Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/19

Resumé

Klagerne – en person og to virksomheder – klagede over artiklen ”Beboere flygter fra udlejer” i Fyens Stiftstidende.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Vedrørende artiklen ”Beboere flygter fra udlejer”

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Hvor det er rimeligt, bør angreb og svar bringes i sammenhæng og på samme måde.

Pressenævnet finder, at lejernes forhold i administrationsselskabet [Klager 1] er af en sådan offentlig interesse, at der var grundlag for at bringe omtalen. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for at omtale [Klager 3] ved navn. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager 3] repræsenterer administrationsselskabet udadtil, og at tv-signalet og internetforbindelsen i ejendommen leveres af [Klager 2] v/[Klager 3].

Af artiklen fremgår [Klager 3]s kommentarer til navnlig [Tidligere lejer 1]s og [Lejer 1]s beskyldninger, ligesom klager generelt forholder sig uforstående over for de syv beboeres beskyldninger. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at omtalen er ensidig. Det forhold, at avisen ikke omtalte, at to personer skulle flytte ind i ejendommen, kan ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende artiklen ”LLO: Kontrakter er bondefangeri”

Efter [Klager 3]s oplysninger indgår lejere ved indflytning aftale om et års uopsigelighed med administrationsselskabet [Klager 1], ligesom [Klager 2] v/[Klager 3] forsyner ejendommen med tv-signal og internetforbindelse.

Over for Pressenævnet er ikke oplyst navnet på den tidligere lejer, der har indklaget administrationsselskabet [Klager 1] i Huslejenævnet. Det er derfor ikke muligt for nævnet at vurdere, om det er de fremlagte aftaler af 26. juni 2009 mellem [Tidligere lejer 1] og [Klager 2], der er genstand for behandling hos Huslejenævnet. Pressenævnet kan derfor heller ikke tage stilling til, hvorvidt det er korrekt, at den uidentificerede lejer har en bindingsperiode på 24 måneder, og at den for Huslejenævnet indbragte aftale ikke kan opsiges uanset fraflytning fra lejemålet hos administrationsselskabet [Klager 1].

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af omtalen.

Vedrørende omtalen ”Andre sager omtalt i Fyens Stiftstidende”

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at en domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.8.

Pressenævnet finder, at der er en sådan sammenhæng mellem de tidligere sager og den nu omtalte klage til Huslejenævnet samt de fremførte beskyldninger, at der var belæg for at nævne såvel sagerne vedrørende administrationsselskabet som [Klager 3]s dom af december 1998.

De af [Klager 3] fremlagte domme af 29. juni 1999 afsagt af Byretten i Middelfart vedrører huslejens størrelse. Den i avisen refererede afgørelse (af august 1998) fra Huslejenævnet vedrører ”for sen fraflytningsbesigtigelse”. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt denne eller de øvrige afgørelser fra august og november 1998 er refereret korrekt i avisen. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af avisens referat af disse afgørelser.

På baggrund af [Klager 3]s fremlagte dom af 25. august 1999 afsagt af Østre Landsret vedrørende ”ulovlig indtrængen” lægger Pressenævnet til grund, at dommen i Middelfart i december 1998, der tillige vedrører ”ulovlig indtrængen”, blev anket til frifindelse af landsretten.

Nævnet finder, at Fyens Stiftstidende burde have undersøgt om byrettens dom var anket og hvad resultatet i givet fald var blevet af anken. Dette forhold har dog ikke en sådan betydning, at nævnet finder grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

[Klager 3] har på egne og [Klager 2]s vegne samt i henhold til fuldmagt fra [Selskabsejer], der er ejer af administrationsselskabet [Klager 1], klaget til Pressenævnet over en artikel i Fyens Stiftstidende den 4. december 2010, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Fyens Stiftstidende bragte den 4. december 2010 (på side 27) en artikel under overskriften ”Beboere flygter fra udlejer” og underoverskriften ”Flere lejere hos [Klager 1] på Sønder Allé flytter efter trusler og chikane fra ejendommens servicemand”. Af artiklen fremgik følgende:

”Strib: To beboere er lige flyttet, en er i gang med det, og flere overvejer det kraftigt.

I alt syv lejere hos udlejningsselskabet [Klager 1] på Sønder Allé har fået nok af selskabet og især dets servicemand [Klager 3], der står for det daglige arbejde blandt andet med vedligeholdelse af de i alt 15 lejemål.

De syv beboere anklager ham for en lang række chikanerier, anklager som begyndte i sommer ifølge [Klager 3].

Og torsdag eftermiddag kulminerede det hele så med en politianmeldelse af [Klager 3] for forsøg på at køre den tidligere lejer [Tidligere lejer 1]s hund ned.

- Jeg stod ved vejkanten med min hund i snor og talte med [Lejer 1], der sad i sin bil, da [Klager 3] pludselig gassede op i sin bil og med hjulspind og fulde skrald kørte hen mod min hund, som jeg kun lige nåede at hive ind til siden. Jeg er rystet, siger [Tidligere lejer 1], som for nylig er flyttet fra sit lejemål på grund af andre kontroverser med [Klager 3], der afviser at have forsøgt at køre hunden ned:

- Jeg havde travlt, fordi der ikke var varme på ejendommen, og det skulle jeg ordne hurtigt. På det tidspunkt, stod han ([Tidligere lejer 1], red.) midt på vejen, men han flyttede sig, da jeg kom.

[Lejer 1] er nuværende lejer i ejendommen. Han har også haft en række kontroverser med [Klager 3].

Trukket beboer i fogedretten

Blandt andet har [Klager 3] sendt en begæring til fogedretten på grund af manglende indbetaling af a conto varme og vand i to måneder, hvor [Lejer 1] var i gang med at flytte fra én lejlighed i ejendommen til en anden.

- Vi havde en mundtlig aftale om, at jeg ikke skulle betale, før jeg flyttede, siger han.

Men det afviser [Klager 3].

- [Lejer 1] skal overholde de aftaler, der er lavet på tryk. Når han får nøglerne, så skal han betale for a conto varme og vand, siger han.

Flere andre lejere har ligesom [Tidligere lejer 1] valgt at sige deres lejemål op. De har ikke lyst til at bo i ejendommen, fordi de føler sig utrygge og talt ned til. Blandt andre [Tidligere lejer 2].

- Jeg flytter udelukkende på grund af hans opførsel. Jeg tog kun lejligheden dengang, fordi jeg prompte havde brug for et sted at bo, siger han.

Også Sirinya Nilsen, der netop er flyttet i dag lørdag.

- Han taler ikke pænt til folk her, heller ikke mig, konstaterer hun.

Generelt ved [Klager 3] ikke, hvorfor de syv beboere har noget imod ham.

- Jeg har ikke gjort dem noget.

Vi taler ikke sammen. Jeg giver dem gode, nyistandsatte lejligheder og har det fint med de fleste beboere, siger han.

Blandt andre Jesper Steckhahn Sørensen, der har boet til leje i to år.

- Jeg har haft mit på det rene med ham. Han er typen, der tager hvad han kan tage, men ikke udover det lovmæssige, siger den tidligere lejer.”

På samme side bragte Fyens Stiftstidende artiklen ”LLO: Kontrakter er bondefangeri”, hvoraf følgende fremgår:

”Strib: Lejernes Landsorganisation (LLO) er klar til at trække udlejningsselskabet [Klager 1] i huslejenævnet.

Kort fortalt går sagen ifølge næstformand i LLO’s Horsens-afdeling Jan Holm Jensen ud på, at en tidligere beboer tidligere på året skrev under på en lejekontrakt med en bindingsperiode på 12 måneder.

Samtidig skrev den tidligere lejer under på at købe tv-signal og internet-opkobling hos udlejers eget selskab med en bindingsperiode på 24 måneder.

- Man bliver bundet op på internet og tv længere tid, end man er i lejemålet og dermed længere tid, end man kan bruge det, siger Jan Holm Jensen og tvivler på, at det kan være lovligt.

Dybt kompliceret

Den komplicerede sag skal huslejenævnet i Middelfart Kommune se nærmere på den kommende tid, og kan den ikke blive afgjort her, så går LLO videre med den.

Jan Holm Jensen kan desuden konstatere, at andre beboere i ejendommen ligeledes har skrevet under på en 12 måneders lejekontrakt, ligesom flere har fået besked på at købe udlejers eget tv-signal og internetopkobling – nogle med op til 24 måneders binding. Flere fortæller endda, at de har fået at vide, at de ikke kunne leje sig ind, medmindre de købte tv og internet hos udlejer.

Ifølge næstformanden har kontrakterne karakter af det rene bondefangeri, og han håber på, at huslejenævnet ender med at tilsidesætte den lange bindingsperiode.

LLO-næstformanden regner med, at sagen bliver indbragt for nævnet i midten af denne måned og håber på en afgørelse ved udgangen af februar.”

Samme dag bragte avisen under overskriften ”Andre sager omtalt i Fyens Stiftstidende” følgende:

”I slutningen af 90'erne kørte der en række sager mod [Klager 1], blandt andre i:

August, 1998: Huslejenævnet fastslår, at [Klager 1] skal betale et ægtepar 6.300 kroner tilbage på grund af for sen fraflytningsbesigtigelse.

August, 1998: Boligretten dømmer, at [Klager 1] skal betale en tidligere lejer 13.000 kr. i forbindelse med en fraflytning og 11.000 i sagsomkostninger.

November, 1998: [Klager 1] lægger sag an mod tidligere beboer for skade på skab, men bliver selv dømt til at betale.

December, 1998: Retten i Middelfart idømmer både ekslejer (for vold) og [Klager 1]s servicemand [Klager 3] (ulovlig indtrængen) 10 dagbøder à 200 kr.”

Til artiklerne var indsat et billede med teksten:

”De utilfredse lejere hos [Klager 1] i sofaen hos [Lejer 1] på Sønder Allé: (Fra venstre) Sirinya Nielsen (tidligere lejer), Torben Hansen, [Tidligere lejer 2], [Lejer 1] og [Tidligere lejer 1] (tidligere lejer) med sin hund. To andre, Lene Birkum (tidligere lejer) og Evjenija Kekhejan, havde ikke mulighed for at være med på billedet.”

[Klager 3] har fremlagt kopi af Retten i Middelfarts domme af 29. juni 1999 i sagerne [Klager 1] mod [Lejer 2], [Klager 1] mod [Lejer 3] og [Klager 1] mod [Lejer 4]. [Klager 1] havde bl.a. nedlagt påstand om, at Middelfart Huslejenævnsafgørelser af henholdsvis 11. december 1998 og 26. juni 1999 blev tilsidesat.

Rettens begrundelse for at tilsidesætte Huslejenævnets afgørelse er i de tre domme enslydende:

”I samtlige de lejemål, som sagsøgte har forevist til sammenligning, er det i intet tilfælde godtgjort, at huslejen er fastsat efter det lejedes værdi. De fremhævede lejemål i kvarteret findes heller ikke sammenlignelige med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr eller vedligeholdelsestilstand. Da lejemålenes derfor ikke kan anses for sammenlignelige, har sagsøgte ikke godtgjort, at den af sagsøgeren opkrævede husleje væsentligt overstiger det lejedes værdi. I de på Huslejenævnets liste [sager om lejefastsættelse fra 1982-1998] opregnede lejemål er der i intet tilfælde anført, hvorvidt lejen er fastsat efter det lejedes værdi, og listen er allerede derfor uanvendelig.

…”

[Klager 3] har endvidere fremlagt kopi af Østre Landsrets dom af 25. august 1999 af anke af Retten i Middelfarts dom af 21. december 1998, hvor [Klager 3] var dømt for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1. (ulovlig indtrængen).

Af landsrettens bemærkninger fremgår følgende:

”Landsretten finder ikke, at det med fornøden klarhed af sagen fremgår, at forurettede, eventuelt gennem sin advokat, under sagsforløbet har anmodet om, at der sker offentlig påtale mod Ib Andreas Kristensen og [Klager 3] for overtrædelse af staffelovens § 264, stk. 1. Derfor tages ophævelsespåstanden til følge.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

[Klager 3] har anført, at artiklen er ét langt, ensidigt angreb på administrationsselskabet [Klager 1] og ham som person. Det strider mod god presseskik at nedgøre klager og bringe ejendommen på Sønder Allé i miskredit over for læserne, der ikke har nærmere kendskab til forholdene. Der er ingen nyhedsværdi i, at to beboere er flyttet, og syv lejere overvejer flytning. Det lykkedes ikke [Klager 3] at få Fyens Stiftstidende til at oplyse i artiklen, at to andre personer var på vej til at flytte ind.

Før redaktionens slutning fredag den 3. december 2010 blev det meddelt avisen, hvad de reelle årsager til fraflytningerne er, efter hvad lejerne selv fortæller. Ingen af de omtalte personer flyttede, fordi de var blevet chikaneret. [Klager 3] har fremlagt en lydoptagelse af mødet mellem ham og Fyens Stiftstidendes journalist.

[Klager 3] har vedrørende de enkelte lejere navnlig anført:

[Tidligere lejer 1] har holdt hund i ejendommen, selvom det ikke var tilladt, hvad fremgik af lejekontrakten. Han modtog meddelelse herom fra [Klager 3], hvilket sammen med hans helbredsmæssige problemer kan være årsagen til, at han var opfarende. [Klager 3] er uforstående over for, at hundeholdet ikke var omtalt i artiklen.

Vedrørende episoden med [Tidligere lejer 1]s hund har [Klager 3] oplyst, at han den 2. december 2010 kom kørende i sin bil og var ved at komme for sent i Brugsen. Derfor havde han mere travlt, end godt var. Kørebanen syntes smal på grund af sneen, og [Klager 3] veg ud i den løse sne for at passere den tidligere lejer og hunden. Der var ca. 1-1½ meters afstand mellem bilen og [Tidligere lejer 1] og hunden.

[Tidligere lejer 2] flyttede, fordi han ikke kunne få arbejde i Middelfartområdet og ikke havde midler til at betale husleje. Lejeren har tidligere fået påtaler, idet der ved hver fest havnede dåser på græsset neden for lejligheden. Problemerne aftog dog, og [Klager 3] vil ikke betegne forholdet som dårligt.

[Lejer 1] skulle flytte til en anden lejlighed i komplekset, og Evjenija Kekhejan skulle flytte ind. [Lejer 1] havde imidlertid en verserende gældssaneringssag, hvilket var årsagen til, at han først skulle betale leje fra 1. august 2010. Datoen blev valgt, da [Lejer 1] forventede, at gældssaneringen ville være en realitet denne dato. Parret betalte ikke leje for begge lejligheder i perioden 11. maj – 31. juli 2010. Der foreligger imidlertid en skriftlig aftale om, at der skulle betales a conto vand og varme for perioden. Evjenija Kekhejan fik lov til at flytte sit indbo ind i lejligheden i denne periode (førend man skulle begynde at betale husleje), men lejemålet måtte ikke tages i brug. [Lejer 1] fik udleveret nøgler. Hverken restdepositum eller forudbetalt leje blev betalt rettidigt. [Klager 1] har indgivet begæring om, at lejerne sættes ud af lejligheden. Der er berammet fogedretsmøde den 8. februar 2011.

Herudover har [Lejer 1] og [Klager 3] en uoverensstemmelse om vederlag til [Lejer 1] for udført arbejde.

[Klager 3] har talt med Sirinya Nielsen 2-3 gange i forbindelse med hendes indflytning. Hun har efter egne oplysninger fået ansættelse og skal flytte til Esbjerg.

Lene Hansen flyttede ud i juli 2010. Hun var klar over, at hun skulle bebo lejligheden i ét år og én dag. Hun flyttede ind i november 2009, dvs. hun kunne ikke afgive opsigelse førend 2. november 2010.

[Klager 3] henvendte sig til Torben Hansen forud for, at nogle af klagers venner flyttede ind. Herudover har [Klager 3] og Torben Hansen haft en ordveksling, hvor parterne efterfølgende kunne konstatere at have misforstået hinanden.

[Klager 3] har herudover anført, at det er etisk forkert at omtale de gamle sager fra 1998. Han skulle ikke betale bøder, da sagen kom for Landsretten, men det omtalte Fyens Stiftstidende ikke. [Klager 1] fik også medhold i alle sager om lejens størrelse i Landsretten. [Klager 3] erindrer ikke tilbagebetalingssager, som beskrevet af avisen.

For så vidt angår [Klager 2], har [Klager 3] oplyst, at [Klager 2] både ejer og driver tv-, radio- og internetsystemet. Lejer er forpligtet til at aftage tv-signaler og internetforbindelse af [Klager 2]. Virksomheden er omtalt nedladende i afsnittet ”LLO: Kontrakter er bondefangeri”, hvoraf det fremstår som om, kontrakterne er bondefangeri. Lejerne hæfter ikke i længere tid, end opsigelsesvarslet er gældende over for [Klager 1] og kan ikke komme til at betale for en periode, hvor de ikke samtidig kan bebo lejligheden. Det er således ikke korrekt, at lejer ikke kan komme ud af forpligtelsen, hvis han fraflytter det lejede. [Klager 2] leverer til konkurrencedygtige priser. Pr. kvartal 306,07 kroner for tv og 756,07 kroner for frit internetforbrug.

[Klager 3] er ikke bekendt med hvilken lejer, der har indbragt [Klager 1] for Huslejenævnet, men har fremlagt to forretningsaftaler af 26. juni 2009 mellem [Tidligere lejer 1] og [Klager 2], én aftale vedrørende tv-signal og én vedrørende internetforbindelse. Af begge aftaler fremgår bl.a. følgende af § 3 Købers forpligtelser:

”7. Køber kan ikke framelde sig købsaftalen de første 3 år, som han bebor lejligheden, herefter kan han framelde sig signalleveringen fra sælger med 6 mdr. varsel til en 1. januar eller en 1. juli i et år. Dog således at såfremt sælger opsiger hans lejemål hos ejeren af ejendommen, da ophører købers betaling af bidrag til sælger, og forpligtelsen til at aftale signalforsyning fra sælger og samtidig med at hans opsigelsesvarsel udløber, uanset hvilken måned i året, det end måtte være. (Køber betaler således ikke for signalforsyning ud over købers opsigelsesperiode.)”

Vedrørende lejepligten på et år har [Klager 3] videre anført, at det er en nødvendig bestemmelse for at skabe ro i ejendommen. Journalisten bekræftede at kende [Lejer 2], hvorfor det virker som om, det i realiteten er ham og LLO, der har skrevet artiklen.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har anført, at i hvert enkelt tilfælde, hvor der er tale om oplysninger fra kilder, som kan virke skadelige eller krænkende for [Klager 3], er de forelagt ham. Klager er citeret gentagne gange med sine holdninger i artiklen og får dermed mulighed for at imødegå de citerede kilders oplysninger.

Det gælder såvel [Lejer 1]s politianmeldelse påstand om en mundtlig aftale med [Klager 3] om senere betaling af a conto vand og varme som [Tidligere lejer 2] og Sirinya Nielsens mere generelle udtalelser om, at de føler sig talt ned til og ikke bryder sig om [Klager 3]s opførsel.

Fyens Stiftstidendes journalist læste artiklen op for klager over telefonen og efterfølgende under et møde med klager. [Klager 3] ønskede at få tilføjet en oplysning om, at der var to lejere, der var flyttet ind. Dette blev afvist. Artiklen handler om klager og fraflytning. [Klager 3] påpegede desuden nogle faktiske forhold i artiklen. Nogle af disse blev indføjet, andre blev afvist med henvisning til, at det er redaktionens ret at redigere og udvælge citater inden offentliggørelse.

De fremsendte domme fra [Klager 3] angår en faktaboks til den påklagede artikel under overskriften "Andre omtalte sager i Fyens Stiftstidende". Her er de tidligere sager ved retten omtalt med 2-3 linjer pr. sag. Avisen er fra klagers side ikke blevet informeret om, at der skulle være fejl i disse omtaler. Såfremt sagerne er afgjort ved en højere retsinstans, retter avisen gerne ordlyden.

Herudover udtaler Jesper Steckhahn Sørensen sig generelt til fordel for klager. Der er således tale om en afbalanceret artikel.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Vedrørende artiklen ”Beboere flygter fra udlejer”

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Hvor det er rimeligt, bør angreb og svar bringes i sammenhæng og på samme måde.

Pressenævnet finder, at lejernes forhold i administrationsselskabet [Klager 1] er af en sådan offentlig interesse, at der var grundlag for at bringe omtalen. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for at omtale [Klager 3] ved navn. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager 3] repræsenterer administrationsselskabet udadtil, og at tv-signalet og internetforbindelsen i ejendommen leveres af [Klager 2] v/[Klager 3].

Af artiklen fremgår [Klager 3]s kommentarer til navnlig [Tidligere lejer 1]s og [Lejer 1]s beskyldninger, ligesom klager generelt forholder sig uforstående over for de syv beboeres beskyldninger. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at omtalen er ensidig. Det forhold, at avisen ikke omtalte, at to personer skulle flytte ind i ejendommen, kan ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende artiklen ”LLO: Kontrakter er bondefangeri”

Efter [Klager 3]s oplysninger indgår lejere ved indflytning aftale om et års uopsigelighed med administrationsselskabet [Klager 1], ligesom [Klager 2] v/[Klager 3] forsyner ejendommen med tv-signal og internetforbindelse.

Over for Pressenævnet er ikke oplyst navnet på den tidligere lejer, der har indklaget administrationsselskabet [Klager 1] i Huslejenævnet. Det er derfor ikke muligt for nævnet at vurdere, om det er de fremlagte aftaler af 26. juni 2009 mellem [Tidligere lejer 1] og [Klager 2], der er genstand for behandling hos Huslejenævnet. Pressenævnet kan derfor heller ikke tage stilling til, hvorvidt det er korrekt, at den uidentificerede lejer har en bindingsperiode på 24 måneder, og at den for Huslejenævnet indbragte aftale ikke kan opsiges uanset fraflytning fra lejemålet hos administrationsselskabet [Klager 1].

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af omtalen.

Vedrørende omtalen ”Andre sager omtalt i Fyens Stiftstidende”

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at en domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.8.

Pressenævnet finder, at der er en sådan sammenhæng mellem de tidligere sager og den nu omtalte klage til Huslejenævnet samt de fremførte beskyldninger, at der var belæg for at nævne såvel sagerne vedrørende administrationsselskabet som [Klager 3]s dom af december 1998.

De af [Klager 3] fremlagte domme af 29. juni 1999 afsagt af Byretten i Middelfart vedrører huslejens størrelse. Den i avisen refererede afgørelse (af august 1998) fra Huslejenævnet vedrører ”for sen fraflytningsbesigtigelse”. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt denne eller de øvrige afgørelser fra august og november 1998 er refereret korrekt i avisen. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af avisens referat af disse afgørelser.

På baggrund af [Klager 3]s fremlagte dom af 25. august 1999 afsagt af Østre Landsret vedrørende ”ulovlig indtrængen” lægger Pressenævnet til grund, at dommen i Middelfart i december 1998, der tillige vedrører ”ulovlig indtrængen”, blev anket til frifindelse af landsretten.

Nævnet finder, at Fyens Stiftstidende burde have undersøgt om byrettens dom var anket og hvad resultatet i givet fald var blevet af anken. Dette forhold har dog ikke en sådan betydning, at nævnet finder grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 31. januar 2011