Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål m.v.

Kapitel 2   Adgangen til uddannelserne

Kapitel 3   Uddannelsernes struktur m.v.

Kapitel 4   Indholdet af uddannelserne

Kapitel 4 a   Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)

Kapitel 5   Rådgivende organer m.v.

Kapitel 6   Praktikvirksomhederne

Kapitel 7   Elevernes retlige forhold

Kapitel 7 a   Skolepraktik m.v.

Kapitel 7 b   Erhvervsuddannelse plus

Kapitel 7 c   Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

Kapitel 8   Forskellige bestemmelser

Kapitel 9   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010, med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 578 af 1. juni 2010, § 1 i lov nr. 580 af 1. juni 2010, § 3 i lov nr. 641 af 14. juni 2010 og § 1 i lov nr. 1615 af 22. december 2010.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at

1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,

2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed,

3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling,

4) imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke,

5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet og

6) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.

Stk. 3. Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.

§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser, herunder forløb som nævnt i § 33 a. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse, og om lærerkvalifikationer.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om formen for og indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, jf. § 38, og om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Kapitel 2

Adgangen til uddannelserne

§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, har krav på at blive optaget i et grundforløb efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 3. Optagelse på skole til en uddannelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført det adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 2. pkt., efter reglerne om uddannelsen eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 5, § 66 e og § 66 l, stk. 1.

Stk. 4. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, 1. pkt., og som har indgået en uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.

Stk. 5. En skole kan optage elever til en skoleperiode i et hovedforløb uden uddannelsesaftale, hvis eleven har gennemført de forudgående skoleperioder, og hvis eleven er eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

Stk. 6. Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse ud over de elever, der er optaget af uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådighed for institutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4.

§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af elevoptagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

Stk. 3. Institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, fordeler de elever, der er optaget i medfør af stk. 1, mellem de offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomheder, til rådighed, jf. § 43, stk. 4, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiver kommer i stand. Arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de elever, der er henvist af institutionen.

§ 7. Undervisningsministeren kan fastsætte krav til ansøgernes danskkundskaber ved optagelse til skoleundervisning.

§ 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på skole.

§ 9. Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af elevernes deltagelse i den valgfri del af et grundforløb, jf. § 24, stk. 3, og i supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 4, og § 51, stk. 1. Reglerne kan indeholde rammer for den enkelte skoles udbud af valgfri undervisning.

Kapitel 3

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 10. (Ophævet).

§ 11. (Ophævet).

§ 12. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbet og skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.

§ 13. Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden efter § 12, stk. 1, 2. pkt., og undervisning efter § 24, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, og kan efter de faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne persongruppe, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 4. De faglige udvalg tager efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, stilling til spørgsmål i almindelighed om elevers fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller praktikuddannelse på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse.

§ 14. Uddannelsernes grundforløb grupperes i indtil 12 erhvervsfaglige fællesindgange af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. En uddannelses hovedforløb henføres ved regler efter § 4, stk. 2, til en eller flere fællesindgange.

Stk. 3. Uddannelsernes gruppering skal foretages ud fra, at uddannelserne i en fællesindgang

1) har et funktions- og kompetencefællesskab, hvor det er muligt,

2) tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud til elever om uddannelse på forskellige niveauer og trin og

3) samlet kan tilgodese, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang eller afgrænsede del af en indgang, som den enkelte elev er begyndt på.

§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse således, at eleverne kan afslutte forløbet på et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse, og som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Skolen kan tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer. Forløbet beskrives i elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 4. Elever med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles.

§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.

§ 17. (Ophævet).

§ 18. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde bestemte fællesindgange eller hovedforløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler bestemte grundforløb eller hovedforløb.

Stk. 4. En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. For elever, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev. Taksten og tilskuddet pr. elev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.

Stk. 2. Udenlandske elever kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis

1) de er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,

3) de er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

4) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.1)

Stk. 3. En udenlandsk elev er omfattet af stk. 2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen. 1)

Stk. 4. Institutionens udbud af uddannelse til andre udenlandske elever end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed. 1)

Stk. 5. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven.

Stk. 6. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.2)

Stk. 8. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.

Stk. 10. Tilskuddet i henhold til stk. 1, 5 og 6 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.3)

Stk. 11. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

§ 19 a. Skoleundervisningen er vederlagsfri jf. dog § 19, stk. 4.

Stk. 2. En skole kan opkræve betaling fra elever for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 3. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager.

Stk. 5. Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

Stk. 6. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til skolerne.

Stk. 9. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

§ 19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. § 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Tilskud til skolepraktik ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1.

§ 19 c. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb efter denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skolepraktik. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

§ 19 d. Skolen modtager efter § 19 tilskud til vejledning, kompetencevurdering, eventuelt kompetenceafklarende forløb og udarbejdelse af uddannelsesplan, jf. § 66 n, stk. 1, og til undervisning i uddannelsesdele omfattet af § 66 n, stk. 2, nr. 1, 3 og 4.

§ 19 e. Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med 3 måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed.

Stk. 2. Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, og ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

§ 20. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3. Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

A. Skoleundervisningen

§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at

1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,

2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 3 og 4,

3) bidrage til elevernes personlige udvikling,

4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold og

5) give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.

§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at grundforløbet omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig specialisering.

Stk. 2. De kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, fastsættes af undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 2.

§ 24. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Undervisningsministeren kan efter § 4, stk. 1, fastsætte regler om vægtningen mellem fagene.

Stk. 2. Grundforløbet omfatter en obligatorisk del og en valgfri del. Den obligatoriske del i en fællesindgang omfatter grundfag, fælles kompetencemål og kompetencemål, der er særlige for den enkelte uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan som valgfri del af grundforløbet vælge undervisning, hvis varighed fastsættes i reglerne om varigheden af grundforløbet. I den valgfri del af grundforløbet skal skolen tilbyde undervisning, der indeholder en grundlæggende orientering om og indføring i erhvervsuddannelserne, undervisning, hvormed eleven kan supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af betydning for videre uddannelse, samt undervisning, hvormed eleven kan fordybe sig i erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for elevens personlige udvikling.

Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.

§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier, samt hvilke grundfag der er obligatoriske i de pågældende fællesindgange, jf. § 24, stk. 2.

Stk. 3. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver efter samråd med de pågældende faglige udvalg indstilling til undervisningsministeren om de kompetencemål, som skal være fælles for flere uddannelser, jf. § 24, stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De faglige udvalg bestemmer kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2.

Stk. 4. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 4, herunder om undervisningens varighed.

§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en eller flere uddannelser, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik erhvervskompetence.

Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse. En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse kan ikke udbydes som enkeltfag.

§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Skolerne skal tilbyde eleverne undervisning i innovation og etablering af selvstændig virksomhed og i mindst et fremmedsprog ud over engelsk. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.

§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger. Eleverne skal kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.

§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 30. For at fastholde eleverne i uddannelse yder skolen eleverne vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Skolen skal samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om at fastholde eleverne i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

B. Praktikuddannelsen

§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, jf. dog stk. 3, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikuddannelse kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik, jf. kapitel 7 a.

Stk. 2. Det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Skoler, hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan godkende en virksomhed til at gennemføre praktikuddannelse for den enkelte elev.

Stk. 4. Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5, stk. 5, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

C. Bedømmelser af elever, prøver og svendeprøver

§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af undervisningsministeren, for områdefags og specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 23, stk. 2. Det faglige udvalgs retningslinjer for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen.

Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinjer fastsat af udvalget. Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.

Kapitel 4 a

Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)

§ 33 a. Formålet med studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå generel studiekompetence.

Stk. 2. En elev, som efter lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør heraf gennemfører et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis for at have opnået generel studiekompetence (eux-bevis).

Stk. 3. Forløb som nævnt i stk. 2 kan gennemføres på skoler m.v., der er godkendt til at udbyde den pågældende erhvervsuddannelse, og som har de nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning og afholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne forudsætninger. Undervisningsministeren kan pålægge en skole at ophøre med at tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis skolen ikke opfylder betingelsen i 1. pkt. eller i øvrigt ikke følger de regler, der er nævnt i stk. 2. Ministeren kan pålægge en anden skole at optage elever, som har påbegyndt et forløb på en skole, der efter pålæg herom efter 2. pkt. ophører med undervisningen.

Stk. 4. For prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og for klage herover gælder de regler, der fastsættes i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

§ 33 b. Personer, som har opnået et eux-bevis, eller som har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en gymnasial eksamen.

Kapitel 5

Rådgivende organer m.v.

§ 34. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formanden udpeges af undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet udpeges således:

1) 8 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

3) 1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.

5) 1 medlem efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).

6) 9 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

7) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

8) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening.

Stk. 2. Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således:

1) 1 medlem efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler.

2) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler.

3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.

5) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område.

6) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Landbrug.4)

7) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforeninger på rådets område.

Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Lederne.5)

Stk. 4. Formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stemmeret. Foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser samt Produktionsskoleforeningen kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.

Stk. 5. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde.

Stk. 7. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for elevernes organisationer beskikkes for en etårig periode. Rådets medlemmer kan genbeskikkes.

Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af undervisningsministeren.

Stk. 9. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til undervisningsministeren om:

1) Regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:

a) Uddannelsernes struktur.

b) Uddannelsernes mål.

c) Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.

d) Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 3.

e) Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.

2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om indstillinger fra udviklingsudvalg, jf. § 37, stk. 2.

3) Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2 og 3.

4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.

5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.

6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.

7) Afgørelser om specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.

8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9, stk. 1.

9) Gruppering af uddannelserne, jf. § 14.

10) Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 9, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 10, 2. pkt.

11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25, stk. 1.

12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2, og indstilling om fælles kompetencemål, jf. § 25, stk. 3.

13) Regler om vejledning af elever, jf. § 30.

14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.

15) Regler om behandling af godkendelsessager, jf. § 46.

16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.

17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk.1.

18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.

19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.

20) Godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.

21) Regler om befordringstilskud, jf. § 67 a.

22) Hvilke uddannelser der ikke udbydes med skolepraktik og om adgangsbegrænsning til skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3.

23) Regler i forbindelse med skolepraktik om undervisning, der kan træde i stedet for grundforløb, jf. § 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.

24) Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf. § 66 o.

Stk. 2. På erhvervsuddannelsesområdet har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere til opgave at

1) rådgive undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2,

2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye erhvervsuddannelser og omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser,

3) følge de bestående erhvervsuddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af erhvervsuddannelser, og

4) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk. 3.

Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før ministeren træffer bestemmelse om, at flere faglige udvalg skal danne et fællesudvalg, jf. § 37, stk. 7.

Stk. 4. Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 5. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3 og stk. 4 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede.

Stk. 6. Rådet rådgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.

§ 36. (Ophævet).

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes organisationer i forening på det faglige udvalgs område. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov.

Stk. 2. For at sikre fornøden faglig fornyelse og uddannelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan undervisningsministeren nedsætte et eller flere udviklingsudvalg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse og sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov.

Stk. 3. Udviklingsudvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter undervisningsministerens bestemmelse varetage de opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg i henhold til lovgivningen om erhvervsuddannelser. Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for udviklingsudvalg.

Stk. 6. De udvalg, der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter varetager opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov. Et fællesudvalg kan overlade udførelsen af nærmere bestemte opgaver til underudvalg.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesudvalg.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan godkende, at et eller flere faglige udvalg for landbrugsuddannelser har en anden sammensætning end den, der er nævnt i stk. 1.

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:

1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

2) Uddannelsens mål.

3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk. 1.

4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår områdefag og specialefag, jf. § 33, stk. 3.

5) Praktikuddannelsen.

6) Uddannelsens tilknytning til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2.

7) At § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse for uddannelsen eller et speciale inden for uddannelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.

Stk. 4. De faglige udvalg fastsætter retningslinjer for og afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal en gang om året indsende en redegørelse til Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.

Stk. 6 . De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

1) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.

2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5.

3) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.

4) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.

5) Klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66 j. De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 3-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7 . De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42,

2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og

3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 9. De faglige udvalg medvirker ved indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40 og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.

Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker.

Stk. 3. Skolen kan fravige bestemmelsen i stk. 2 om udvalgets sammensætning, når det faglige udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et udviklingsudvalg eller fagligt udvalg, nedsat efter § 37, stk. 8.

Stk. 4. En repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for kommunalbestyrelsen kan tilforordnes udvalget.

Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 6. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg. Tilsvarende gælder for udvalg, der i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg.

Kapitel 6

Praktikvirksomhederne

§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne.

Stk. 2. De faglige udvalg og udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

§ 43. Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.

Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.

Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedsuddannelsen til rådighed for institutionerne.

§ 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan undervisningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som praktiksted, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde og funktioner kunne godkendes som praktiksted, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er ugyldige.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver, der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold til denne lov.

Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ. Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinjer vedrørende betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed.

Stk. 5. Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af virksomheder gøre undtagelse fra forbuddet.

Stk. 6. Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i henhold til § 47.

Stk. 7. Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.

§ 45. (Ophævet).

§ 46. Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.

Stk. 2. Skolens afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge på en konkret vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en bestemt elev.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

§ 47. Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisningsministeren. Formanden skal være landsdommer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Der beskikkes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år.

Stk. 3. I behandlingen af en klagesag deltager formanden, medlemmet indstillet af Landsorganisationen i Danmark og et arbejdsgivermedlem. Er klageren en privat virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Kommunernes Landsforening og Regionerne i Danmark. Er klageren en statslig myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet fra Finansministeriet.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Ankenævnets virksomhed.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der kan dog indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode af uddannelsens hovedforløb. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser.

Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de pågældende kurser.

Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog §§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til ophold på kostafdelinger forbindelse med skoleundervisningen.

§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

§ 51. Skolen tilbyder elever skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse taler for det.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 3, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 53. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 54. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering.

§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget standpunkt.

§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

§ 57. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid,

2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 3 og 4, og § 51, stk. 1.

3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller

4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.

Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum.

§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

Stk. 5. At en elev opgiver at gennemføre undervisning på gymnasialt niveau som forudsat i uddannelsesaftalen, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder uddannelsesaftalen.

§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.6)

Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65. 6)

§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af en formand, der skal være landsdommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed.

§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.

Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.

§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden. Dette gælder også elever, der som led i ansættelsen hos en arbejdsgiver deltager i uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk. 2.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Tilsvarende gælder for elever uden en arbejdsgiver, der deltager i uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk. 2. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

Kapitel 7 a

Skolepraktik m.v.

§ 66 a. Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 2 måneder efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5, stk. 3, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. I trindelte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skolepraktik dog tillige tilbydes elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Skolepraktik skal desuden tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af § 48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven ikke optages til skolepraktik, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.

Stk. 3. Kravet om afsluttet grundforløb, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden undervisning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 4. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med skolepraktik.

§ 66 b. Skolepraktik udbydes af de skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb.

Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever, som har afsluttet grundforløb på skolen, og som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk. 1, modtager tilbud om skolepraktik. Hvis skolen afslår at optage en elev til skolepraktik på grund af pladsmangel eller for få tilmeldinger, skal skolen drage omsorg for, at eleven tilbydes optagelse på en anden skole.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser der ikke skal udbydes med skolepraktik, og kan tillige fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skolepraktik inden for de enkelte uddannelser under hensyn til beskæftigelsesmulighederne og til virksomhedernes ansvar for sikring af vekseluddannelsesprincippet, jf. § 2, stk. 1. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

Stk. 4. Elever, hvis grundforløb ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret for, at eleven tilbydes et sådant overgangskursus.

Stk. 5. Pligten efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven er tilmeldt, og den indtræder fra skolens modtagelse af elevens ansøgning om optagelse til skolepraktik.

§ 66 c. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. I reglerne kan det fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse og kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v.

§ 66 d. Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvdelen af uddannelsens samlede praktiktid, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis skolen ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere virksomheder for mindst halvdelen af praktikuddannelsen, skal eleven tilbydes supplerende skolepraktik.

Stk. 3. Skolen kan give supplerende skolepraktik til elever, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en praktikvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.

Stk. 4. Skolen kan endvidere give supplerende skolepraktik til elever, der som led i forsøg, som er godkendt af Undervisningsministeriet, har uddannelsesaftale for en del af uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at sikre, at eleven kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere virksomheder eller i skolepraktik.

§ 66 e. Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3. Den skole, som eleven er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 5, optager eleven efter ansøgning. § 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j og § 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse for disse elever.

§ 66 f. Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven modtager sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at eleven er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov. Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om elevers og virksomheders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler.

§ 66 g. Skolepraktik følger de regler om praktik i uddannelserne, som er fastsat i medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel.

Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at en elev før gennemførelse af den tilhørende praktikuddannelse skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

§ 66 h. Eleven modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført skolepraktik udstedes af skolen.

§ 66 i. Skolen og eleven skal under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3.

Stk. 2. En elev, der deltager i skolepraktik i henhold til § 66 d, stk. 1 og 2, har pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads uden tab af uddannelsestid, og skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.

Stk. 3. Når en elev indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.

Stk. 4. Deltagelse i skolepraktik medregnes ikke i prøvetiden efter § 60, stk. 2, når en elev indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev har haft en delaftale med en virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid, hvori eleven har haft en delaftale, i prøvetiden.

§ 66 j. Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med skolepraktik kan af eleven inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven.

Stk. 2. Klagen sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 66 k. Skolen udbetaler en skolepraktikydelse til elever, der er i skolepraktik, dog ikke til elever, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolepraktikydelsen. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever deltage i supplerende skolepraktik, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion af elevlønsudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v. under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., yder staten et tilskud. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98 g, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling af tilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.7)

Stk. 5. Afgørelser, som Arbejdsgivernes Elevfusion træffer om beregning, udbetaling og eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.

Kapitel 7 b

Erhvervsuddannelse plus

§ 66 l. Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1. Eud+ kan gennemføres af skoler og institutioner m.fl., der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.

Stk. 2. Eud+ har samme mål og niveau som det tilsvarende uddannelsestrin i en erhvervsuddannelse. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som det tilsvarende trin i en erhvervsuddannelse og giver ret til samme betegnelse som denne.

§ 66 m. Adgang til eud+ er betinget af, at eleven

1) ikke er fyldt 25 år ved skolens modtagelse af ansøgningen,

2) har gennemført det foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker at gennemføre eud+, og

3) har været i lønnet beskæftigelse i mindst 6 måneder efter afslutningen af trin 1 med arbejdsopgaver, der er centrale for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som eud+.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af en skole m.v., der er godkendt efter § 18, jf. § 66 l, stk. 1.

§ 66 n. Skolen udarbejder i samråd med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan og vejleder eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer.

Stk. 2. I den personlige uddannelsesplan angives den teoretiske og praktiske kompetence, som skolen har anerkendt, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre. Et uddannelsesforløb, som beskrives i uddannelsesplanen, kan omfatte:

1) Obligatorisk skoleundervisning i det pågældende uddannelsestrin efter reglerne om uddannelsen.

2) Arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag inden for uddannelsesplanens mål.

3) Intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale med institutionen i en periode på højst 1 måned.

4) Intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på elevens arbejdsplads i en periode på højst 1 måned.

5) Praktisk arbejde inden for uddannelsesområdet på elevens arbejdsplads, der gennemføres efter aftale mellem eleven og arbejdsgiveren.

6) Svendeprøve eller anden afsluttende prøve.

Stk. 3. Planen kan på grundlag af kompetencevurderingen gå ud på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve på det pågældende uddannelsestrin.

Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden institution der optager eleven under forløbet. Den enkelte skole eller institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på skolen eller institutionen.

Stk. 5. Uddannelsesplanen revideres, i tilfælde af at målene for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført, efter de regler, som fastsættes efter § 66 o.

Stk. 6. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.

§ 66 o. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens praktiske kompetence for vedkommende faglige udvalg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

Kapitel 7 c

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

§ 66 p. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.

Stk. 2. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med en produktionsskole herom.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk. 2.

§ 66 q. Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.

§ 66 r. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser.

Stk. 2. Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole.

Stk. 3. Eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

§ 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som praktikvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med praktikuddannelse på produktionsskole.

§ 66 t. Skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse og udbetaling.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:

1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og etablering af uddannelser begrundet i regionale hensyn.

2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes anvendelse.

§ 67 a. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

Stk. 2. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, hvortil der ikke ydes befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

Stk. 3. For uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b kan undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt regler om økonomisk støtte til elever til værktøj, værnemidler, befordring og lignende, hvis elever med en uddannelsesaftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, og § 66 l, stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren.

Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til tilskud og økonomisk støtte efter stk. 3 til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 7)

§ 68. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j og § 66 o.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

§ 69 a. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for social- og sundhedsuddannelsens område, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser8)

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. (Udeladt)

§ 71. Følgende love ophæves:

1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts 1987.

2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987.

3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. (Udeladt)

§ 71 a. Undervisningsministeren fremsætter for Folketinget forslag om revision af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i folketingsåret 2011-12.

§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 578 af 1. juni 20109) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau, og som påbegyndes efter lovens ikrafttræden, kan give ret til eux-bevis, uanset at der ikke ved forløbets start er fastsat nærmere regler om forløbet i medfør af § 4. Det er en betingelse for godkendelse efter 1. pkt., at det konkrete forløb, hvad angår fag, niveauer og omfang, opfylder kravene i § 3.


Lov nr. 580 af 1. juni 2010 (Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelse)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 641 af 14. juni 2010 (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kapitel 1 a-1 c, § 5, stk. 2, 3 og 5, og § 7 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 10, 12 og 14, og § 5, stk. 1 og 4, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft den 31. december 2010.

Stk. 3. (Udeladt)


Lov nr. 1615 af 22. december 2010 (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. § 66 e, stk. 2, § 66 k, stk. 4, og § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 6 og 7, har virkning for uddannelsesaftaler indgået fra og med den 1. januar 2011. Bestemmelserne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ydelser med hensyn til elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse uden uddannelsesaftale fra og med den 1. januar 2011.

Stk. 3. (Udeladt)

Stk. 4. (Udeladt)

Undervisningsministeriet, den 2. marts 2011

Tina Nedergaard

/ Stine Kvist Kristiansen

Officielle noter

1) Bestemmelserne i § 19, stk. 2-4, finder anvendelse på udenlandske uddannelsessøgende, der påbegynder en erhvervsuddannelse den 1. januar 2010 eller senere.

2) I § 19, stk. 7, er der en henvisning til ”stk. 3”. Henvisningen er i forbindelse med indsættelse af tre nye stykker i § 19 ved lov nr. 1527 af 27. december 2009 ikke blevet ændret til ”stk. 6”, hvilket er den korrekte henvisning.

3) I § 19, stk. 10, er der en henvisning til ”stk. 1, 5 og 6”. Henvisningen er i forbindelse med indsættelse af tre nye stykker i § 19 ved lov nr. 1527 af 27. december 2009 ikke blevet ændret til ”stk. 1, 8 og 9”, hvilket er den korrekte henvisning.

4) ”Dansk Landbrug” har ændret navn til ”Landbrug & Fødevarer”.

5) ”Det Danske Handelskammer” eksisterer ikke længere. Det er i dag ”Dansk Erhverv”, der dækker Det Danske Handelskammers område.

6) Bestemmelserne i § 63, stk. 2-3, om Tvistighedsnævnets kompetence vedrørende social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og landbrugsuddannelsen omfatter tvistigheder, der er opstået den 1. januar 2010 eller senere, i forbindelse med uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. juli 2008 eller senere.

7) Bestemmelserne i § 66 k, stk. 4, jf. § 66 e, stk. 2, og § 67 a, stk. 4, har virkning for uddannelsesaftaler indgået fra og med den 1. januar 2011 og for ydelser med hensyn til elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse uden uddannelsesaftale fra og med den 1. januar 2011.

8) For tidligere ændringer af lov om erhvervsuddannelser henvises til lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010.

9) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, 1. pkt., kapitel 4 a og § 61, stk. 5.

10) Lovændringen vedrører § 19 e og kapitel 7 c.

11) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, 2. pkt., § 5, stk. 4, og § 30.

12) Lovændringen vedrører § 31, stk. 1, § 34, stk. 3, § 38, stk. 5, 3. pkt., § 66 e, stk. 2, § 66 k, stk. 3-5, § 67 a, stk. 4, og § 71 a.