Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (9. februar 2011)

Økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning m.v.)

(Lovforslag nr. L 139)

Lovforslagets §§ 1-16 omhandler digital kommunikation, og lovforslagets § 17 omhandler skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning.

Det er regeringens målsætning, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige foregår digitalt senest i 2012. Dette skal bidrage til at sikre vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadig mere global og digital verden.

Formålet med lovforslagets §§ 1-16 er at indføre hjemmel til at stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt på en række udvalgte områder, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet. Obligatorisk digital kommunikation indføres gradvist og er allerede vedtaget indført på en række områder. Det vurderes nu, at en række yderligere ordninger vil være modne til at overgå til obligatorisk digital kommunikation i 2012.

For at smidiggøre overgangen til obligatorisk digital kommunikation vil der for enkelte af de omfattede digitale løsninger blive tale om en længere overgangsperiode, inden det gøres obligatorisk for virksomhederne at anvende dem.

Lovforslaget er udformet som en lov, der i forslagets §§ 1-16 giver de pågældende ministre og styrelser bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation på de omhandlede områder. Der indføres ikke nye eller mere detaljerede oplysningskrav på de omhandlede områder med dette lovforslag.

Med lovforslagets § 17 indføres der hjemmel til, at Fornyelsesfondens garantiordning fritages fra skattepligt. Formålet med Fornyelsesfondens garantiordning er at reducere købernes risiko ved at købe helt nyudviklede 1. generationsprodukter på det grønne område og velfærdsområdet og dermed gøre det lettere for virksomhederne at opnå deres første salg.

Da virksomhederne ikke skal betale en præmie for garantien, opstår der her en sparet udgift, der er skattepligtig. For at fremme ordningens udbredelse, og mindske de administrative byrder hos virksomhederne og myndighederne, og da det tabte skatteprovenu er meget begrænset (anslået 2,5 mio. kr. over en to årig periode), skattefritages denne sparede udgift. Lovforslagets § 17 har ikke været sendt i høring, da forslaget er af relativ teknisk karakter med betydning for meget få virksomheder, og da forslaget alene har begunstigende effekt for de støttede virksomheder.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.