Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om kirkelig ligning til »selvstændige« kirkegårde

Fra den 1. januar 2011 kan de folkekirkelige kirkegårde ikke længere selvstændigt modtage ligningsmidler, jf. lov nr. 47 af 28. januar 2009 om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love. Fra den 1. januar 2011 kan provstiudvalget alene foretage ligning direkte til kirkekasserne og provstiudvalgskassen selv.

Det har umiddelbar betydning for kirkegårde, som ejes af flere kirker i fællesskab, og kirkegårde hvis bestyrelse er udskilt fra kirkens styrelse.

I den igangværende omlægning skelnes mellem de kirkegårde, som fremover vil være selvstændige juridiske enheder og de øvrige kirkegårde. Herunder gennemgås de forskellige ejer- og samarbejdsmodeller.

Model A) Kirkegårde udskilt fra kirkens bestyrelse (bestyrelsesmodellen)

Kirkegårde, som er udskilt fra kirkens bestyrelse efter reglerne om begravelsesvæsenets bestyrelse, som er fastsat i en vedtægt godkendt af kirkeministeren, jf. § 3 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 27. maj 2010, er model A.

Kirkegården har en selvstændig bestyrelse med repræsentanter fra ejerkredsen m.fl. Model A – som også kaldes bestyrelsesmodellen – indebærer, udover stordriftsfordele indenfor kirkegårdens drift, også samarbejde om økonomi, administration og personale.

Lovbestemmelsen er anvendt til at udskille begravelsesvæsenet fra folkekirken til kommunernes bestyrelse, oprindeligt specifikt København, Frederiksberg samt købstæder med flere sogne. Herudover er lovbestemmelsen anvendt til at udskille bestyrelsen af kirkegården til bestyrelser internt i folkekirken, idet kirkegårdsbestyrelsen oprettes til at varetage kirkegårdens drift.

Det kan forekomme, at kirkegården ejes af ét menighedsråd, men at flere menighedsråd er repræsenteret i bestyrelsen. Vedtægter, der regulerer disse samarbejder, er på linje med de øvrige vedtægter baseret på denne lovbestemmelse, der er godkendt af kirkeministeren.

Kirkegårde som er udskilt til en kirkelig bestyrelse, efter denne lovbestemmelse, ejes fortsat af menighedsrådet. Når model A herefter omtales, sigtes alene på kirkegårde udskilt til en kirkelig bestyrelse, dvs. hvor ejerskabet fortsat ligger i menighedsrådet.

Kirkegårdsbestyrelser har selvstændige budget- og regnskabsbeføjelser. Hidtil har dette indebåret direkte adgang til provstiudvalget - dels i budgetmæssig forstand, dels i forbindelse med udbetaling af den kirkelige ligning.

Denne praksis ophører fra den 1. januar 2011 med det formål, at kirkegårdens ejer – menighedsrådet - skal varetage en mere aktiv rolle overfor kirkegårdsbestyrelsen. Med lovændringen skal menighedsrådet tage stilling til, hvor meget af kirkegårdens budget, der skal finansieres af den kirkelige ligning. Hermed fastholdes menighedsrådets overordnede økonomiske ansvar overfor den ligningsfinansierede del af kirkegårdsdriften.

Når kirkegården eller kirkegårdene ejes og drives i fællesskab, kan der laves en fordelingsnøgle, hvorefter budget og regnskab optages i de enkelte kirkekasser.

Kirkegårdsbestyrelsen har fortsat kompetence til at fastsætte takster (såfremt dette fremgår af vedtægterne), hvilket betyder, at kirkegårdsbestyrelsen har kompetence over den resterende del af budgettet, herunder indtægtsdækket virksomhed. Dette ændrer ikke ved provstiudvalgets overordnede kompetence til at fastsætte kirkegårdstaksterne i provstiet.

Konsekvensen for kirkegårdsbestyrelsen er, at der ikke længere er direkte adgang til provstiudvalget, og at de økonomiske drøftelser fremover skal ske med ejerne af kirkegården. Dette gælder alene for kirkegårde udskilt til folkekirkelige bestyrelser og ikke for kirkegårde udskilt til kommunale bestyrelser.

Hvis en folkekirkelig bestyret kirkegård ejes af flere menighedsråd, skal der træffes beslutning om ét menighedsråd, som kirkegården skal tilknyttes administrativt. Hvis kirkegården ikke er tilknyttet mindst én kirkekasse, skal denne tilknytning etableres inden den 1. januar 2011.

Såfremt denne vejledning har givet anledning til at ændre i vedtægten, skal en ny udformes og på ny godkendes af kirkeministeren.

Kirkegården som en selvstændig juridisk enhed

En selvstændig juridisk enhed er en retlig enhed, som i visse henseender kan påtage sig rettigheder og forpligtelser på linje med fysiske personer. Kirkegårde efter model A er selvstændige juridiske enheder.

En selvstændig juridisk enhed kan tildeles eget CVR-nummer, jvf. CVR-loven § 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører Det Centrale Virksomhedsregister og tildeler CVR-nummeret. I Det Centrale Virksomhedsregister bør kirkegården herudover registrere så mange af nedenstående data som muligt:

1) Virksomhedsform

2) Start- og ophørstidspunkt

3) Virksomhedsnavn og adresse

4) Navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere

5) Markering af navne- og adressebeskyttelse i CVR-registret for fuldt ansvarlige deltagere

6) Branche

7) Telefon- og faxnummer

8) Elektronisk postadresse

9) Antal ansatte

10) Markering af arbejdsgiverstatus

11) P-nummer for tilknyttede produktionsenheder

12) Oplysninger om konkurs

13) Markering for fritagelse for reklamehenvendelser

Enheder med eget CVR-nummer kan selvstændigt afregne moms med Skat.

Model B) Kirkegårde ejet af flere kirker i fællesskab (fælles ejerskab)

Model B er kirkegårde, som ejes af flere kirker i fællesskab. Disse kirkegårde er reguleret af en vedtægt, som er godkendt af provstiudvalget, jf. § 1, stk. 4, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 27. maj 2010.

Kirkegården har typisk et fælles kirkegårdsudvalg eller -bestyrelse med repræsentanter fra alle menighedsråd. For disse kirkegårde gælder, at kirkegårds–udvalget eller -bestyrelsen fremover har selvstændig budget- og regnskabsbeføjelser, men på samme måde som i model A skal drøfte bidraget fra den kirkelige ligning med menighedsrådet og ikke provstiudvalget.

Når kirkegården eller kirkegårdene ejes og drives i fællesskab, kan der laves en fordelingsnøgle, hvorefter budget og regnskab optages i de enkelte kirkekasser.

Eftersom kirkegården ikke er udskilt i en separat enhed, kan kirkegården i model B ikke have eget CVR-nummer. Kirkegården skal derfor tilknyttes mindst én kirkekasse, og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opføres som en produktionsenhed med et P-nummer.

Når kirkegården ejes af flere menighedsråd, skal der træffes beslutning om ét menighedsråd, som kirkegården skal tilknyttes administrativt. Hvis kirkegården ikke er tilknyttet mindst én kirkekasse, skal denne tilknytning etableres inden den 1. januar 2011. P-nummeret tilknyttes det ansvarlige menighedsråd og dette menighedsråds CVR-nummer. Hvis man ønsker, at kirkegården skal afregne moms selvstændigt, er det muligt at ansøge SKAT herom i henhold til momslovens § 38, stk. 3. – se Kirkeministeriets vejledning om moms pkt. 3.8.

Såfremt denne vejledning har givet anledning til at ændre i vedtægten, skal en ny udformes og på ny godkendes af provstiudvalget.

I Det Centrale Virksomhedsregister bør kirkegården udover P-nummeret, registrere så mange af nedenstående data som muligt:

1) CVR-nummer for den juridiske enhed, hvortil produktionsenheden hører

2) Start- og ophørstidspunkt

3) Virksomhedsnavn og betegnelse

4) Adresse

5) Telefon- og faxnummer

6) Elektronisk postadresse

7) Hovedbranche og eventuelle bibrancher

8) Antal ansatte

9) Markering for fritagelse for reklamehenvendelser

Model C) Samarbejde mellem menighedsråd om kirkegårdsdrift (entreprenørmodellen)

Samarbejde, som er indgået med henblik på at opnå stordriftsfordele, og som ikke indeholder flytning af kompetence fra menighedsrådene til f.eks. et fælles kirkegårdsudvalg eller en bestyrelse, kan etableres i medfør af § 42 a i lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010. De nærmere bestemmelser om samarbejdet er optaget i en vedtægt, som er indsendt til Kirkeministeriet og offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmeside, jf. menighedsrådslovens § 42 a, stk. 2. Ejerforholdene til kirkegården berøres ikke af samarbejdet.

Ydelser mellem kirkegårde er udenfor momslovens anvendelsesområde, så der beregnes ikke moms af ydelserne. Samarbejder i model C kaldes også samarbejder efter entreprenørmodellen.

Intern afregning mellem udfører og bestiller sker i overensstemmelse med de almindelige regler, men skal i begge regnskaber registreres på de til enhver tid gældende formål samt arterne »udgifter til løn«, »udgifter til øvrig drift« samt »indtægter«. Det betyder, at fakturaen skal afspejle denne registrering.

             
Oversigt over de forskellige typer kirkegårdssamarbejde
 
Selv-stændigt budget og regnskab
CVR-
eller P-
nummer
Oprettet som arbejdsgiver i FLØS
Budget konsolideres ind i kirkekasses budget på formål
MR kan ændre i budget
Regnskab
Bestyrelses-
Modellen
Ja
CVR-nummer
Ja
Ja. Ligningsbeløb udbetales af menighedsrådet
Ja
Konsolideres ind i løbet af året (kvartalsvis). Regnskab afleveres som biregnskab
Fælles ejerskab
Ja
P- nummer.
Moms afregnes via menighedsråd
Ja
(Forudsat det er muligt)
Ja. Ligningsbeløb udbetales af menighedsrådet
Ja
Konsolideres ind i løbet af året (kvartalsvis). Regnskab afleveres som biregnskab
Entreprenør-modellen
Nej
Ingen
Nej
Nej
Ikke i kontrakt
Betaling efter regning

Budgetproces

Provstiudvalget fastsætter de foreløbige driftsrammer for budgetåret og de tre budgetoverslagsår for kirkekasserne i provstiet og meddeler disse til menighedsrådene senest den 15. april.

Bevillingen til »selvstændige« kirkegårde efter model A og B udmeldes via kirkekasserne af menighedsrådene.

I fastsættelse af den foreløbige driftsramme til menighedsrådene kan provstiudvalget tage højde for beholdningen af likvide midler og opsparing i kirkekassen og på kirkegården.

Budgetbidrag

Budgetbidrag og indstilling om yderligere driftsudgifter samt ansøgning om anlægsbevilling udarbejdes for model A og B efter de retningslinjer, der fremgår af vedtægten, men skal fremover forelægges menighedsrådene til endelig vedtagelse.

Menighedsrådene skal oplyse kirkegårdene om rammen for næste års budgetforslag i forlængelse af provstiudvalgets udmelding af de overordnede rammer.

Menighedsrådene fremsender budgetbidraget til provstiudvalget senest den 15. juni, medmindre provstiudvalget har fastsat en tidligere tidsfrist. Budgettet for kirkegården indgår i budgetbidraget. Hvis der er særskilte ønsker om merbevilling til drift eller anlæg til kirkegården, skal disse ligeledes indberettes af menighedsrådet. Budgetbidraget for kirkegården indberettes i økonomiportalen i forbindelse med indberetning af den ansvarlige kirkekasse.

Budgetbidraget skal som minimum konsolideres ind i den regnskabsførende kirkekasse, på de til enhver tid gældende formål, samt kategorierne; »udgifter til løn«, »udgifter til øvrig drift« samt »indtægter«.

Budgetbidraget til kirkekasser med kirkegårdsamarbejde efter model C, udskilles ikke i en særskilt bevilling til kirkegården.

Budgetsamråd

Der afholdes budgetsamråd med udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag. Provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamrådet. Der kan afholdes flere budgetsamråd.

Kirkegårdsbestyrelsen/kirkegårdsudvalget er ikke repræsenteret på budgetsamrådet i provstiet, da samrådet alene omfatter repræsentanter for provstiets menighedsråd. Dette udelukker dog ikke, at provstiudvalget kan vælge at invitere en repræsentant fra kirkegårdsbestyrelsen/-udvalget til budgetsamrådet. Budgetsamrådet er offentligt, og derfor har alle ret til at overvære mødet, men ikke taleret.

Kirkegårdsudvalg og –bestyrelser, som i henhold til vedtægten vælger repræsentanter til deltagelse i budgetsamråd, skal således ikke fremover repræsenteres automatisk. Vedtægterne skal derfor ændres og på ny godkendes af kirkeministeren.

Deltagelse med taleret i budgetsamrådet kan være hensigtsmæssigt for både at sikre kirkegårdsbestyrelsen indsigt i de samlede økonomiske forhold i provstiet, og samtidig sikre budgetsamrådet indsigt i kirkegårdens økonomi. Kirkegårdsbestyrelsens/-udvalgets repræsentant har ikke stemmeret.

Af hensyn til menighedsrådenes overblik over kirkegårdens drift og udviklingsbehov kan det yderligere være hensigtsmæssigt at afholde særskilte møder mellem menighedsrådene og kirkegårdsbestyrelsen eller kirkegårdsudvalget.

Budget

Budgettet for kirkekasser specificeres på den to-cifrede formålskontoplan og indrapporteres senest den 15. november i økonomiportalen. For model A og B indberetter de ansvarlige kirkekasser ligeledes for kirkegården.

Efterfølgende ændringer af budgettet kan foretages på ethvert menighedsrådsmøde efter de samme regler, som gælder andre beslutninger. Ændringer i et allerede vedtaget budget bør ske i samarbejde med kirkegårdsbestyrelse/-udvalg, hvis det berører kirkegården.

Hvis kirkegården er udskilt fra den øvrige kirkes bestyrelse (model A), skal kirkegården opretholde et selvstændigt arbejdsgivernummer i FLØS og skal selvstændigt afregne moms. For øvrige kirkegårde (model B) afregnes momsen af den ansvarlige kirkekasse, dvs. den kasse, der bogfører og afregner med SKAT m.v.

Regnskab og revision

Alle kirkegårdes udgifter og indtægter skal fremgå af kirkekassernes regnskab, herunder kvartalsvise opgørelser i løbet af regnskabsåret.

For kirkegårde efter model A og B gælder, at de kan opretholde egen kontoplan og eget regnskab, men at nøgletal skal indrapporteres mindst hvert kvartal til den ansvarlige kirkekasse. Nøgletallene er »udgifter til løn«, »udgifter til øvrig drift« og »indtægter« fordelt på de til enhver tid gældende formålskonti, jvf. Kirkeministeriets formålskontoplan. Rapporteringen kan også ske i form af en kvartalsrapport, hvis regnskabet føres i henhold til kirkekassernes formåls- og artskontoplan.

Kirkegårde der udfører arbejder på andre kirkegårde efter regning efter model C, udsteder i løbet af året fakturaer til den ansvarlige kirkekasse. Det er et krav til registreringen i kirkekasserne, at udgiften registreres på de til enhver tid gældende formål samt arterne udgifter til løn, udgifter til øvrig drift samt indtægter.

Regnskabsåret er kalenderåret. Den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det efterfølgende regnskabsår.

For model A og B aflægges kirkegårdens regnskab i henhold til vedtægterne for kirkegården og afleveres til det ansvarlige menighedsråd, inden den af menighedsrådet fastsatte tidsfrist, så kirkegårdens regnskab kan indgå i kirkekassernes samlede regnskabsaflæggelse senest den 1. april. Regnskabet afleveres som et biregnskab.

Biregnskabet skal fremsendes til de ejende menighedsråd, og biregnskabet bør også sendes til øvrige menighedsråd, som er repræsenteret i et kirkegårdsudvalg eller -bestyrelse, men som ikke er ejere. Endelig bør biregnskabet på forespørgsel sendes til menighedsråd, som modtager ydelser produceret af den pågældende kirkegård som f.eks. i model C.

I tilfælde af at kirkegårdens regnskab udviser et overskud, bør de ejende menighedsråd tage stilling til, hvor meget heraf, som kirkegården kan beholde - eventuelt til geninvesteringer. Dette kan eventuelt skrives ind i vedtægten eller i samarbejdsaftalen. Overskuddet tilfalder formelt ejerne, der skal disponere det.

Provstirevisor reviderer kirkegårdens biregnskab efter den samme instruks, som gælder for kirke- og provstiudvalgskasser.

Disponeringsregler, godkendelse af regnskab samt revision

For kirkegårde gælder samme regler som for kirkekasser.

Kirkeministeriet, den 17. januar 2011

Klaus Kerrn-Jespersen
Økonomichef