Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Et firmas produkt blev kritiseret i et forbrugerprogram i en tv-udsendelse på DR1. Blandt andet udtalte en overlæge sig kritisk om produktet. Nævnet fandt, at det burde have fremgået af udsendelsen, at overlægen selv tilbød en anden form for alternativ smertebehandling. På dette punkt udtalte Pressenævnet kritik. Herudover havde DR ikke handlet i strid med god presseskik.

Firmaet havde ikke krav på genmæle, og nævnet bemærkede, at det er redaktørens ret til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2002

Pain Gone International ApS. har ved direktør Preben Nødskov klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i DR’s "Rene Ord for Pengene" den 26. november 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Af indslaget fremgik følgende:

Studieværten: "Selvom mange af os tyer til en enkel smertestillende pille i ny og næ, så ville det selvfølgelig være rart helt at kunne undvære, og måske er løsningen lige her (fremviser en Pain Gone-pen). Pain Gone, som vidunderpennen hedder, skal bare rettes mod det sted, hvor du har smerter. Klik en 30-40 gange, og så skulle dine smerter være på retur. Og så koster den kun 300 kr."

Herefter bringes udtalelser fra en mand og en kvinde.

Kvinden: "Smerterne sidder her i baghovedet. Her langs med og over øjet og inde i øret.

Manden: Nogle gange kan det gøre så ondt, at man har tårer i øjnene, og så skal man altså have noget medicin."

Herefter vises billeder af en hånd, der klikker på en Pain Gone-pen og piller, der hældes ud af et glas.

Speak: " Edit Nørgaard og Poul Andersen tager smertestillende medicin hver dag, men i denne uge har de sagt ja til at afprøve et andet middel på markedet en såkaldt Pain Gone-pen. På fire år har producenten solgt over 100.000 eksemplarer af pennen i Europa. Og i brugsanvisningen står der, at pennen kan lindre på såvel kroniske som akutte smerter. På hjemmesiden kan man finde dokumentationen tre kliniske tests, der viser resultater hos 76% af brugerne."

Herefter interviewes overlæge Markku Vuorela, Vejle Smerteklinik.

Markku Vuorela: "Altså de resultater jeg har set på Pain Gones hjemmeside på internettet, det er ikke nogen videnskabelig dokumentation for dens effekt. Det er bare beretninger om, at der er nogle, der har afprøvet det, og så står der, at hos nogle har det hjulpet og andre har det ikke. Men det er ikke videnskabelig dokumentation for noget som helst.

Speak: Men hos producenten i Hørsholm er der ingen tvivl om virkningen."

I billedet ses en Pain Gone-pen og følgende tekst: "Telefoninterview Aase Nødskov, Salgschef, Pain Gone International".

Aase Nødskov: "Hvis du vidste, hvad vi har af testimonials, der ringer til os og skriver til os, jamen det er jo fantastisk jeg har haft gigt i 20 år, og jeg tager slet ikke de depotpiller mere og sådan kunne jeg blive ved her fra og til jul. Altså hvis du klemmer fingeren i en skuffe jeg har prøvet det selv og sætter den på bagefter, hvor jeg er ved at gå op i loftet og bruger Pain Gone, så går der ikke et halvt minut, så er smerten væk. Og det underlige er, jeg bliver ikke øm i fingeren bagefter. Det er simpelthen så spændende."

Der høres latter fra publikum i studiet.

Speak: "Ideen bag Pain Gone-pennen er at påvirke nervefibrene med elektrisk strøm. Det er en kendt metode, og apparatet her bliver ofte udlånt til patienter. Men den finske overlæge fra Vejle har ikke opnået samme effekt med Pain Gone."

Herefter interviewes overlæge Markku Vuorela på ny.

M.V: "Altså mine erfaringer siger mig, at det ikke virker. Jeg har afprøvet det på .. ca. 10 forskellige patienter både på kroniske smerter og patienter med akutte smerter, sportsskader og lignende. Og der var ingen af de patienter, som følte nogen som helst effekt af det.

Speak: Pennen kan købes i håndkøb og koster 299 kr. Vores testpersoner fulgte brugsanvisningen og brugte pennen flittigt."

Der klippes til migrænepatient Edit Nørgaard.

Edit Nørgaard: "Den har overhovedet ikke virket på mig. Jeg har overhovedet ikke kunnet mærke nogen som helst forandring. Jeg kunne lige så godt stå med en pis nej legetøjspistol."

Der høres på ny latter fra publikum i studiet, og der klippes til gigtpatient Poul Andersen.

Poul Andersen: "På mig lindrer den ikke, men om den hjælper andre, det kan jeg jo ikke sige. Men for mit vedkommende kan jeg kun sige, der er ingen effekt på den pen.

Speak: Markku Vuorela bruger fortsat elektrisk smertebehandling, men mener, at Pain Gone-pennen er for simpel. Han sammenligner effekten med at få stød fra en engangslighter.

M.V.: Når du trykker på en lighter, så kommer der en gnist, som antænder gassen. Det er præcist det samme, som der er i det her. Jeg ved ikke, hvad en engangslighter koster for jeg ryger ikke selv men jeg tror ikke, den koster 300 kr."

Der høres på ny latter fra publikum i studiet.

Studieværten: "Omkring hver 8. dansker lider af kroniske smerter. På tekst-tv og vores hjemmeside giver den finske overlæge gode råd til, hvad du kan gøre ved sådanne smerter, og så finder du også links til forskellige patientforeninger."

Klageren har anført, at udsendelsen indeholder forkerte faktiske oplysninger samt en række fortiede oplysninger, hvilket tilsammen udgør en så grov forvrængning af fakta, at fejlene bør rettes. Klager mener, at fortielserne må sidestilles med forkerte oplysninger af faktisk karakter, hvorfor disse indgår i klagers krav om genmæle.

Udsagnet fra overlæge Markku Vuorela om, at der ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation for Pain Gones effekt, og at de resultater, der ligger på Pain Gones hjemmeside, blot er nogle beretninger fra personer, der har prøvet Pain Gone-pennen, er ifølge klager ukorrekt. Dokumentationen på Pain Gones hjemmeside er klinisk dokumentation og er altså andet end beretninger. De to kliniske undersøgelser af læge Ole Asbjørn opfylder de krav og formalia, der stilles til en læge, der udfører klinisk arbejde. Dertil kommer, at artiklen om behandling af akut tennisalbue er læst og kommenteret af professor Frede Olsen, ligesom en kommentar har været offentliggjort i European Journal of General Practice. Det er klagers opfattelse, at udsendelsens forkerte oplysning på dette punkt har så stor betydning for produktets troværdighed, at fejlen må rettes. I øvrigt er overlæge Jens Bülow, som DR over for nævnet har henvist til, ikke konstitueret medlem af Den Centrale Videnskabsetiske Komité, og han kan derfor ikke udtale sig på vegne af denne komité.

Klageren har videre anført, at DR på en række punkter har fortiet oplysninger:

- Englands 5. største hospital er for tiden ved at foretage en klinisk test af Pain Gone. En delrapport om undersøgelsen forventes klar i februar/marts måned 2002. Klager har gjort redaktionen bekendt med eksistensen af denne undersøgelse.

- Pain Gone bygger på en 30 år gammel behandlingsform, TNS, som er veldokumenteret, og som anvendes af lægevidenskaben. Behandlingen har således intet med et "vidunder" at gøre. Det skal i den forbindelse nævnes, at Pain Gone er godkendt af Lægemiddelstyrelsen som medicinsk udstyr baseret på TNS-metoden, ligesom Pain Gone i 1999 vandt prisen "The Medical Product of the Year" i England.

- Den medvirkende overlæge Markku Vuorela fra Vejle Smerteklinik tjener selv penge på alternativ smertebehandling på et privathospital i Odense. Her udfører han såkaldte guldbehandlinger, og dette burde efter klagers opfattelse fremgå af indslaget. Han optræder i indslaget som en uafhængig ekspert. Det er en vigtig oplysning, der forties, idet han anmelder et konkurrerende produkt, og han kan således være farvet af personlig interesse. Dette blev redaktionen gjort opmærksom på forud for programmet.

- Læge Ole Asbjørn blev inden udsendelsen ringet op af en journalist fra DR. Han gav tilladelse til, at han kunne citeres, men betingede sig, at citaterne forlods ville blive forelagt ham til godkendelse. Han blev imidlertid ikke efterfølgende kontaktet af redaktionen, hvilket klager står uforstående overfor henset til, at han har stået for de kliniske forsøg, der er beskrevet på Pain Gones hjemmeside.

Klageren finder, at redaktionen efter at være blevet bekendt med disse oplysninger på eget initiativ skulle have medtaget de fortiede faktiske oplysninger. Det ville have været journalistisk objektivt.

Klageren har endvidere gjort gældende, at man i indslaget udsættes for en uanstændig behandling. Indslaget var ikke objektivt vægtet. Både verbalt, visuelt og auditivt var indslaget vægtet meget nedladende til trods for, at klager har ønsket at bidrage mest muligt:

- I indslaget var der alene ressourcer til at bringe en telefonsamtale med Pain Gones salgschef Aase Nødskov og ikke et tv-interview, som kritikere af Pain Gone fik lejlighed til at deltage i. Dermed har klager, som er indslagets "offer", ikke fået samme behandling, som de øvrige kilder. Klager anser i øvrigt ikke denne første samtale, hvor klager blev præsenteret for programmets kritiske vinkel, for et interview.

- Efter telefonsamtalen med Aase Nødskov blev der bragt en kunstig, sarkastisk latter, hvilket efter klagers opfattelse er kommenterende, ledende og manipulerende.

- Ydermere virker det planlagt og useriøst, at redaktionen vælger to negative cases. Udvælgelsen af de to personer giver et ensidigt negativt billede af produktet, hvilket der ikke er dækning for. Det ville have været naturligt at vælge en positiv og en negativ case.

- I det hele taget var der ikke en eneste ting i programmet, der talte til fordel for Pain Gone. Det gælder valg af cases, ekspert, effekter, argumentation m.v. Pain Gone fik ikke mulighed for at komme til orde, og udsendelsen fik Pain Gone til at fremstå i et negativt lys.

- I indslaget var der kun gjort plads til overlægen fra Vejle. Hans udsagn får lov til at stå uimodsagte. Klager har forsøgt at få udleveret dokumentation for lægens undersøgelse af 10 Pain Gone-brugere, men lægen har oplyst, at der ikke findes nogen dokumentation. Ikke desto mindre har redaktionen valgt ukritisk at bruge den pågældende som ekspert og hans Pain Gone-undersøgelse som dokumentation.

- Da redaktionen før udsendelsen forelagde indslagets kritiske vinkel for klager, spurgte klager til den konkrete kritik, der ville blive fremført i indslaget. Dette ønskede redaktionen ikke at oplyse, og derved har man frataget klager muligheden for at stå imod kritikken. Klager har på intet tidspunkt opfattet Aase Nødskovs kommentar som et genmæle, og det har man skriftligt gjort redaktionen opmærksom på.

Klageren har anført, at de ovennævnte punkter indikerer, at redaktionen på forhånd har haft en forudfattet mening om Pain Gone og altså ikke været åben over for modstående udsagn og holdninger.

Klageren finder endvidere, at DR har handlet i strid med god presseskik ved, at journalisten har meddelt Aase Nødskov, at man vil omtale en stor engelsk undersøgelse i et senere program, hvorved journalisten har givet Aase Nødskov falske forhåbninger om at komme til orde på et senere tidspunkt uden mulighed for at få dette ønske indfriet.

Klageren har yderligere gjort gældende, at studieværtens indledningsvise omtale af produktet som en "vidunderpen" efter klagers opfattelse er uetisk og tendentiøs. Pain Gone er aldrig blevet markedsført som et vidunder, men som et alternativ til smertestillende piller. Pain Gones hjemmeside er ikke fyldt med vidtløftige påstande om, at pennen kan helbrede alle. Tværtimod påstår man alene, at pennen virker på mange. Ved at anvende udtrykket "vidunder" får DR Pain Gone til at fremstå idiotisk, selvhævdende og til grin, således at DR´s "afsløringer" af produktets manglende effekt får yderligere vægt. Klager har aldrig påstået, at Pain Gone er en "vidunderpen" eller et "vidundermiddel".

Klageren har i øvrigt oplyst, at DR tidligere i 1998 har testet Pain Gone. Ved den lejlighed var testpersonerne to kvinder, der begge havde positive erfaringer med produktet. At DR nu er kommet frem til en stik modsat konklusion virker skræmmende tilfældigt. Et stort licensfinansieret medie som DR må have en ekstra forpligtelse til at efterprøve tingene grundigt og redeligt.

Som svar på DR´s bemærkning om, at programmet har en let og humoristisk tone, og at dets format tilsiger, at de enkelte eksempler ikke behandles over en længere periode, har klager anført, at DR som programtilrettelægger har et ansvar over for det produkt, man ønsker at omtale. Behandlingen/omtalen af et udvalgt produkt må veje tungere end en eller anden underholdningsform, som en tilfældig redaktør har besluttet. Klager har som virksomhed ikke bedt om at deltage i dette underholdningsshow men går ud fra, at almindelige journalistiske og etiske regler også gælder i dette tilfælde. Begge dele er i dette tilfælde tilsidesat.

Med hensyn til DR’s anførsel om, at man undlod at lade læge Ole Asbjørn komme til orde i indslaget, fordi man blev opmærksom på, at den pågældende er personlig bekendt af Pain Gones direktør Preben Nødskov, har klager bemærket, at der er tale om en uholdbar argumentation. Uanset de to måtte være bekendte, bør Ole Asbjørn have ret til at komme til orde, og det må være DR’s pligt at bevise, at venskabet mellem de to har påvirket testresultaterne. Det er urimeligt blot at fravælge Ole Asbjørn som kilde ud fra en helt løsagtig påstand om, at et personligt bekendtskab gør hans forskning utroværdig.

Klageren har afslutningsvis anført, at Pain Gone International er et firma, der arbejder seriøst, lever op til lovgivningen og alle de krav, der stilles til dets produkt. Klager finder, at indslaget har en sådan karakter, at det kan få ikke uvæsentlige økonomiske konsekvenser for Pain Gone. Som kompensation ønsker klager at komme til genmæle i det pågældende program, samt at redaktionen forpligter sig til at offentliggøre resultatet af den engelske test, når denne foreligger.

DR har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med det pågældende indslag. Endvidere finder DR ikke, at klager er berettiget til et genmæle.

DR har oplyst, at det pågældende program er et handlingsanvisende forbrugerprogram, hvis målgruppe er almindelige danskere. Programmets formål er at give forbrugerne et bedre grundlag for deltagelse i den almindelige handel. Programmet tester om det, producenten eller produktet lover, holder. Tonen er let og humoristisk, og i overensstemmelse hermed formidles oplysninger om produkter og regler i vidt omfang gennem konkrete eksempler. Formatet og overskueligheden tilsiger, at de enkelte eksempler ikke behandles over en længere periode, og i konsekvens heraf vinkles historien, så de centrale budskaber sendes komprimeret i enkelte eksempler. Ethvert produkt, der forbruges er i princippet det, programmet beskæftiger sig med, hvorfor redaktionen ikke går udenom firmaer og produkter, som ikke selv ønsker at medvirke.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt materialet på Pain Gones hjemmeside udgør klinisk dokumentation for produktets virkning, har DR anført, at det af speaken helt klart fremgår, at der er tale om klinisk undersøgelse. Det anføres således i speaken " På hjemmesiden kan man finde dokumentationen tre kliniske tests, der viser resultater hos 76% af brugerne". Der er således ikke tale om en faktuel fejl fra DR’s side. Indslaget fortsætter med overlæge Markku Vuorelas vurdering. Det er hans opfattelse, at materialet på hjemmesiden kan betegnes som beretninger. Overlæge Jens Bülow, der er medlem af Den Centrale Videnskabsetiske Komité, er enig i, at de pågældende undersøgelser ikke udgør valideret klinisk dokumentation. Den nødvendige objektivitet er ikke åbenbar, hvilket gør ordet "beretning" dækkende for rapporterne på hjemmesiden.

DR har med hensyn til det af klager anførte vedrørende fortiede oplysninger anført følgende:

- Undersøgelsen på det engelske hospital er pågående, og der findes på nuværende tidspunkt end ikke del-resultater fra undersøgelsen. Alene oplysningen om, at produktet gennemgår en undersøgelse, findes ikke relevant, da det ikke siger noget om produktets funktionalitet.

- Det fremgår klart af indslaget, at Pain Gone bygger på en velkendt behandlingsform, som benyttes af lægevidenskaben. På intet tidspunkt mystificeres behandlingsformen eller kaldes "vidunder".

- Overlæge Markku Vuorela er speciallæge i smertebehandling og har arbejdet med det i over 10 år. På den baggrund kan journalistens valg af ekspert ikke kritiseres. DR kan i øvrigt ikke genkende, at pågældende skulle have skjulte hensigter med at stille op til interview om Pain Gone.

- Det fremgår klart, at Pain Gones egen undersøgelse viser, at 76% af testpersonerne følte effekt ved produktet. På den baggrund er DR ikke enig i Pain Gones kritik af, at læge Ole Asbjørns undersøgelse ikke er nævnt. Når denne i indslaget alene citeres for sine forsøgsresultater, skyldes det, at redaktionen under researchen blev bekendt med, at han er personlig bekendt af Pain Gones direktør Preben Nødskov, og at det ikke er tilfældigt, at det netop er Ole Asbjørn, der har lavet testen. Programmets redaktør vurderede, at journalisten havde rimelig grund til at betvivle, hvorvidt Ole Asbjørn kunne fremstå som uafhængig og objektiv.

DR har afvist, at indslaget ikke har været objektivt vægtet, og at indslaget var nedladende. DR har i den forbindelse anført følgende:

- Det er ikke korrekt, at Pain Gone har fået nej til et tv-interview. Journalistens første henvendelse til Pain Gone blev båndet, og dette interview danner baggrund for Pain Gones kommentar i indslaget. Dette er i fuld overensstemmelse med Pain Gone, der på intet tidspunkt har ønsket, at interviewet foregik på anden vis. I den af klager fremlagte mail-korrespondance mellem klager og DR fremgår der ikke noget krav om, at Pain Gone kommer til orde på anden vis. I øvrigt er et lydinterview fuldt dækkende for substans og indhold.

- Citatet med Aase Nødskov er ikke påført en kunstig latter. Der er under hele udsendelsen åbnet for mikrofonerne blandt publikum i studiet. Det er deres spontane reaktion, der høres.

- DR forbeholder sig altid ret til selv at vælge sine cases. De er tilfældig valgt udfra, at de medvirkende i forvejen ikke har nogle erfaringer med produktet. På den måde sikres en objektiv vurdering fra almindelige forbrugere.

- Det er ikke korrekt, at der ikke er noget i indslaget, der taler for Pain Gone. Aase Nødskovs citat og gengivelsen af undersøgelsen på Pain Gones hjemmeside er for produktets effekt. Indslaget konkluderer ikke, at produktet ikke virker. Omvendt har Pain Gone ikke kunnet dokumentere videnskabeligt over for forbrugerne, lægevidenskaben eller programmet, at det har nogen effekt. Derfor er oplysningen om, at nogle mennesker ikke oplever nogen effekt ved brug af produktet, væsentlig viden for forbrugerne.

- Overlæge Markku Vourela er som nævnt ekspert i smertebehandling og fremstår i indslaget som sådan. Hans erfaringer med produktet bliver på intet tidspunkt benævnt eller fremført som dokumentation, men som hans egen erfaring med produktet.

DR har endvidere afvist, at Pain Gone ikke i tilstrækkelig grad har fået mulighed for at komme til orde i indslaget. Ved henvendelsen til Pain Gones salgschef Aase Nødskov blev denne gjort bekendt med, at journalisten havde givet produktet til to tilfældige personer, som ikke mente, at pennen havde haft nogen effekt på dem. Desuden blev Aase Nødskov gjort bekendt med, at overlæge Markku Vuorela til journalisten havde oplyst, at han havde prøvet produktet på ca. 10 personer uden effekt. Journalisten bad om en kommentar, hvorefter Aase Nødskov svarede således, som det er gengivet i indslaget. Citatet blev efterfølgende såvel skriftligt som mundtligt forelagt Aase Nødskov til godkendelse. Citatet blev godkendt uden protest.

Hvad angår brugen af udtrykket "vidunderpen" har DR bemærket, at dette ord klart ligger inden for rammerne af, hvordan journalister kan præsentere et produkt. Ordet er hverken negativt ladet eller sagt ironisk. Redaktionen ville have brugt samme udtryk, hvis indslaget havde omhandlet 12 personer, som havde haft gavn af produktet.

Sammenfattende har DR anført, at indslaget belyser et produkt i fuld overensstemmelse med god presseskik. Klager har fået forelagt de faktuelle oplysninger og har fået lejlighed til at kommentere disse. At indslaget har en vinkel, hvor eksperter høres kombineret med to tilfældigt udvalgte testpersoners oplevelse betyder ikke, at god presseskik ikke er iagttaget, eller at indslaget er tendentiøst eller manipulerende.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Om end der mellem parterne er modstridende oplysninger om, hvilke oplysninger der blev forelagt klager forud for udsendelsen, finder nævnet, at klager ved salgschef Aase Nødskov i tilstrækkeligt omfang er kommet til orde over for oplysningerne bragt i indslaget. Nævnet finder imidlertid, at det burde have fremgået af indslaget, at overlæge Markku Vuorela, der udtaler sig kritisk om Pain Gone-pennen, i sin egen privatklinik tilbyder en anden form for alternativ smertebehandling. Ved at undlade at bringe denne oplysning har Danmarks Radio handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder ikke herudover, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med det pågældende indslag.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Hvad angår udsagnet fra overlæge Markku Vuorela om, hvorvidt der er videnskabelig dokumentation for Pain Gones effekt, finder nævnet, at klager ikke har krav på genmæle, idet Danmarks Radio alene viderebringer overlægens vurdering.

Nævnet finder endvidere, at redaktionelt fravalg af oplysninger i denne sag ikke kan sidestilles med oplysninger af faktisk karakter. Nævnet bemærker i den forbindelse, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet. Klager er således ej heller berettiget til et genmæle på dette punkt.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Den 26. november 2001 bragte Danmarks Radio i programmet "Rene ord for pengene" et indslag om et produkt ved navn Pain Gone, som er en pen, der skulle kunne lindre smerter. Pain Gone International har klaget til Pressenævnet, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet finder, at det burde have fremgået af indslaget, at overlæge Markku Vuorela, der udtaler sig kritisk om Pain Gone-pennen, i sin egen privatklinik tilbyder en anden form for alternativ smertebehandling. Ved at undlade at bringe denne oplysning har Danmarks Radio handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 23. maj 2002.

Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig."

Afsagt den 23. maj 2002.