Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udbud af den fjerde FM-kanal

I medfør af § 11, stk. 9, og § 45, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 6. maj 2010, som ændret ved lov nr. 1360 af 8. december 2010 fastsættes:

§ 1. Radio- og tv-nævnet udbyder den fjerde jordbaserede FM-radiokanal, jf. bilag 1.

Stk. 2. Public service-virksomhed på den fjerde FM-radiokanal skal udøves i henhold til radio- og fjernsynslovens § 10.

Stk. 3. Programtilladelse i henhold til stk. 1 kan ikke meddeles DR. DR må ikke have kontrol over eller bestemmende indflydelse i den i stk. 6 nævnte selvstændige juridiske enhed, eller virksomheder, der har kontrol over eller bestemmende indflydelse i enheden. DR må ikke levere programindhold til kanalen eller indgå i en virksomhed eller et konsortium, der leverer indhold til kanalen.

Stk. 4. Reklamer må ikke indgå i programvirksomheden, og tilladelseshaveren må ikke sælge sendetiden. Sponsorerede programmer m.v. kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i radio- og fjernsynslovens kapitel 11.

Stk. 5. Det er ikke tilladt at opdele sendefladen geografisk, hvilket betyder, at et givet program skal udsendes samtidig i hele tilladelseshaverens sendeområde. Dette gælder såvel programvirksomheden på FM som på DAB, jf. § 2.

Stk. 6. Tilladelseshaver skal være en selvstændig juridisk enhed, hvis eneste formål er at drive den fjerde FM-kanal.

Stk. 7. Tilladelseshaver kan uanset stk. 6 drive anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af tilladelseshaverens tekniske udstyr, særlige sagkundskab, programarkiv m.v.

Stk. 8. Tilladelseshaver skal sende beredskabsmeddelelser i henhold til bestemmelser herom i radio- og fjernsynsloven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

§ 2. Tilladelseshaveren vil, udover de i bilag 1 nævnte sendemuligheder, få rådighed over 144 kbit/s i den landsdækkende DAB-blok 2.

Stk. 2. Med rådighed over DAB-kapacitet, jf. stk. 1, følger en forpligtelse til at sende programmer i digital form. Den digitale programvirksomhed skal bestå af paralleludsendelse af de analogt udsendte programmer på FM, jf. § 1, stk. 1. Eventuel overskydende kapacitet kan tilladelseshaveren frit disponere over inden for rammerne af tilladelsen.

Stk. 3. Den digitale programvirksomhed skal påbegyndes samtidig med påbegyndelse af den analoge programvirksomhed.

Stk. 4. Såfremt der træffes politisk beslutning om slukning af de analoge FM-signaler i tilladelsesperioden, skal tilladelseshaveren uden kompensation acceptere, at FM-sendemulighederne bortfalder fra det tidspunkt, det måtte blive besluttet, og at tilladelsen herefter alene omfatter den i stk. 1 nævnte DAB-kapacitet, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 5. Såfremt der træffes politisk beslutning herom, jf. stk. 4, må tilladelseshaveren uden kompensation acceptere andre ændringer end de i stk. 4 nævnte i relation til sendemuligheder og signaler, herunder evt. overgang til DAB+ eller anden standard for digital radio.

Minimumskrav

§ 3. Programvirksomheden på den fjerde FM-kanal skal minimum indeholde:

1) 2 timers nyhedsudsendelser pr. døgn, der skal sendes hver time døgnet rundt i udsendelser af minimum 5 minutters varighed,

2) 70 minutters sportsnyheder pr. uge,

3) 30 timers aktualitetsprogrammer pr. uge, der skal udsendes i tidsrummet kl. 06-18 mandag til fredag, jf. § 5, stk. 1, nr. 1,

4) 24 aktualitetstemaer pr. år, jf. § 5, stk. 1, nr. 1,

5) 70 minutters kulturnyheder pr. uge, der skal udsendes i tidsrummet kl. 06-18, jf. stk. 5 og § 5, stk. 1, nr. 2 og 7,

6) 25 minutters satire dagligt, jf. § 5, stk. 1, nr. 3,

7) 20 timers øvrige kulturprogrammer pr. uge, jf. stk. 5 og § 5, stk. 1, nr. 7,

8) 55 minutters debatprogrammer pr. dag, der skal udsendes i tidsrummet kl. 09-18 mandag til lørdag, og

9) 4½ times udsendelser i reportage- eller montageform pr. uge, idet der minimum skal udsendes et reportageprogram dagligt.

Stk. 2. Kanalen skal have en bred musikprofil og må ikke domineres af enkelte genrer, jf. § 5, stk. 1, nr. 4. Minimum 30 procent af den udsendte musik skal være dansk i såvel tidsrummet kl. 06-18 som tidsrummet kl. 18-24. Den daglige andel af musik i programfladen må i tidsrummet kl. 06-18 maksimalt udgøre 20 procent. I tidsrummet kl. 18-24 må musikandelen udgøre op til 65 procent. I tidsrummet kl. 00-06 må musikandelen udgøre op til 55 procent.

Stk. 3. Mellem kl. 06-18 må der kun udsendes relevant begrundet musik. Mellem kl. 18-24 skal musikindholdet formidles med faglig viden, jf. § 5, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4. Kanalen skal have en selvstændig nyheds- og aktualitetsredaktion, der skal drives på basis af saglighed, upartiskhed og alsidighed. Tilladelseshaver skal have kapacitet til at producere originale nyheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, og aktualitetsprogrammer, der dækker hele Danmark og udlandet. Kanalens ansvarshavende redaktør skal have effektiv kontrol over udvælgelse af programstof samt programmernes tilrettelæggelse i programfladen inden for rammerne af tilladelsen. Kanalens ansvarshavende redaktør må ikke samtidig være beskæftiget ved andre medievirksomheder.

Stk. 5. Kulturprogrammerne skal formidles af værter med formidlingsmæssig og faglig kompetence, jf. § 5, stk. 1, nr. 7.

Stk. 6. Genudsendelser må maksimalt udgøre 10 procent af den samlede flade opgjort pr. uge, jf. § 5, stk. 1, nr. 8. Genudsendelser må kun udsendes i tidsrummet kl. 18-06.

Stk. 7. Tilladelseshaver er forpligtet til at afsætte mindst 20 procent af produktionsbudgettet til programmer, der tilvejebringes ved entreprise og indkøb fra eksterne producenter, jf. § 5, stk. 1, nr. 9, heri dog ikke indregnet nyhedsprogrammer.

Stk. 8. Alle udsendelser skal gøres tilgængelige på relevante platforme, jf. § 5, stk. 1, nr. 10.

§ 4. Der skal udsendes programmer 24 timer i døgnet fra 1. november 2011 på alle de sendemuligheder, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2. Medmindre andet er anført i stk. 3-5, træder kravene i henhold til tilladelsen i kraft fra programvirksomhedens start.

Stk. 3. For følgende krav er fristen for opfyldelse 6 måneder fra programstart:

1) aktualitetstemaer, jf. § 3, stk. 1, nr. 4,

2) kulturprogrammer, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 7, samt § 3, stk. 5,

3) debatprogrammer, jf. § 3, stk. 1, nr. 8,

4) satireprogrammer, jf. § 3, stk. 1, nr. 6,

5) den daglige andel af musik i programfladen, jf. § 3, stk. 2, idet de procentvise angivelser må overskrides med halvdelen i de første 6 måneder,

6) genudsendelser, jf. § 3, stk. 6, og

7) tilgængeliggørelse, jf. § 3, stk. 8.

Stk. 4. For følgende krav er fristen for opfyldelse 12 måneder fra programstart:

1) satireprogrammer som markant element i programprofilen, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 5, stk. 1, nr. 3, og

2) reportage-/montageprogrammer, jf. § 3, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5. Frist for opfyldelse af kravet om at afsætte mindst 20 procent af produktionsbudgettet til programmer fra eksterne producenter, jf. § 3, stk. 7, er 1½ år fra programstart.

§ 5. For de i § 3 opstillede minimumskrav, jf. bilag 2 om programkategorier, gælder følgende, der vil blive lagt til grund ved Radio- og tv-nævnets tilsyn, jf. § 31, stk. 1, og godkendelse af public service-redegørelsen, jf. § 17:

1) Aktualitetsprogrammer jf. § 3, stk. 1, nr. 3, skal beskæftige sig med perspektiv og baggrund. Aktualitetstemaerne jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal i programmer over en uge/eftermiddag eller andet interval belyse et større emne af aktuel interesse fra flere sider.

2) Kulturnyheder, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal dække kulturlivet bredt fortolket dog kun sport, når det indgår i en større kulturel sammenhæng.

3) Satire, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, skal fremstå som markant element indenfor tilladelseshavers programprofil.

4) Kravet om bred musikprofil, jf. § 3, stk. 2, indebærer, at de to mest spillede genrer, jf. bilag 2, højst må udgøre to tredjedele af musikindholdet i løbet af en måned.

5) Musik mellem kl. 06-18 anses som relevant begrundet, jf. § 3, stk. 3, når musikken er redaktionelt udvalgt og tillige indgår i en fortælleteknisk eller anden åbenbar sammenhæng med indholdet i programmerne. Der må således ikke udsendes rene musikprogrammer eller computerstyret musikudvælgelse. Formidling af musik mellem kl. 18-24 med faglig viden, jf. § 3, stk. 3, forudsætter værter og/eller programmedarbejdere med relevant uddannelsesmæssig og/eller erfaringsmæssig baggrund.

6) Ved originale nyheder, jf. § 3, stk. 4, forstås nyheder til radiomediet, som baserer sig på egen research og eget kildenet, som er selvstændigt formidlet f.eks. ved egne interviews og samtaler.

7) Kravet vedr. kulturprogrammerne jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 7, og stk. 5, forudsætter værter med relevant formidlingsmæssig og faglig uddannelsesmæssig og/eller erfaringsmæssig baggrund.

8) Som genudsendelser, jf. § 3, stk. 6, medregnes ikke enkeltindslag i nyhedsudsendelser. Endvidere medregnes ikke redigerede sammendrag, herunder programmer, der består af udsnit og/eller sammendrag af allerede udsendte programmer. Sammendrag tæller ikke med ved opgørelsen af opfyldelse af minimumskravene.

9) Til opfyldelse af kravet om udlægning af produktioner, jf. § 3, stk. 7, kan programmer produceres som co-produktioner mellem tilladelseshaver og de eksterne producenter. Co-produktioner medregnes ved opgørelsen af opfyldelse af kravet proportionalt med tilladelseshavers finansieringsandel.

10) Tilgængeliggørelse, jf. § 3, stk. 8, forudsættes at ske på følgende måder:

a) paralleludsendelse via egen hjemmeside på internettet af de på FM analogt udsendte programmer (simulcast som netradio),

b) tilrådighedsstillelse on demand betalingsfrit i streaming-format (catch up radio), og

c) tilrådighedsstillelse som podcast (on demand download af hele programmer i betalingsfri abonnementsform).

Stk. 2. Tilrådighedsstillelse, jf. stk. 1, nr. 10, litra b og c, skal ske umiddelbart efter førstegangsudsendelse for en periode på mindst 2 uger og kan ske efter bortredigering af musik, såfremt tilladelseshaver ikke har opnået ret til denne anvendelse af musik.

Skønhedskonkurrence med priselement

§ 6. Programtilladelsen tildeles af Radio- og tv-nævnet efter en skønhedskonkurrence med et priselement, jf. §§ 12 og 13.

Stk. 2. Deltagelse i konkurrencen sker på grundlag af indgivelse af ansøgning. Med indgivelse af ansøgning accepterer ansøgerne vilkårene i udbudsmaterialet.

Stk. 3. Ansøger skal på ansøgningstidspunktet være etableret som en selvstændig juridisk enhed, jf. § 1, stk. 6.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet fastsætter de nærmere regler om proceduren og ansøgningens udformning, herunder hvilke oplysninger, hvilken dokumentation og hvilke bilag, ansøgningen skal indeholde, samt frist for indlevering af ansøgning.

Stk. 5. Der skal ved indlevering af ansøgningen stilles en ubetinget og uigenkaldelig bankgaranti på 5 mio. kr. Garantien skal være udstedt af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, hvis langsigtede gæld skal have en rating fra Standard & Poors på mindst A eller fra Moody’s Investors Service Limited på mindst A2.

Stk. 6. Når programtilladelsen er tildelt, vil bankgarantierne, jf. stk. 5, blive frigivet.

§ 7. Radio- og tv-nævnet er berettiget til inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger at aflyse udbuddet.

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet er berettiget til at aflyse udbuddet, hvis der ikke fremkommer egnede ansøgninger.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet er berettiget til at foretage mindre væsentlige ændringer i de i udbudsmaterialet angivne vilkår for tilladelsen inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet er berettiget til at foretage ændringer i de i udbudsmaterialet angivne vilkår for tilladelsen, som på kulturministerens foranledning måtte blive meddelt.

Stk. 5. Hvis Radio- og tv-nævnet foretager ændringer, jf. stk. 4, træffer nævnet afgørelse om eventuel forlængelse af fristen for indgivelse af ansøgninger.

§ 8. Ansøger skal redegøre for sine økonomiske og organisatoriske forhold, herunder for ledelsen, ansatte og ejerkredsen, samt hvorledes den forudsatte adskillelse fra andre selskaber e.l. er sikret, jf. § 1, stk. 6.

Stk. 2. Ansøger skal fremlægge en plan for driften dækkende hele tilladelsesperioden.

Stk. 3. Planen for driften skal indeholde budgetoverslag for den planlagte programvirksomhed, jf. §§ 3-5 og §§ 9-11 med oplysninger om eventuelle indtægter og om udgifter inklusive forventning til overskud. Planen skal endvidere indeholde en realistisk omkostningsfastsættelse af såvel de planlagte programmer, herunder rettighedsbetaling, som sendeomkostninger.

Stk. 4. Planen for driften skal indeholde en redegørelse for ansøgers kompetencer i relation til programplanerne jf. §§ 3, 5 og 10. I redegørelsen skal indgå dokumenterede erfaringer med radiovirksomhed og/eller anden dokumentation for kompetencer i relation til den planlagte programvirksomhed.

Stk. 5. Ansøger skal afgive et bud på det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, som ansøger vil drive stationen for. Buddet kan maksimalt udgøre 800 mio. kr. Ansøger skal i planen for driften, jf. stk. 2, oplyse om fordelingen af tilskuddet over tilladelsesperiodens otte år, idet der maksimalt kan udbetales 100 mio. kr. som tilskud i et enkelt år.

Stk. 6. Ansøger skal redegøre for sine programplaner m.v., jf. § 10.

Stk. 7. Ansøger kan basere sin virksomhed på andre enheders formåen og ressourcer, herunder eksempelvis underleverandører eller enheder, der er helt eller delvist ejet af ejerkredsen. I givet fald skal ansøger godtgøre, at ansøger fuldt ud - med respekt af kravet om økonomisk adskillelse - kan råde over de beskrevne ressourcer og kompetencer m.v., der skal indgå i Radio- og tv-nævnets vurdering.

§ 9. Ved Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgningerne, jf. § 12, nr. 3, indgår ansøgers beskrivelse af følgende elementer, jf. bilag 2 om programkategorier:

1) nyheds- og aktualitetsredaktion,

2) programmer med værter med holdninger/værdier,

3) nyhedsprogrammer udover minimumskravet,

4) innovation,

5) interaktion med lyttere,

6) tilgængeliggørelse,

7) talentudvikling,

8) formidling af kulturprogrammer,

9) debatprogrammer, og

10) formidling af musik.

§ 10. Ansøger skal i sin ansøgning, jf. § 8, stk. 6, redegøre for følgende i henhold til de i § 9 opstillede kriterier:

1) Nyheds- og aktualitetsredaktion: Ansøger skal redegøre detaljeret for planerne for en selvstændig nyheds- og aktualitetsreaktion, jf. § 3, stk. 4, og § 5, stk. 1, nr. 6. Herunder skal ansøger, jf. stk. 2, redegøre for følgende:

a) Organisatorisk og redaktionel kapacitet til at producere originale nyheder og aktualitetsudsendelser fra hele Danmark.

b) Organisatorisk og redaktionel kapacitet til at producere originale nyheder og aktualitetsudsendelser fra udlandet.

2) Programmer med værter med holdninger/værdier: Ansøger skal redegøre for, hvorvidt der er planlagt konkrete tiltag angående udsendelse af et eller flere programmer (dog ikke nyhedsprogrammer) med værter, som har klart deklarerede holdninger/værdier.

3) Nyhedsprogrammer: Hvorvidt og i hvilket omfang der er planlagt nyhedsprogrammer udover de i § 3, stk. 1, nr. 1, opstillede minimumskrav.

4) Innovation: Systematisk arbejde med programudvikling m.v. Til dokumentation heraf skal ansøger beskrive, hvorvidt og på hvilken måde kanalen er nyskabende i forhold til fortælleformer, journalistik, programformater, teknologi, lytterinddragelse og produktionssamarbejder. Endvidere skal ansøger redegøre for konkrete tiltag med hensyn til indenfor de første år at blive etableret som såvel teknologisk som programmæssigt førende i forhold til innovationsniveau.

5) Interaktion med lyttere: Inddragelse af lyttere som en aktiv del af programfladen både i enkelte programmer og som idégeneratorer. Ansøger skal redegøre for konkrete tiltag til sikring heraf.

6) Tilgængeliggørelse: Ansøger skal redegøre detaljeret for planerne om tilgængeliggørelse, jf. § 3, stk. 8, og § 5, stk. 1, nr. 10. Herunder skal ansøger særligt redegøre for, på hvilken måde det er planlagt at udvikle en brugervenlig og dynamisk hjemmeside på internettet og i den forbindelse at tilbyde yderligere tjenester som f.eks. SMS-nyhedstjenester og lignende.

7) Talentudvikling: Medvirken til at understøtte og fremdrive nye talenter indenfor programmedarbejdere. Ansøger skal beskrive konkrete tiltag til sikring heraf.

8) Formidling af kulturprogrammer: Ansøger skal redegøre detaljeret for planerne for kompetent formidling af kulturprogrammer, jf. § 3, stk. 5, og § 5, stk. 1, nr. 7.

9) Debatprogrammer: Hvorledes debatprogrammer i henhold til § 3, stk. 1, nr. 8, af hensyn til forudsigelighed for lytterne tilrettelægges ud fra fastlagte temaer for hver bestemt ugedag, samt beskrive en procedure, der giver mulighed for fleksibilitet i forhold til særlige aktuelle temaer. Ansøger skal beskrive konkrete tiltag til sikring heraf.

10) Formidling af musik: Ansøger skal redegøre detaljeret for planerne ift. relevant begrundet musik og om formidling af musik med historisk og faglig viden, jf. § 3, stk. 3, og § 5, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. Organisatorisk og redaktionel kapacitet i henhold til stk. 1, nr. 1, litra a og b, kan bestå i:

1) egne korrespondenter med journalistisk baggrund,

2) egne interne, redaktionelle medarbejdere med journalistisk baggrund,

3) leveranceaftaler med andres korrespondenter med journalistisk baggrund,

4) free lance-korrespondenter (”stringers”), og

5) øvrige redaktionelle free lance-medarbejdere.

§ 11. Tilladelseshaver skal, medmindre andet er anført i stk. 2 eller 3, leve op til sine tilsagn i forhold til kriterierne i § 10, fra programvirksomhedens start.

Stk. 2. For følgende kriterier er fristen for opfyldelse senest 6 måneder efter programstart:

1) Nyhedsprogrammer udover minimumskravet, jf. § 10, stk. 1, nr. 3.

2) Innovation, jf. § 10, stk. 1, nr. 4.

3) Interaktion med lyttere, jf. § 10, stk. 1, nr. 5.

4) Tilgængeliggørelse (hjemmeside), jf. § 10, stk. 1, nr. 6.

5) Formidling af kulturprogrammer (detaljerede planer), jf. § 10, stk. 1, nr. 8.

6) Debatprogrammer (detaljerede planer), jf. § 10, stk. 1, nr. 9.

Stk. 3. For følgende kriterier er fristen for opfyldelse 12 måneder fra programstart:

1) Programmer med værter med holdninger/værdier, jf. § 10, stk. 1, nr. 2.

2) Talentudvikling, jf. § 10, stk. 1, nr. 7.

Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgninger

§ 12. Radio- og tv-nævnet udsteder programtilladelsen til den ansøger, som af nævnet vurderes at være bedst egnet til at drive den fjerde jordbaserede FM-radiokanal ud fra en samlet bedømmelse af ansøgningernes redegørelser og oplysninger i forhold til følgende kriterier:

1) Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften, jf. § 8, stk. 2-4. Dette delkriterium vægter 35 procent.

2) Størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, ansøger tilbyder at kunne drive kanalen for, maksimalt 800 mio. kr., jf. § 8, stk. 5. Dette delkriterium vægter 25 procent.

3) Indholdet af de tilbudte programmer, jf. § 8, stk. 6. Dette delkriterium vægter 40 procent.

§ 13. Radio- og tv-nævnet opstiller for hvert af de i § 12 nævnte kriterier en pointskala, der anvendes ved bedømmelsen af ansøgningerne. Ved vurderingen beregnes hver ansøgers samlede antal point med anvendelse af de i § 12 nævnte procentvægte.

Stk. 2. Såfremt to eller flere ansøgere opnår samme højeste pointantal, jf. stk. 1, foretages udvælgelsen af vinderen ved lodtrækning af notaren.

Stk. 3. Nævnet kan indhente sagkyndig bistand fra revisorer, konsulentfirmaer eller lignende i forbindelse med sin vurdering af delkriterierne i § 12.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet vil i sin vurdering lægge vægt på følgende:

1) Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften, herunder dokumentationen for, at ansøger besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer såvel ledelsesmæssige, medarbejdermæssige som økonomiske til gennemførelse af planen, herunder opfyldelse af minimumskravene, jf. §§ 3 og 5, og programplanerne, jf. §§ 9 og 10, gennem hele tilladelsesperioden.

2) Størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, idet et lavere bud tildeles flere point end et højere bud. Radio- og tv-nævnet vil opstille en point-skala, hvor det laveste, ikke unormalt lave bud opnår maksimumpoint, og de øvrige bud opnår point gradueret efter, i hvor høj grad de afviger fra laveste, ikke unormalt lave bud.

3) Ansøgers bindende tilsagn om programindhold. Der gives point for programvirksomhedens indhold af innovation, talentudvikling, interaktion med lytterne, nyheds- og aktualitetsredaktionen og omfanget af nyheder, debatprogrammer og værter m.v. ifølge den i ansøgningen beskrevne virksomhed, jf. § 10.

Stk. 5. Radio- og tv-nævnet vil ved sin vurdering af størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, jf. stk. 4, nr. 2, efter forudgående partshøring afvise ansøgere, der har afgivet unormalt lave bud, som vurderes at være under et realistisk minimum til opfyldelse af de forpligtelser, der følger af tilladelsen.

Tilladelse

§ 14. Tilladelsen udstedes af Radio- og tv-nævnet for perioden frem til og med 31. oktober 2019 til vinderen af konkurrencen. Programtilladelsen træder i kraft på udstedelsesdatoen.

Stk. 2. Tilladelsesvilkårene fastsættes på baggrund af bekendtgørelsens vilkår, herunder kravene til programvirksomheden m.v., jf. §§ 3-5, som skal fremgå af udbudsmaterialet, og indholdet af ansøgningen, herunder tilsagn om programindhold m.v., jf. §§ 9 og 10.

Stk. 3. Programvirksomheden skal i hele tilladelsesperioden udøves i overensstemmelse med tilladelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Medmindre andet er nævnt i §§ 4 og 11, eller fremgår af tilladelsen, skal kravene til virksomheden være opfyldt fra programvirksomhedens start.

Stk. 5. Der betales frekvensafgift i henhold til frekvenslovgivningens bestemmelser.

Ændringer

§ 15. I tilladelsesperioden kan tilladelseshaver ansøge om Radio- og tv-nævnets forudgående godkendelse af ændringer af den konkrete opfyldelsesmåde af de elementer, som fremgår af ansøgningen, jf. §§ 9 og 10. Tilsvarende gælder for den opfyldelsesmåde af et i § 3 anført minimumskrav, der følger af § 5.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en ansøgning efter stk. 1 kan imødekommes, lægger Radio- og tv-nævnet vægt på:

1) om danskernes brug af den i ansøgningen beskrevne opfyldelsesmåde efterfølgende er aftaget væsentligt,

2) om den påtænkte nye opfyldelsesmåde på anmodningstidspunktet er så udbredt blandt danske medievirksomheder, at den må anses som tidssvarende,

3) om den påtænkte nye opfyldelsesmåde på anmodningstidspunktet er så almindeligt tilgængelig for befolkningen, at den må anses som tidssvarende, og

4) om formålet med den ønskede deltjeneste på anmodningstidspunktet kan anses som opfyldt mindst lige så godt ved den ændrede opfyldelsesmåde som ved den i ansøgningen beskrevne.

Stk. 3. Tilladelseshaver skal redegøre for de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og for konsekvenserne for lytterne/brugerne af den påtænkte ændring, idet en eventuel besparelse for tilladelseshaver vil skulle bedømmes i henhold til § 12, nr. 2, og § 29.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet kan ud fra de i stk. 2 anførte kriterier pålægge tilladelseshaver at ændre en konkret opfyldelsesmåde i forhold til det i ansøgningen beskrevne. Nævnet kan anmode tilladelseshaver om at bidrage til oplysning af, hvorvidt kriterierne er opfyldt og til oplysning af de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og konsekvenserne for lytterne/brugerne, idet en eventuel besparelse vil skulle bedømmes i henhold til § 12, nr. 2, og § 29. Nævnet kan ikke pålægge tilladelseshaver en ændring i opfyldelsesmåde, der samlet set over den resterende tilladelsesperiode vil medføre en væsentlig fordyrelse for tilladelseshaver.

§ 16. Radio- og tv-nævnet kan efter forudgående ansøgning godkende ændringer, der ikke er omfattet af § 15, herunder ændringer af programindholdet.

Stk. 2. Ændringer af minimumskrav i henhold til § 3, stk. 1 og 2, kan samlet ikke udgøre mere end tidsmæssigt 25 procent af hvert enkelt krav.

Stk. 3. Nævnet vil ved vurderingen af, om en ansøgning om ændring jf. stk. 2 kan imødekommes, lægge vægt på de i § 15, stk. 2, anførte elementer.

Stk. 4. Tilladelseshaver skal redegøre for de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og for konsekvenserne for lytterne/brugerne af den påtænkte ændring, idet en evt. besparelse for tilladelseshaver vil skulle bedømmes i henhold til § 12, nr. 2, og § 29.

Public service-redegørelse

§ 17. Tilladelseshaveren skal hvert år senest den 1. maj redegøre for og dokumentere det foregående års programvirksomhed og opfyldelsen af de i tilladelsen stillede krav, jf. § 14, stk. 2, samt for hvilke ressourcer, der er medgået til opfyldelse af forpligtelserne. Til opfyldelse af kravene til programindhold indgår alene programvirksomheden, der er udsendt på den fjerde FM-kanal, medmindre de analoge FM-kanaler er slukket, jf. § 2, stk. 4. Hvis de analoge FM-kanaler er slukket, skal tilladelseshaver redegøre for opfyldelse af kravene til programindhold på de sendemuligheder, der erstatter FM-sendemulighederne.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde en kvantitativ opgørelse og kvalitativ beskrivelse af de udsendte programmer, herunder redegørelse for og dokumentation af opfyldelse af såvel tilladelsens minimumskrav, jf. §§ 3-5, som de krav, der følger af tilladelseshavers tilsagn om programindhold m.v., jf. §§ 9-11.

Stk. 3. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om og dokumentation for fordelingen af de forskellige programtyper på sendefladen, hvordan disse er blevet anvendt af lytterne, og hvordan lytterne har vurderet programmerne. Tilladelseshaveren skal endvidere dokumentere befolkningens kendskab til og vurdering af kanalen.

Stk. 4. Til dokumentation af lytternes og befolkningens vurdering m.v. af kanalen, jf. stk. 3, anvendes skemaerne i bilag 3, idet den endelige udformning skal godkendes af Radio- og tv-nævnet. Eventuelle efterfølgende ændringer i skemaerne skal forinden godkendes af Radio- og tv-nævnet.

Stk. 5. Med henblik på tilladelseshaverens dokumentation af programvirksomheden skal tilladelseshaver have adgang til og anvende officielle, brancheanerkendte lyttermålinger.

Stk. 6. Radio- og tv-nævnet kan på baggrund af redegørelsen bl.a. stille krav om, at tilladelseshaveren tilpasser sin programvirksomhed med henblik på at sikre overholdelse af tilladelsens krav om programindhold, herunder programkvalitet.

Stk. 7. Tilladelseshaveren skal opbevare udsendelser og programoversigter indtil nævnet har godkendt public service-regnskab og regnskab i henhold til §§ 19-28.

Tilskud

§ 18. Det årlige tilskud til programvirksomheden, jf. tilladelseshaverens tilbud, jf. § 12, nr. 2, og § 8, stk. 5, udbetales forskudsvis med en fjerdedel hvert kvartal (hver den 1. i den første måned af hvert kvartal).

Stk. 2. Tilskud kan tidligst udbetales den 1. november 2011.

Stk. 3. Tilbagebetaling af tilskud efter opgørelsen, jf. § 29, samt tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud i forbindelse med tilbagelevering eller inddragelse af tilladelsen, jf. § 32, stk. 1 og 2, skal ske uden ophold.

Regnskab og opgørelse af eventuelt overskud

§ 19. Tilladelseshaver skal aflægge årligt regnskab for virksomheden. Regnskabet skal opfylde kravene til regnskaber for virksomheder, der skal føre særskilte regnskaber, jf. artikel 1, stk. 2, og artikel 4 i direktiv 2006/111 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder, uanset om tilladelseshaver er omfattet af direktivets artikel 5, stk. 2.

§ 20. Tilladelseshaver skal for samtlige aktiviteter foretage en vurdering af, om der er tale om public service-virksomhed eller anden virksomhed.

Stk. 2. Til public service-virksomhed henregnes den virksomhed, der er omfattet af bekendtgørelsen og tilladelsen til den fjerde landsdækkende FM-radiokanal.

Stk. 3. Til anden virksomhed henregnes den virksomhed, som tilladelsehaveren udbyder med henblik på at udnytte tilladelseshaverens tekniske udstyr, særlige sagkundskab, programarkiv m.v. jf. § 1, stk. 7.

Stk. 4. Anden virksomhed kan udøves i eget regi og/eller i selskabsform.

Stk. 5. Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende stk. 1-4 skal forelægges Radio- og tv-nævnet.

§ 21. Tilladelseshaver skal som en del af årsregnskabet offentliggøre et særskilt regnskab for public service-virksomheden og et særskilt regnskab for anden virksomhed.

Stk. 2. De særskilte regnskaber opstilles efter samme principper som det samlede årsregnskab og skal afstemmes med dette.

Stk. 3. Udarbejdelse af særskilte regnskaber sker første gang på grundlag af selskabets åbningsbalancer for hhv. public service-virksomheden og anden virksomhed. Åbningsbalancerne revideres af selskabets revisor. Efterfølgende særskilte regnskaber udarbejdes med udgangspunkt heri.

Stk. 4. Såfremt tilladelseshaver etablerer dattervirksomheder eller associerede virksomheder med henblik på udøvelse af anden virksomhed, jf. § 1, stk. 7, kan der udarbejdes koncernregnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser herom. Koncernregnskabet revideres af selskabets revisor.

§ 22. Tilladelseshavers regnskabssystemer skal tilrettelægges, så det er muligt at henføre omkostninger og indtægter samt balanceposter til hhv. public service-virksomhed og anden virksomhed.

§ 23. Udveksling af ydelser m.v. mellem hhv. public service-virksomhed og anden virksomhed inden for den enkelte virksomhed kan ske ved omkostningsfordeling, jf. § 24.

Stk. 2. Udveksling af ydelser m.v. kan ligeledes ske til markedspris, det vil sige til den pris, hvortil ydelsen afsættes til 3. part, jf. § 25. Er der tale om en ydelse m.v., der ikke afsættes til 3. part, skal prisen mindst give dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger ved ydelsen m.v.

§ 24. Tilladelseshaver skal ved fordeling af indtægter og omkostninger på hhv. public service-virksomhed og anden virksomhed i det omfang, der ikke sker intern afregning til markedspris mellem de to former for virksomhed, anvende en almindeligt anerkendt metode til fordeling af såvel indtægter som de fulde omkostninger på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder.

Stk. 2. Indtægts- og omkostningsfordeling på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under hhv. public service-virksomhed og anden virksomhed foretages med baggrund i regnskabskontering, transaktionsregistrering, tidsstudier, statistik, stikprøver og/eller skøn. Fordelingen skal resultere i et retvisende billede af indtægter og udgifter/ressourceforbrug forbundet med de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under hhv. public service-virksomhed og anden virksomhed.

§ 25. Prisen for den enkelte vare eller tjenesteydelse, som tilladelseshaver afsætter som led i deres anden virksomhed, skal fastsættes på grundlag af markedsmæssige vurderinger, idet der ikke må ske konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter.

Stk. 2. Ved prisfastsættelsen skal der samtidig sikres dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med anden virksomhed som helhed samt en rimelig avance. Ved beregningen af de langsigtede gennemsnitsomkostninger for anden virksomhed som helhed skal indgå såvel direkte som indirekte omkostninger (også på sigt) forbundet med produktionen af de varer og tjenesteydelser, der produceres eller afsættes som led i anden virksomhed.

§ 26. Tilladelseshaver kan overføre kapital fra public service-virksomheden til anden virksomhed, herunder anden virksomhed i selskabsform forudsat, at der ikke er tale om licensmidler og forudsat, at overførslen sker på markedsøkonomiske vilkår i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Kapitaloverførsel skal godkendes af bestyrelsen for den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Overførsel af materielle anlægsaktiver mellem public service-virksomhed og anden virksomhed (herunder anden virksomhed i selskabsform), jf. stk. 1, skal ske til markedspris, dog minimum til bogført værdi.

§ 27. Tilladelseshaver skal til enhver tid over for Radio- og tv-nævnet kunne redegøre for, hvilke konkrete aktiviteter, der henregnes som public service-virksomhed og hvilke konkrete aktiviteter, der henregnes som anden virksomhed.

Stk. 2. Tilladelseshaver skal endvidere kunne dokumentere de anvendte principper for omkostningsfordeling og prisfastsættelse.

§ 28. Regnskabet, der hvert år senest den 1. maj skal indsendes til Radio- og tv-nævnet, skal indeholde en særskilt opgørelse af overskuddet i forhold til reglerne om rimelig fortjeneste m.v., jf. § 29. Fortjenesten skal opgøres i regnskabet således, at de samlede indtægter (herunder tilskuddet og anden direkte og indirekte støtte til kanalen) uanset om de oppebæres af tilladelseshaver eller af tredjemand (herunder produktionsselskaber) fremgår særskilt. Ved indirekte støtte forstås refusion af kanalens udgifter, eller at andre afholder omkostninger for kanalen. Alle beløb opgøres eksklusiv moms.

Stk. 2. Regnskabet og opgørelsen af tilskudsgrundlaget skal opfylde følgende krav:

1) Der skal udarbejdes en forretningsgang med heri indbyggede interne kontroller, der sikrer, at alle relevante poster medtages i opgørelsen af fortjenesten. Forretningsgangene skal blandt andet sikre, at alle leverancer m.v. (herunder mellem koncernforbundne selskaber) sker til markedspris, og at der sker en korrekt fordeling af indtægter og udgifter.

2) En statsautoriseret eller registreret revisor skal underskrive en revisorerklæring, hvori revisoren erklærer, at de nævnte principper for opgørelsen af tilskudsgrundlaget er fulgt. Revisor skal endvidere erklære, at de ovenstående forretningsgange og de heri indbyggede interne kontroller har fungeret tilfredsstillende i hele perioden.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet har som tilsynsmyndighed mulighed for at foretage kontrol af opgørelsen af tilskudsgrundlaget ved egen revisor. Tilladelseshaver skal i så fald give Radio- og tv-nævnets egen revisor de oplysninger, som revisor anser for nødvendige for at bedømme opgørelsen.

§ 29. På grundlag af den årlige public service-redegørelse, jf. § 17, og det årlige regnskab, jf. §§ 19-28, godkender Radio- og tv-nævnet tilladelseshavers opgørelse, herunder af eventuelt overskud, jf. bilag 4. Radio- og tv-nævnet godkender herunder:

1) tilladelseshavers rimelige fortjeneste, jf. bilag 4,

2) tilladelseshavers eventuelle afkast på grund af produktudvikling, jf. bilag 4,

3) tilladelseshavers overførsel af eventuelle overskud fra driften til efterfølgende regnskabsår, jf. bilag 4, og

4) tilladelseshavers tilbagebetaling af eventuelt overskud ved virksomheden, jf. bilag 4.

Stk. 2. Såfremt tilladelseshaver ikke opfylder sine programforpligtelser m.v., skal tilladelseshaver tilbagebetale de hermed forbundne, beregnede besparelser, jf. bilag 4, tillagt 15 procent.

Overdragelse

§ 30. Tilladelsen kan overdrages, hvis tilladelseshaver forinden overdragelsen har indhentet Radio- og tv-nævnets godkendelse heraf. Radio- og tv-nævnet kan af tilladelseshaver kræve de oplysninger, som nævnet skønner nødvendige for en stillingtagen til, om vilkårene for tilladelsen fortsat vil være opfyldt efter overdragelsen.

Stk. 2. Overdragelser efter stk. 1 omfatter også indirekte overdragelser, herunder overdragelser af aktier, anparter eller andre ejerinteresser, der medfører ændringer i, hvem der har kontrol over eller bestemmende indflydelse i tilladelseshaver.

Tilsyn og sanktioner

§ 31. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med programvirksomheden.

Stk. 2. Tilladelsen kan i henhold til radio- og fjernsynslovens §§ 50 og 51 inddrages midlertidigt eller endeligt af Radio- og tv-nævnet, hvis tilladelseshaveren

1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne,

2) tilsidesætter radio- og fjernsynslovens § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse,

3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på,

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter radio- og fjernsynslovens § 88,

5) i forbindelse med skønhedskonkurrencen og udstedelsen af tilladelsen har afgivet urigtige oplysninger,

6) gennemfører væsentlige ændringer, der ikke er godkendt i overensstemmelse med §§ 15 og 16, eller

7) ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.

Ophør af tilladelsen

§ 32. Tilladelseshaver er ved tilbagelevering af tilladelsen til Radio- og tv-nævnet forpligtet til at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt tilskud, det vil sige den forholdsmæssige del af det kvartalsvist udbetalte tilskud, der dækker perioden fra tilbageleveringen.

Stk. 2. Hvis tilladelsen inddrages endeligt af Radio- og tv-nævnet i henhold til § 31 er tilladelseshaveren forpligtet til at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt tilskud, det vil sige den forholdsmæssige del af det kvartalsvist udbetalte tilskud, der dækker perioden fra inddragelsen.

Stk. 3. Public service-redegørelse, regnskab og opgørelse, jf. §§ 17 og 19-28, skal indsendes til Radio- og tv-nævnet senest ved udgangen af den fjerde måned efter tilbageleveringen eller inddragelsen, jf. stk. 1 og stk. 2. Indbetaling af skyldige beløb, skal ske senest samtidig med indsendelse af regnskabet.

Ikrafttræden

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. januar 2011.

Kulturministeriet, den 5. januar 2011

Per Stig Møller

/ Lars M. Banke


Bilag 1

Senderettigheder til FM4-sendenettet

Stationsnavn
Position
(1)
Frekvens
(MHz)
Sendeeffekt
(kW)
Polarisation
(2)
Antennehøjde over terræn
(m)
Anvendelse af retnings-bestemt antenne
(3)
Hammeren
014E45 33/
55N17 10
97,3
0,1
V
19
Ja
Nakskov
011E11 48/
54N52 21
98,8
30
V
129
Ja
Vestjylland
008E40 20/
56N23 07
100,3
60
H
177
Ja
Fyn
010E28 29/
55N16 59
100,5
60
H
169
Ja
Vendsyssel
010E18 06/
57N30 01
100,7
10
V
136
Nej
Vejle
009E30 08/
55N40 29
100,9
10
V
126
Ja
Hobro
009E46 27/
56N38 28
101,1
0,16
V
23
Nej
Odsherred
011E25 19/
55N49 46
101,1
5
V
49
Nej
Thy
008E40 56/
56N58 33
101,3
3
H
114
Ja
Sydsjælland
011E48 42/
55N15 32
101,6
100
H
180
Ja
Læsø
011E03 00/
57N16 00
101,7
0,25
H
75
Nej
Sønderjylland
009E11 10/
55N07 22
102,1
60
H
176
Ja
København
012E29 30/
55N44 05
102,3
60
H
141
Ja
Sydvest-jylland
008E33 37/
55N48 37
102,5
10
H
123
Ja
Grenaa
010E54 57/
56N24 38
102,5
0,35
V
60
Ja
Aalborg
009E49 26/
57N00 14
102,7
60
H
175
Ja
Århus
010E13 00/
56N05 56
103,0
60
H
176
Ja
Bornholm
014E52 44/
55N08 57
103,5
30
H
136
Nej
1)
Det anførte stationsnavn og position beskriver det geografisk sted, som senderettigheden kan benyttes fra. Det er en forudsætning for at tage senderettighederne i brug, at tilladelseshaveren har en frekvenstilladelse udstedt at IT- og Telestyrelsen. Frekvenstilladelsen og programtilladelsen giver ikke ret til at etablere senderen på den pågældende station og position. Etablering af sendere i sendemaster på de nævnte positioner forudsætter en aftale med den relevante masteejer herom.
Tilladelseshaveren har desuden mulighed for at ansøge Radio- og tv-nævnet om at flytte senderettighederne til en anden position. En flytning til en anden geografisk position vil kunne indebære ændringer i de anførte tekniske data.
2)
Polarisationen angives som V (Vertikal) eller H (Horisontal).
3)
Antennediagram angives som ”Ja” for anvendelse af retningsbestemt antenne eller ”Nej” for anvendelse af rundstrålende antenne. Ved en retningsbestemt antenne vil der være reduktioner i en eller flere retninger.
   

Beskyttelse af senderettighederne til brug for FM4-sendenettet

Ovennævnte senderettigheder vil give tilladelseshaveren adgang til at anvende de beskrevne frekvenser i FM4 i overensstemmelse med de anførte tekniske karakteristika. Tilladelseshaveren må alene benytte senderettighederne til brug for udsendelse af FM-radio og inden for rammerne af ovennævnte tekniske data.

Der sker til stadighed ændringer i den øvrige anvendelse af FM-båndet (87,5-108,0 MHz) som følge af udstedelse af nye frekvenstilladelser, flytning af eksisterende sendepositioner og ændret frekvensanvendelse i udlandet. IT- og Telestyrelsen tager i sin frekvensplanlægning højde for eksisterende frekvenstilladelser. Ved de ovenfor nævnte løbende ændringer sikrer IT- og Telestyrelsen således i videst mulig omfang beskyttelse af eksisterende tilladelsesindehavere, herunder indehaveren af frekvenstilladelsen til FM4-sendenettet.

I forhold til den udenlandske frekvensanvendelse bliver de enkelte senderettigheder i FM4-sendenettet beskyttet som beskrevet i slutdokumentet fra FM-planlægningskonferencen i Geneve 1984 (GE84) og andre relevante internationale aftaler. GE84-aftalen bliver i gensidig forståelse med Danmarks nabolande forvaltet således, at den enkelte ændring (nye og ændrede frekvenstilladelser i Danmark og i udlandet) maksimalt afstedkommer en forøgelse af forstyrrelsen (”usable field strength”) på 0,2 dBµV/m.

I forhold til den indenlandske frekvensanvendelse bliver de enkelte senderettigheder i FM4-sendenettet beskyttet i videst muligt omfang og som minimum i det samme omfang som i forhold til den udenlandske frekvensanvendelse, jf. beskrivelsen ovenfor.


Bilag 2

Programkategorier

For nærmere bestemmelse af de i denne bekendtgørelse nævnte programkategorier gælder de i det følgende oplistede standarder og definitioner. De her refererede programkategorier vil således blive lagt til grund ved Radio- og tv-nævnets vurdering af tilladelseshavers public service-redegørelse angående opfyldelse af minimumskrav og de krav, der følger af tilladelseshavers tilsagn om programindhold.

ESCORT: Standard for programkategorier

Inddelingen af programkategorier tager udgangspunkt i ESCORT 2007, som er de europæiske public service-radiofoniers (EBU) forslag til programkategorisering, som kan anvendes både til radio og tv (ESCORT 2007, EBU system of classification of radio and television programmes. EBU – TECH 3322, Geneva October 2007).

Kategorierne omfatter tre dimensioner, som hvert program bestemmes i forhold til:

A. Format – Programmets form, uanset indholdet

B. Indhold – Programmets indhold, uanset formen

C. Produktionsforhold – Primær sondring mellem outside eller fra studie

   
A. Format
   
1. Non-fiktion
   
1.01
Bulletin
1.02
Magasin
1.03
Kommenteret begivenhed
1.04
Religiøs gudstjeneste
1.05
Dokumentar
1.06
Diskussion/talkshow/interview/debat
1.07
Forelæsning/tale/præsentation
1.08
Telefonprogram (phone-in)
1.09
DJ med plader
1.10
Andre/blandede/ukendte
   
2. Show/underholdning
   
2.1
Stand-up comedian(s)
2.2
Reality show
2.3
Værtsbåret show
2.4
Panel show
   
3. Fiktion
   
3.1
Oplæsninger
   
4. Kunstnerisk optræden
   
4.1
Solo optræden
4.2
Små ensemblers optræden
4.3
Store ensemblers optræden
4.4
Blandet
   
5. Interaktive
   
6. Andre/blandede/ukendte
   
   
B. Indhold
   
1. Non-fiktion/information
   
1.01
Nyheder
1.02
Aktualitet/current affairs (”Nyhedsmagasin”)
1.03
Trafik
1.04
Vejrudsigter
1.05
Sportsnyheder
1.06
Forbrugerforhold
1.07
Økonomi/marked/finans/business
1.08
Retslige forhold (Legal)
1.09
Sociale forhold
1.10
Politik
1.11
Religion/Filosofi (kan deles)
1.12
Uddannelse
1.13
Kunst
 
– Musik
 
– Dans
 
– Teater
 
– Opera
 
– Film/biograf
 
– Plastisk kunst
 
– Malerkunst
 
– Eksperimental kunst
 
– Arkitektur
 
– Poesi
 
– Litteratur
1.14
Medier
 
– Reklame
 
– Trykte medier
 
– TV
 
– Radio
 
– Nye medier
 
– Internet
 
– Showbiz
1.15
Humaniora og historie
 
– Humaniora
 
– Historie
1.16
Naturvidenskab og teknologi
 
– Naturvidenskab
 
– Teknologi
1.17
Medicin/sundhed
1.18
Natur og miljø
1.19
Human interest
 
– Society/show business/Sladder
 
– Biografi/kendte personer
 
– Personlige problemer
1.20
Transport og trafikmidler
1.21
Begivenheder
 
– Specielle
 
– Internationale
 
– Nationale
 
– Andre
   
 
Kongelige begivenheder
 
Statsbegivenheder
 
Lokale/regionale
 
Sæsonbetonede
 
Festivaler
 
Koncerter
 
Begravelse/Mindehøjtideligheder
   
2. Fritid/hobby/livsstil
   
2.1
Forbrugerrådgivning
2.2
Computer/teknologi
2.3
Madlavning/fødevarer/drikkevarer
2.4
Hjemmet/indretning/haven
2.5
Hobby’er
2.6
Bil og motor
2.7
Personligt/livsstil/familie
2.8
Rejser/turisme
   
3. Sport (sportsgrene, transmissioner)
   
4. Fiktion/drama
   
4.1
Fiktion
4.2
Drama baseret på virkelige begivenheder (docu-drama)
4.3
Biografisk drama
   
5. Underholdning og fornøjelse
   
5.1
Quiz
5.2
Konkurrencer
5.3
Snak (chat)
5.4
Comedy
 
– Satire
 
– Humor
   
6. Musik
   
6.01
Klassisk musik
 
– Tidlig
 
– Klassisk
 
– Romantisk
 
– Nutidig
 
– Let klassisk
 
– Middelalder-musik
 
– Renæssance
 
– Barok
 
– Opera
 
– Solo instrumnet, f.eks. klaver
 
– Kammermusik
 
– Symfonisk
 
– Vokal
 
– Kor
 
– Sang
 
– Orkester
 
– Stryge kvartet
 
– Eksperimentel/avant garde
   
6.02
Jazz
 
– New Orleans/early jazz
 
– Big band/swing/dixie
 
– Blues/soul jazz
 
– Bob/bebop/hardbop/postbop
 
– Traditional/smooth
 
– Latin & worl jazz
 
– Pop jazz/jazz funk
 
– Acid jazz/fusion
 
– Cool
 
– Moderne/avantgarde/fri jazz
   
6.03
Pop-rock
 
– Pop
 
– Soft pop
 
– Chanson/ballad
 
– Traditional rock and roll
 
– Classic/dance/pop-rock
 
– Folk
 
– New Age
 
– Seasonal/holiday
 
– Japanese pop-rock
 
– Karaoke/singing contest
 
– Rock
 
– AOR/slow rock/soft rock
 
– Metal
 
– Glam rock
 
– Punk rock
 
– Prog/symphonic rock
 
– Alternative/indie
 
– Experimental/avantgarde
 
– Art rock
 
– Folk rock
 
– Nu punk
 
– Grunge
 
– Garage punk/psychedelia
 
– Heavy rock
 
– Others
 
– New wave
 
– Easy listening/exotica
 
– Singer/songwriter
   
6.04
Blues/rhythm and blues/soul/gospel/spiritual
 
– Blues
 
– R & B
 
– Soul
 
– Gospel
 
– Rhythm and blues
 
– Funk
   
6.05
Country and western
   
6.06
Rap/hip hop/reggae
 
– Rap/christian rap
 
– Hip hop/trip-hop
 
– Reggae
   
6.07
Electronic/club/urban/dance
 
– Acid/punk/acid punk
 
– Disco
 
– Techno/euro-techno/techo-industrial/industrial
 
– House/techno House
 
– Rave
 
– Jungle/tribal
 
– Trance
 
– Drum and bass
 
– Dance/dance-pop
 
– Garage (1990’es)
 
– UK-garage
 
– Breakbeat
 
– Broken beat
 
– Ambient dance
 
– Alternative dance
   
6.08
World/traditional/ethnic/folk
 
– National
 
– Foreign
 
– Africa
 
– Asia
 
– Australia/Oceania
 
– Caribbean
 
– Europe
 
– Latin America
 
– Middle East
 
– North America
 
– Fusion
 
– Modern contemporary
   
6.09
Spoken
   
6.10
Dans(-emusik)
 
– Ballet
 
– Tap
 
– Moderne
 
– Klassisk
 
– Ballroom
   
6.11
Religiøs musik
   
   
C. Produktionsforhold
   
1. Optaget på stedet
 
– Live/direkte
 
– Som om live/direkte (forskudt)
 
– Redigeret/klippet
   
2. Optaget i studie
 
– Live/direkte
 
– Som om live/direkte (forskudt)
 
– Redigeret/klippet
   
   

Kategorisering og definition af de relevante programkategorier for FM4 ved hjælp af ESCORT

Program
type
A. Format
B. Indhold
C. Produktion
Nyheder
1.01 Bulletin
1.01 Nyheder
1.03 Trafik
1.04 Vejrudsigt
1.05 Sportsnyheder
2.1 Live fra studie (som hovedregel)
Aktualitet
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1. Non-fiktion/information
Ikke:
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
Kultur
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1.07 Forelæsning, tale
1.08 Telefonprogram
1.11 Religion/filosofi
1.13 Kunst
1.14 Medier
1.15 Humaniora, historie
1.16 Naturvidenskab, teknologi
1.21 Begivenheder (relevante)
Ikke:
1.19 Human interest
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
 
3.1 Oplæsninger
4. Kunstnerisk optræden
4. Fiktion, drama
 
 
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1.07 Forelæsning, tale
1.08 Telefonprogram
   
Debat
1.06 Diskussion, talkshow, interview, debat
1.08 Telefonprogram
1. Non-fiktion/information
Ikke
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
Satire
2. Show og underholdning
4. Kunstnerisk optræden
5.4 Comedy (satire)
Alle
Musik
1.09 DJ med plader
4. Kunstnerisk optræden (musik)
6.01 Klassisk musik
6.02 Jazz
6.03 Pop-rock
6.04 Blues/rhythm and blues/soul/gospel/spiritual
6.05 Country and western
6.06 Rap/hip hop/reggae
6.07 Eletronic/club/
urban/dance
6.08 World/traditional
/ethnic/folk
6.09 Spoken
6.10 Dansemusik
6.11 Religiøs musik
Alle

De seks programtyper er bredt defineret, og i nogle tilfælde er formatet præciseret indenfor programtypen. F.eks. er kommentarformen et format indenfor aktualitet eller kultur, debatformatet kan ligeledes være en del af aktualitet eller kultur, mens drama er et format indenfor kulturprogrammer. Af disse grunde indeholder nedenstående oversigt definitioner først af programtyperne, dernæst af programformer.

Definitioner af program- og formtyper

Programtyper
Typemæssigt skelnes mellem nyheder, aktualitet, debat, kultur, satire, musik og andet. Programtyperne defineres som et programs overordnede type og er gensidigt ekskluderende, det vil sige at en programtype ikke samtidig kan være nyheder, aktualitet, kultur, debat og satire.
Nyhedsprogrammer
Ved nyheder forstås oversigtsudsendelser i formatet bulletiner; indholdsmæssigt om nyheder af alle emne udvalgt efter journalistisk vurdering, inkluderende trafik, vejr og sport.
Aktualitetsprogrammer
Ved aktualitet forstås udsendelser i formaterne bulletin, magasin, kommenteret begivenhed eller dokumentar. Indholdsmæssigt omfattende samfundsmæssig information. Telefonprogrammer er ikke inkluderet, da disse definitionsmæssigt hører under kategorien debat. Indhold omhandlende fritid, hobby og livsstil forstås i denne sammenhæng ikke som aktualitet.
Debatprogrammer
Ved debat forstås udsendelser i formaterne diskussion, interview, debat og telefonprogrammer. Indholdsmæssigt omfattende samfundsmæssig information, men ikke inkluderende fritid, hobby eller livsstilsindhold. Programmer med en debatterende form inden for eksempelvis kultur er således ikke et debatprogram, men et kulturprogram.
Kulturprogrammer
Ved kultur forstås udsendelser i formaterne bulletin, magasin, kommenteret begivenhed, dokumentar, forelæsning/tale, telefonprogrammer, oplæsninger af fiktion og drama. Indholdsmæssigt omfattende religion/filosofi, kunst, medier, humaniora/historie, naturvidenskab/teknologi og relevante begivenheder. Kategorien omfatter ikke human interest, der indholdsmæssigt forstås som society/show, sladder, biografi/kendte personer eller personlige problemer.
Satire
Ved satire forstås udsendelser eller indslag i formaterne show/underholdning og kunstnerisk optræden med en kritisk og kommenterende agenda som indhold, som har til formål på humoristisk vis at udstille fænomener i samfundet. 
Musik
Ved musik forstås udsendelser i formatet DJ med plader, samt kunstnerisk optræden, eksempelvis koncerter. Indholdsmæssigt omfattes musik inden for alle genrer.
Andet
Ved andet forstås indholdsmæssigt det, der ikke er omfattet inden for de andre programtyper, herunder underholdning, human interest, livsstil, fritid, hobby, børn, familie og sundhed.

Formater
Kategorierne inden for de enkelte programtyper kan have forskellige format som informationsform, kommentarform, reportage/montageform, debatform eller dramaform. Eksempelvis kan kultur eller aktualitetsprogramtyper have et debatterende format. Sondringen er udformet mhp. at kunne skelne mellem forskellige kategorier inden for de enkelte programtyper for dermed at kunne kræve f.eks. debatprogrammer inden for eksempelvis aktualitetsprogramtypen eller kulturprogramtypen.
Informationsform
Ved informationsform forstås journalistiske programmer af formaterne bulletin, magasin, kommenterede begivenheder, dokumentar, forelæsning, tale og præsentation.
Kommentarform
Ved kommentarform forstås programmer der tager udgangspunkt i en værts personlige holdninger.
Reportage/
montageform
Ved reportageform forstås programmer, der formidler journalistens iagttagelser af virkeligheden underbygget af kildemateriale/interviews mv.
Ved montageform forstås programmer, der gennem tilrettelagt kombination af interviews, reeloptagelser, iagttagelser, musik mv. danner et narrativt forløb.
Debatform
Ved debatform forstås programmer med diskussion, interview og debat samt telefon-programmer.
Dramaform
Ved radiodramatik forstås kunstnerisk optræden (fiktionsindhold), herunder satire.

Programmer med indhold fra flere forskellige programkategorier indgår med den forholdsmæssige andel i opfyldelsen af krav om de enkelte programkategorier.

Uanset at et program indeholder musik, så kan hele programmet indgå i opfyldelsen af krav om en programkategori, hvis:

musikken udgør en relativt lille andel (f.eks. jingler, skillere),

musikken har direkte sammenhæng med programmets emne - gælder også kulturprogrammer om musik,

musikken alene indgår som baggrunds-/stemningselement.

I ovenstående tilfælde vil musikandelen både kunne tælle som en andel af sendetiden ift. opfyldelse af de kvantitative programkategori-krav, og medgå til opgørelse af musikprocenten.


Bilag 3

Metode til vurdering af opfyldelse af krav om programkvalitet

Tilladelseshaver har mulighed for at opnå øget afkast på investeret kapital ved opfyldelse af et mål for kvalitetsvurdering, jf. bekendtgørelsens bilag 4. For at opnå denne mulighed skal der udføres en analyse af programvirksomhedens kvalitet.

Tilladelseshaver skal bekoste og bestille analysen. Analysen skal foretages af et anerkendt, uafhængigt analyseinstitut. Analyseinstituttet skal være medlem af og overholde retningslinjerne fra ESOMAR. Analysen skal være nationalt repræsentativt for målgruppen 18+. Stikprøven skal have en størrelse, der giver tilstrækkelig statistisk udregningsgrundlag af enkeltparametre på 95 procent niveau. Analysen kan tidligst bestilles et år efter programstart og skal gennemføres én gang årligt. Den færdige analyse skal, uanset resultat, indsendes til Radio- og tv-nævnet. Nævnet kan, hvis der er vægtige årsager herfor, vælge at se bort fra den stikprøvebaserede usikkerhed.

Kvalitetsvurderingen af programmer skal tage udgangspunkt i det nedenstående spørgeskema, idet der minimum skal stilles de i skemaet angivne spørgsmål.

Skemaet består at en kendskabs- og lytterdel, samt en kvalitetsdel.

 
1. Kendskabs- og lytterdelen har til formål at få etableret det totale kendskabsniveau kanalen har i befolkningen. Derudover vil det medvirke til at udskille respondenter, der ikke lytter til kanalen fra skemaets anden del. Det er alene lyttere, der jævnligt benytter tilbud på FM4, der inkluderes i kvalitetsvurderingen.
 
2. Kvalitetsdelen har til formål at få vurderet lytternes opfattelse af FM4 på et overordnet niveau samt mere konkret få vurderet programkvalitet og værternes faglige og formidlingsmæssige kompetencer. Lytterne skal alene vurdere kvaliteten i forhold til de programtyper, de jævnligt lytter til.
 
Spørgsmålene 4 og 5 i skemaets kvalitetsdel nedenfor skal i undersøgelsen søges besvaret på et overordnet niveau. Spørgsmålene skal repræsenteres ved et sæt af indikatorer for hhv. FM4 som public service-udbyder og for kanalens public service-programvirksomhed, idet den nærmere ordlyd skal udformes af tilladelseshaver og godkendes af Radio- og tv-nævnet. Indikatorerne skal tage hensyn til radio-kanalens profil, som den besluttes af tilladelseshaver. Som følge heraf, vil disse indikatorer først kunne etableres efter tildeling af tilladelsen.

Der anvendes en vurderingsskala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 den højeste karakter.

Opfyldelse af KPI opnås ved først at opfylde kendskabsniveauet jf. tabel 1 nedenfor og dernæst at opfylde kvalitetsniveauet, som består af at et gennemsnit på 85 procent har svaret 7-10 på vurderingsskalaen.

Dette betyder at:

1) Det total kendskabsniveau (uhjulpet + hjulpet kendskab) i befolkningen skal følge nedenstående tabel

   
 
Tabel 1: Kendskabsudvikling
 
År
1
2
3
4
5
6
7
8
 
Kendskab
60
65
70
70
75
75
80
80
   
 
Formålet med kendskabsmålet er, at tilladelseshaver har et incitament til at sprede kendskabet til radio-kanalen i befolkningen, samt at dette forbliver et vedvarende incitament i hele tilladelsesperioden.

2) Gennemsnittet af respondenter, der har vurderet kvaliteten højt eller meget højt, skal være mindst 85 procent Gennemsnittet udregnes på baggrund af de individuelle spørgsmål. Opfyldelse kan godt opnås i tilfælde, hvor eksempelvis troværdighed alene opnår 80 procent, såfremt eksempelvis faglighed vurderes højt eller meget højt af 90 procent Imidlertid er der ligeledes indsat en nedre grænse på 50 procent for de enkelte parametre. Hvis dette ikke opfyldes, kan KPI ikke opnås.

Formålet er at etablere et incitament til at øge kvaliteten i programmerne.

Skemaet er indsat nedenfor.

Spørgeskema

Goddag, mit navn er.…, jeg ringer fra …. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse om danske radiokanaler. Må jeg have lov at stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse?

Kendskabs- og lytterdel

Først vil vi gerne spørge dig om dit kendskab til forskellige radiokanaler.

Spørgsmål 1: Kendskab til FM4

1a) Hvilke radiokanaler kender du eller har du hørt om?

1b) Hvilke af de radiokanaler, jeg nu læser op, kender du eller har du hørt om (læs op)?

Hvis FM4 ikke nævnes i enten 1a eller 1b: Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis FM4 nævnes i enten 1a eller 1b:

Nu vil vi gerne høre lidt om dine lyttevaner.

Spørgsmål 2: Lytning

Har du nogensinde lyttet til radiokanalen FM4?

1) Ja

2) Nej --> Tak for hjælpen og afslut

3) Ved ikke --> Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 1, ”Ja”, i q2:

Spørgsmål 3: Lyttervaner

3a): Hvor ofte lytter du til radiokanalen FM4?

1) Dagligt eller næsten dagligt

2) 3-4 dage ugentligt

3) 1-2 dage ugentligt

4) 2-3 gange om måneden

5) En gang om måneden eller sjældnere

6) Jeg har lyttet men lytter ikke mere/aldrig

7) Ved ikke --> Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 6, ”Jeg har lyttet men lytter ikke mere/aldrig”, i q3a

3b): Hvorfor lytter du ikke længere til FM4:

Åbent spørgsmål, noter svar grundigt

Derefter: Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 5 i q3a:Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 1-4 i q3a: Fortsæt til kvalitetsvurdering

Kvalitetsvurdering

Som det fremgår ovenfor skal spørgsmål 4 og 5 repræsenteres ved et sæt af indikatorer for hhv. FM4 som public service-udbyder og for kanalens public service-programvirksomhed. Det betyder, at den nærmere ordlyd skal udformes af tilladelseshaver og godkendes af Radio- og tv-nævnet, idet indikatorerne skal tage hensyn til radio-kanalens profil, som den besluttes af tilladelseshaver.

Nedenfor fremgår de overordnede spørgetemaer, der skal besvares ved de spørgsmål, der senere bliver udformet af tilladelseshaveren. Spørgsmål 4 har til formål, at lytteren giver sin overordnede vurdering af hvor vigtig lytteren synes kanalen er, som public service-udbyder.

Indledende præsentation: Du lytter jævnligt til FM4, og derfor vil vi gerne bede dig om at komme med din overordnede vurdering af radiokanalen.

Spørgsmål 4: Vurdering af FM4’s vigtighed som public service-udbyder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Der opstilles et sæt indikatorer, der medvirker til besvarelsen af det overordnede spørgsmål om vurdering af vigtigheden af FM4 som public service-udbyder med anvendelse af en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest, det vil sige ”Slet ikke vigtig”, og 10 er højest, det vil sige ”Meget vigtig«.

Spørgsmål 5 har til formål, at lytteren giver sin overordnede vurdering af FM4 som public service- virksomhed. Vurderingen skal ske i forhold til begreber som alsidighed, mangfoldighed, saglighed, upartiskhed og kvalitet på et overordnet niveau.

Spørgsmål 5: Vurdering af FM4’s public service-virksomhed som helhed på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Der opstilles et sæt indikatorer, der medvirker til besvarelsen af det overordnede spørgsmål om vurdering af FM4 som public service-udbyder med anvendelse af en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest, det vil sige ”Slet ikke vigtig”, og 10 er højest, det vil sige ”Meget vigtig«.

Vi vil nu gerne høre lidt om de programmer, du lytter til på FM4.

Spørgsmål 6: Brugte programtyper

Hvilke af de programtyper, jeg nu læser op, lytter du jævnligt til på FM4? (Læs op):

1) Nyheder

2) Aktualitet

3) Debat

4) Kultur

5) Musik

6) Satire

7) Ved ikke --> Tak for hjælpen og afslut

Filter: Respondenten skal i spørgsmål 6 alene spørges om de programtyper, vedkommende lytter til jævnligt.

Vi vil gerne bede om din vurdering af blandt andet kvaliteten og studieværterne for de programtyper du jævnligt lytter til. Du skal i dit svar igen benytte en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det dårligste og 10 er det bedste. Du kan som før benytte tallene mellem 1 og 10 til at graduere dit svar.

Spørgsmål 7: Vurdering af FM4’s kvalitet og studieværter for de programtyper du jævnligt lytter til på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Hvis du tænker på [programtype fra q5 – fortsæt til der er spurgt til alle de programtyper, respondenten lytter til. For satireprogrammer gælder dog at det kun er pkt. 1-3 nedenfor der skal stilles]

1) Hvordan vil du så vurdere den overordnede kvalitet af [programtype] på en skala fra 1-10?

2) Hvordan vil du vurdere den faglige præstation fra værterne på [programtype] på en skala fra 1-10?

3) Hvordan vil du vurdere studieværternes evne til at formidle deres emne på [programtype] på en skala fra 1-10?

4) Hvordan vil du vurdere troværdigheden hos studieværterne på [programtype] på en skala fra 1-10?

5) Hvordan vil du vurdere [programtype] evne til at komme hele vejen rundt om de emner, de tager op på en skala fra 1-10?

Tak for hjælpen og afslut


Bilag 4

Rimelig fortjeneste, tilbagebetaling ved misligholdelse af tilladelsen og claw back ved overkompensation.

Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med tilladelseshaverens opfyldelse af vilkår for tilladelsen.

For at sikre Radio- og tv-nævnets tilsyn er tilladelseshaver forpligtet til at deltage i de til enhver tid gældende målesystemer for radiolytning, samt til at finansiere en årlig analyse foretaget af et eksternt analysebureau for at måle kendskab og kvalitet af public service-virksomheden, jf. bekendtgørelsens bilag 3.

For at undgå overkompensation i de otte år kontraktperioden løber anvendes nedenstående procedure, der har til formål at:

a) sanktionere misligholdelse af tilladelsen, jf. punkt 1.1

b) sikre rimelig fortjeneste, incitamenter til optimering af kvalitet samt at overkompensation vil blive udsat for claw back, jf. punkt 1.2

Proceduren for at sikre tilbagebetaling og undgå overkompensation er følgende:

A. Sanktion i tilfælde af misligholdelse

1) Tilbagebetaling ved manglende opfyldelse af tilladelsen.

B. Rimelig fortjeneste og overkompensation

1) Forrentning af den af ejerne i virksomheden investerede kapital (højst 5 procent jf. punkt 1.2.1)

2) Incitament til fremme af kvalitetsforbedringer af programvirksomheden (højst 5 procent, jf. punkt 1.2.2)

3) Overførsel til næste år (højst 10 procent af de budgetterede årlige udgifter, jf. punkt 1.2.3)

4) Claw back hvor overskydende fortjeneste er at anse som overkompensation (det vil sige eventuelt overskud, der overstiger beløbene i punkt (1) og (2), eller hvor forrentningen overstiger 10 procent af omsætningen, jf. punkt 1.2.4).

Disse faktorer indgår i nedenstående tiltag, som har til formål at sikre tilbagebetaling ved misligholdelse. Derudover har fremgangsmåden til formål at sikre, at eventuel overkompensation i form af overskydende profit kan kræves tilbagebetalt, idet der indføres krav om claw back ved forretning over de fastsatte satser for rimelig fortjeneste.

1.1 Misligholdelse

1.1.1 Tilbagebetalingsklausul

I tilfælde af misligholdelse fra tilladelseshaver er denne forpligtiget til at betale et beløb tilsvarende udgifterne for de ikke-opfyldte forpligtigelser med en yderligere 15 procent strafafgift.

Tilbagebetalingsbeløbet vil blive udregnet på grundlag af omkostningerne ved anskaffelsen af de ikke-opfyldte forpligtigelser.

Tilbagebetalingen udregnes på følgende måde: Omkostninger pr. time (driftsomkostninger fraregnet faste udgifter / timer i rapporteringsperioden) * faktor for programtype + 15 procent af resultatet

   
Programtype faktor:
 
Genre
Multiplikationsfaktor
Nyheder
*4
Satire
*4
Aktualitet
*3
Radiomontage og reportage
*3
Kultur
*2
Debat
*1
Musik
*1
Andre
*1

Multiplikationsfaktoren er skønnet med udgangspunkt i programudgifter for egenproduktion.

1.2 Rimelig fortjeneste og overkompensation

1.2.1 Rimelig fortjeneste af investeret kapital

Tilladelseshaveren kan opnå en 5 procent forrentning af den af ejerne i virksomheden investerede kapital (investeret kapital).

Fortjenesten kan øges med 5 procent ved opfyldelse af et sæt key performance indicators, jf. punkt 1.2.2. Dette er at betragte som en bonus for opfyldelse af kvalitetsmål og ikke som en del af den rimelige fortjeneste.

Det samlede afkast kan ikke overstige 10 procent af den investerede kapital. Endvidere kan det samlede afkast aldrig overstige 10 procent af den samlede omsætning.

1.2.2 Incitament

Et sæt af Key performance indicators (KPI) er etableret for at give tilladelseshaver et incitament til forbedring af programindholdet.

Opfyldelse vil tillade øget afkast af den investerede kapital med op til 5 procent.

1.2.2.1 Programindholdsoptimering

KPI for programkvalitet skal sikre, at tilladelsesindehaveren fokuserer på at øge programkvaliteten og medvirker til høj profilering heraf.

Opfyldelse af KPI måles kvantitativt ved hjælp af et skema udarbejdet af Radio- og tv-nævnet, jf. bekendtgørelsens bilag 3. Analysen bestilles og betales af tilladelseshaver og skal foretages af et uafhængigt og anerkendt analyseinstitut.

1.2.2.2 Incitamentoversigt

Det højest mulige afkast af den investerede kapital er således 10 procent, under forudsætning af, at tilladelseshaveren er i stand til at opfylde incitamenterne for både omkostnings- og progamindholdskvalitet.

                   
Tabel 1: Forrentning (procent afkast)
Afkast
År
1
2
3
4
5
6
7
8
Rimelig fortjeneste
5
5
5
5
5
5
5
5
Programindholdsoptimering
5
5
5
5
5
5
5
5
Total
10
10
10
10
10
10
10
10
                 

1.2.3 Overførsel til næste år

Virksomheden kan overføre 10 procent af de årlige budgetterede udgifter for at sikre at virksomheden kan modstå pris- og lønudvikling, samt til eventuelle projekter. Overførslen er tilladt for at sikre virksomheden tilstrækkelig med ressourcer til drift, investeringer og reserver til uforudsete udgifter.

Ved udgangen af tilladelsesperioden vil eventuelle reserver gøres til genstand for claw back.

Reserven kan ikke anses som en del af virksomhedens egenkapital.

1.2.4 Claw back-klausul

Radio- og tv-nævnet skal sikre at der ikke forekommer konkurrenceforvridende overkompensation. Derfor er der indsat en claw back-klausul i tilladelsen. Klausulen tillader Radio- og tv-nævnet at udføre claw back i tilfælde af konstateret overkompensation. Ved konstateret overkompensation i form af overskydende profit udover den fastsatte rimelige profit, kan nævnet med øjeblikkelig varsel kræve beløbet tilbagebetalt eller fratrukket i næste udbetaling.

Overkompensation er lig med samlet resterende overskud efter fradrag af a) 5 procent rimelig afkast af den af ejerne i virksomheden investerede kapital; b) op til 5 procent ekstra afkast, hvis KPI er opfyldt og c) overførslen på de 10 procent.

   
Tabel 2: Eksempel for et års drift
 
Eksempel:
 
Budgetterede udgifter
85 millioner
Investeret kapital
25 millioner
5 procent forretning af investeret kapital
1,25 millioner
KPI, hvis opfyldt (5 procent ekstra)
1,25 millioner
Overførsel af reserver op til 10 procent af de årlig budgetterede udgifter
8,5 millioner
Overskydende profit, hvis over 10 procent afkast af den investerede kapital eller hvis profitten når over et beløb svarende til 10 procent af omsætningen.
Overkompensation med 100 procent Claw back
   

Eksemplet er baseret på en virksomhed med et budget på 85 millioner og en investeret kapital på 25 millioner. Ejerne kan i dette tilfælde opnå en fortjeneste på 5 procent af investeringen, svarende til 1,25 million. Derudover kan ejerne, hvis FM4 opfylder deres KPI, øge forretningen med 5 procent svarende til yderligere 1,25 million. Højest mulig afkast er således 10 procent af den af ejerne i virksomheden investerede kapital. Derudover kan virksomheden overføre reserver svarende til 10 procent af de budgetterede udgifter. Enhver overskydende profit efter de førnævnte beløb er fratrukket anses som overkompensation og skal returneres uden unødig forsinkelse.

Der er således to grænser for profit:

1) Forrentningen af den af ejerne i virksomheden investerede kapital kan ikke overstige 10 procent

2) Det samlede afkast kan ikke overstige 10 procent af den årlige omsætning

Claw back afgøres af Radio- og tv-nævnet på grundlag af resultatet af den årlige redegørelse fra virksomheden og kontrol af de finansielle resultater.

1.3 Oversigt

Den trinvise tilgang til henholdsvis refusion ved manglende overholdelse af tilladelsen, rimeligt afkast af investeret kapital, incitamenter, overførsel og claw back i tilfælde af overkompensation præsenteres nedenfor i oversigtsform. Tilladelsen fastsætter vilkårene, der føres tilsyn med og som skal overholdes for at undgå krav om tilbagebetaling.

   
Tabel 3: Beskrivelse af tiltagene
Tilsyn med overholdelse af public service-forpligtigelserne
Tilbagebetaling af beløb svarende til omkostningerne forbundet med programindhold m.v., der ikke er blevet leveret inkl. en 15 procent straf for manglende overholdelse
Rimeligt afkast på investeret kapital
5 procent
Optimering af programkvalitet
Optimering af programkvalitet giver mulighed for øget afkast på 5 procent af den investerede kapital
Overførsel
10 procent af de årligt budgetterede udgifter må overføres som reserve til virksomhedens public service-opgaver
Claw back
100 procent af den overskydende profit, fratrukket afkast, KPI og overførsler, skal tilbagebetales
Overkompensation
Forrentning kan ikke overstige 10 procent af den investerede kapital. Ethvert overskud overover dette skal udsættes for claw back for at undgå overkompensation
Loft over mulig afkast
Forrentningen kan ikke overstige 10 procent af den årlige omsætning