Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om en realrenteafgift af visse obligationer m.v. og en afgift af aktieafkast i pensionsforhold 1)  2)

(realrenteafgiftsloven)

Herved bekendtgøres lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 9 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, § 13 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 420 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 429 af 26. juni 1998. (Loven er ophævet med virkning fra og med afgiftsåret 2000, jf. § 4 og § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998).

Kapitel 1

Realrenteafgift 2)

§ 1. Af de i § 2 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales realrenteafgift til staten.

§ 2. Afgiftspligten påhviler

1)3) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

2)3) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8)3) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12,

9)3) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, sidste punktum, og

10)3) 4) pengeinstitutter, der er hjemmehørende her i landet eller udøver pengeinstitutvirksomhed her i lander gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4, samt andre institutioner, der har opnået godkendelse efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v. udbyder puljeindlån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr. 3.

    Stk. 2.3) 5)  Afgiftspligten påhviler endvidere indehavere af følgende konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr. 3:

1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13,

2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,

3)6) selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998,

4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og

5) konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og 3 f, herunder:

1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,

2a)7) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

4)2) kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige urealiserede og realiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er afgiftspligtigt efter reglerne i dette kapitel,

5)8) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, stigning eller fald i værdien af fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 9-11 a.

    Stk. 2.9)  Ved opgørelsen af den afgiftspligtige rente af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1, og §§ 3 a og 3 d, medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse realiseres gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes i afgiftsgrundlaget.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer i den effektive markedsrente vedrørende de i stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i danske kroner,

2)10) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

4)10) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3 nævnte værdipapirer samt til konvertible obligationer,

5a)7) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 4 e.

6) fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7)2) en efter reglerne i dette kapitel afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 3 e,

8)2) renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, der er afgiftsfrit efter reglerne i dette kapitel,

9) formueafkast af fast ejendom, hvis den realrenteafgiftspligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den realrenteafgiftspligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

10) formueafkast af fast ejendom, som en realrenteafgiftspligtig erhverver fra en anden realrenteafgiftspligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

11) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter § 3 b, stk. 1, nr. 2, hvis den realrenteafgiftspligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

11a)8) formueafkast af fast ejendom, hvis den realrenteafgiftspligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den realrenteafgiftspligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den 2. juni 1998, samt ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne i § 3 b for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen til afgiftsåret 1998,

12) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf og

13)2) valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er afgiftsfrit efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 4.3) Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de i her i landet tegnede forsikringer. Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

§ 3 a. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentlig lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3.3) Hvis et selskab har indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 3 b.11)  En institution, der er realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr. 1-3 og 5-8, kan foretage investeringer, der er fritaget for realrenteafgift efter stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke overstiger den afgiftspligtiges kvote, jf. § 3 c, og når investeringerne foretages i

1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,

2) ombygning af ejendomme omfattet af en beslutning om ombygning efter § 9 i lov om byfornyelse, når den realrenteafgiftspligtige institution afholder ombygningsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på mindst 100 pct.,

3) nybyggeri af ejendomme, der opføres af den afgiftspligtige, når byggeriet er omfattet af en beslutning om nybyggeri efter § 9 i lov om byfornyelse,

4) aftalt boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse, der foretages af den afgiftspligtige.

    Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1-3, er alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift. Ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse til de i stk. 1, nr. 2 og 3, omtalte ejendomme er fritaget for realrenteafgift.

    Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 105, stk. 2, i lov om byfornyelse, og det statstilskud, der ydes efter § 106, stk. 3, i samme lov, undtaget fra afgift. Den afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 108 i lov om byfornyelse.

    Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine årlige udgifter til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3 c, stk. 5 og 6. Hvis den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge, til hvilke af årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte ejendomme, bortfalder realrenteafgiftsfritagelsen for afkast og eventuel ydelsesstøtte vedrørende den pågældende ejendom fra og med det år, hvori overskridelsen sker. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for afgift, efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen på den pågældende ejendom.

    Stk. 5. En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, der i et afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under denne i et senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år, hvor der afholdes byggeomkostninger.

    Stk. 6. Hvis en aftalt boligforbedring efter lov om byfornyelse omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til boligforbedringen afholdes inden for den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges samlede udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.

    Stk. 7. Realrenteafgiftsfritagelse for ombyggede ejendomme efter stk. 1, nr. 2, ved ombygninger er betinget af, at den afgiftspligtige giver afkald på offentlig støtte efter kapitel 4 i lov om byfornyelse.

§ 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så stor del af en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den afgiftspligtiges selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år før det år, som kvoten gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.

    Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på 1.530 mio. kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

    Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af sin kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal ske senest den 15. juli i det følgende år.

    Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet del af kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det følgende år. Der kan dog højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.

    Stk. 5. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens handelsværdi i det afgiftsår, hvor de første byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift til investering i de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og afholdte projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en skadeserstatning eller en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi opgøres som kontantværdi. Udgifter vedrørende ejendom, der er afgiftsfri efter § 3, stk. 3, nr. 12, medregnes ikke som udgift til investering.

    Stk. 6.11) Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 108 i lov om byfornyelse.

Stk. 7.9) Der beregnes ikke kvote for afgiftsåret 1999 og senere år.

§ 3 d. Hvis opsparing i en realrenteafgiftspligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en realrenteafgiftspligtig del af andelens afkast. Opgørelsen skal ske efter reglerne om afgiftsgrundlaget for afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 3 e.12)  Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3 a bortset fra foreningens administrationsbygning, er kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri efter reglerne i dette kapitel.

    Stk. 2.12) Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3 a. Denne del af udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri efter reglerne i dette kapitel.

    Stk. 3.12) Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende aktiver.

    Stk. 4.12) Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

§ 3 f.13)  Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9, skal opgøre afkast som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, i hvert enkelt af sine efter selskabsskattelovens § 31 sambeskattede datterselskaber, jf. dog stk. 5. Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr. 31. december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke blive negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige.

    Stk. 2.13) I sambeskattede selskaber, der driver erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af årsomsætningen.

    Stk. 3.13) I sambeskattede selskaber, der driver virksomhed som skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31. december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de følgende fire år et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav. For år herudover udgør nedsættelsen nyplaceringsrenten ganget med tre gange det lovpligtige solvenskrav.

    Stk. 4.13) I sambeskattede pengeinstitutter udgør afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt., udgør nyplaceringsrenten ganget med det største af følgende beløb, enten 3 gange solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.

    Stk. 5.13) Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9, eller afkast i disses sambeskattede datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter heller ikke udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

    Stk. 6.13) Afkastet opgjort efter stk. 1-4 udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.

    Stk. 7.13) Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 beregnes med en sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges effektive afgiftssats og det sambeskattede selskabs skatteprocent. Hvis den effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 6.

    Stk. 8.13) Hvis det sambeskattede datterselskabs skat nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen, beregnes afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 6 med den afgiftspligtiges effektive afgiftssats.

    Stk. 9.13) Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats forstås afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den effektive afgiftssats beregnes med én decimal.

    Stk. 10.13) Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af afkastprocenten for afgiftsåret.

    Stk. 11.13) Værdien af fast ejendom til brug for beregningen efter stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet og fradrag som nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige kan dog en gang for alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte datterselskaber.

§ 4. Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

    Stk. 2. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgør de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte renteindtægter som de renter, der er påløbet i afgiftsåret. For konti omfattet af § 2, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i afgiftsåret forfaldne renter, jf. dog §§ 16 og 25. Renter af afgiftsbeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

    Stk. 3. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte årlige urealiserede ændringer i kursværdien opgøres på grundlag af anskaffelsessummen, jf. dog §§ 24 og 25. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert afgiftsår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

    Stk. 4. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte realiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem afhændelses- eller indfrielsessummen og den senest efter stk. 3 regulerede anskaffelsessum, der reguleres i forhold til løbetidsforkortelsen frem til salgstidspunktet. Afdrag på pantebreve og andre fordringer betragtes som delvis indfrielse. Kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, overføres til en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed. Kursgevinster ved afhændelse af obligationer, der er udtrukket, indgår dog fuldt ud i afgiftsgrundlaget for afhændelsesåret.

    Stk. 5.9) De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 3 a nævnte ændringer i kursværdien opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret og den 31. december i afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres ændringerne som forskellen mellem anskaffelsessummen og kursværdien den 31. december i samme år. De realiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret, henholdsvis anskaffelsessummen, og salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres kursværdien i danske kroner.

§ 4 a. Det i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

§ 4 b.14)  De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte stigninger eller fald i værdien af fast ejendom opgøres på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Denne anskaffelsessum reguleres hvert år fra og med det andet afgiftsår efter anskaffelsesåret med et tillæg eller fradrag, der beregnes som forskellen mellem ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering i afgiftsåret og ejendomsværdien ved den seneste vurdering i det foregående afgiftsår. Udgifter til ombygning eller forbedring af fast ejendom fradrages i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret efter det år, hvor udgiften er afholdt. Ombygnings- eller forbedringsudgifter afholdt i anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen.

    Stk. 2. Udgifter til opførelse af nye bygninger tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for ejendommen i det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes. Prioriteringsomkostninger, herunder kurstab, kan ikke tillægges anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den nyopførte bygning medregnes først fra og med det andet afgiftsår efter det år, hvori byggeriet er afsluttet.

§ 4 c. De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte fortjenester eller tab ved afhændelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum ved udgangen af det foregående afgiftsår med tillæg af forbedringsudgifter afholdt i afgiftsåret. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom overføres til en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed.

§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.

    Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt.

§ 4 e.15)  De i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a, omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således, at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 3, stk. 3, nr. 3 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et tidligere afgiftsår.

§ 5. De i afgiftsåret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Rente af afgiftsbeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 19 kan ikke fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

    Stk. 2.3) Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes valutakursgevinst og -tab vedrørende gæld i fremmed valuta.

    Stk. 3.3) Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, ved stiftelsen eller overtagelsen af skylden overstiger det beløb, som skyldneren skal indfri, skal skyldneren ved stiftelsen henholdsvis overtagelsen medregne denne gevinst ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Den afgiftspligtige gevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelses- henholdsvis overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldneren skal indfri.

    Stk. 4.3) Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er afgiftspligtig efter stk. 3, og som en skyldner realiserer ved frigørelse af forpligtelsen ifølge en sådan fordring, medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

    Stk. 5.3) Kursgevinster og -tab vedrørende gæld, som ikke er omfattet af stk. 2-4, indgår ikke i afgiftsgrundlaget.

§ 5 a.16)  Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af årets afkast.

    Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

    Stk. 3. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af årets afkast. Pengeinstitutters afgiftsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør af stk. 1-3, fragår i afgiftsgrundlaget, inden nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1-3 i det afgiftspligtige afkast efter reglerne i dette kapitel og lægges til det afgiftsfrie afkast efter reglerne i dette kapitel.

§ 6.17)  For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes afgiftsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret efter denne lov. For det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 1 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 1 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er afgiftspligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

    Stk. 2.18)  For skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, nr. 5, og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr. 9 og 10, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 9 og 10, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

    Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår.

    Stk. 4.7) Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af indkomståret 1998.

§ 7. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit afgiftsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 8, stk. 3, af afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

    Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

    Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

    Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i afgiftsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs afgiftsgrundlag.

    Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i det afgivende selskabs afgiftsgrundlag.

§ 8.2) For de i § 2, stk. 1, nævnte afgiftspligtige nedsættes afgiftsgrundlaget opgjort efter §§ 3-7 forholdsmæssigt, således at der ikke betales afgift af den del, som summen af følgende hensættelser udgør af passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af årets afkast:

1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser omfattet af nr. 2,

2) hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 3, og

3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.

    Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

    Stk. 3. Hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus efter stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden den 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af afgiftsåret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt., ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4, stk. 3, jf. § 24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af afgiftsåret anvendes som vægte.

    Stk. 4. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

    Stk. 5. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret.

    Stk. 6. Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som følge af efterregulering vedrørende tiden før 1. januar 1983. En sådan ændring omfatter også en heraf afledt regulering af rentetilskrivningen frem til udgangen af 1982. Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår, for hvilke der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.

    Stk. 7. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

    Stk. 8. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 9, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi ved udgangen af afgiftsåret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på indeståender i disse fonde og ordninger.

    Stk. 9. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af afgiftsgrundlaget efter §§ 3-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af afgiftsåret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

a) ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til de i § 25, stk. 2, 2. pkt., nævnte gennemsnitlige anskaffelseskurser, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater,

b) ved udgangen af afgiftsåret den ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

    Stk. 10. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 9 ved udgangen af et afgiftsår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen, og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 8 nævnte fonde og ordninger.

    Stk. 11. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 4, 8, 9 og 10, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

§ 8 a.8) Reglerne i stk. 2-5 gælder:

1) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden realrenteafgiftspligtig institution,

2) hvis to eller flere realrenteafgiftspligtige institutioner sammensmeltes til en ny realrenteafgiftspligtig institution (fusion),

3) hvis en realrenteafgiftspligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige realrenteafgiftspligtige institutioner (fission), og

4) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden realrenteafgiftspligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

    Stk. 2.8) Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions afgiftsmæssige stilling, såfremt den første endelige afgiftsopgørelse for det første afgiftsår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

    Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i realrenteafgiftsmæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

    Stk. 4.8) Sammen med den første endelige afgiftsopgørelse for det første afgiftsår, der berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

§ 9.2) Såfremt den afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget eller det særskilte afgiftsgrundlag efter § 10 a, stk. 1, eventuelt nedsat efter § 8, bliver negativt, beregnes en negativ afgift med den efter § 10, stk. 1, henholdsvis § 10 a, stk. 2, opgjorte sats. Den negative afgift kan fradrages i afgift efter dette kapitel og afgift efter kapitel 2 for det pågældende afgiftsår eller de nærmest efterfølgende fem afgiftsår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige afgiftsår.

§ 10. Afgiften beregnes som en procentdel af den afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget.

    Stk. 2. Afgiftssatsen findes ved først at beregne forskellen mellem på den ene side afkastprocenten efter stk. 3-5 og på den anden side prisstigningsprocenten efter stk. 6 ganget med 1,035 og med tillæg af 3,5 procentpoints. Denne forskel udtrykkes i procent af afkastprocenten, og den således beregnede procentsats ganges med 0,99. Herved fremkommer afgiftssatsen. Afgiftssatsen kan dog ikke overstige 56 pct.

    Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer:

a) den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4, og

b) den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente, jf. stk. 5.

c) Afkastprocenten beregnes herefter som summen af den i litra a nævnte gennemsnitlige rente ganget med 0,9 og den i litra b nævnte gennemsnitlige effektive obligationsrente ganget med 0,1, idet denne sum nedsættes med 0,03 procentpoint.

    Stk. 4. Den i stk. 3, litra a, nævnte gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før afgiftsårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i litra a-b. De således fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, litra a, idet institutionernes samlede kursværdier efter § 4, stk. 3, i hver serie et år før afgiftsårets begyndelse anvendes som vægte:

a) Til brug for afgiftssatsen i 1984 beregnes en rente for hver obligationsserie ud fra gennemsnittet af institutionernes anskaffelseskurser for beholdningerne i serien ved udgangen af 1982 og amortisationsforløbet efter dette tidspunkt.

b) Til brug for afgiftssatsen i 1985 og følgende afgiftsår beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for serien to år før afgiftsårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før afgiftsårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for afgiftsåret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i stk. 3, litra a, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse institutioners beholdning i serien et år før afgiftsårets begyndelse reguleret efter § 4, stk. 3, og denne rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

    Stk. 5. Den i stk. 3, litra b, nævnte gennemsnitlige effektive obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første syv måneder af året forud for afgiftsåret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

    Stk. 6. Den i stk. 2 nævnte prisstigningsprocent beregnes som gennemsnittet af:

a) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 3 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 4 år forud for afgiftsåret,

b) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 2 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 3 år forud for afgiftsåret, og

c) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 1 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 2 år forud for afgiftsåret.

    Stk. 7. Afkastprocenten, den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne, den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente og prisstigningsprocenten beregnes med to decimaler. Afgiftssatsen beregnes som en procent med én decimal.

§ 10 a.19)  Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.

    Stk. 2. Afgiften beregnes som en procentdel af afgiftsgrundlaget efter stk. 1 eventuelt nedsat efter § 8. Procenten beregnes ved at trække investeringsforeningens skatteprocent fra afgiftssatsen efter § 10, stk. 2. Satsen udgør dog altid mindst 5 pct.

§ 10 b. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget foretager investeringsforeningen en opgørelse af den afgiftspligtige del af udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest samtidig med afgiftspligtens indtræden.

§ 11. Såfremt den efter § 10, stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke afgift for dette afgiftsår. Såfremt den efter § 10 a, stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke afgift af det særskilte afgiftsgrundlag for dette afgiftsår.

    Stk. 2. Overstiger prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, afkastprocenten efter § 10, stk. 3, kan en beregnet negativ afgift fradrages i afgiften i de nærmest følgende fem afgiftsår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere afgiftsår i det omfang, det ikke kan rummes i et tidligere års afgift.

    Stk. 3. Den negative afgift efter stk. 2 beregnes som en procent af værdien af aktiver, hvis afkast er afgiftspligtigt efter § 3, stk. 1, og § 3 a. Denne procent svarer til forskellen mellem prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, og afkastprocenten efter § 10, stk. 3, idet denne forskel dog nedsættes forholdsmæssigt efter § 8. Aktiverne opgøres til de værdier, der ligger til grund for opgørelsen af afgiftspligtigt afkast efter § 4. Værdien af aktiverne opgøres ved afgiftsårets begyndelse eller ved dets slutning, hvis denne værdi er mindre.

Kapitel 2

Afgift af aktieafkast m.v.8)

§ 11a.8) Af de i § 2 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales afgift til staten på 5 pct. af følgende former for formueafkast:

1) Afgiftsårets formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1.

2) Afgiftsårets afkast af investeringsbeviser, i det omfang der ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.

3) Afgiftsårets renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er afgiftspligtigt efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. § 3 d finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af aktieafkastet, der kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser eller til livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Afkastet nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne, pensionshensættelserne henholdsvis hensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. § 8, stk. 3, til de pågældende livsforsikringer, pensionsordninger henholdsvis livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af årets afkast. § 5 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af årets afkast. Pengeinstitutters afgiftsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. § 5 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor en realrenteafgiftspligtig institution, jf. § 2, stk. 1, indtræder i den overdragende institutions realrenteafgiftsmæssige status efter § 8 a, indtræder den også i den overdragende institutions status vedrørende afgift af aktieafkast.

Stk. 6. Såfremt den afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget efter stk. 1 bliver negativt, beregnes en negativ afgift med den i stk. 1 angivne procentsats. Den negative afgift kan fradrages i afgift for det pågældende afgiftsår efter kapitel 1 eller for de nærmest efterfølgende fem afgiftsår efter dette kapitel og kapitel 1. Fradrag skal ske i det tidligst mulige afgiftsår.

Stk. 7. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne kan fradrages i afgift efter stk. 1 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Kapitel 3

Opgørelse, opkrævning m.v.2)

§ 12.2) Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, indgiver senest den 15. december i afgiftsåret en opgørelse over det forventede afgiftsgrundlag og den afgiftspligtige del heraf samt afgiften. Realrenteafgift og afgift af aktieafkast opgøres hver for sig. Af den opgjorte afgift beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 17, til den 31. december i afgiftsåret. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen for afgiftsåret. Afgiften med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse afgiftspligtige fra afgiftsåret 1985 eller senere i stedet skal indbetale a conto-afgift i kvartalsvise rater. Der skal i denne forbindelse ske tilpasning af forrentningen af afgiftsbeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

§ 13. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt over afgiften for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.

    Stk. 2. Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som afgiften vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter afgiftens betaling underrette den afgiftspligtige om afgiftsbeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 14.2) Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter afgiftsåret endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for afgiftsåret. Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for afgiftsåret beregnes renter fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling sker. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af beregnede renter indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen for året efter afgiftsåret. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

    Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge § 8, stk. 1, nr. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

§ 15. (Ophævet)

§ 16. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3 måneder efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Samtidig med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige underretning om det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne ikke forfaldne renter.

    Stk. 2.2) Når afgiftspligten ophører for afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, skal der senest 3 måneder efter ophøret indgives endelig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for afgiftspligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

    Stk. 3.2) En eventuel saldo ifølge § 4, stk. 4, eller § 4 c medregnes ved opgørelsen af realrenteafgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved ophævelse efter stk. 1 eller ved afgiftspligtens ophør efter stk. 2. Såfremt der ved ophævelsen eller ophøret realiseres kursgevinster eller kurstab i forhold til den senest regulerede kursværdi af obligationer og pantebreve m.v., indgår disse ligeledes i realrenteafgiftsgrundlaget. Bliver realrenteafgiftsgrundlaget negativt, udbetales til ordningen eller institutionen et beløb svarende til årets afgiftssats ganget med den beregnede afgiftspligtige del af det negative afgiftsgrundlag. Ved ophævelse efter stk. 1 eller ved ordningens ophør efter stk. 2 udbetales til ordningen eller institutionen et beløb, der opgøres som uudnyttet underskud fra de seneste fem år efter kapitel 1 ganget med årets realrenteafgiftsprocent henholdsvis uudnyttet underskud fra de seneste fem år efter kapitel 2 ganget med afgiftssatsen efter § 11 a.

    Stk. 4.2) Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for det foregående afgiftsår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende afgiftsår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen for det løbende afgiftsår. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af afgiften for det løbende afgiftsår beregnes der ikke renter. Betales afgiften for det foregående eller for det løbende afgiftsår for sent, anvendes § 19.

§ 17. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af afgift falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 18. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter §§ 12-13, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 13 og 14-16 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

    Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af afgiften og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den afgiftspligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om afgiftsændringen.

    Stk. 3. Anser en afgiftspligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget eller beregning af afgiften for urigtig, kan den afgiftspligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter §§ 13, 15 og 16, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af afgiften og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at afgiften er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

    Stk. 4. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse på klager over ændringer af den endelige afgift, der er foretaget af Ligningsrådet, jf. stk. 1 og 2, og klager over pengeinstituttets opgørelse af afgiften, jf. stk. 3. Klager over afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af afgiften forlænges.

    Stk. 5. Medfører en ændring, at et a conto-afgiftsbeløb eller et endeligt afgiftsbeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt afgift. Yderligere afgiftsbeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede afgift. For konti i pengeinstitutter finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

    Stk. 6.2) Ændres et afgiftsbeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

    Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse i det omfang, Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 19.2) Hvis afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen vedrører.

    Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 20.2) Hvis opgørelserne efter §§ 12-16 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 2, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver afgiften hos de afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger, efter at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af afgiften forlænges.

    Stk. 2. Er afgiften opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 19 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 12-17, til betaling sker.

    Stk. 3.2) Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 2, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af afgiften efter §§ 12-16.

    Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 12-16 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 12-16,

3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.

    Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

    Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, gensidige selskaber og selvejende institutioner eller lignende, kan der pålægges selskabet m.v. som sådant bødeansvar.

§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

    Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 23. Når sager om de i § 21 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 24. Ved udgangen af 1983 skal afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre obligationsbeholdningens anskaffelsessum efter § 4, stk. 3 og 4. I det omfang den nominelle obligationsbeholdning i hver obligationsserie ikke overstiger beholdningen ved udgangen af 1982 med fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres anskaffelsessummerne på grundlag af de gennemsnitlige anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem til udgangen af 1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden, jf. § 4, stk. 3. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres de gennemsnitlige anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden, idet anskaffelseskurserne for obligationer i serier, der åbnes i 1983, dog kun reguleres i forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983.

    Stk. 2. For pantebreve og andre fordringer skal afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre anskaffelsessummen ved udgangen af 1983 efter § 4, stk. 3 og 4, ud fra anskaffelseskursen, idet denne reguleres i forhold til et års forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i beholdningen ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983.

    Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig efter § 2, stk. 1, i 1983 ved salg nedbringer sin nominelle beholdning i en obligationsserie, skal 70 pct. af kursgevinster og -tab medregnes i den i § 4, stk. 4, omhandlede saldo. Kursgevinsten eller -tabet opgøres som det beløb, hvormed afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 1, henholdsvis er mindre end denne.

    Stk. 4. Ved udgangen af 1983 skal kapitalpensionsfonde efter § 2, stk. 1, nr. 8, opgøre anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3 og 4, for obligationer som anført i § 25, stk. 2-4, og for pantebreve og andre fordringer til handelsværdien ved udgangen af 1983. Den således opgjorte anskaffelsessum anvendes tillige i de i stk. 3 omhandlede tilfælde.

§ 25. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 2, skal for værdipapirer, der er anskaffet før 1. januar 1984, anvende en beregnet anskaffelsessum ved udgangen af 1983 i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen efter § 4, stk. 3 og 4. Den beregnede anskaffelsessum opgøres på grundlag af de i stk. 2-6 nævnte kurser.

    Stk. 2. For obligationsserier, der var lukket ved udgangen af 1982, benyttes en gennemsnitskurs. Denne kurs beregnes ud fra et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i § 10, stk. 3, litra a, nævnte afgiftspligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982. Den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved udgangen af 1982 reguleres dels i forhold til et års forkortelse af restløbetiden frem til udgangen af 1983, jf. § 4, stk. 3, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

    Stk. 3. For obligationsserier, der var åbne ved udgangen af 1982, benyttes en kurs, der beregnes som et vejet gennemsnit af kursen beregnet efter stk. 2, 2. og 3. pkt., og en kurs beregnet ud fra gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i 1983. Sidstnævnte kurs reguleres dels i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983, og den således beregnede kurs tillægges en vægt svarende til den nominelle bruttotilgang i serien i 1983. Førstnævnte kurs tillægges en vægt svarende til resten af den nominelle cirkulerende masse i serien ved udgangen af 1983.

    Stk. 4. For obligationsserier, der åbnes i 1983, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i 1983, idet den gennemsnitlige kurs reguleres dels i forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

    Stk. 5. For certifikater i investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger anvendes børskursværdien ved udgangen af 1983.

    Stk. 6. For pantebreve anvendes kurs 90.

    Stk. 7. For kontantkonti efter § 2, stk. 2, omfatter afgiftsgrundlaget ikke den del af de i 1984 forfaldne renter, som er påløbet ved udgangen af 1983.

§ 26. For afgiftsåret 1984 beregnes prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, som den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1983 er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1982.

§ 27. Hvis der ved indgåelse af en forsikringsaftale med tilknyttet bonusordning er givet forsikringstageren oplysning eller tilsagn om en bestemt bonustildeling, som afhænger af forsikringsselskabets overskud eller forrentning af de opsparede beløb, er det størrelsen af overskuddet eller forrentningen efter betaling af afgiften efter denne lov, der danner grundlag for bonustildelingen.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder:

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 9,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 12-16,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told- og Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende aktiebesiddelser samt afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i koncernforbundne selskaber, jf. § 3 f, samt oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) forskrifter for, hvilke oplysninger de i § 10, stk. 3, litra a og b, nævnte institutioner m.v. skal meddele Told- og Skattestyrelsen til brug ved beregningen af afgiftssatsen, og frister for afgivelse af disse oplysninger,

5) nærmere regler for beregning af kursværdiændringer efter § 4, stk. 3 og 4,

6) bestemmelser, hvorefter kursværdiændringer efter § 4, stk. 3 og 4, opgøres på en særlig forenklet måde for værdipapirer tilhørende kontohavere efter § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og hvorefter afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der ikke er nævnt i § 10, stk. 3, litra a, kan vælge en tilsvarende opgørelsesmåde,

7) de nærmere regler for opgørelse af stigning eller fald i værdien af fast ejendom efter § 4 b,

8) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi efter § 4 b og § 4 c,

9) regler for tilpasningen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og afgift og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 13, stk. 2, samt regler for, hvem det påhviler at indbetale afgiften,

10) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med de i § 8, stk. 11, nævnte overførsler,

11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10 b,

12)3) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk. 1,

13)3) 20) nærmere regler til brug for pengeinstituttets beregning og indbetaling af afgiften vedrørende puljeindlån omfattet af § 3, stk. 3, eller § 11 a, stk. 1, nr. 3,

14)3) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 3, stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget efter stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne.

§ 28 a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere adminstrativ myndighed.

§ 29. Afgift svares første gang for afgiftsåret 1984.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 15. september 1999

Ole Stavad

/Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1995-96, 1996/97 og 1997/98. Bemærkningerne om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer i realrenteafgiftsloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning. Loven er ophævet med virkning fra og med afgiftsåret 2000, jf. § 4 og § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998.

2) Lovens titel, overskrifterne i kapitel 1 og kapitel 3, og bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 4, § 3, stk. 3, nr. 7, 8 og 13, § 8, stk. 1, § 9, § 12, 1. og 3. pkt., § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, 3 og 4, § 18, stk. 6, § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1 og 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998, og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

3) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 8 og 9, § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, og § 28, stk. 1, nr. 12, i den her anførte affattelse og indsættelsen af § 2, stk. 1, nr. 10, § 3, stk. 4, § 3 a, stk. 3, § 5, stk. 3-5, og § 28, stk. 1, nr. 13 og 14, trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1999, jf. § 6, stk. 1, 7, 9 og 10, i lov nr. 429 af 26. juni 1998. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og pengeinstitutter m.v., som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 10, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan dog vælge i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven (lov nr. 428 af 26. juni 1998) fra og med afgiftsåret 1999. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. § 6, stk. 9 og 10, i lov nr. 429 af 26. juni 1998. § 28, stk. 1, nr. 13, er fejlagtigt affattet med en henvisning til § 3, stk. 3, som skulle være til § 3, stk. 2, jf. tillige note 20.

4) Uanset § 2, stk. 1, nr. 10, påhviler afgiftspligten ikke pengeinstitutter, der er hjemmehørende her i landet eller udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser § 6 a, stk. 1-4, samt andre institutioner, der har opnået godkendelse efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v. udbyder puljeindlån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr. 3, jf. § 8, stk. 5, i lov nr. 430 af 26. juni 1998 som indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998. Ovenstående har virkning for afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998.

5) Uanset § 2, stk. 2, påhviler afgiftspligten endvidere indehaverne af følgende konti her i landet: 1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13, 2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, 3) selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegustigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998, 4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og 5) konti efter pensionsbeskatningslovens § 42, jf. § 8, stk. 6, i lov nr. 430 af 26. juni 1998 som indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998. Ovenstående har virkning for afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998.

6) Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998, og har virkning for selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der oprettes den 2. juni 1998 eller senere, jf. § 6, stk. 1 og 5, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

7) Bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 a, i den her anførte affattelse samt indsættelsen af § 3, stk. 3, nr. 5 a, og § 6, stk. 4, trådte i kraft den 12. juni 1997 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 12, stk. 1 og 6, i lov nr. 440 af 10. juni 1997.

8) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 5, § 8 a, stk. 2 og 4, i den her anførte affattelse, indsættelsen af § 3, stk. 3, nr. 11 a, og § 11 a, samt ophævelsen af § 8 a, stk. 5, trådte i kraft den 28. juni 1998, og har virkning fra og med den 2. juni 1998, jf. § 6, stk. 1 og 6, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

9) § 3, stk. 2, og § 4, stk. 5, i den her anførte affattelse samt indsættelsen af § 3 c, stk. 7, trådte i kraft den 28. juni 1998, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

10) Uanset § 3, stk. 3, nr. 2 og 4, er rentetillæg og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab af sådanne værdipapirer i afgiftsåret 1999 alene undtaget fra afgiftsgrundlaget, såfremt de nævnte indtægter og indekstillæg samt urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab hidrører fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, jf. § 8, stk. 8, i lov nr. 430 af 26. juni 1998 som indsat ved § 3, nr. 2, i lov nr. 1054 af 23. december 1998. Det bemærkes, at lov nr. 1054 af 23. december 1998 er vedtaget af Folketinget før lov nr. 1027 af samme dato, og at den indbyrdes rækkefølge af stykkerne i § 8 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 fremgår af formuleringen af § 1, nr. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998.

11) Bestemmelsen i § 3 c, stk. 6, i den her anførte affattelse samt § 3 b, trådte i kraft den 1. januar 1998 og har virkning for byggeri, der påbegyndes i afgiftsåret 1998 og senere år, jf. § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 382 af 10. juni 1997. Ved anvendelse af lovens §§ 3 b og 3 c sidestilles ejendomme, som inden afgiftsåret 1998 var omfattet af lovens § 3 b, stk. 1, nr. 1-3, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, med ejendomme, der for afgiftsåret 1998 og senere afgiftsår er omfattet af lovens § 3 b, stk. 1, nr. 1-3, som affattet ved § 9, nr. 1, i lov nr. 382 af 10. juni 1997. Ved anvendelse af lovens §§ 3 b og 3 c sidestilles ejendomme, som inden afgiftsåret 1998 var omfattet af lovens § 3 b, stk. 1, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, med ejendomme, der for afgiftsåret 1998 og senere afgiftsår er omfattet af lovens § 3 b, stk. 1, nr. 4, som affattet ved § 9, nr. 1, i lov nr. 382 af 10. juni 1997.

12) § 3 e, stk. 1, 1. pkt., (bortset fra afgiftsfriheden for foreningens administrationsbygning og afgiftspligten af § 3 a-aktier) og indsættelsen af stk. 4 trådte i kraft den 24. maj 1996 og har virkning for investeringsforeningernes anskaffelser efter 1. januar 1997. Henvisningen til § 3 a i § 3 e, stk. 2, 2. pkt., og opregningen i lovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som nævnt i lovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører afgiftspligt af kursgevinster, trådte i kraft den 24. maj 1996 og har virkning for investeringsforeningens anskaffelser efter 1. januar 1996. § 3 e, stk. 2, 1. og 2. pkt., samt stk. 3 i den her anførte affattelse og opregningen af foreningens administrationsbygning i lovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster, trådte i kraft den 24. maj 1996 og har virkning for afgiftsåret 1995 og senere afgiftsår. § 3 e, stk. 2, 3. pkt., trådte i kraft den 24. maj 1996 og har virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. Lovens § 3 e, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, gælder også for afgiftsåret 1995. Der henvises til § 11, stk. 1 og 8, i lov nr. 399 af 22. maj 1996. § 3 e, stk. 1 og 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

13) § 3 f, stk. 3, 3. og 4. pkt., og stk. 4, er ændret den 24. maj 1996 med virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår, jf. § 11, stk. 1 og 8, i lov nr. 399 af 22. maj 1996. § 3 f, stk. 1-5, og stk. 7-12, der bliver stk. 6-11, i den her anførte affattelse, samt ophævelsen af § 3 f, stk. 6, trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1999, jf. § 6, stk. 1 og 7, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

14) § 4 b, stk. 1, trådte i den her anførte affattelse i kraft den 19. maj 1994 og har virkning for afgiftsåret 1999 og senere afgiftsår, jf. § 9, stk. 1 og 6, i lov nr. 378 af 18. maj 1994. For afgiftsårene 1995-1998 finder reglen i § 4 b, stk. 1, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 702 af 2. september 1993, anvendelse.

15) § 4 e er indsat ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 med virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. nævnte lovs § 12, stk. 6. § 4 e, 3. pkt., er ændret ved lov nr. 429 af 26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. nævnte lovs § 6, stk. 1 og 4.

16) § 5 a er ændret ved lov nr. 1219 af 27. december 1996. Ændringen trådte i kraft den 29. december 1996 og havde virkning fra og med indkomståret 1997. § 5 a er nyaffattet ved lov nr. 414 af 26. juni 1998. Ændringen får ikke virkning, idet § 5 a atter er nyaffattet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998. § 5 a i den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

17) § 6, stk. 1, 3. pkt., er ændret ved lov nr. 420 af 26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. nævnte lovs § 3, stk. 1. § 6, stk. 1, er nyaffattet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1999, jf. nævnte lovs § 6, stk. 1 og 7.

18) Uanset § 6, stk. 2, kan den skattepligtige indkomst for afgiftsåret 1999 ved beregningen efter § 6, stk. 1 og 2, ikke indgå med større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de forudgående tre indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet efter realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct., jf. § 8, stk. 9, i lov nr. 430 af 23. juni 1998, som indsat ved § 6, nr. 2, i lov nr. 910 af 16. december 1998.

19) § 10 a, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 24. maj 1996 og har virkning fra og med afgiftsåret 1996, jf. § 11, stk. 2 og 8, i lov nr. 399 af 22. maj 1996. § 10 a, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

20) Uanset § 28, stk. 1, nr. 13, kan skatteministeren ikke fastsætte nærmere regler for pengeinstitutters beregning og indbetaling af afgiften vedrørende puljelån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr. 3, jf. § 8, stk. 7, i lov nr. 430 af 26. juni 1998, som indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998. Ovenstående har virkning for afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998.