Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2011

1. Skattefri Indkomst

I sager om børnebidrag og ægtefællebidrag tager statsforvaltningen udgangspunkt i parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag1).

Indkomst

En lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Andre indtægter indgår også i partens samlede indkomst. Dette gælder f.eks. overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som parten helt eller delvist ejer, renteindtægter og aktieudbytte m.v.

Skattefri indkomst

Hvis en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. En omregning er nødvendig for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelige skattepligtig parts indkomst. På den måde ligestilles parter i bidragssager, uanset om deres indkomst er skattefri eller ej.

En part kan have en skattefri indkomst, eksempelvis hvis parten er udstationeret, arbejder på en boreplatform, eller er sømand med DIS-indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister).

2. Retningslinjer for omregning af skattefri indkomst

Omregningen af den skattefri indkomst i en bidragssag skal ske efter de 2 omregningsmodeller, som Arbejdsmarkedsstyrelsen bruger ved omregningen af sømænds skattefri DIS-indkomst ved vurderingen af retten til dagpenge.

Omregningsmodellerne er alene et hjælpemiddel til brug for vurderingen af parternes indkomstniveau og dermed bidragets størrelse. Da anvendelsen af omregningsmodellerne kan føre til en for høj bruttoindkomst, bør tendensen i vurderingen være at nedrunde.

Omregningsmodellerne gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.

Omregningsmodeller

Omregningsmodel A (punkt 2 i bilag 1):
En skattefri indkomst omregnes efter modellen i punkt 2 i bilag 1 til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse.
Omregningsmodel B (punkt 1 i bilag 1):
Anvendes kun for sømænd, der sejler uden for begrænset fart.

Særligt om sømænd

Valget af omregningsmodellen for sømænd afhænger af, om sømanden sejler i begrænset fart (typisk på en indenlandsk færge), eller om sømanden sejler uden for begrænset fart (typisk på et containerskib)2). Hvis dette ikke fremgår af oplysningerne, kan statsforvaltningen spørge SKAT.

Hvis sømanden får et ”kompensationstillæg”, bliver dette ikke medregnet ved omregningen af den skattefri indkomst. Der ses altså helt bort fra kompensationstillægget. Baggrunden for det er, at kompensationstillæg ydes som kompensation for de skattefradrag, sømanden ikke kan udnytte, fordi indkomsten er skattefri. Kompensationstillægget sidestiller dermed sømænd med almindelige skatteydere i Danmark.

Hvis sømanden ikke modtager et kompensationstillæg for den manglende fradragsret, skal der ved fastsættelsen af bidragets størrelse tages hensyn til, at sømanden dermed ikke har ligningsmæssigt fradrag for bidraget. Se nedenfor under punktet ”Skatteforhold”.

Arbejdsmarkedsbidrag

Efter Arbejdsmarkedsstyrelsens omregningsmodeller bliver den skattefri indkomst omregnet til skattepligtig indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Da der i bidragssager tages udgangspunkt i parternes indkomst før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skal den omregnede indkomst forhøjes med arbejdsmarkedsbidraget. Ved at dividere indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indkomsten før betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteforhold

I retningslinjerne for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.

Bidraget er en betydelig større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indkomst. Derfor tager man hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag. En part, der kun har skattefri indkomst, vil som udgangspunkt ikke kunne opnå fradragsret for bidraget, da parten ikke har en skattepligtig indkomst at fradrage bidraget i.

Et ægtefællebidrag og et forhøjet børnebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret. Der henvises til pkt. 6.1.7. og 7.1.8. i Familiestyrelsens vejledning om børne- og ægtefællebidrag3).

3. Eksempler på omregning af skattefri indkomst

Eksempel 1 – omregningsmodel A, skattefri indkomst

En part (som ikke er sømand, der sejler uden for begrænset fart) har en årlig skattefri indkomst på 350.000 kr.
Efter punkt 2 i bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 42.900 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 42.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 216.708 kr. (259.608 kr. minus 42.900 kr.) ganges med 1,6 og svarer til brutto 346.732 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 90.392 kr. (350.000 kr. minus 259.608 kr.) ganges med 2,1 og svarer til brutto 189.823 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren 2,1 benyttes for al indkomst, der overstiger 259.608 kr.
I alt svarer 350.000 kr. til brutto 579.455 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 579.455 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 350.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 629.842 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel 2 – omregningsmodel B, sømand uden for begrænset fart

En sømand, der sejler uden for begrænset fart, har en årlig skattefri indkomst på 350.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg.
Efter punkt 1 i bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 99.800 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 99.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 181.173 kr. (280.973 kr. minus 99.800 kr.) ganges med 1,6 og svarer til brutto 289.876 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 69.027 kr. (350.000 kr. minus 280.973 kr.) ganges med 2,1 og svarer til brutto 144.956 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,1 benyttes for al indkomst, der overstiger 280.973 kr.
I alt svarer 350.000 kr. til brutto 534.632 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 534.632 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 350.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 581.121 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Familiestyrelsen, den 12. januar 2011

Carina Fogt-Nielsen

/ Brian Gresell Nørgaard

Officielle noter

1) Se Familiestyrelsens vejledning af 11. januar 2011 om børne- og ægtefællebidrag.

2) Terminologien ”uden for begrænset fart” og ”i begrænset fart” anvendes af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Dansk Internationalt Skibsregister og SKAT ved vurderingen af sømænds ret til et særligt sømandsskattefradrag. Hvis sømanden sejler ”i begrænset fart”, har sømanden ikke ret til det særlige sømandsskattefradrag.

3) Se note 1.