Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31994L0035
 
31994L0036
 
31995L0002
 
31995L0045
 
31996L0083
 
31996L0085
 
31998L0072
 
31999L0075
 
32001L0005
 
32001L0050
 
32003L0052
 
32003L0114
 
32003L0115
 
32004L0047
 
32006L0033
 
32006L0052
 
32008L0060
 
32008L0084
 
32009L0010
 
32009L0032
 
32009L0163
 
32010L0037
 
32010L0067
 
32010L0069
 
Links til øvrige EU dokumenter
32008R1332
 
32008R1333
 
32008R1334
 
Yderligere dokumenter:
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om tilsætninger mv. til fødevarer1)

I medfør §§ 8 og 9, § 37, § 49 og § 60, stk. 3, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, som ændret ved lov nr. 1549 af 20. december 2006, lov nr. 96 af 10. februar 2009 og lov nr. 163 af 17. februar 2010 fastsættes efter bemyndigelse:

Område og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører:

1) tekniske hjælpestoffer,

2) ekstraktionsmidler,

3) fødevareenzymer,

4) næringsstoffer,

5) mikrobielle kulturer,

6) fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer,

7) fødevaretilsætningsstoffer til fødevaretilsætningsstoffer og

8) aromaer til fødevarer.

§ 2. For definition af tekniske hjælpestoffer som nævnt i § 1, nr. 1, henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer.

§ 3. Ved et ekstraktionsmiddel som nævnt i § 1, nr. 2, forstås i denne bekendtgørelse et opløsningsmiddel, som anvendes i en ekstraktionsproces under forarbejdning af råstoffer, fødevarer eller bestanddele eller ingredienser af sådanne produkter, og som fjernes, men som kan resultere i en utilsigtet, men teknisk uundgåelig forekomst af rester af midlet eller dets omdannelsesprodukter i fødevaren eller fødevareingrediensen.

Stk. 2. Ved et opløsningsmiddel forstås ethvert stof, som kan opløse fødevarer eller enhver bestanddel, der indgår i en fødevare, herunder ethvert forurenende stof, som findes i eller på den pågældende fødevare.

§ 4. For definition af fødevareenzymer som nævnt i § 1, nr. 3, henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97.

§ 5. Ved næringsstoffer som nævnt i § 1, stk. 4, forstås vitaminer, mineraler og aminosyrer samt andre stoffer eller grupper af stoffer, som tilsættes fødevarer med et ernæringsmæssigt eller fysiologisk formål.

Stk. 2. Ved kosttilskud forstås kosttilskud, som er omfattet af bekendtgørelse om kosttilskud.

§ 6. Ved mikrobielle kulturer som nævnt i § 1, stk. 5, forstås levende bakteriekulturer og kulturer af gær- og skimmelsvampe.

§ 7. For definition af fødevaretilsætningsstoffer som nævnt i § 1, nr. 6-7, henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer.

§ 8. For definition af aromaer som nævnt i § 1, nr. 8, henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF.

Positivlisten

§ 9. Kun tekniske hjælpestoffer, næringsstoffer og fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i Positivlisten, jf. bilag 7, må anvendes, jf. dog § 15 for så vidt angår næringsstoffer. Anvendelsen skal ske på de i bilag 7 nævnte vilkår og med de nævnte formål og begrænsninger, jf. dog § 10.

Stk. 2. Tekniske hjælpestoffer, næringsstoffer og fødevaretilsætningsstoffer skal opfylde de krav til identitet og renhed, der er fastsat ved specifikationshenvisningerne i afsnit B i Positivlisten, jf. bilag 7.

Stk. 3. Tekniske hjælpestoffer, som ikke er reguleret i afsnit A 3 i Positivlisten, jf. bilag 7, må anvendes til fødevarer.

Tekniske hjælpestoffer

§ 10. Fødevarestyrelsen kan træffe bestemmelse om krav til tekniske hjælpestoffer vedrørende:

1) anvendelse til bestemte fødevarer eller fødevaregrupper,

2) bestemte formål for anvendelsen,

3) tilladeligt restindhold i fødevarer,

4) identitet og renhed og

5) godkendelse.

Ekstraktionsmidler

§ 11. Kun de stoffer, der er nævnt i bilag 1, må anvendes som ekstraktionsmidler til fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Vand, eventuelt tilsat surhedsregulerende stoffer, og fødevarer eller fødevareingredienser kan anvendes som ekstraktionsmidler.

§ 12. Ekstraktionsmidler må ikke indeholde grundstoffer eller andre stoffer i mængder, der er sundhedsskadelige.

Stk. 2. Ekstraktionsmidler må ikke indeholde mere end 1 mg arsen og 1 mg bly pr. kg, medmindre der er fastsat andet ved specifikke renhedskriterier.

Fødevareenzymer

§ 13. Fødevareenzymer skal godkendes af Fødevarestyrelsen efter fremgangsmåden i bilag 2.

Stk. 2. Fødevareenzymer må tages i anvendelse 6 måneder efter, at ansøgningen om godkendelse er indsendt til Fødevarestyrelsen.

Stk. 3. De tilfælde, hvor data allerede er fremsat og efterfølgende vurderet og godkendt i en anden EU-medlemsstat efter SCF guidelines for præsentation af data om fødevareenzymer fra 11. april 1991 eller efter EFSA guidelines for risikovurdering af fødevareenzymer (Question No EFSA-Q-2007-080), og dette kan dokumenteres for Fødevarestyrelsen, må de i stk. 1 nævnte fødevareenzymer dog tages i anvendelse 3 måneder efter, at dokumentation er indsendt til Fødevarestyrelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Såfremt der er begrundet behov herfor, kan Fødevarestyrelsen forlænge den i stk. 3 nævnte periode til 6 måneder.

Stk. 5. Det er en forudsætning for anvendelse efter stk. 1-4, at Fødevarestyrelsen ikke forinden har nedlagt forbud mod den ansøgte anvendelse af fødevareenzymet.

Stk. 6. Et godkendt fødevareenzym må kun anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i ansøgningen.

Stk. 7. Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for anvendelsen af fødevareenzymet, herunder at anvendelsen kun tillades for en begrænset periode.

Næringsstoffer

§ 14. Næringsstoffer må tages i anvendelse 6 måneder efter, at de er anmeldt til Fødevarestyrelsen efter fremgangsmåden i afsnit A 2 i positivlisten, jf. bilag 7.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor data allerede er fremsat og efterfølgende vurderet og godkendt i en anden EU-medlemsstat, og denne vurdering er stillet til rådighed for Fødevarestyrelsen, kan de i stk. 1 nævnte næringsstoffer dog tages i anvendelse 3 måneder efter, at de er anmeldt til Fødevarestyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Såfremt der er begrundet behov herfor, kan Fødevarestyrelsen forlænge den i stk. 2 nævnte periode til 6 måneder.

Stk. 4. Det er dog en forudsætning for anvendelse efter stk. 1-3, at styrelsen ikke forinden har nedlagt forbud mod den anmeldte anvendelse af næringsstoffet.

Stk. 5. Uanset at Fødevarestyrelsen ikke i forbindelse med anmeldelsen har nedlagt forbud mod et næringsstof omfattet af stk. 1, kan Fødevare styrelsen senere nedlægge forbud mod anvendelsen, såfremt forholdene taler herfor.

Stk. 6. Et anmeldt næringsstof må kun anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelsen.

Stk. 7. Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for anvendelse af næringsstoffet, herunder at anvendelsen kun tillades for en begrænset periode.

§ 15. Fødevarestyrelsen kan tillade, at et næringsstof, som ikke er nævnt i Positivlisten, jf. bilag 7, må anvendes og sælges i Danmark.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med tilladelsen fastsætte krav om

1) anvendelse til bestemte fødevarer eller fødevaregrupper,

2) bestemte formål for anvendelsen,

3) mængdebegrænsning,

4) identitet og renhed og

5) særlig mærkning.

§ 16. Den producent eller importør, der er ansvarlig for første markedsføring i Danmark af en fødevare med tilsatte næringsstoffer, skal udover de almindelige regler om egenkontrol overholde de supplerende egenkontrolbestemmelser, der fremgår af bilag 3.

Mikrobielle kulturer

§ 17. Mikrobielle kulturer, der fremgår af Fødevarestyrelsens liste over anmeldte mikrobielle kulturer, må anvendes i de anførte fødevaregrupper.

Stk. 2. Mikrobielle kulturer, der ikke fremgår af den i stk. 1 omtalte liste, kan tages i anvendelse straks efter anmeldelse til Fødevarestyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Mikrobielle kulturer skal overholde de i bilag 4, del I, oplistede kriterier om sikkerhed for mikrobielle kulturer og alene anvendes i de fødevaregrupper, der er oplistet i bilag 4, del II, til hvilke den mikrobielle kultur er anmeldt.

Stk. 4. Ved anmeldelse i henhold til stk. 2 skal den fremgangsmåde, som fremgår af bilag 4, del III, følges.

Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer og farvestoffer til mærkning

§ 18. De i artikel 18, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådes forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer nævnte overførsler af fødevaretilsætningsstoffer finder ikke anvendelse for de i bilag 5 nævnte sammensatte fødevarer.

§ 19. Kun de farvestoffer, der er nævnt i bilag 6, må anvendes til sundhedsmærkning og anden obligatorisk mærkning direkte på kød og produkter med kød og til dekoration og stempling af æg indtil fællesskabets liste over fødevaretilsætningsstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer finder anvendelse.

Administrations- og straffebestemmelser

§ 20. Produkter med tilsætninger, som lovligt er fremstillet og markedsført i en anden EU-medlemsstat, kan omsættes i Danmark, uanset reglerne for tilsætninger i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på de i §§ 12-15 nævnte tilsætninger.

§ 21. Fødevareregionerne kan påbyde virksomheder, der behandler eller sælger fødevarer, at udarbejde en skriftlig dokumentation for anvendelsen af tilsætninger for hele eller dele af virksomhedens produktsortiment.

Stk. 2. For fødevaretilsætningsstoffer, som må tilsættes fødevarer efter quantum satis princippet, kan fødevareregionerne påbyde virksomheden skriftligt at dokumentere behovet for den anvendte mængde af de enkelte fødevaretilsætningsstoffer.

§ 22. Med bøde straffes den, der:

1) overtræder § 9, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 12, § 13, stk. 1-3, § 13, stk. 6, § 14, stk. 1 og 2, § 14, stk. 6, §§ 15-17, og § 19.

2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter bekendtgørelsen.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er:

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 23. Med bøde kan straffes den, der overtræder de i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 24. Med bøde kan straffes den der overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer, fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 25. Med bøde kan straffes den der overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer, fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. februar 2011.

§ 27. Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 1499 af 15. december 2010 om tilsætninger mv. til fødevarer.

§ 28 . Indtil Fællesskabets liste over tilladte fødevaretilsætningsstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer finder anvendelse, vil Fødevarestyrelsens fortegnelse, Positivlisten, jf. bilag 7, finde anvendelse for de tekniske hjælpestoffer, næringsstoffer og fødevaretilsætningsstoffer som nævnes i § 1, stk. 1, nr. 1, 4, 6 og 7.

Fødevarestyrelsen, den 4. februar 2011

P.D.V
Annelise Fenger

/ Louise Baad Rasmussen


Bilag 1

Ekstraktionsmidler, som må anvendes ved behandling af råstoffer, fødevarer, fødevarebestanddele og fødevareingredienser

Del I

Ekstraktionsmidler til alle formål og anvendt under overholdelse af god fabrikationspraksis1)

Navn
Acetone2)
Butan
Carbondioxid
Dinitrogenoxid
Ethanol
Ethylacetat
propan

1) Et ekstraktionsmiddel anses for at være anvendt under overholdelse af god fremstillingspraksis, såfremt brugen af det kun medfører forekomst af restindhold eller omdannelsesprodukter i teknisk uundgåelige mængder, der ikke frembryder risici for menneskets sundhed.

2) Anvendelse af acetone ved raffinering af olie fra presserester af oliven er forbudt.

Del II

Ekstraktionsmidler med specificeret anvendelsesformål

Navn
Anvendelsesformål (sammenfattende beskrivelse af ekstraktionen)
Maksimalt restindhold i ekstraheret fødevare eller fødevareingrediens.
Dichlormethan
Fjernelse af coffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te.
2 mg/kg i ristet kaffe og 5 mg/kg i te.
Hexan1)
Tilberedning af fedtfri cerealiekim.
5 mg/kg i fedtfri cerealiekim.
 
Fremstilling eller fraktionering af fedtstoffer og olier samt fremstilling af kakaosmør.
1 mg/kg i fedtstof, olie eller kakaosmør.
 
Tilberedning af fedtfri proteinprodukter og fedtfrit mel.
10 mg/kg i fødevaren, der indeholder det fedtfri proteinprodukt og det fedtfri mel.
   
30 mg/kg i det fedtfri sojaprodukt, der sælges til den endelige forbruger.
Methanol
Ikke nærmere specificeret.
10 mg/kg.
Methylacetat
Fremstilling af sukker fra melasse.
1 mg/kg i sukker.
 
Fjernelse af coffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te.
20 mg/kg i kaffe og te.
Methylethylketon2)
Fraktionering af fedtstoffer og olier.
5 mg/kg i fedtstof eller olie.
 
Fjernelse af coffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer i kaffe og te.
20 mg/kg i kaffe og te.
2-Propanol
Ikke nærmere specificeret.
10 mg/kg.

1) Hexan er en handelsvare, der hovedsagligt består af acykliske mættede carbonhydrider, som indeholder 6 kulstofatomer, og som destillerer mellem 64° C og 70º C. Kombineret anvendelse af hexan oh methylethylketon er forbudt.

2) Indholdet af n-hexan i dette ekstraktionsmiddel må ikke overskride 50 mg/kg. Dette ekstraktionsmiddel må ikke anvendes sammen med hexan.

Del III

Ekstraktionsmidler med specificeret anvendelsesformål

Navn
Maksimalt restindhold i fødevaren fra anvendelse af ekstraktionsmidler i tilberedningen af aromastoffer fra naturligt aromagivende produkter
1-Butanol
1 mg/kg
2-Butanol
1 mg/kg
Cyclohexan
1 mg/kg
Dichlormethan
0,02 mg/kg
Diethylether
2 mg/kg
Hexan1)
1 mg/kg
Methylacetat
1 mg/kg
Methylethylketon1)
1 mg/kg
1-Propanol
1 mg/kg
1, 1, 1, 2-Tetrafluorethan
0,02 mg/kg

1) Kombineret anvendelse af disse to ekstraktionsmidler er forbudt.


Bilag 2

Oplysninger, der skal forelægges i forbindelse med godkendelse af et fødevareenzym

Ved ansøgning om godkendelse af et ny fødevareenzym, skal en af disse to modeller anvendes:

I.

Guidance of the Scientific Panel of Food Contact Material, Enzymes, Flavourings and Processing Aids (CEF) on the Submission of a Dossier on Food Enzymes for Safety Evaluation by the Scientific Panel of Food Contact Material, Enzymes, Flavourings and Processing Aids (Question No EFSA-Q-2007-080)

II.

Administrative oplysninger

Navn på anmelder, producent(er) samt personen, der er ansvarlig for ansøgningen.

Tekniske data

1. Aktive bestanddele

1.1 Enzymets væsentligste aktiviteter skal beskrives ved deres systematiske navne og deres Enzyme Commission-numre. 1)

1.2 Enzymprodukternes aktivitet bør måles i henhold til den reaktion, de enkelte enzymer katalyserer, og bør normalt udtrykkes i aktivitetsenheder pr. vægt- eller volumenenhed af produktet. I handelen angives produktets aktivitet til tider også som den mængde enzymprodukt, der skal tilsættes til en given mængde fødevare for at opnå den ønskede effekt.

1.3 En liste over sekundære enzymatiske aktiviteter, hvad enten de udfylder en nyttig funktion eller ej.

2. Udgangsmaterialer

Hvis der for specifikke udgangsmaterialer er mulighed for, at de indeholder stoffer, der kan være sundhedsskadelige, skal fravær af sådanne stoffer i enzymproduktet dokumenteres (se punkt 8.5).

2.1 Animalske udgangsmaterialer.

Dyrets art, samt hvilken del af dyret der anvendes til fremstillingen, skal oplyses. Animalsk væv, der anvendes til enzymfremstilling, skal overholde reglerne for kødkontrol og behandles i overensstemmelse med god hygiejnisk praksis.

2.2 Vegetabilske udgangsmaterialer.

Plantens art, samt hvilken del af planten der anvendes til fremstillingen, skal oplyses.

2.3 Mikrobielle udgangsorganismer anvendt i fremstillingen af enzymprodukter kan være oprindelige stammer eller varianter af mikroorganismer eller kan være afledt af oprindelige stammer eller varianter ved hjælp af selektiv dyrkning eller gensplejsning. Der skal være tale om selvstændige og stabile stammer eller varianter, som er tilstrækkeligt velbeskrevne i henhold til alment accepterede identifikationsnøgler, således at de beskrives entydigt som udgangsorganismer til de enkelte enzymprodukter, som er beskrevet i specifikationerne.

Den mikrobielle kultur anvendt ved fremstillingen skal opbevares under forhold, som sikrer fravær af stammedrift, og når de gøres klar til brug i produktionen af enzymprodukter, skal de anvendte metoder og dyrkningsbetingelser sikre ensartethed og reproducerbarhed fra batch til batch. Disse procedurer skal sikre, at udgangsorganismen ikke producerer toksiner, samt hindre tilførsel af fremmede mikroorganismer, som kunne være kilde til toksiske materialer og andre uønskede stoffer i de endelige enzymprodukter.

2.4 Gensplejsede organismer. Specifikationerne skal omfatte karakteristik af værtsorganisme, vektor (plasmid) og den DNA-sekvens, der er indføjet i vektoren eller kromosomet. Donororganismen skal også identificeres, hvad enten der er tale om plante, dyr eller mikroorganisme.

Det er vigtigt, at der foreligger detaljeret viden om de implicerede genetiske strukturer, således at ethvert uønsket samspil mellem værtsorganismens oprindelige arvemasse og den nye arvemasse, der skal inkorporeres, kan forudses. Data vedrørende arvemassens struktur som f.eks. oplysning om tilstedeværelsen af ekstra DNA (plasmider eller fremmed DNA indføjet i værtskromosomet), specifikke genetiske karakteristika (»markører«), tilstedeværelse af hvilende gener (som kan komme til udtryk ved mutationer), genetisk stabilitet (mutationsraten, inter- og intramolekylære rekombinationer, restriktionsbarrierer), genoverførsel (evne til mobilisering/konjugation) og resistens (antibiotika, tungmetaller) kan bidrage til at forudsige sundhedsrisici for mennesker, dyr og planter samt økologiske effekter.

Eksakt viden om vektorernes identitet og biologi udgør grundlaget for vurderingen af, hvorvidt inkorporering af vektoren forøger eller reducerer værts-mikroorganismens farlighed. Vektorer bør beskrives på DNA-niveau (størrelse, restriktionskort og, om muligt, fuldstændig DNA-sekvens) og genetisk med henblik på de gener, som forekommer på vektoren, og som ville kunne anvendes som markør-gener. Vektorer skal være fri for skadelige sekvenser samt være ikke-konjugerende og ikke-mobiliserbare.

Den eller de DNA-sekvenser, der skal inkorporeres i værtsorganismen, skal beskrives fuldstændigt både på molekylært niveau og med hensyn til antallet af inkorporerede gener, reguleringsmåde (promotor-aktivitet) og faktiske genprodukter. Uagtet om DNA-sekvensen hidrører fra mikroorganismer, planter eller dyr, skal den genetiske konstruktions præcise oprindelse og artskarakteristik anvendes, således at der kan foretages en korrekt sundhedsmæssig vurdering.

Hvert enkelt rekombinant-produkt skal evalueres fra sag til sag i lyset af vært, vektor og den indsatte arvemasse under hensyntagen til, at den mulige risiko ved den endelige konstruktion kan være større end blot summen af de enkelte elementer.

3. Fremstillingsmetode

3.1 Fyldestgørende oplysninger om fremstillingsmetoden. Ved mikrobielle udgangsorganismer betragtes oplysninger om gæringsmedium og -betingelser som væsentlige. Alle anvendte komponenter skal være af fødevarekvalitet.

3.2 Der skal gives fyldestgørende oplysninger om rensningsmetoden. Hvis der sker ændringer i fremstillingsmetoden eller i rensningen af enzymproduktet, vil dette blive betragtet som nyt, medmindre det kan godtgøres, at det endelige produkt kan betragtes som identisk med det, der blev fremstillet efter de gamle metoder.

4. Bærestoffer og andre tilsætningsstoffer og ingredienser

4.1 Der skal gives oplysning om de bærestoffer, opløsningsmidler, hjælpestoffer og andre tilsætningsstoffer og ingredienser (herunder tekniske hjælpestoffer), der bruges ved fremstilling, distribution og anvendelse af enzymprodukterne. Der skal anvendes stoffer, som er acceptable i forhold til de relevante fødevareanvendelser af de pågældende enzymprodukter, eller stoffer, som er uopløselige i fødevarer, og som fjernes fra fødevaren efter forarbejdningen eller før indtagelsen.

4.2 I tilfælde af immobiliserede enzymprodukter bør de anvendte bæremedier og immobiliseringsmidler være acceptable i forhold til de relevante anvendelser. Ved overvejelse af nye materialer bør disse afprøves for at vise, at der ikke afgives skadelige reststoffer til fødevaren. Der bør udføres tests, der kan vise, at enhver afgift af immobiliseringsmidler eller enzymer holdes inden for de acceptable grænser, der er anført i de enkelte specifikationer.

4.3 For at kunne skelne den del af enzymproduktet, der hidrører fra udgangsmaterialet, fra den del, der er tilført af opløsningsmidler og andre tilsætningsstoffer og ingredienser, kan procent total organisk tørstof (T.O.S. = Total Organic Solids) kræves oplyst. T.O.S. defineres som følger:

% T.O.S.= 100 – (A+W+D)

hvor A = % aske, W = % vand og D = opløsningsmidler og/eller andre tilsætningsstoffer og ingredienser.

T.O.S. kan også udtrykkes i forhold til den rene aktive ingrediens (det vil sige enzymindholdet). Afhængig af det pågældende produkt kan forholdet være meget nær 1.

5. Anvendelse

Der bør forelægges oplysninger om:

5.1 Enzymets teknologiske funktion.

5.2 Hvilke typer fødevarer enzymet er beregnet til at anvendes i.

5.3 Den maksimale mængde enzymprodukt, der skal bruges i de enkelte fødevarer.

6. Stabilitet og skæbne i fødevarer

Oplysninger om:

6.1 Mængden af enzymprodukt (det vil sige aktivt enzym såvel som andre bestanddele) i den færdige fødevare.

6.2 Primære reaktionsprodukter samt mulige sekundære reaktionsprodukter, der ikke betragtes som normale kostbestanddele, som dannes under produktion og oplagring af enzymbehandlede fødevarer.

6.3 Eventuel effekt på næringsstoffer.

Almene krav og specifikationer

7. Hygiejne

7.1 Enzymprodukter skal fremstilles i henhold til god fremstillingsmæssig praksis for fødevarer. Stamkulturerne af de mikroorganismer, der bruges som udgangsmateriale til enzymprodukter, bør testes regelmæssigt for at sikre deres renhed (se punkt 2.3).

7.2 Tilsætning af et enzymprodukt til en fødevare må ikke resultere i en forøgelse af totalkimtallet i fødevaren.

8. Forureninger

8.1 Tungmetaller.

Produkterne bør ikke indeholde toksikologisk signifikante mængder af tungmetaller som bly, cadmium, arsen og kviksølv. De faktiske tungmetalmængder bør oplyses for hvert produkt.

8.2 Mikrobiologiske forureninger.

Der må ved anvendelse af egnede metoder ikke kunne påvises patogene mikroorganismer (f.eks. Campylobacter, Clostridium perfringens, Escherichia coli, Listeria, Salmonella, Shigella) 2) 3).

Coliforme ikke over 30 pr. g, bestemt ved en egnet metode3).

Totalkimtal ikke højere end 102 – 104 pr. g, bestemt ved en egnet metode4).

8.3 Det skal ved afprøvning påvises, at der ikke optræder levedygtige celler fra den mikrobielle udgangsorganisme i det endelige produkt.

8.4 Ved anvendelse af en egnet metode må der ikke kunne påvises antibiotisk aktivitet i enzymprodukterne5).

8.5 Enzymprodukter må ikke indeholde toksiner i påviselige mængder. Når det vides, at et givet udgangsmateriale kan producere toksiner, skal fravær af de relevante toksiner påvises ved anvendelse af en egnet metode.

Dokumentation for sikkerhed ved brug

9. Grundlæggende toksikologiske krav

9.1 Der kræves normalt ikke toksikologiske tests for enzymer, der er udvundet af spiselige dele af dyr eller planter. Hvis der anvendes dele, der ikke generelt betragtes som en normal del af kosten, kan der eventuelt stilles krav om en vis toksikologisk testning, medmindre der fremlægges anden tilfredsstillende dokumentation for, at produktet kan anvendes sikkert.

9.2 For enzymprodukter fremstillet ved hjælp af mikroorganismer kræves normalt følgende tests:

a) 90-dages oral toksicitests-test i en gnaver.

b) 2 korttidstests

– en test for genmutationer i bakterier og

– en test for kromosomafvigelser (fortrinsvis in-vitro).

De toksikologiske tests skal, hvor det er muligt, foretages på en batch af det endelige, oprensede gæringsprodukt før tilsætning af bærestoffer, opløsningsmidler m.v. De bør i hovedreglen udføres i overensstemmelse med fastlagte retningslinjer (EU/OECD), om end det kan være nødvendigt at foretage visse ændringer i standardtestprotokollerne, særligt i forbindelse med in-vitro tests, på grund af den effekt, som visse enzymprodukters proteinagtige karakter og/eller enzymatiske aktiviteter kan udøve på det cellulære niveau. Sådanne fravigelser vil kunne accepteres, hvis de ledsages af en fyldestgørende argumentation til støtte herfor.

Testsystemet er tilrettelagt med henblik på at afdække uspecificerede toksiske reaktioner samt afsløre genotoksisk effekt. Kombinationen af oplysninger fra de generelle specifikationer og dette testsæt gør det muligt at vurdere tilstedeværelsen i et produkt af både specifikke, velkendte toksiner og ukendte toksiske stoffer.

Den toksikologiske rapport skal indeholde tilfredsstillende dokumentation for, at de udførte tests er foretaget på det materiale, der ligger til grund for produktet i handelen, som det er beskrevet i den tekniske del af ansøgningen.

10. Undtagelser fra de basale toksikologiske krav

Ud fra en toksikologisk synsvinkel er det vigtigt at gennemføre en toksikologisk testprocedure på hvert enkelt enzymprodukt, der er fremstillet ud fra en mikrobiologisk udgangsorganisme.

10.1 Hvis imidlertid ét enzymprodukt fra en bestemt stamme er blevet grundigt testet, og fremstillingsprocessen ikke er signifikant anderledes for andre enzymer fra den samme stamme, kunne der for disse enzymer ses bort fra hele testsættet. Beslutning herom træffes fra sag til sag.

10.2 Hvis den mikroorganisme, der bruges til fremstillingen,

– igennem lang tid er anvendt i fødevarer uden sundhedsmæssige problemer og

– tilhører en art, for hvilken det er dokumenteret, at der ikke produceres toksiner, og

– den stamme, der faktisk anvendes, er af veldokumenteret oprindelse, kan der være grund til at acceptere et enzymprodukt fra denne organisme uden specifikke toksikologiske tests. I så fald er en korrekt og bekræftet identificering af organismen særlig vigtig.

For indeværende kan der kun gives ét eksempel på en sådan organisme, nemlig Saccharomyces cerevisiae.

Enzymprodukter fra sådanne udgangsorganismer skal dog fortsat være i overensstemmelse med de generelle specifikationer.

10.3 Hvis den oprindelige stamme af en mikroorganisme, der bruges til fremstilling af et tidligere testet og godkendt enzymprodukt, erstattes af en mutantstamme, kan en ændret, mindre omfattende testprocedure måske være på sin plads. En sådan reduceret procedure skal begrundes fra sag til sag.

10.4 For immobiliserede enzymprodukter, hvor immobiliseringsmetoderne er evalueret og godkendt på basis af fyldestgørende toksicitets-tests, gælder det, at disse immobiliseringsmetoder kan kombineres med tidligere evaluerede og godkendte enzymprodukter uden behov for yderligere toksicitets-test af det færdige produkt, forudsat at der fremlægges analytiske data, der viser, at afgiften af det kombinerede produkts bestanddele ligger inden for acceptable grænser (se punkt 4.2).

10.5 Med indførslen af velspecificerede, ikke-toksinproducerende gensplejsede udgangsorganismer til fremstilling af fødevareenzymprodukter kunne det i fremtiden blive muligt at fremstille enzymer af meget høj renhed og specificitet. For produkter, hvor en sådan høj renhed og specificitet kan påvises, vil der måske ikke være behov for hele toksicitets-testproceduren.

Ud over de tilfælde, hvor reducerede testprocedurer kan være acceptable, jf. ovenfor, kan der også tænkes situationer, hvor der er behov for yderligere tests, ud over basiskravene, for at besvare spørgsmål, der rejses i nogle af basisundersøgelserne.

1) Enzyme Nomenclature. International Union of Biochemistry and Molecular Biology, Academic Press, Inc. 1992.)

2) FDA Bacteriological Analytical Manual, Sixth Edition (1984).

3) 4) Microbiology – General guidance for enumeration of Coliforms. Colony count technique at 30 °C. ISO International Standard Ref. No. ISO 4832, First Edition (1978).

4) Microbiology – General guidance for enumeration of micro-organisms. Colony count technique at 30 °C. ISO International Standard Ref. No. ISO 4833, First Edition (1978).

5) Compendium of Food Additive Specifications. Food and Agriculture Organization of the United Nations, Rome 1992.


Bilag 3

Supplerende egenkontrolbestemmelser vedrørende kontrol af fødevarer med tilsatte næringsstoffer

1) Virksomheden skal udføre egenkontrol af fødevarer med tilsatte næringsstoffer. Der skal udtages prøver af fødevaren til analytisk kontrol af de næringsstoffer, der er tilsat. Egenkontrollen skal foretages ud fra retningslinjerne i nr. 2.-5. Desuden skal der foretages egenkontrol af henfaldstid i kosttilskud ud fra retningslinjerne i nr. 6.

2) For fødevarer indeholdende op til 5 tilsatte næringsstoffer skal indhold af hvert enkelt næringsstof analyseres mindst én gang årligt. For fødevarer indeholdende 6-10 tilsatte næringsstoffer skal indhold af hvert enkelt næringsstof analyseres mindst én gang hvert 2. år. Analyserne skal foretages, så der mindst én gang årligt laves analyse af mindst ét næringsstof i produktet. For fødevarer indeholdende flere end 10 tilsatte næringsstoffer skal indhold af hvert enkelt næringsstof analyseres mindst én gang hvert 3. år. Analyserne skal foretages, så der mindst én gang årligt laves analyse af mindst ét næringsstof i produktet.

3) For salt tilsat jod i henhold til bekendtgørelse om tilsætning af jod til husholdningssalt og salt i brød og almindeligt bagværk m.v. skal indhold af jod analyseres mindst én gang årligt. Prøven udtages alene af salt og ikke af fødevarer, hvori salt tilsat jod indgår som en ingrediens.

4) Det analytisk konstaterede totale indhold (naturligt + tilsat), tillagt eller fratrukket analyseusikkerheden beregnet som 95 % konfidensinterval, skal være mellem 80 og 150 % af det deklarerede indhold.

5) Hvis der i lovgivningen er fastsat en minimums- eller maksimumsværdi for et næringsstof, skal det analyserede indhold af næringsstoffet uanset nr. 4 overholde minimums- og maksimumsværdien.

6) Kosttilskud, som ikke er tyggetabletter, brusetabletter, sugetabletter, »slow-release«-tabletter eller lignende, skal, ud over analyse efter nr. 1, tillige underkastes måling for henfaldstid. Henfaldstiden må ikke overstige 60 minutter.

7) Ved indførsel af fødevarer fra andre medlemsstater i det Europæiske Fællesskab kan den analytiske kontrol efter nr. 1 bortfalde, såfremt virksomheden kan dokumentere, at der i anmeldelseslandet er foretaget en kontrol, der giver tilsvarende sikkerhed med hensyn til opfyldelsen af formålet med kontrollen.


Bilag 4

Sikkerhed og anmeldelse af mikrobielle kulturer

Del I

Kriterier for sikkerhed af mikrobielle kulturer

1) Identifikation: Den pågældende mikroorganisme af den pågældende producent skal være identificeret ved en analytisk metode.

2) Renhed: Der skal være udført undersøgelser, der sikrer, at mikroorganismens formulering ikke indeholder potentielt skadevoldende organismer og/eller store mængder af forurenende organismer, hvis identitet ikke er bestemt.

3) Skadevirkninger: Den pågældende mikroorganisme må ikke besidde egenskaber, der potentielt gør den patogen for mennesker eller dyr. Hvis organismen har evnen til at danne toksiner, skal det påvises, at disse ikke dannes i skadelige mængder under den givne anvendelse.

4) Antibiotikaresistens: Det skal sandsynliggøres at den pågældende mikroorganisme ikke besidder overførbar antibiotikaresistens.

Del II

Fødevaregrupper, hvortil mikrobielle kulturer skal anmeldes

1. Mælk og mælkeprodukter

2. Fedtstoffer og olier

3. [Tidligere konsumis, som nu findes under nr. 16. desserter.]

4. Frugter og grøntsager

5. Konfektureprodukter

6. Cerealier og cerealieprodukter

7. Bagværk

8. Kød og kødprodukter

9. Fisk og fiskeprodukter

10. Æg og ægprodukter

11. Sukkerstoffer og bordsødemidler

12. Salt, krydderier, saucer etc.

13. Fødevarer til særlig ernæring

14. Drikkevarer

15. Snacks

16. Desserter

17. Kosttilskud

Del III

Oplysninger der skal foreligge i forbindelse med anmeldelse af mikrobielle kulturer

Administrative oplysninger:

1. Virksomhedens navn.

2. Navn på den ansvarlige for anmeldelsen.

Tekniske data:

3. Kulturens arts navn.

4. De fødevaregrupper hvortil kulturen skal anvendes.

Anmeldelsen sendes til:

E-mail:

6kontor@fvst.dk

, mærket ”Anmeldelse af mikrobiel kultur”.


Bilag 5

Fødevarer, som ikke er omfattet af reglerne om overførelse af fødevaretilsætningsstoffer

1. for så vidt angår overførsel af farvestoffer.

(Betegnelserne indskrænker ikke overførselsprincippet i de tilfælde, hvor produkterne indeholder bestanddele med deres egne naturlige forekommende farvestoffer)

1. Uforarbejdede fødevarer

2. Alle former for vand på flaske eller emballeret på anden vis

3. Mælk, letmælk og skummetmælk, pasteuriseret eller steriliseret (her under UHT- steriliseret) (ikke aromatiseret)

4. Chokolademælk

5. Fermenteret mælk (ikke aromatiseret)

6. Konserveret mælk som omhandlet i direktiv 2001/114/EF

7. Kærnemælk (ikke aromatiseret)

8. Fløde og flødepulver (ikke aromatiseret)

9. Olier og fedtstoffer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse

10. Æg og ægprodukter som defineret i forordning (EF) nr. 854/2004, bilag 1, nr. 5.1

11. Mel og andre formalede produkter samt stivelse

12. Brød og lignende produkter

13. Pasta og gnocchi

14. Sukker, herunder mono- og disaccharider

15. Tomatpuré og tomatkonserves

16. Tomatsaucer

17. Frugtsaft og frugtnektar som omhandlet i direktiv 2001/112/EF samt grønsagssaft

18. Frugt, grønsager (inklusiv kartofler) og svampe – på dåse, i glas eller tørret; forarbejdet frugter, grønsager (inklusiv kartofler) og svampe

19. Marmelade ekstra, gelé ekstra og kastanjecreme som omhandlet i direktiv 2001/113/EF; Crème de pruneaux

20. Fisk, bløddyr og krebsdyr, kød, fjerkræ og vildt samt tilberedninger heraf, men ikke tilberedte retter, der indeholder disse ingredienser samt farvestoffer i henholdt til § 18

21. Kakaoprodukter og chokoladebestanddele i chokoladeprodukter som omhandler i direktiv 2000/36/EF

22. Ristet kaffe, te, cikorie; ekstrakter af te og cikorie; planter-, frugt-, cerealietilberedninger til urtete samt blandinger og instantblandinger af disse produkter

23. Salt, salterstatninger, krydderier og blandinger af krydderier

24. Vin og andre produkter som defineret i forordning (EF) nr. 491/2009

25. Korn, kornbrand, frugtspiritus, frugtbrændevin, Ouzo, Grappa, Tsikoudia fra Kreta, Tsipouro fra Makedonien, Tsipouro fra Thessalien, Tsipouro fra Tiranavos, Eau de vie de marc Marque nationale luxembourgoise, Eau de vie de seigle Marque nationale luxembourgoise, London Gin som defineret i forordning (EF) nr. 110/2008

26. Sambuca, Maraschino og Mistra som defineret i forordning (EØF) nr. 1180/91

27. Sangria, Clarea og Zurra som defineret i forordning (EØF) nr. 1601/91

28. Vineddike

29. Honning

30. Malt og maltprodukter

31. Modnet og umodnet ost (ikke aromatiseret)

32. Smør ad fåre- og gedemælk

2. For så vidt angår overførsel af andre tilsætningsstoffer end farvestoffer og sødestoffer

1. Uforarbejdede fødevarer

2. Honning som defineret i direktiv 2001/110/EF

3. Ikke-emulgerde olier og fedtstoffer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse

4. Smør

5. Pasteuriseret og steriliseret (herunder UHT-behandlet) mælk (sødmælk, skummetmælk og letmælk) og pasteuriseret fløde.

6. Ikke-aromatiserede, syrnet mælkeprodukter med levende mikroorganismer

7. Naturligt mineralvand som defineret i direktiv 2009/54/EF, og kildevand

8. Kaffe (undtagen aromatiseret pulverkaffe) og kaffeekstrakter

9. Ikke-aromatiserede teblade

10. Sukkerarter som defineret i direktiv 2001/111/EF

11. Tørpasta, undtagen glutenfri pasta og/eller pasta til kost med lavt proteinindhold, jf. direktiv 2009/39/EF

12. Naturligt ikke-aromatiseret kærnemælk (undtaget steriliseret kærnemælk)

13. Kakao- og chokoladevare som defineret i direktiv 2000/36/EF

14. Frugtsaft, frugtnektar, druesaft og ananassaft som defineret i direktiv 2001/112/EF

15. Marmelade ekstra og frugtgelé som defineret i direktiv 2001/113/EF og andre lignende frugtsmørpålæg, herunder produkter med lavt kalorieindhold

16. Helt eller delvis inddampet mælk som defineret i direktiv 2001/114/EF

17. Steriliseret, pasteuriseret og UHT-bahandlet fløde, fløde med lavt kalorieindhold og pasteuriseret fløde med lavt fedtindhold

18. Frosne eller dybfrosne uforarbejdede frugter og grønsager

19. Frugtkompot

20. Uforarbejdede fisk, krebsdyr og bløddyr, også frosne og dybfrosne

21. Hurtigkogte ris

22. Ikke-emulgerede olier og fedtstoffer fra animalsk eller vegetabilsk oprindelse (udtagen jomfruolie og olivenolie)

23. Raffineret olivenolie, herunder olie af olivenpresserester

24. Modnet ost

25. Mozzarella- og valleost

26. Frugt og grøntsager på dåse eller i glas

27. Gehakt

28. Færdigpakkede tilberedninger af fersk hakket kød

29. Brød udelukkende tilberedt af ingredienserne hvedemel, vand, gær eller surdej samt salt

30. Pain courant français; Friss búzakenyér, fehér og félbarna kenyerek

31. Frisk pasta

32. Vin og mousserende vin og delvis gæret druemost

33. Øl

34. Foie gras, foie gras entier og blocs de foie gras; Libamáj, libamáj egészben og libamáj tömbben


Bilag 6

Farvestoffer til sundhedsmærkning og anden obligatorisk mærkning af kød og til dekoration og stempling af æg

Farvestoffer til sundhedsmærkning og anden obligatorisk mærkning af kød og kødprodukter

Allura Red AC
E 129
Brilliant Blue FCF
E 133
Brown HT
E 155

Farvestoffer til dekoration og stempling af æg

Curcumin
E 100
Riboflaviner
E 101
Tartrazin
E 102
Quinolingult
E 104
Sunset Yellow FCF
E 110
Carminer
E 120
Azorubin
E 122
Amaranth
E 123
Ponceau 4R
E 124
Erythrosin
E 127
Allura Red AC
E 129
Pantent Blue V
E 131
Indigotin
E132
Brillant Blue FCF
E 133
Chlorophyll og chlorophylliner
E 140
Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks
E 141
Green S
E142
Karamelfarve
E150 a-d
Black PN
E 151
Vegetabilsk kul
E 153
Brown FK
E 154
Brown HT
E 155
Carotener
E 160a
Annattoekstrakter
E 160b
Paprikaekstrakter
E 160c
Lycopen
E 160d
Beta-apo-8’-carotenal (C 30)
E 160e
Beta-apo-8’-cartensyre (C 30)ehtylester
E 160f
Lutein
E 161b
Canthaxanthin
E 161g
Rødbedefarve
E 162
Anthocyaniner
E 163
Calciumcarbonat
E 170
Titandioxid
E 171
Jernoxider og jernhydroxider
E 172
Aluminium
E 173
Sølv
E 174
Guld
E 175
Rubinpigment BK
E 180


Bilag 7

Positivlisten, Fortegnelse over tilsætninger til fødevarer

Indholdsfortegnelse

Indledende bemærkninger
Bemærkninger til afsnit A 1
Bemærkninger til afsnit A 2
Bemærkninger til afsnit A 3
Bemærkninger til afsnit A 4
Bemærkninger til afsnit B
Ændringer til Positivlisten
Afsnit A 1:
Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer
 
Fødevaregruppe:
 
1 Mælkeprodukter og lignende produkter
 
2 Fedtstoffer og olier
 
3 Konsumis
 
4 Frugter og grøntsager
 
5 Konfektureprodukter
 
6 Cerealier og produkter heraf
 
7 Bagværk
 
8 Kød og kødprodukter
 
9 Fisk og fiskerivarer
 
10 Æg og ægprodukter
 
11 Sukker og honning
 
12 Salt og krydderier, supper, saucer og salater, proteinprodukter m.m.
 
13 Fødevarer til særlig ernæring og kosttilskud
 
14 Drikkevarer
 
15 Snacks
 
16 Fødevarer, der ikke kan indplaceres i de
øvrige grupper
Liste over fødevaretilsætningsstoffer, der må anvendes i de af fødevaregrupperne 1-16, hvor dette er nærmere præciseret
Afsnit A 2:
Anvendelse af næringsstoffer
Afsnit A 3:
Anvendelse af tekniske hjælpestoffer
Afsnit A 4:
Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer til aromaer
Afsnit B
Fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer efter deres formål
 
Tilsætningsstofgruppe:
 
Antioxidanter og konserveringsstoffer
 
Farvestoffer
 
Næringsstoffer
 
Sødestoffer
 
Diverse stoffer
 
Bærestoffer m.m.
Afsnit C:
Indeks over fødevarer
Afsnit D:
Indeks over fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer
Afsnit E:
Indeks over E-numre og DK-numre
Afsnit F:
Liste over fødevaretilsætningsstoffer, der må sælges til anvendelse i private husholdninger

Indledende bemærkninger

Tilsætninger m.v. til fødevarer omfatter tekniske hjælpestoffer, ekstraktionsmidler, fødevareenzymer, næringsstoffer, mikrobielle kulturer og fødevaretilsætningsstoffer. Definitioner på disse stoffer er fastsat i bekendtgørelsen.

Nærværende fortegnelse, Positivlisten, over tilsætningsstoffer til fødevarer er udfærdiget i henhold til § 8, stk. 3, i lov om fødevarer (lov nr. 526 af 24. juni 2005) og § 9 i tilsætningsstofbekendtgørelsen.

Fødevaretilsætningsstoffer (de teknologiske tilsætningsstoffer) er fra den 20. januar 2010 omfattet af forordning 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Forordningen fastsætter bl.a. bestemmelser om, at der skal etableres en fællesskabsliste for fødevaretilsætningsstoffer – en EU-Positivliste. Imidlertid er det i en overgangsperiode, indtil fællesskabslisten er klar, nødvendigt at regulere efter Positivlisten, når det drejer sig om anvendelsesbetingelser, samt i forordningen om fødevaretilsætningsstoffer, når det drejer sig om definitioner, kategorisering, mærkning etc. Når EU-Positivlisten er klar, vil fødevaretilsætningsstoffer udelukkende være reguleret ved tilsætningsstofforordningen.:

For så vidt angår fødevaretilsætningsstoffer, oplister Positivlisten udover de fødevaretilsætningsstoffer, der må anvendes til almindelige fødevarer, ligeledes fødevaretilsætningsstoffer til andre fødevaretilsætningsstoffer, fødevaretilsætningsstoffer til aromaer og fødevaretilsætningsstoffer, som må sælges direkte til den endelige forbruger. Positivlisten fastsætter ligeledes anvendelsesbetingelser for brugen af visse tekniske hjælpestoffer samt næringsstoffer.

Fødevareenzymer skal jf. § 13 i bekendtgørelsen, godkendes af Fødevarestyrelsen, før de kan tages i brug. Den dokumentation, der skal indsendes i forbindelse med en ansøgning, fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.

Næringsstoffer som allerede fremgår af Positivlistens afsnit A2, skal jf. § 14 i bekendtgørelsen anmeldes til Fødevarestyrelsen, før de kan tages i brug. Den dokumentation, der skal indsendes i forbindelse med en ansøgning, fremgår af Positivlistens afsnit A2. Næringsstoffer, som ikke er opført i Positivlisten, skal jf. § 15 i bekendtgørelsen godkendes af Fødevarestyrelsen, før de kan tages i brug. Den dokumentation, der skal indsendes i forbindelse med en ansøgning, fremgår af Positivlistens afsnit A2.

Mikrobielle kulturer, der ikke fremgår af den af Fødevarestyrelsen udarbejdede liste over anmeldte kulturer, skal jf. § 17 i bekendtgørelsen anmeldes til Fødevarestyrelsen. En anmeldt kultur kan straks tages i anvendelse, såfremt kriterier i bilag 4, del I i bekendtgørelsen, er opfyldt.

Anvendelsen af aromaer reguleres i henhold til aromabekendtgørelsen (bekendtgørelse af januar 2005 om aromaer m.m., der må anvendes til fødevarer).

Positivlisten er inddelt i følgende afsnit:

Afsnit A 1:
Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer i de enkelte fødevarer eller grupper af fødevarer.
Afsnit A 2:
Anvendelse af næringsstoffer i enkelte fødevarer eller grupper af fødevarer.
Afsnit A 3:
Anvendelse af tekniske hjælpestoffer.
Afsnit A 4:
Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer til aromaer.
Afsnit B:
Fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer anført i grupper efter deres formål.
Afsnit C:
Indeks over fødevarer med reference til placering i fødevaregrupper under afsnit A 1.
Afsnit D:
Indeks over fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer med reference til anvendelse i fødevaregrupper under afsnit A 1.
Afsnit E:
Indeks over E-numre og DK-numre på fødevaretilsætningsstoffer og næringsstoffer.
Afsnit F:
Liste over fødevaretilsætningsstoffer, der må sælges til anvendelse i private husholdninger.

Bemærkninger til afsnit A 1

Afsnit A 1 omhandler anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer, det vil sige de tilsætningsstoffer, der tilsættes med et teknologisk formål. Det drejer sig bl.a. om antioxidanter, emulgatorer, farvestoffer, konserveringsmidler, sødestoffer etc. De fødevarekategorier, der er listet i A 1 er fødevarer, der er produceret med henblik på detailsalg eller fødevarer der anvendes til erhvervsmæssig tilvirkning af andre fødevarer.

Indplacering

Fødevarerne er inddelt i grupper fra 1 til 15, og som hovedregel bør en fødevare kunne indplaceres i én af disse grupper. I afsnit C, indeks over fødevarer, er en lang række af forskellige fødevarer opregnet med angivelse af deres indplacering.

Specielt med hensyn til gruppe 1, mælkeprodukter og lignende produkter, bør man være opmærksom på, at gruppen omfatter såvel mælkeprodukter som produkter, der ligner disse. Således indplaceres aromatiseret sojadrik i gruppe 1.1.2, drikkevarer på basis af mælkeprodukter o.l. produkter, aromatiserede og/eller syrnede, idet der ikke under gruppe 1.1, konsummælk og kærnemælk samt drikkevarer på basis af mælkeprodukter, er lavet en særlig gruppe til sådanne produkter. Under gruppe 1.4, fløde, er der derimod oprettet en gruppe 1.4.4, flødelignende produkter, og her indplaceres et produkt som piskeskum, der er lavet på basis af vegetabilsk fedt.

Med hensyn til fødevarer bestemt til særlig ernæring er der oprettet 4 specielle grupper, nemlig 13.1, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, 13.2, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn, 13.3, fødevarer bestemt til særlige medicinske formål, og 13.4, slankekostprodukter. Øvrige produkter indplaceres i de grupper, der omfatter de tilsvarende almindelige produkter. Således indplaceres lactosefri mælk i gruppe 1.1.1.1, konsummælk, og glutenfrit brød i gruppe 7.1, brød og almindeligt bagværk.

Ved vurdering af, om en fødevare bør indplaceres i gruppe 7.1, brød og almindeligt bagværk, eller gruppe 7.2, finere bagværk, kan følgende retningslinje angives: Er fedtindholdet eller sukkerindholdet på mindst 10 %, indplaceres fødevaren i den sidstnævnte gruppe. Retningslinjen er dog kun vejledende.

Med hensyn til udtrykket "frosne" omfatter dette - i forbindelse med fødevaretilsætningsstofanvendelse - såvel frosne som dybfrosne produkter.

Udover grupperne fra 1 til 15 er der oprettet en gruppe 16, der omfatter:

Enkelte fødevarer, som det ikke har været muligt at indplacere i de øvrige grupper, f.eks. pynt og overtræk.

Enkelte typer af fødevarer, som det af praktiske grunde har været hensigtsmæssigt at nævne her, f.eks. fødevarer i tabletform og tørrede fødevarer i pulverform. Selve fødevaren indplaceres dog ikke i gruppe 16 men alene i overensstemmelse med det anførte i det følgende afsnit. Hvis fødevaren så optræder i form af en tablet eller et pulver, må man yderligere anvende de fødevaretilsætningsstoffer, der er anført under gruppe 16.4 eller 16.5. Dette gælder dog ikke for gruppe 13.1, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, og gruppe 13.2, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn.

Pulvere og koncentrater indplaceres som hovedregel i den gruppe, som den færdige fødevare tilhører. F.eks. indplaceres kageblandinger i gruppe 7.2, finere bagværk, og læskedrikkoncentrater og syrupper i gruppe 14.1.4, aromatiserede drikkevarer o.l. produkter. Nogle pulvere og koncentrater er dog omfattet af særlige grupper. Dette gælder f.eks. kartoffelpulver, som indplaceres i gruppe 4.3.1, tørrede frugter og grøntsager. Se afsnittet "Mængdeangivelse" med hensyn til anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer i sådanne pulvere/koncentrater.

Fødevaretilsætningsstofgrupper

Fødevaretilsætningsstofferne er inddelt i 4 grupper

antioxidant, konserveringsstof,

farvestof,

sødestof og

diverse.

For de stoffer, der er anført under "Antioxidant, konserveringsstof", gælder, at stofferne ikke må anvendes med andre funktioner end én af disse.

For de stoffer, der er anført under "Farvestof" eller "Sødestof", gælder, at det er de eneste stoffer, der må anvendes med disse funktioner.

For stofferne under "Diverse" er det - medmindre dette er specielt angivet under rubrikken "Bemærkninger" - ikke anført med hvilken funktion, stofferne må anvendes. Dette vil derfor afhænge af en konkret vurdering af det enkelte stofs teknologiske funktion i den pågældende fødevare. Ascorbinsyre er ét af de fødevaretilsætningsstoffer, der kan anvendes med forskellige funktioner, f.eks. som antioxidant, melbehandlingsmiddel eller surhedsregulerende middel.

Overførsel

Bestemmelser om overførsel (også kaldet carry-over) er fastsat i forordning om fødevaretilsætningsstoffer, artikel 18. Ved overførsel af fødevaretilsætningsstoffer forstår man, at ét eller flere fødevaretilsætningsstoffer overføres til en fødevare på anden måde end ved direkte tilsætning. Stoffet kan have en teknologisk funktion i den fødevare, som det overføres til, men dette behøver ikke at være tilfældet.

Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer kan ske:

Ved overførsel fra en fødevareingrediens, f.eks. margarine, der indgår som bestanddel i en fødevare, og hvor der i selve ingrediensen er et teknologisk behov for anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer, f.eks. emulgatorer.

Ved overførsel fra et fødevaretilsætningsstof, hvor der til selve stoffet er et behov for anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer, enten et fødevaretilsætningsstof som en antioxidant eller et konserveringsstof eller et bærestof som et opløsningsmiddel.

Ved anvendelse af et fødevaretilsætningsstof som teknisk hjælpestof i forbindelse med produktionen af en fødevare, hvor rester af stoffet findes i den færdige fødevare.

Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer er med en række undtagelser, tilladt i sammensatte fødevarer, hvis fødevaretilsætningsstoffet er tilladt i én af ingredienserne. Undtagelser fra overførsel fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.

Det vil sige, at en sammenblanding af én eller flere lovlige fødevarer vil resultere i, at også den sammensatte fødevare bliver lovlig. Dette gælder, uanset den sammensatte fødevare måtte være indplaceret i en gruppe af fødevarer, hvor de pågældende fødevaretilsætningsstoffer ikke er anført.

Hvis en sammensat fødevare ikke kan indplaceres i én af grupperne fra 1 til 16, må den således i proportionale mængder indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, der er tilladt i de ingredienser, som fødevaren består af, men der er ikke mulighed for at anvende yderligere fødevaretilsætningsstoffer.

Følgende eksempler kan illustrere dette:

Et produkt som forloren skildpadde, der kan bestå af kødboller, fiskeboller og sauce, må indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt i gruppe 8.3.2, varmebehandlede kødprodukter fremstillet af findelt kød, gruppe 9.3.1.1, kogte fisk og fiskerivarer, eller gruppe 9.5, fiskerihelkonserves, og gruppe 12.6.2, ikke-emulgerede saucer.

Et produkt som en pizza med fyld må indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt i gruppe 7.1, brød og almindeligt bagværk, samt eventuelt i gruppe 1.6.2, modnet ost, gruppe 4.3.6, frugt- og grøntsagstilberedninger osv.

Et produkt som en tærte må indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt i gruppe 7.2, finere bagværk, samt eventuelt i gruppe 4.3.4.1, marmelade, gelé og kastanjecreme, gruppe 5.1, kakao- og chokoladevarer, gruppe 14.2.6.1, spiritus, gruppe 16.2, pynt og overtræk osv.

Hvis en sammensat fødevare derimod kan indplaceres i én af grupperne fra 1 til 16, må den indeholde både de fødevaretilsætningsstoffer, som er anført i den pågældende gruppe af fødevarer, og de fødevaretilsætningsstoffer, som er tilladt i de enkelte ingredienser.

Følgende eksempel kan illustrere dette:

En dessert på basis af frugter må indeholde de fødevaretilsætningsstoffer, der er anført i gruppe 4.3.7. Er der imidlertid som ingrediens anvendt en frugttilberedning, vil de stoffer, der er anført i gruppe 4.3.6, også være lovlige i produktet.

Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer er desuden tilladt i:

fødevarer, der udelukkende er bestemt til fremstilling af sammensatte fødevarer, hvis de sammensatte fødevarer opfylder bestemmelserne i afsnit A 1.

Det vil sige, at man ved fremstilling af finere bagværk, gruppe 7.2, f.eks. må anvende margarine tilsat et grønt farvestof, hvis dette farvestof er tilladt i bagværket. Da farvestoffet ikke er tilladt i margarinen som sådan, må denne følgelig ikke detailforhandles.

Overførselsbestemmelserne gælder ikke for gruppe 13.1, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, og gruppe 13.2, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn.

Mængdeangivelse

De mængdeangivelser, der er anført i afsnit A 1 under rubrikken ”Bemærkninger”, er – for så vidt angår farvestoffer og sødestoffer – som hovedregel de mængder, der højst må være til stede i fødevarerne, når disse er klar til indtagelse og tilberedt efter en eventuel brugsanvisning. For de øvrige stoffer gælder mængdeangivelserne dog som hovedregel fødevarerne, som disse markedsføres. Maksimumværdierne for farvestoffer henviser endvidere til mængden af aktivt farvende princip i farvestoffet.

Det sidstnævnte forhold gælder desuden for pulvere, koncentrater o.l., som er omfattet af særlige grupper, jf. afsnittet "Indplacering". For de øvrige produkter af denne art gælder, at det er det færdige produkt, som opstår, efter at pulveret eller koncentratet er blevet tilsat yderligere ingredienser, som skal overholde reglerne for den pågældende gruppe. Dette gælder, hvis

der ikke er oprettet en særlig gruppe til pulveret/koncentratet,

pulveret/koncentratet indeholder de fødevareingredienser og/eller fødevaretilsætningsstoffer, som karakteriserer den færdige fødevare, og

det fremgår af en medfølgende brugsanvisning, hvilket blandingsforhold forbrugeren skal anvende for at opnå den færdige fødevare.

For produkter, som taber vand under tilberedningen, f.eks. frosne middagsretter, der alene skal tilberedes ved opvarmning, skal mængdeangivelserne forstås således, at det er de mængder, der højst må være til stede i fødevarerne, når disse er tilberedt efter brugsanvisningen, herunder ved nøjagtigt den temperatur, som er angivet heri.

Omfatter mængdeangivelsen mere end et enkelt stof, gælder den for den samlede mængde af de anførte stoffer. Hvis der f.eks. står:

Benzoesyre og benzoater, E 210-213, i alt 200 mg/l, må mængden af stofferne - i alt 4 - anvendt enkeltvis eller sammen ikke overstige 200 mg/l.

Cyclaminsyre og cyclamater, E 952, i alt 250 mg/kg, må mængden af stofferne – i alt 3 - anvendt enkeltvis eller sammen ikke overstige 250 mg/kg.

Tilsat mængde

Som anført ovenfor gælder mængdeangivelsen den mængde, der må være til stede i fødevaren. De eneste undtagelser fra denne regel er

under de grupper, hvor E 249 og E 250 (nitritter) og E 251 og E 252 (nitrater) er tilladt, idet de anførte værdier, medmindre andet er angivet, gælder den tilsatte mængde,

under gruppe 14, drikkevarer, hvor den anførte værdi for E 242 (dimethyldicarbonat) gælder den tilsatte mængde, og

under de grupper, hvor E 338-341, E 343 og E 450-452 (phosphorsyre og phosphater) er tilladt, idet den anførte værdi også her gælder den tilsatte mængde.

Quantum satis

En lang række steder er mængdeangivelsen q.s. anvendt. Denne betegnelse er en forkortelse af udtrykket quantum satis, hvorved der jf. forordningen om fødevaretilsætningsstoffer, artikel 3, stk.2, litra h), forstås, at der ikke er angivet en maksimumværdi for anvendelse af tilsætningsstoffet. Stoffet kan anvendes i henhold til god fremstillingspraksis i en mængde som ikke er højere end den, der er nødvendig for at opfylde det tilsigtede mål samtidig med, at forbrugeren ikke vildledes.

Energireduceret / uden tilsat sukker

Anvendelsen af sødestoffer er betinget af, at produkterne er enten energireduceret eller uden tilsat sukker. Ifølge forordningen om fødevaretilsætningsstoffer, artikel 3, stk. 2, litra f), defineres en energireduceret fødevare, som en fødevare med en energireduktion på mindst 30 % i forhold til den oprindelige fødevare eller et lignende produkt. Ifølge samme forordning, artikel 3, stk. 2, litra e), forstås ved en fødevare uden tilsat sukker, en fødevare uden tilsætning af: 1) monosaccharider eller disaccharider eller 2) fødevarer, der indeholder monosaccharider eller disaccharider, og som anvendes på grund af deres sødende egenskaber.

Analysemæssige forhold

Den tilladte mængde beregnes på grundlag af den homogeniserede fødevare. Der er dog enkelte undtagelser fra denne regel:

Hvis en fødevare, f.eks. blandede bolsjer eller forskelligt farvede chokoladelinser, består af enheder, som umiddelbart kan adskilles ved sortering, skal hver enkelt enhed overholde de anførte mængder.

For fødevarer, f.eks. grøntsager i eddike, som ved dræning kan skilles i en fast og en flydende del, gælder, at hver del for sig, efter at fødevaretilsætningsstoffet er fordelt, ikke må indeholde en større mængde end tilladt i den pågældende fødevare. Her er det altså nødvendigt ved fremstillingen af produktet at tage højde for, om stoffet fordeler sig "skævt" på den faste og den flydende del.

Proportionalitetsreglen

Et par steder er den såkaldte proportionalitetsregel eller procentregel anvendt, nærmere betegnet

i gruppe 2.1.1 og 2.1.2, animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier, for så vidt angår E 310-312 (gallater) og E 319 (TBHQ)/E 320 (BHA)/E 321 (BHT),

i gruppe 5.3, tyggegummi, for så vidt angår E 950 (acesulfamkalium)/ E 951 (aspartam)/E 957 (thaumatin)/E 959 (neohesperidindihydrochalcon), og

i gruppe 13.1, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, for så vidt angår E 322 (lecithiner)/E 471 (mono- og diglycerider af fedtsyrer)/E 472 c (citronsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer)/E 473 (saccharoseestere af fedtsyrer) og E 407 (carrageenan)/E 410 (johannesbrødkernemel)/E 412 (guargummi).

For anvendelsen af disse stoffer gælder, at de anførte mængder skal reduceres proportionalt, hvis mere end ét af stofferne anvendes.

Står der f.eks.:

Gallater, E 310-312, TBHQ, E 319 og BHA, E 320, i alt 200 mg/kg, samt BHT, E 321, 100 mg/kg, og er den samlede mængde af E 310-312 og E 320 på 100 mg/kg svarende til 50 % af den tilladte mængde, må mængden af E 321 ikke overstige de resterende 50 % - af 100 mg/kg - svarende til 50 mg/kg.

Lecithiner, E 322, 1 g/l, samt mono- og diglycerider, E 471, 4 g/l, og er mængden af E 322 på 200 mg/l svarende til 20 % af den tilladte mængde, må mængden af E 471 ikke overstige de resterende 80 % - af 4 g/l - svarende til 3,2 g/l.

Mængdeberegning

Mængdeangivelsen henviser som hovedregel til den/de aktive komponent(er), som er defineret i specifikationen, og som specifikationens krav til indhold er baseret på. Dette gælder f.eks.:

Farvestoffer, hvor mængdebegrænsningen henviser til mængden af aktivt farvende princip i farvepræparatet, f.eks. bixin eller norbixin i E 160 b, annattoekstrakter, eller betanin i E 162, rødbedefarve. Hvis der f.eks. er 10 % bixin i et annattoekstraktprodukt, må man bruge en mængde, der er 10 gange større end anført under rubrikken "Bemærkninger".

Undtagelser fra den ovennævnte regel er:

Stoffer, der består af en blanding af forskellige kemiske forbindelser, f.eks. E 407, carrageenan. Her er mængdebegrænsningen fastlagt for stoffet som helhed, som det er defineret i specifikationen.

Syrer og salte deraf. Her er mængdebegrænsningen, hvor intet andet er anført, baseret på den samlede mængde af den ækvivalente syre.

E 220-224 og E 226-228, svovldioxid og sulfitter. Her er mængdebegrænsningen - der er den samlede mængde fra alle kilder, det vil sige både naturligt forekommende og tilsatte mængder, herunder også stammende fra en anvendelse af stofferne som tekniske hjælpestoffer - baseret på svovldioxid (SO2). En mængde på højst 10 mg/kg eller 10 mg/l lades ude af betragtning.

E 232, natrium-o-phenylphenolat, hvor mængden er udtrykt som o-Phenylphenol.

E 239, hexamethylentetramin, hvor mængden er udtrykt som formaldehyd.

E 249 og E 250, kaliumnitrit og natriumnitrit, hvor mængden er udtrykt som natriumnitrit.

E 251 og E 252, natriumnitrat og kaliumnitrat, hvor mængden er udtrykt som natriumnitrat (NaNO3).

E 338-341, E 343 og E 450-452, phosphorsyre og phosphater. Her er mængdebegrænsningen baseret på den ækvivalente mængde phosphorpentoxid (P2O5).

E 512, stannochlorid, hvor mængden er udtrykt som tin.

E 520-523, aluminiumsulfater, og E 541, natriumaluminiumphosphat, hvor mængden er udtrykt som aluminium.

E 535, E 536 og E 538, natrium-, kalium- og calciumferrocyanid, hvor beregningsgrundlaget er vandfri kaliumferrocyanid.

E 579, ferrogluconat, og E 585, ferrolactat, hvor mængden er udtrykt som jern.

E 630-635, inosinsyre, inosinater og ribonucleotider, hvor mængden er udtrykt som guanylsyre.

E 954, saccharin samt calcium-, kalium- og natriumsaccharin, hvor mængden er udtrykt som frit imid.

E 999, quillaiaekstrakt, hvor beregningsgrundlaget er den vandfri ekstrakt.

Beregningstabel for sulfitter

Tabel for omregning af de i listen medtagne sulfitter til svovldioxid (SO2)

Omregningen er baseret på rene kemikalier og omfatter de krystalvandmodifikationer, der angives i specifikationerne.

Nr.
Navn
Formel
Molekyl-
vægt
1 g stof
= g SO2
1 g SO2
= g stof
E 220
Svovldioxid
 
64,06
1
1
E 221
Natriumsulfit
Na2SO3
126,05
0,508
1,97
"
 
Na2SO3, 7H2O
252,16
0,254
3,94
E 222
Natriumhydrogensulfit
NaHSO3
104,06
0,616
1,62
E 223
Natriumdisulfit
Na2S2O5
190,11
0,674
1,48
E 224
Kaliumdisulfit
K2S2O5
222,33
0,576
1,74
E 226
Calciumsulfit
CaSO3
120,13
0,533*)
1,88*)
E 227
Calciumhydrogensulfit
Ca(HSO3)2
202,22
0,634
1,58
E 228
Kaliumhydrogensulfit **)
KHSO3
120,16
0,533
1,88

*) Beregnet vandfrit

**) Findes kun som opløsning med mindst 280 g KHSO3/l

Beregningstabel for nitritter og nitrater

       
1 g stof svarer til
Nr.
Navn
Formel
Molekyl-
vægt
g KNO2
g NaNO2
g NaNO3
g KNO3
E 249
Kaliumnitrit
KNO2
85,10
1,000
0,811
0,999
1,188
E 250
Natriumnitrit
NaNO2
69,00
1,233
1,000
1,232
1,465
E 251
Natriumnitrat
NaNO3
84,99
1,001
0,812
1,000
1,190
E 252
Kaliumnitrat
KNO3
101,10
0,842
0,682
0,841
1,000

Beregningstabel for aspartam-acesulfamsalt

       
1 g stof svarer til
Nr.
Navn
Formel
Molekyl-
vægt
g C4H4KNO4S
g C14H18N2O5
g C18H23O9N3S
E 950
Acesulfamkalium
C4H4KNO4S
201,24
1,000
-
2,273
E 951
Aspartam
C14H18N2O5
294,31
-
1,000
1,554
E 962
Aspartam-acesulfamsalt
C18H23O9N3S
457,46
0,440
0,643
1,000

Beregningstabel for phosphater

Tabel for omregning af de i listen medtagne phosphater til phosphorpentoxid (P2O5)

Omregningen er baseret på rene kemikalier og omfatter de krystalvandmodifikationer, der angives i specifikationerne.

Nr.
Navn
Formel
Molekyl-vægt
1 g stof
= g P2O5
1 g P2O5
= g stof
E 338
E 338
Phosphorsyre
H3PO4
98,00
0,724
1,38
E 339 i
Mononatriumphosphat
NaH2PO4
119,98
0,592
1,69
"
 
NaH2PO4, H2O
138,00
0,514
1,94
"
 
NaH2PO4, 2H2O
156,01
0,455
2,20
E 339 ii
Dinatriumphosphat
Na2HPO4
141,96
0,500
2,00
"
 
Na2HPO4, 2H2O
177,99
0,399
2,50
"
 
Na2HPO4, 7H2O
268,06
0,265
3,78
"
 
Na2PHO4,12H2O
358,14
0,198
5,05
E 339 iii
Trinatriumphosphat
Na3PO4
163,94
0,433
2,31
"
 
Na3PO4, H2O
181,96
0,390
2,56
"
 
Na3PO4, 12H2O
380,12
0,187
5,36
E 340 i
Monokaliumphosphat
KH2PO4
136,09
0,522
1,92
E 340 ii
Dikaliumphosphat
K2HPO4
174,18
0,407
2,45
E 340 iii
Trikaliumphosphat
K3PO4
212,28
0,334*)
2,99*)
E 341 i
Monocalciumphosphat
Ca(H2PO4)2
234,05
0,606
1,65
E 341 ii
Dicalciumphosphat
CaHPO4, 2H2O
172,09
0,412
2,43
E 341 iii
Tricalciumphosphat
10 CaO, 3P2O5, H2O
1004,67
0,424
2,36
E 343 i
Monomagnesiumphosphat
Mg(H2PO4)2, 4H2O
290,34
0,489
2,05
E 343 ii
Dimagnesiumphosphat
MgHPO4, nH2O (n=0-3)
120,28*)
0,590*)
1,69*)
E 450 i
Dinatriumdiphosphat
Na2H2P2O7
221,94
0,640
1,56
E 450 ii
Trinatriumdiphosphat
Na3HP2O7
243,92
0,582
1,72
   
Na3HP2O7, H2O
261,94
0,542
1,85
E 450 iii
Tetranatriumdiphosphat
Na4P2O7
265,90
0,534
1,87
"
 
Na4P2O7, 10H2O
446,05
0,318
3,14
E 450 v
Tetrakaliumdiphosphat
K4P2O7
330,34
0,430
2,33
"
 
K4P2O7, 3H2O
384,39
0,369
2,71
E 450 vi
Dicalciumdiphosphat
Ca2P2O7
254,10
0,559
1,79
E 450 vii
Monocalciumdiphosphat
CaH2P2O7
216,04
0,657
1,52
E 451 i
Pentanatriumtriphosphat
Na5P3O10
367,86
0,579
1,73
"
 
Na5P3O10, 6H2O
475,95
0,447
2,24
E 451 ii
Pentakaliumtriphosphat
K5P3O10
448,41
0,475*)
2,11*)
E 452 i
Natriumpolyphosphater
(NaPO3)n(n>3)
102•n
0,696
1,44
E 452 ii
Kaliumpolyphosphater
(KPO3)n
118•n
0,601
1,66
E 452 iii
Natriumcalciumpolyphosphater
(NaPO3)nCaO
(n typisk 5)
**)
**)
**)
E 452 iv
Calciumpolyphosphater
(CaP2O6)n (n≥2)
198•n
0,717
1,40

*) Beregnet vandfrit

**) Vil blive indsat senere

Bemærkninger til afsnit A 2

Afsnit A 2 omhandler anvendelse af næringsstoffer i enkelte fødevarer eller grupper af fødevarer. Reglerne kan omhandle både fødevarer, der er beregnede til anvendelse ved erhvervsmæssig tilvirkning af andre fødevarer, og fødevarer, der er producerede direkte til detailsalg.

De forskellige regler om næringsstoffer er inddelt i en række hovedgrupper lovpligtig tilsætning, ikke lovpligtig tilsætning og kosttilskud og findes omtalt i afsnit A 2. Reglerne er i øvrigt af forskellig art fra fødevare til fødevare, og der henvises derfor til omtalen under de enkelte regelsæt.

Som basis for tilsætning af næringsstoffer til fødevarer må man anvende de kemiske forbindelser, der er anført i afsnit B under gruppen næringsstoffer.

Tabel over referencestoffer for de i afsnit B medtagne vitaminer

Mængden af det enkelte vitamin beregnes ud fra det i tabellen anførte referencestof.

Navn
Referencestof
Formel
Vitamin A
Retinol
C20H30O
Thiamin (B1)
Thiaminhydrochlorid
C12H18Cl2N4OS
Riboflavin (B2)
Riboflavin
C17H20N4O6
Vitamin B6
Pyridoxinhydrochlorid
C8H12ClNO3
Vitamin B12
Cyanocobalamin
C63H88CoN14O14P
Folsyre
Folsyre
(Pteroylmonoglutaminsyre)
C19H19N7O6
Niacin
Nikotinamid
C6H6N2O
Pantothensyre
D-Pantothensyre
C9H17NO5
Biotin
D-Biotin
C10H16N2O3S
Vitamin C
Ascorbinsyre
C6H8O6
Vitamin D
Cholecalciferol
C27H44O
Vitamin E
α-Tocopherol
C29H50O2
Vitamin K
Phylloquinon
C31H46O2
ß-Caroten
ß-Caroten
C40H56

Bemærkninger til afsnit A 3

I afsnit A 3 reguleres anvendelsen af dels enkelte tekniske hjælpestoffer dels de tekniske hjælpestoffer, der må anvendes ved tilvirkning af enkelte nærmere angivne fødevarer.

Anvendelse i øvrigt af tekniske hjælpestoffer ved industriel fremstilling af fødevarer er tilladt, jf. § 8, stk. 3 i bekendtgørelsen.

Bemærkninger til afsnit A 4

I afsnit A 4 reguleres anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer til aromaer. Aromaer defineres i § 3 i aromabekendtgørelsen. Overførsel af fødevaretilsætningsstoffer fra aromaer er reguleret ved forordningen om fødevaretilsætningsstoffer, artikel 18, stk. 3.

Bemærkninger til afsnit B

Fødevaretilsætningsstofferne og næringsstofferne er i afsnit B ordnet i grupper efter formål. Stoffer, der kan anvendes med flere forskellige formål, er optaget i alle relevante grupper.

I afsnit B er der for hver gruppe i skemaform givet følgende oplysninger:

Nr.
Det nummer, som stoffet er registreret under i EU. For stoffer, som ikke har et E-nummer er anvendt et DK-nummer. Kun E-numrene kan anvendes til mærkning.
Navn
Stoffets specifikke betegnelse.

Specifikation for identitet og renhed

For stoffer med EU-specifikationer: Den specifikationsbetegnelse, som stoffet er registreret under i EU, efterfulgt af kodehenvisning til de direktiver, der rummer de lovmæssige krav til identitet og renhed.

For stoffer uden EU-specifikationer: Kodehenvisning til den litteraturkilde, der rummer de lovmæssige krav til identitet og renhed, efterfulgt af angivelse for den første side i monografien.

De anvendte kodebetegnelser er angivet nedenfor.

Analysemetoder

For specifikationer, for hvilke der er vedtaget EU-metoder: Kodehenvisning til det direktiv, som rummer analysemetoder, der skal anvendes som referencemetoder ved kontrol af specifikationskravene.

For specifikationer, for hvilke der ikke er vedtaget EU-metoder: Kodehenvisning til den litteraturkilde, som rummer analysemetoder, der kan anvendes ved kontrol af specifikationskravene.

De anvendte kodebetegnelser er angivet nedenfor.

Anvendte kodebetegnelser

EU01
Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler.
EU02
Kommissionens direktiv 1999/75/EF af 22. juli 1999 om ændring af direktiv 95/45/EF om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler.
EU03
Kommissionens direktiv 2001/50/EF af 3. juli 2001 om ændring af direktiv 95/45/EF om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler.
EU04
Kommissionens direktiv 2004/47/EF af 16. april 2004 om ændring af direktiv 95/45/EF for så vidt angår blandede carotener (E 160 a (i)) og beta-caroten (E 160 a (ii)).
EU05
Kommissionens direktiv 2006/33/EF af 20. marts 2006 om ændring af direktiv 95/45/EF.
EU06
Kommissionens direktiv 2008/60/EF af 17. juni 2008 om specifikke renhedskriterier for sødestoffer til brug i levnedsmidler (kodificeret udgave).
EU07
Kommissionens direktiv 2008/84/EF af 27. august 2008 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (kodificeret udgave).
EU08
Kommissionens direktiv 2009/10/EF af 13. februar 2009 om ændring af direktiv 2008/84/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer.
EU09
Kommissionens direktiv 2010/37/EU af 17. juni 2010 om ændring af direktiv 2008/60/EF om specifikke renhedskriterier for sødestoffer.
EU10
Kommissionens direktiv 2010/67/EU af 20. oktober 2010 om ændring af direktiv 2008/84/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer.

Nedenfor findes kodebetegnelserne for de JECFA-publikationer, der er henvist til i Positivlistens afsnit B. De enkelte JECFA-specifikationer kan også findes på internettet på følgende adresse: http://www.fao.org/ag/agn/agns/jecfa_index_en.asp.

CX01
Guide to Specifications, FAO Food and Nutrition Paper no. 5, rev.2, Rome 1991.
CX02
Compendium of Food Additives Specifications, Food and Agriculture Organization of the United Nations, Rome 1992.
CX03
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 1, FAO Food and Nutrition Paper no. 52, Rome 1992.
CX04
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 2, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/2, Rome 1993.
CX05
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 3, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/3, Rome 1995.
CX06
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 4, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/4, Rome 1996.
CX07
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 5, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/5, Rome 1997.
CX08
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 6, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/6, Rome 1998.
CX09
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 7, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/7, Rome 1999.
CX10
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 8, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/8, Rome 2000.
CX11
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 9, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/9, Rome 2001.
CX12
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 10, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/10, Rome 2002.
CX13
Compendium of Food Additives Specifications/ add. 11, FAO Food and Nutrition Paper no. 52/11, Rome 2003.
CX14
Combined Compendium of Food Additive Specifications, FAO JECFA Monographs 1, Rome 2005.
DK
Specifikationer eller supplementer til specifikationer udarbejdet af Fødevaredirektoratet.
FCC V
Food Chemicals Codex, fifth edition, National Academy Press, Washington D.C. 2003.
Ph.Eur. 5
European Pharmacopoeia, fifth edition, Council of Europe, Strasbourg 2003.
USP 2004
The United States Pharmacopoeia, 2004 Revision, The United States Pharmacopoeial Convention Inc., Rockville, Md 20852.
JSFA
The Japanese Standards for Food Additives, sixth edition, Japan Food Additives Association, Tokyo, Japan 1994.
DLS
Danske Lægemiddelstandarder. Lægemiddelstyrelsen 2001 og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Gældende Danske Lægemiddelstandarder kan ses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.lægemiddelstyrelsen.dk.

Ændringer til Positivlisten

Ansøgning om godkendelse af næringsstoffer, der ikke er opført i Positivlisten

Ansøgningen skal indeholde oplysninger i henhold til dokumentet SCF/CS/ADD/NUT/21 Final af 12. juli 2001 ”Guidance on submissions for Safety Evaluation of Sources of Nutrients or of Other Ingredients Proposed for Use in the Manufacture of Foods”. http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out100_en.pdf.

Det drejer sig bl.a. om følgende oplysninger:

næringsstoffets kemiske navn og strukturformel,

specifikation og analysemetode for næringsstoffet (kun for nye stoffer),

fremstillingsprocessen for næringsstoffet (kun for nye stoffer),

redegørelse for den ernæringsmæssige relevans, herunder oplysning om i hvilken mængde stoffet ønskes anvendt og til hvilke fødevarer,

sandsynlige grænser for menneskers indtagelse af næringsstoffet ved normalt konsum (kun for nye stoffer),

toksikologiske undersøgelser og vurderinger af næringsstoffet (kun for nye stoffer) og

oversigtsresumé af ovenstående oplysninger.

Generelle kriterier for anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer

1. fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer kan kun godkendes,

hvis det er påvist, at der er et tilstrækkeligt stort teknisk begrundet behov herfor, og det tilstræbte mål ikke kan nås ved hjælp af andre økonomisk og teknologisk anvendelige metoder,

hvis de, så vidt det kan bedømmes på grundlag af foreliggende videnskabelige data, ikke udgør nogen sundhedsfare for forbrugeren ved de fastsatte anvendelsesniveauer, og

hvis deres brug ikke vildleder forbrugeren.

2. Anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer kan kun komme på tale, hvis det er påvist, at den foreslåede anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer har påviselige teknologiske, økonomiske eller andre fordele til gavn for forbrugeren. Det er med andre ord nødvendigt at fastslå tilstedeværelsen af, hvad der generelt kaldes et "behov". Anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer bør tjene et eller flere af de i nedenstående litra a) til d) omhandlede formål og er kun berettiget, hvis disse formål ikke kan opfyldes ved hjælp af andre midler, som i økonomisk henseende er praktisk gennemførlige, og som ikke udgør en sundhedsfare for forbrugeren:

At bevare fødevarens næringsværdi; en bevidst nedsættelse af en fødevares næringsværdi vil kun være berettiget, hvis fødevaren ikke udgør en væsentlig del af en normal kost, eller hvis fødevaretilsætningsstoffet er nødvendigt til produktion af fødevarer til forbrugergrupper med specielle diætetiske behov.

At tilføre nødvendige ingredienser eller bestanddele til fødevarer, der fremstilles til forbrugergrupper med specielle diætetiske behov.

At forbedre en fødevares holdbarhed eller stabilitet eller forbedre dens organoleptiske egenskaber, forudsat at dette ikke ændrer fødevarens beskaffenhed eller kvalitet eller vildleder forbrugeren.

At fungere som hjælpemiddel ved fremstilling, forarbejdning, tilberedning, behandling, emballering, transport eller opbevaring af fødevaren, forudsat at fødevaretilsætningsstoffet ikke anvendes for at dække over virkningerne af mangelfulde råvarer eller mindre heldige (herunder uhygiejniske) fremgangsmåder eller teknikker i forbindelse med nogen af disse aktiviteter.

3. Til konstatering af et fødevaretilsætningsstofs eller heraf afledte produkters eventuelle skadelige virkninger skal dette underkastes en fyldestgørende toksikologisk undersøgelse og vurdering. Ved denne vurdering skal der endvidere bl.a. tages hensyn til stoffets kumulative, synergistiske eller forstærkende virkninger samt til den menneskelige følsomhed over for kropsfremmede stoffer.

4. Der skal løbende føres kontrol med alle fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer, og de skal tages op til ny vurdering, når det på baggrund af ændrede anvendelsesbetingelser eller nye videnskabelige oplysninger skønnes nødvendigt.

5. Fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer skal altid opfylde de godkendte renhedskriterier.

6. Godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer til fødevarer skal

indeholde en angivelse af, hvilke fødevarer disse stoffer kan tilsættes og betingelserne herfor,

begrænses til det laveste niveau, der er nødvendigt for at opnå den ønskede virkning, og

tage hensyn til eventuel ADI (acceptabel daglig indtagelse) eller tilsvarende normer, der er gældende for fødevaretilsætningsstoffer, samt den sandsynlige daglige indtagelse af dette fødevaretilsætningsstof fra alle fødevarer tilsammen. Såfremt fødevaretilsætningsstoffet skal anvendes i fødevarer, der spises af særlige forbrugergrupper, bør der tages hensyn til den mulige daglige indtagelse af fødevaretilsætningsstoffet hos forbrugere i disse grupper.

Afsnit A 1:Anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer

1 Mælkeprodukter og lignende produkter (herunder ost) *)

Fødevare
Tilsætningsstofgruppe
Fødevaretilsætningsstof
Nr.
Bemærkninger
1.1
         
Konsummælk og kærnemælk samt drikkevarer på basis af mælkeprodukter
         
1.1.1
         
Konsummælk og kærnemælk
         
1.1.1.1
 
 
 
 
 
Konsummælk
Diverse
Natriumcitrater
E 331
Kun til UHT-behandlet gedemælk, 4 g/l
 
 
 
Phosphorsyre
E 338
   
 
 
Phosphater
E 339-341, 343, 450-452
Kun til steriliseret mælk og UHT-behandlet mælk, i alt 1 g/l
 
 
 
Carbondioxid
E 290
   
 
 
Argon
E 938
   
 
 
Helium
E 939
   
 
 
Nitrogen
E 941
q.s.
 
 
 
Dinitrogenoxid
E 942
   
 
 
Oxygen
E 948
   
 
 
Hydrogen
E 949
   
1.1.1.2
 
 
 
 
 
Kærnemælk
Diverse
Konjac
E 425
I alt 10 g/kg
 
 
 
Glutaminsyre og glutamater
E 620-625
I alt 10 g/kg
 
 
 
Guanylsyre og guanylater
E 626-629
 
Kun til steriliseret kærnemælk
 
 
Inosinsyre og inosinater
E 630-633
I alt 500 mg/kg
 
 
 
Ribonucleotider
E 634-635
   
 
 
Carbondioxid
E 290
 
 
 
 
Argon
E 938
 
 
 
 
Helium
E 939
q.s.
 
 
 
Nitrogen
E 941
 
 
 
 
Dinitrogenoxid
E 942
 
 
 
 
Oxygen
E 948
 
 
 
 
Hydrogen
E 949
 
 
 
 
Stofferne sidst i afsnit A 1
 
Kun til steriliseret kærnemælk, q.s.
 
1.1.2
 
 
 
 
 
Drikkevarer på basis af mælkeprodukter o.l. produkter, aromatiserede og/eller syrnede
       
 
 
Farvestof
Riboflaviner
E 101
   
 
 
Chlorophyll og chlorophylliner
E 140
 
 
 
 
Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks
E 141
 
 
 
 
Karamelfarver
E 150a-d
 
 
 
 
Vegetabilsk kul
E 153
 
 
 
 
Carotener
E 160a
 
 
 
 
Paprikaekstrakt
E 160c
q.s., dog ikke til chokolademælk
 
 
 
Rødbedefarve
E 162
 
 
 
 
Anthocyaniner
E 163
 
 
 
 
Calciumcarbonat
E 170
 
 
 
 
Titandioxid
E 171
 
 
 
 
Jernoxider og jernhydroxider
E 172
 
 
 
 
Curcumin
E 100
 
 
 
 
Tartrazin
E 102
 
 
 
 
Quinolingult
E 104
 
 
 
 
Sunset yellow FCF
E 110
 
 
 
 
Carminer
E 120
 
 
 
 
Azorubin
E 122
 
 
 
 
Ponceau 4R
E 124
 
 
 
 
Allura red AC
E 129
I alt 100 mg/l 4)
 
 
 
Patent blue V
E 131
 
 
 
 
Indigotin
E 132
 
 
 
 
Brilliant blue FCF
E 133
 
 
 
 
Green S
E 142
 
 
 
 
Black PN
E 151
 
 
 
 
Brown HT
E 155
 
 
 
 
Lycopen
E 160d
 
 
 
 
Beta-apo-8'-carotenal(C 30)
E 160e
 
 
 
 
Beta-apo-8'-carotenal(C 30)-ethylester
E 160f
 
 
 
 
Lutein
E 161b
 
 
 
Sødestof
Acesulfamkalium
E 950
350 mg/l
 
 
 
Aspartam
E 951
600 mg/l
 
 
 
Cyclaminsyre og cyclamater
E 952
I alt 250 mg/l
 
 
 
Saccharin og salte deraf
E 954
I alt 80 mg/l
2)
 
 
Sucralose
E 955
300 mg/l
 
 
 
Neohesperidindihydrochalcon
E 959
50 mg/l
 
   
Neotam
E 961
20 mg/l2)
 
 
 
Aspartam-acesulfamsalt
E 962
350 mg/l 1)
 
 
Diverse
Phosphorsyre
E 338
 
 
 
 
phosphater
E 339-341, 343, 450-452
Kun til chokolade- og maltprodukter, i alt 2 g/l og til drikkevarer af vegetabilske proteiner, i alt 20 g/l
 
 
 
Konjac
E 425
I alt 10 g/kg
 
 
 
Sojabønnehemicellulose
E 426
Kun til detailsalg, 5 g/l
 
 
 
Saccharoseestere
E 473
 
 
 
 
Saccharoseestere blandet med mono- og diglycerider
E 474
I alt 5 g/l
 
 
 
Glutaminsyre og glutamater
E 620-625
I alt 10 g/kg
 
 
 
Guanylsyre og guanylater
E 626-629
 
 
 
 
Inosinsyre og inosinater
E 630-633
I alt 500 mg/kg
 
 
 
Ribonucleotider
E 634-635
 
 
   
Neotam
E 961
2 mg/kg som smagsforstærker
 
 
 
Stofferne sidst i afsnit A 1
 
q.s.
 
1.2
 
 
 
 
 
Syrnede eller koagulerede mælkeprodukter undtagen drikkevarer
 
 
 
 
 
1.2.1
 
 
 
 
 
Syrnede mælkeprodukter
 
 
 
 
 
1.2.1.1
 
 
 
 
 
Ikke-eftervarmebehandlede og syrnede mælkeprodukter
 
 
 
 
 
 
Sødestof
Acesulfamkalium
E 950
350 mg/kg
 
 
 
Aspartam
E 951
1 g/kg
 
 
 
Cyclaminsyre og cyclamater
E 952
I alt 250 mg/kg
 
 
 
Saccharin og salte deraf
E 954
I alt 100 mg/kg
 
 
 
Sucralose
E 955
400 mg/kg
 
 
 
Neohesperidindihydrochalcon
E 959
50 mg/kg
 
   
Neotam
E 961
32 mg/kg
 
 
 
Aspartam-acesulfamsalt
E 962
350 mg/kg 1)
2)
 
 
Sorbitol og sorbitolsirup
E 420
 
 
 
 
Mannitol
E 421
 
 
 
 
Isomalt
E 953
 
 
 
 
Maltitol og maltitolsirup
E 965
q.s.
 
 
 
Lactitol
E 966
 
 
 
 
Xylitol
E 967
 
 
 
 
Erythritol
E 968
 
 
 
Diverse
Cassiagummi
E 427
Kun til Syrnede mælkeprodukter, undtagen ikke-aromatiserede, syrnede mælkeprodukter med levende mikroorganismer, i alt 2,5 mg/kg
 
   
Carbondioxid
E 290
   
 
 
Argon
E 938
 
 
 
 
Helium
E 939
 
 
 
 
Nitrogen
E 941
q.s.
 
 
 
Dinitrogenoxid
E 942
 
 
 
 
Oxygen
E 948
 
 
 
 
Hydrogen
E 949
 
 
1.2.1.2
 
 
 
 
 
Eftervarme-behandlede og syrnede mælkeprodukter
 
 
 
 
 
 
Sødestof
Acesulfamkalium
E 950
350 mg/kg
 
 
 
Aspartam
E 951
1 g/kg
 
 
 
Cyclaminsyre og cyclamater
E 952
I alt 250 mg/kg
 
 
 
Saccharin og salte deraf
E 954
I alt 100 mg/kg
 
 
 
Sucralose
E 955
400 mg/kg
 
 
 
Neohesperidindihydrochalcon
E 959
50 mg/kg
 
   
Neotam
E 961
32 mg/kg
 
 
 
Aspartam-acesulfamsalt
E 962
350 mg/kg 1)
2)
 
 
Sorbitol og sorbitolsirup
E 420
 
 
 
 
Mannitol
E 421
 
 
 
 
Isomalt
E 953
 
 
 
 
Maltitol og maltitolsirup
E 965
q.s.
 
 
 
Lactitol
E 966
 
 
 
 
Xylitol
E 967
 
 
 
 
Erythritol
E 968
 
 
 
Diverse
Konjac
E 425
I alt 10 g/kg
 
   
Cassiagummi
E 427
Kun til Syrnede mælkeprodukter, undtagen ikke-aromatiserede, syrnede mælkeprodukter med levende mikroorganismer, i alt 2,5 mg/kg
 
 
 
Glutaminsyre og glutamater
E 620-625
I alt 10 g/kg
 
 
 
Guanylsyre og guanylater
E 626-629
 
 
 
 
Inosinsyre og inosinater
E 630-633
I alt 500 mg/kg
 
 
 
Ribonucleotider
E 634-635
 
 
 
 
Sorbitol og sorbitolsirup
E 420
 
 
 
 
Mannitol
E 421
 
 
 
 
Isomalt
E 953
q.s.
 
 
 
Maltitol og maltitolsirup
E 965
 
 
 
 
Lactitol
E 966
 
 
 
 
Xylitol
E 967
 
 
 
 
Erythritol
E 968
 
 
 
 
Stofferne sidst i afsnit A 1
 
q.s.
 
1.2.2
 
 
 
 
 
Koagulerede mælkeprodukter
Antioxidant, konserveringsstof
Sorbinsyre og sorbater
E 200, 202-203
I alt 1 g/kg
 
 
Farvestof
Riboflaviner
E 101
 
 
 
 
Chlorophyll og chlorophylliner
E 140
 
 
 
 
Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks
E 141
 
 
 
 
Karamelfarver
E 150a-d
 
 
 
 
Vegetabilsk kul
E 153
 
 
 
 
Carotener
E 160a
q.s.
 
 
 
Paprikaekstrakt
E 160c
 
 
 
 
Rødbedefarve
E 162
 
 
 
 
Anthocyaniner
E 163
 
 
 
 
Calciumcarbonat
E 170
 
 
 
 
Titandioxid
E 171
 
 
 
 
Jernoxider og jernhydroxider
E 172
 
 
 
Sødestof
Acesulfamkalium
E 950
350 mg/kg
 
 
 
Aspartam
E 951
1 g/kg
 
 
 
Cyclaminsyre og cyclamater
E 952
I alt 250 mg/kg
 
 
 
Saccharin og salte deraf
E 954
I alt 100 mg/kg
 
 
 
Sucralose
E 955
400 mg/kg
 
 
 
Neohesperidindihydrochalcon
E 959
50 mg/kg
 
 
 
Aspartam-acesulfamsalt
E 962
350 mg/kg 1)
2) 
 
 
Sorbitol og sorbitolsirup
E 420
 
 
 
 
Mannitol
E 421
 
 
 
 
Isomalt
E 953
 
 
 
 
Maltitol og maltitolsirup
E 965
q.s.
 
 
 
Lactitol
E 966
 
 
 
 
Xylitol
E 967
 
 
 
 
Erythritol
E 968
 
 
 
Diverse
Konjac
E 425
I alt 10 g/kg
 
 
 
Glutaminsyre og glutamater
E 620-625
I alt 10 g/kg
 
 
 
Guanylsyre og guanylater
E 626-629
 
 
 
 
Inosinsyre og inosinater
E 630-633
I alt 500 mg/kg
 
 
 
Ribonucleotider
E 634-635
 
 
 
 
Sorbitol og sorbitolsirup
E 420
 
 
 
 
Mannitol
E 421
 
 
 
 
Isomalt
E 953
 
 
 
 
Maltitol og maltitolsirup
E 965
q.s.
 
 
 
Lactitol
E 966
 
 
 
 
Xylitol
E 967
 
 
 
 
Erythritol
E 968
 
 
 
 
Stofferne sidst i afsnit A 1
 
q.s.
 
1.3
 
 
 
 
 
Delvis inddampet mælkekonserves
 
 
 
 
 
1.3.1
 
 
 
 
 
Delvis inddampet mælk (omfattet af direktiv 2001/114/EF)
 
 
 
 
 
 
Diverse
Ascorbinsyre
E 300
 
 
 
 
Natriumascorbat
E 301
 
 
 
 
Ascorbinsyreestere
E 304
 
 
 
 
Lecithiner
E 322
q.s.
 
 
 
Natriumcitrater
E 331
 
 
 
 
Kaliumcitrater
E 332
 
 
 
 
Phosphorsyre og
E 338
 
 
 
 
phosphater
E 339-341, 343, 450-452
Til produkter med højst 28 % tørstof, i alt 1 g/kg og til andre produkter, i alt 1,5 g/kg
 
 
 
Carrageenan
E 407
 
 
 
 
Natriumhydrogencarbonat
E 500
q.s.
 
 
 
Kaliumhydrogencarbonat
E 501
 
 
 
 
Calciumchlorid
E 509
 
 
 
 
Carbondioxid
E 290
 
 
 
 
Argon
E 938
 
 
 
 
Helium
E 939
 
 
 
 
Nitrogen
E 941
q.s.
 
 
 
Dinitrogenoxid
E 942
 
 
 
 
Oxygen
E 948
 
 
 
 
Hydrogen
E 949
 
 
1.3.2
 
 
 
 
 
Andre produkter end omfattet af 1.3.1
 
 
 
 
 
 
Farvestof
Riboflaviner
E 101
 
 
 
 
Chlorophyll og chlorophylliner
E 140
 
 
 
 
Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks
E 141
 
 
 
 
Karamelfarver
E 150a-d
 
 
 
 
Vegetabilsk kul
E 153
q.s.
 
 
 
Carotener
E 160a
 
 
 
 
Paprikaekstrakt
E 160c
 
 
 
 
Rødbedefarve
E 162
 
 
 
 
Anthocyaniner
E 163
 
 
 
 
Calciumcarbonat
E 170
 
 
 
 
Titandioxid
E 171
 
 
 
 
Jernoxider og jernhydroxider
E 172
 
 
 
Diverse
Phosphorsyre
E 338
 
 
 
 
phosphater
E 339-341, 343, 450-452
Kun til "beverage whiteners", i alt 30 g/kg, til produkter til brug i automater dog i alt 50 g/kg
 
   
Ekstrakter af rosmarin
E 392
Kun til mælkepulver til brug i drikkevareautomater, I alt 200 mg/kg (udtrykt som summen af carnosol og carnosinsyre)3) og til mælkepulver til fremstilling af konsumis, i alt 30 mg/kg (udtrykt som summen af carnosol og carnosinsyre)
 
 
 
Konjac
E 425
I alt 10 g/kg
 
 
 
Polyoxyethylen(20)-sorbitanestere
E 432-436
I alt 5 g/kg
 
 
 
Saccharoseestere
E 473
 
 
 
 
Saccharoseestere blandet med mono- og diglycerider
E 474
Kun til "beverage whiteners", i alt 20 g/kg
 
 
 
Polyglycerolestere
E 475
5 g/kg, til "beverage whiteners" dog 500 mg/kg
 
 
 
Propylenglycolestere
E 477
5 g/kg, til "beverage whiteners" dog 1 g/kg
 
 
 
Stearoyllactylater
E 481-482
Kun til "beverage whiteners", i alt 3 g/kg
 
 
 
Sorbitanestere
E 491-495
I alt 5 g/kg
 
 
 
Glutaminsyre og glutamater
E 620-625
I alt 10 g/kg
 
 
 
Guanylsyre og guanylater
E 626-629
 
 
 
 
Inosinsyre og inosinater
E 630-633
I alt 500 mg/kg
 
 
 
Ribonucleotider
E 634-635
 
 
 
 
Sorbitol og sorbitolsirup
E 420
 
 
 
 
Mannitol
E 421
 
 
 
 
Isomalt
E 953
 
 
 
 
Maltitol og maltitolsirup
E 965
q.s., dog ikke til drikkevarer
 
 
 
Lactitol
E 966
 
 
 
 
Xylitol
E 967
 
 
 
 
Erythritol
E 968
 
 
 
 
Stofferne sidst i afsnit A 1
 
q.s.
 
1.4
 
 
 
 
 
Fløde
 
 
 
 
 
1.4.1
 
 
 
 
 
Pasteuriseret konsumfløde
Farvestof
Riboflaviner
E 101
 
 
 
 
Chlorophyll og chlorophylliner
E 140
 
 
 
 
Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks
E 141
 
 
 
 
Karamelfarver
E 150a-d
 
 
 
 
Vegetabilsk kul
E 153
Kun til aromatiserede produkter, q.s.
 
 
 
Carotener
E 160a
 
 
 
 
Paprikaekstrakt
E 160c
 
 
 
 
Rødbedefarve
E 162
 
 
 
 
Anthocyaniner
E 163
 
 
 
 
Calciumcarbonat
E 170
 
 
 
 
Titandioxid
E 171
 
 
 
 
Jernoxider og jernhydroxider
E 172
 
 
 
Diverse
Alginater
E 401-402
 
 
 
 
Carrageenan
E 407
q.s.
 
 
 
Natriumcarboxymethylcellulose
E 466
 
 
 
 
Mono- og diglycerider
E 471
 
 
 
 
Phosphorsyre
E 338
 
 
 
 
phosphater
E 339-341, 343, 450-452
I alt 5 g/kg
 
 
 
Carbondioxid
E 290
 
 
 
 
Argon
E 938
 
 
 
 
Helium
E 939
 
 
 
 
Nitrogen
E 941
q.s.
 
 
 
Dinitrogenoxid
E 942
 
 
 
 
Oxygen
E 948
 
 
 
 
Hydrogen
E 949
 
 
1.4.2
 
 
 
 
 
Steriliseret konsumfløde og UHT-behandlet konsumfløde
 
 
 
 
 
 
Farvestof
Riboflaviner
E 101
 
 
 
 
Chlorophyll og chlorophylliner
E 140
 
 
 
 
Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks
E 141
 
 
 
 
Karamelfarver
E 150a-d
 
 
 
 
Vegetabilsk kul
E 153
 
 
 
 
Carotener
E 160a
 
 
 
 
Paprikaekstrakt
E 160c
Kun til aromatiserede produkter, q.s.
 
 
 
Rødbedefarve
E 162
 
 
 
 
Anthocyaniner
E 163
 
 
 
 
Calciumcarbonat
E 170
 
 
 
 
Titandioxid
E 171
 
 
 
 
Jernoxider og jernhydroxider
E 172
 
 
 
Diverse
Phosphorsyre
E 338
 
 
 
 
Phosphater
E 339-341, 343, 450-452
I alt 5 g/kg
 
 
 
Konjac
E 425
I alt 10 g/kg
 
 
 
Saccharoseestere
E 473
 
 
 
 
Saccharoseestere blandet med mono- og diglycerider
E 474
Kun til steriliserede produkter, i alt 5 g/kg
 
 
 
Glutaminsyre og glutamater
E 620-625
I alt 10 g/kg
 
 
 
Guanylsyre og guanylater
E 626-629
 
 
 
 
Inosinsyre og inosinater
E 630-633
I alt 500 mg/kg
 
 
 
Ribonucleotider
E 634-635
 
 
 
 
Stofferne sidst i afsnit A 1
 
q.s.
 
1.4.3
         
Ikke-aromatiserede, syrnede flødeprodukt med levende mikroorganismer og substitutionsprodukter med et fedtindhold på under 20 %
         
 
Diverse
Agar
E 406
   
   
Carrageenan
E 407
   
   
Johannesbrødkernemel
E 410
   
   
Guargummi
E 412
   
   
Xanthangummi
E 415
   
   
Pectiner
E 440
   
   
Cellulose
E 460
   
   
Carboxymethylcellulose
E 466
   
   
Mono- og diglycerider af fedtsyrer
E 471
   
   
Oxideret stivelse
E 1404
q.s.
 
   
Monostivelsephosphat
E 1410
   
   
Distivelsephosphat
E 1412
   
   
Phosphateret distivelsephosphat
E 1413
   
   
Acetyleret distivelsephosphat
E 1414
   
   
Acetyleret stivelse
E 1420
   
   
Acetyleret distivelseadipat
E 1422
   
   
Hydroxypropylstivelse
E 1440
   
   
Hydroxypropyldistivelsephosphat
E 1442
   
   
Stivelsenatriumoctenylsuccinat
E 1450
   
   
Acetyleret oxideret stivelse
E 1451
   
1.4.4
 
 
 
 
 
Flødelignende produkter
Farvestof
Riboflaviner
E 101
 
 
 
 
Chlorophyll og chlorophylliner
E 140
 
 
 
 
Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks
E 141
 
 
 
 
Karamelfarver
E 150a-d
 
 
 
 
Vegetabilsk kul
E 153
q.s.
 
 
 
Carotener
E 160a
 
 
 
 
Paprikaekstrakt
E 160c
 
 
 
 
Rødbedefarve
E 162
 
 
 
 
Anthocyaniner
E 163
 
 
 
 
Calciumcarbonat
E 170
 
 
 
 
Titandioxid
E 171
 
 
 
 
Jernoxider og jernhydroxider
E 172
 
 
 
Diverse
Phosphorsyre
E 338
 
 
 
 
Phosphater
E 339-341, 343, 450-452
I alt 5 g/kg
 
 
 
Konjac
E 425
I alt 10 g/kg
 
 
 
Polyoxyethylen(20)-sorbitanestere
E 432-436
I alt 5 g/kg
 
 
 
Saccharoseestere
E 473
 
 
 
 
Saccharoseestere blandet med mono- og diglycerider
E 474
 I alt 500 mg/kg
 
 
 
Polyglycerolestere
E 475
5 g/kg
 
 
 
Propylenglycolestere
E 477
5 g/kg, til pisket dessertpynt dog 30 g/kg
 
 
 
Sorbitanestere
E 491-495
I alt 5 g/kg
 
 
 
Glutaminsyre og glutamater
E 620-625
I alt 10 g/kg
 
 
 
Guanylsyre og guanylater
E 626-629
 
 
 
 
Inosinsyre og inosinater
E 630-633
I alt 500 mg/kg
 
 
 
Ribonucleotider
E 634-635
 
 
 
 
Sorbitol og sorbitolsirup
E 420
 
 
 
 
Mannitol
E 421
 
 
 
 
Isomalt
E 953
 
 
 
 
Maltitol og maltitolsirup
E 965
q.s., dog ikke til drikkevarer
 
 
 
Lactitol
E 966
 
 
 
 
Xylitol
E 967
 
 
 
 
Erythritol
E 968
 
 
 
 
Stofferne sidst i afsnit A 1
 
q.s.
 
1.5
 
 
 
 
 
Helt inddampet mælkekonserves
 
 
 
 
 
1.5.1
 
 
 
 
 
Helt inddampet mælk (omfattet af direktiv 2001/114/EF)
 
 
 
 
 
 
Antioxidant, konserveringsstof
Gallater
E 310-312
 
 
 
 
TBHQ
E 319
Kun til mælkepulver til brug i drikkevareautomater, i alt 200 mg/kg 3)
 
 
 
BHA
E 320
 
 
 
Diverse
Ascorbinsyre
E 300
 
 
 
 
Natriumascorbat
E 301
 
 
 
 
Ascorbinsyreestere
E 304
q.s.
 
 
 
Lecithiner
E 322
 
 
 
 
Natriumcitrater
E 331
 
 
 
 
Kaliumcitrater
E 332
 
 
 
 
Phosphorsyre og
E 338
 
 
 
 
Phosphater
E 339-341, 343, 450-452
Kun til mælke- og skummetmælkspulver, i alt 2,5 g/kg
 
 
 
Carrageenan
E 407
 
 
 
 
Natriumhydrogencarbonat
E 500
q.s.
 
 
 
Kaliumhydrogencarbonat
E 501
 
 
 
 
Calciumchlorid
E 509
 
 
 
 
Carbondioxid
E 290
 
 
 
 
Argon
E 938
 
 
 
 
Helium
E 939
 
 
 
 
Nitrogen
E 941
q.s.
 
 
 
Dinitrogenoxid
E 942
 
 
 
 
Oxygen
E 948
 
 
 
 
Hydrogen
E 949
 
 
1.5.2
 
 
 
 
 
Andre produkter end omfattet af 1.3.1
 
 
 
 
 
 
Farvestof
Riboflaviner
E 101
 
 
 
 
Chlorophyll og chlorophylliner
E 140
 
 
 
 
Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks
E 141
 
 
 
 
Karamelfarver
E 150a-d
 
 
 
 
Vegetabilsk kul
E 153
 
 
 
 
Carotener
E 160a
 
 
 
 
Paprikaekstrakt
E 160c
q.s., dog ikke til ikke-aromatiseret flødepulver
 
 
 
Rødbedefarve
E 162
 
 
 
 
Anthocyaniner
E 163
 
 
 
 
Calciumcarbonat
E 170
 
 
 
 
Titandioxid
E 171
 
 
 
 
Jernoxider og jernhydroxider
E 172
 
 
 
Diverse
Phosphorsyre
E 338
 
 
 
 
phosphater
E 339-341, 343, 450-452
Kun til "beverage whiteners", i alt 30 g/kg, til produkter til brug i automater dog i alt 50 g/kg
 
 
 
Konjac
E 425
I alt 10 g/kg
 
 
 
Saccharoseestere
E 473
 
 
 
 
Saccharoseestere blandet med mono- og diglycerider
E 474
I alt 20 g/kg
 
 
 
Polyglycerolestere
E 475
500 mg/kg
 
 
 
Propylenglycolestere
E 477
1 g/kg
 Kun til "beverage whiteners”
 
 
Stearoyllactylater
E 481-482
I alt 3 g/kg
 
 
 
Sorbitanestere
E 491-495
I alt 5 g/kg
 
 
 
Glutaminsyre og glutamater
E 620-625