anvende betalingssystemerne til andre betalinger.

Kapitel 5

Ministerie-, virksomheds- og regnskabsinstrukser

Ministerieinstrukser

§ 13. Hvert ministerium skal udarbejde og ajourføre en ministerieinstruks, der beskriver ministerområdets forretningsområde og opdeling på virksomheder, herunder hvilke hovedkonti inkl. bevillingslovenes fællesparagraffer der henhører under de enkelte virksomheder.

§ 14. Ministerieinstruksen skal herudover indeholde:

1) En beskrivelse af tilrettelæggelsen af ministerområdets overordnede regnskabsforvaltning.

2) En beskrivelse af hvornår der i årets løb skal godkendes perioderegnskaber samt en beskrivelse af procedurerne omkring regnskabsgodkendelsen, jf. § 36, herunder en angivelse af eventuelle formaliserede procedurer for udførelsen af departementets tilsyns- og kontrolfunktioner.

§ 15. Den af departementets ledelse godkendte ministerieinstruks sendes til Rigsrevisionen og virksomhederne på ministerområdet.

Virksomhedsinstrukser

§ 16. Virksomheder omfattet af § 3, stk. 1, skal udarbejde og ajourføre en virksomhedsinstruks, der beskriver virksomhedens forretningsområde og opdeling på regnskabsførende institutioner, herunder hvilke hovedkonti virksomheden har ansvaret for.

§ 17. Består virksomheden af flere regnskabsførende institutioner, skal virksomhedsinstruksen herudover indeholde:

1) En beskrivelse, af hvorledes virksomhedens regnskabsansvar er fordelt på de enkelte regnskabsførende institutioner under virksomheden.

2) En beskrivelse af proceduren for virksomhedens bevillingsudmelding og bevillingsafregning i forhold til de regnskabsførende institutioner.

3) En beskrivelse af, hvornår der i årets løb skal godkendes perioderegnskaber samt proceduren for de regnskabsførende institutioners godkendelse af perioderegnskaber over for virksomheden.

4) En beskrivelse af øvrige relevante regnskabsprocedurer mellem virksomheden og de regnskabsførende institutioner.

§ 18. Virksomhedsinstruksen kan endvidere indeholde virksomhedsspecifikke retningslinjer til de regnskabsførende institutioner om udarbejdelsen af regnskabsinstruksen.

§ 19. Virksomhedsinstruksen skal godkendes af departementet.

Stk. 2. Den af departementet godkendte virksomhedsinstruks skal sendes til Rigsrevisionen og de under virksomheden hørende regnskabsførende institutioner.

Regnskabsinstrukser

§ 20. Hver regnskabsførende institution skal udarbejde og ajourføre en regnskabsinstruks.

§ 21. Regnskabsinstruksen skal som minimum indeholde:

1) En beskrivelse af institutionens opgaver og regnskabsmæssige organisation, herunder hvilke bogføringskredse institutionen administrerer.

2) En beskrivelse af institutionens regnskabsopgaver herunder institutionens konkrete tilrettelæggelse og udmøntning af kompetencefordeling i relation til udgifts- og indtægtsforvaltningen, betalingsforvaltningen, den regnskabsmæssige registrering herunder registrering af dispositioner, regnskabsaflæggelsen, opbevaring af regnskabsmateriale og forvaltningen af aktiver og passiver m.v.

3) En beskrivelse af institutionens it-anvendelse i forbindelse med regnskabsføringen omfattende en beskrivelse af registreringen af transaktioner, herunder hvorledes materialets nøjagtighed er sikret, hvorledes en fuldstændig og nøjagtig registrering er sikret, samt hvorledes automatisk genererede registreringer foretages, og en beskrivelse af opbevaringen af regnskabsmaterialet, herunder de metoder, der benyttes til opbevaring, og hvordan regnskabsmaterialet fremfindes. Endvidere beskrives de generelle kontroller af it-anvendelsen.

Stk. 2. Medarbejdere, der er beskæftiget med systemudvikling, programmering, driftsafvikling og kontrol hermed, må ikke varetage funktioner i forbindelse med den regnskabsmæssige registrering og betalingsforretninger.

§ 22. Det skal af et bilag til regnskabsinstruksen fremgå, hvilke medarbejdere der har ansvaret for hvilke regnskabsmæssige opgaver i institutionen.

Stk. 2. Bilaget opbevares lokalt i institutionen og er ikke omfattet af fremsendelsespligten i henhold til § 23.

§ 23. Den af institutionens ledelse godkendte regnskabsinstruks sendes til virksomheden og til Rigsrevisionen til orientering.

Kapitel 6

Regnskabsmæssig registrering

Organisering

§ 24. Den regnskabsførende institutions regnskabsmæssige registrering skal tilrettelægges således, at der etableres en personmæssig adskillelse mellem den regnskabsmæssige registrering og betalingen. Såfremt dette ikke er muligt, skal der optages særskilte bestemmelser herom i regnskabsinstruksen med henblik på at sikre kontrollen med betalingerne på anden måde, jf. § 28.

Registreringens omfang

§ 25. Registreringerne skal omfatte indtrufne økonomiske hændelser, der er af betydning for eller en konsekvens af institutionens aktivitet. De økonomiske hændelser skal registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, at hændelserne er indtruffet og en økonomisk opgørelse kan finde sted.

Stk. 2. Registreringerne skal som minimum omfatte:

1) Betalingstransaktioner i form af ind- og udbetalinger.

2) Indtægtstransaktioner i form af driftsindtægter, anlægsindtægter samt skatter og overførselsindtægter mv.

3) Udgiftstransaktioner i form af driftsudgifter, anlægsudgifter og overførselsudgifter mv.

4) Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver.

5) Nedskrivning af anlægsaktiver.

6) Tilgang og forbrug af varelagre til brug for produktion.

7) Tilgang og forbrug af hensatte forpligtelser.

8) Aktiver i form af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver samt omsætningsaktiver, herunder aktiver som ikke er statsmidler, men for hvis forvaltning og tilstedeværelse staten er ansvarlig.

9) Passiver i form af hensatte forpligtelser og kort- og langfristede gældsforpligtelser, herunder passiver som ikke er statsmidler, men for hvis forvaltning og tilstedeværelse staten er ansvarlig.

10) Afgivne tilsagn, der har udgifts- eller indtægtsvirkning i et kommende finansår.

Stk. 3. Ændring af regnskabspraksis og overførsel af aktiver og passiver mellem regnskabsførende institutioner registreres efter nærmere retningslinjer fra Økonomistyrelsen.

Stk. 4. Registreringer skal endvidere efter behov omfatte dispositioner mv., jf. § 40.

Periodisering

§ 26. Udgifter og indtægter hidrørende fra levering af varer og ydelser til eller fra staten, skal registreres, når levering har fundet sted. I tilfælde hvor udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, skal registrering ske, så snart beløbet kan opgøres, og senest på betalingstidspunktet.

Stk. 2. Der er følgende undtagelser fra stk. 1:

1) Udgifter ved tilskudsordninger registreres på tidspunktet for afgivelse af bindende tilsagn.

2) Projektindtægter m.v., hvis retmæssige oppebørsel forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen til denne aktivitet.

3) Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver registreres systematisk over aktivets brugstid.

4) Nedskrivning af materielle anlægsaktiver registreres, når et varigt værdifald på anlægsaktivets regnskabsmæssige værdi konstateres.

5) Tilgang og forbrug af varelager registreres i takt med, at varelageret forbruges.

6) Tilgang af hensatte forpligtelser registreres, når en forpligtende begivenhed er indtruffet, og forpligtelsen er sandsynlig, men tidspunktet for betaling eller beløbets størrelse er uvist. Reguleringen af hensatte forpligtelser registreres, når forpligtelsen kan opgøres endeligt. Forbrug af hensatte forpligtelser registreres, når forpligtelsen realiseres.

Tilrettelæggelse og dokumentation

§ 27. Den regnskabsmæssige registrering skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til regnskaber, regnskabsmæssige opgørelser eller opstillinger, der skal udarbejdes til eksternt brug. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf disse er sammensat (transaktionssporet).

Stk. 2. Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset om dokumentationen findes på et elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie. Ved eksterne bilag forstås dokumentation, der hidrører fra andre end den regnskabsførende institution. Øvrige bilag anses som interne. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet (dvs. dokumentere registreringernes rigtighed), herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Stk. 3. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Stk. 4. Bilag skal som grundlag for registreringen være godkendt af hertil bemyndigede personer.

Stk. 5. Rettes regnskabsmateriale, skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.

Stk. 6. Den regnskabsmæssige registrering skal så vidt muligt foregå automatisk på baggrund af elektronisk overførte data. Registreres på baggrund af elektronisk overførte data, skal den regnskabsførende institution dokumentere den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering.

Stk. 7. Registreringen skal tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Stk. 8. Registrering skal ske i overensstemmelse med bevillingslovene og foretages i henhold til Statens Kontoplan (koncernkontoplanen).

Stk. 9. Institutioner, der ikke anvender de systemer Økonomistyrelsen stiller til rådighed, jf. § 11, stk. 4, kan registrere i henhold til en kontoplan (institutionskontoplan), som entydigt refererer til - og lokalt kan omsættes til - Statens Kontoplan.

Kapitel 7

Betalingsforretninger

Generelt om betalingsforretninger

§ 28. Udbetalingsforretninger skal tilrettelægges således, at der etableres en personmæssig adskillelse mellem den regnskabsmæssige registrering og betalingen. Såfremt dette ikke er muligt, skal der optages særskilte bestemmelser herom i regnskabsinstruksen med henblik på at sikre kontrollen med betalingerne på anden måde.

Stk. 2. Der skal under hensyntagen til betalingernes størrelse og frekvens foretages de fornødne kontroller af såvel grundlaget for ind- og udbetalinger som den faktiske effektuering heraf.

Betalinger via pengeoverførsler

§ 29. Betalinger skal så vidt muligt foretages som overførsler mellem pengeinstitutkonti og i form af elektroniske overførsler.

Stk. 2. Afregninger fra en regnskabsførende institution skal udarbejdes og sendes elektronisk, og afregninger til en regnskabsførende institution skal modtages elektronisk af institutionen.

Betaling med betalingskort

§ 30. Økonomistyrelsen fastsætter retningslinjer om anvendelse af betalingskort. Betaling med anvendelse af betalingskort kan kun ske under iagttagelse af disse retningslinjer og skal beskrives i institutionens regnskabsinstruks.

Kontante betalinger

§ 31. En regnskabsførende institution kan etablere en institutionskasse til varetagelse af kontante betalinger, som det ikke er hensigtsmæssigt at afvikle via overførsler mellem pengeinstitutkonti. Institutionskassen kan bestå af likvide beholdninger samt indestående i pengeinstitutter.

Stk. 2. Institutionskassen skal begrænses til beløb, der er absolut nødvendige under hensyn til institutionens daglige og uforstyrrede drift. Institutionskassens maksimumbeløb skal fremgå af den regnskabsførende institutions regnskabsinstruks.

Stk. 3. Det påhviler chefen for en regnskabsførende institution ved uanmeldte kasseeftersyn at sikre sig, at midlerne er til stede, og at kasseforretningerne udføres forsvarligt.

Stk. 4. Der kan afkræves sikkerhedsstillelse af personer eller virksomheder mv., som modtager indbetalinger eller foretager udbetalinger på statens vegne, eller som i deres varetægt har penge eller andre værdier, som staten ejer eller har ansvaret for.

Værdipost

§ 32. Institutioner, der regelmæssigt modtager værdipost, skal etablere en kontrol med og registrering af denne post som led i poståbningen.

Kapitel 8

Aflæggelse af regnskab

Generelle krav til regnskabsaflæggelsen

§ 33. Ministerier, virksomheder og regnskabsførende institutioner skal aflægge regnskab i henhold til de regler, der til enhver tid er fastsat af Økonomistyrelsen, og regnskabsaflæggelsen skal ske i overensstemmelse med de principper, som ligger til grund for bevillingslovene.

Stk. 2. Regnskabsåret følger finansåret.

Regnskaber for regnskabsførende institutioner, virksomheder og ministerområderne

§ 34. Regnskabsmæssige registreringer i henhold til § 25, stk. 2, samt eventuelle bevillingsbeløb indgår pr. bogføringskreds i det af Økonomistyrelsen administrerede koncernsystem.

Stk. 2. De regnskabsførende institutioner, hvorunder bogføringskredsen henhører, skal månedligt bekræfte, at registreringerne i koncernsystemet er i overensstemmelse med registreringerne i det lokale økonomisystem.

§ 35. Registreringerne pr. bogføringskreds samles månedligt i koncernsystemet til et regnskab for hver regnskabsførende institution, et regnskab for hver virksomhed og et regnskab for hvert ministerområde.

§ 36. De regnskabsførende institutioner skal godkende deres årlige regnskab over for virksomhederne. Virksomhederne fastsætter i virksomhedsinstruksen de nærmere retningslinjer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det nærmere indhold af denne godkendelse, jf. § 17.

Stk. 2. Virksomhederne godkender deres årlige regnskab over for departementerne. Departementerne fastsætter i ministerieinstruksen de nærmere retningslinjer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det nærmere indhold af denne godkendelse, jf. § 14.

Stk. 3. Departementerne godkender ministerområdets årlige regnskab over for Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen. Økonomistyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det nærmere indhold af denne godkendelse.

Stk. 4. Departementernes godkendelse af deres årlige regnskab sker via en regnskabserklæring, hvori det oplyses:

1) om der er ændringer i regnskabsprincipperne, der har betydning for vurderingen af regnskabet for det pågældende finansår,

2) om regnskabet indeholder alle de bogføringskredse og delregnskaber, som ministerområdet er ansvarlig for,

3) om forbruget af bevillinger er opgjort korrekt,

4) om aktiver og passiver er opgjort korrekt, og

5) om der inden for ministerområdet er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Stk. 5. Regnskabsførende institutioner og virksomheder, som er serviceret af Økonomistyrelsens Økonomiservicecenter, skal foretage godkendelsen af deres årlige regnskab efter stk. 1 og 2 på grundlag af Økonomiservicecentrets regnskabserklæringer samt foretagne interne kontroller.

§ 37. Som led i regnskabsgodkendelsen skal det kontrolleres, at forbruget af givne bevillinger samt aktiver og passiver er opgjort korrekt. Herunder vurderes, om forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til aktiviteterne i den forløbne periode, og om aktiver og passiver har en rimelig størrelse.

§ 38. Selvejende institutioner mv., der er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, er ikke omfattet af §§ 34-37.

Stk. 2. Selvejende institutioner mv., der er omfattet af § 2, stk. 3, skal som minimum over for tilskudsydende statsinstitution udarbejde et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, en opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen samt noter.

Stk. 3. Årsregnskabet efter § 38, stk. 2, skal påtegnes af institutionen med en regnskabserklæring, hvori det bekræftes at regnskabet er opgjort korrekt.

Årsrapporter

§ 39. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 1 og 2, skal udarbejde en årsrapport efter de af Økonomistyrelsen udsendte retningslinjer. Årsrapporten skal give et samlet, dækkende og pålideligt billede af den enkelte virksomheds økonomi og faglige resultater.

Stk. 2. Departementerne forestår fremsendelse af årsrapporterne for virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, til Finansministeriet, Rigsrevisionen og Folketingets Finansudvalg. Økonomistyrelsen fastsætter den nærmere afleveringsdato.

Stk. 3. Årsrapporten består af følgende elementer:

1) Beretning.

2) Målrapportering.

3) Finansiel rapportering.

4) Påtegning.

Stk. 4. Årsrapporten påtegnes af virksomhedens ledelse og for virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, endvidere af ressortministeriets departement. Med påtegningen tilkendegives:

1) at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,

2) at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

3) at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

Stk. 5. For virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, skal årsrapporten endvidere omfatte de regnskabsmæssige forklaringer til brug for Rigsrevisionens bevillingskontrol. Rigsrevisionen kan herudover indhente nødvendige informationer mv. til brug for årsrevisionen.

Stk. 6. Departementerne skal udarbejde en årsrapport der som minimum indeholder en finansiel rapportering, påtegning og de regnskabsmæssige forklaringer til brug for Rigsrevisionens bevillingskontrol.

Dispositionsregnskaber og interne regnskaber

§ 40. Regnskabsførende institutioner skal efter behov udarbejde dispositionsregnskaber omfattende indgåede aftaler og påtagne forpligtelser, der senere medfører indtægter eller udgifter i løbende eller kommende finansår.

§ 41. Regnskabsførende institutioner skal ligeledes efter behov udarbejde interne regnskaber med oplysninger om, hvorledes institutionens indtægter, udgifter og omkostninger m.v. er fordelt på f.eks. formål, sted, produkt og aktivitet mv.

Stk. 2. De interne regnskaber skal kunne danne grundlag for belysning af, hvad de enkelte aktiviteter og ydelser koster eller forventes at koste bl.a. til udarbejdelsen af omkostningsfordelinger, samt hvilke faktorer der er bestemmende for forbruget af ressourcer til produktion. Ligeledes skal det interne regnskab kunne danne grundlag for udarbejdelsen af årsrapporten.

Statsregnskabet

§ 42. Regnskabsoplysninger i henhold til godkendte årsregnskaber, jf. §§ 34-37, indgår i Økonomistyrelsens opstilling af statsregnskabet.

Stk. 2. Ministerier og institutioner skal, i det omfang Økonomistyrelsen bestemmer det, tilvejebringe supplerende regnskabsmateriale til brug for aflæggelsen af statsregnskabet, herunder sådanne noter og oversigter over den statslige aktivitet, som er nødvendige for regnskabets rette forståelse.

Kapitel 9

Opbevaring af regnskabsmateriale

§ 43. Som regnskabsmateriale anses:

1) Registreringer, herunder transaktionssporet.

2) Bilag og anden dokumentation samt oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet.

3) Regnskaber, regnskabsmæssige opgørelser eller opstillinger.

4) Instrukser, herunder beskrivelser af bogføringen, aftaler om elektronisk dataudveksling, og beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale.

5) Revisionsbemærkninger og -beretninger.

§ 44. Institutionen skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, medmindre en længere frist fremgår af andre bestemmelser. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.

Stk. 2. Opbevares regnskabsmaterialet på elektronisk medie, mikrofilm eller anden lignende måde, skal det uden bearbejdning, beregninger eller tilpasninger kunne udskrives i klarskrift.

Stk. 3. Udstedte eller modtagne elektroniske bilag til brug for regnskabsføringen skal opbevares i deres oprindelige form og format. Opbevaringen skal ske på en sådan måde, at kravene til ægthed og integritet overholdes og sådan, at data ikke mistes helt eller delvis som følge af fejl, nedbrud eller andre driftsforstyrrelser, uanset om data opbevares i den registrerede virksomhed eller hos en tredjepart.

Stk. 4. Papirbilag, der er omdannet til elektronisk form med henblik på opbevaring på elektronisk medie, mikrofilm eller lign., kan destrueres.

§ 45. Regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Regnskabsmaterialet vedrørende institutionens aktivitet her i landet kan for indeværende og forrige måned opbevares i udlandet.

Stk. 3. Interne og eksterne bilag for institutionens aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende land i hele opbevaringsperioden. Øvrigt regnskabsmateriale for institutionens aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende land for indeværende og de foregående tre måneder.

Kapitel 10

Forvaltningsopgaver

Forvaltning af udgifter og indtægter

§ 46. De regnskabsførende institutioner skal foretage en forsvarlig forvaltning af udgifter og indtægter. Forretningsgange og interne kontroller i forbindelse hermed skal fastlægges i regnskabsinstruksen under hensyntagen til væsentlighed og risiko.

Stk. 2. Forvaltningen af udgifter og indtægter omfatter disponering og godkendelse af udgifts-/indtægtsbilag. Endvidere omfatter forvaltningen af indtægter regningsudskrivning/opkrævning for så vidt angår skatter og afgifter mv. og debitorforvaltning.

Stk. 3. Disponering omfatter indgåelse af aftaler, køb af varer og tjenesteydelser mv., der medfører eller kan medføre udgifter eller indtægter for den regnskabsførende institution. Disponeringen skal godkendes af en hertil bemyndiget person i overensstemmelse med de givne bevillinger, og under hensyntagen til Finansministeriets retningslinjer. Finansministeriet kan kræve indberettet omfanget af foretagne dispositioner af en nærmere bestemt art.

Stk. 4. Godkendelse af udgifts- og indtægtsbilag omfatter bilagets materielle og økonomiske indhold, i hvilken forbindelse der skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte varer, ydelser mv. er leveret, og at bilaget er korrekt. Hvor der ikke foreligger en direkte modydelse, skal der ved godkendelsen føres kontrol med, at grundlaget for udgiften/indtægten er korrekt, og at de fastlagte arbejdsgange og procedurer er fulgt, samt at bilaget er korrekt.

Forvaltning af værdier og forpligtelser

§ 47. De regnskabsførende institutioner skal foretage en forsvarlig forvaltning af de regnskabsmæssige aktiver og passiver samt andre værdier og forpligtelser, som institutionen råder over.

Stk. 2. De regnskabsførende institutioner skal løbende afstemme de regnskabsmæssige registreringer af aktiver og passiver herunder kasse- og likvidbeholdninger.

Stk. 3. De regnskabsførende institutioner skal efter behov føre særskilte fortegnelser over væsentlige regnskabsmæssige aktiver og passiver samt øvrige væsentlige værdier og forpligtelser, hvor sådanne specifikationer ikke fremgår af den regnskabsmæssige registrering eller institutionens anlægskartotek.

Stk. 4. De regnskabsførende institutioner skal periodisk føre kontrol med, at regnskabsmæssige aktiver og øvrige værdier er til stede, og at der sker en rimelig udnyttelse af disse.

Legatforvaltning

§ 48. Formuer tilhørende legater, der bestyres af statsinstitutioner i henhold til fundats, skal forvaltes uafhængigt af statens aktiver og uden omkostninger for staten.

Forvaltning af andre ikke-statslige aktiver eller passiver

§ 49. Statsinstitutioner der forvalter ikke-statslige aktiver eller passiver skal kunne adskille de statslige og ikke-statslige midler i regnskabet. Forvaltning af ikke-statslige aktiver eller passiver kræver særskilt hjemmel i lov, med mindre der er ydet dispensation hertil fra Finansministeriet.

Stk. 2. Likvide midler skal indsættes på en konto i det af Økonomistyrelsen administrerede betalingssystem eller i et pengeinstitut. Disse midler indgår ikke i opgørelsen af institutionskassen. Værdipapirer anbringes i et åbent depot i et pengeinstitut eller på anden betryggende måde.

Kapitel 11

Dispensation fra bekendtgørelsens regler

§ 50. Fravigelser fra bekendtgørelsens regler kan alene ske efter anvisning eller tilladelse fra Finansministeriet.

Kapitel 12

Ikrafttræden mv.

§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. februar 2011 og har virkning fra den 1. januar 2011.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1693 af 19. december 2006 om statens regnskabsvæsen mv.

Finansministeriet, den 27. januar 2011

Claus Hjort Frederiksen

/ Charlotte Münter