Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klager klagede på egne og på vegne af to foreninger, hvor nævnet dog afviste klagen for den ene forening, idet klagers tilknytning til foreningen, der var opløst, ikke kunne sidestilles med de nærmeste pårørendes tilknytning til en afdød person.
Nævnet afviste endvidere genmæle over for oplysninger vedrørende andre navngivne personer.

Den anden forening blev omtalt som en nazistisk forening. Denne oplysning var egnet til at påføre foreningen skade af betydning, og da oplysningen ikke er utvivlsom rigtig, var foreningen berettiget til et genmæle.

Nævnet fandt, at oplysningen om, at klager skulle have deltaget i nazistiske demonstrationer, ikke var korrekt. Bladet havde bragt en berigtigelse vedrørende dette forhold, hvorfor klager ikke havde krav på et genmæle.

En række yderligere klagepunkter vedrørende genmæle blev ikke taget til følge.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 25/2002

[En mand - K] har klaget til Pressenævnet over, at bladet har afvist at bringe et genmæle i anledning af to artikler bragt i Tjeck Magazines november-nummer 2001. Klager har oplyst, at han er formand for foreningen Dansk Forum (DF) og tidligere næstformand i foreningen Dansk Ungdom (DU), som var Den Danske Forenings (DDF) uofficielle ungdomsforening november 1995 - august 1996. Klagen er indgivet på vegne af DF, DU samt på egne vegne.

I artiklen med overskriften "Dansk Folkepartis hemmelige venner" fremgik følgende af brødteksten:

"Dansk Folkepartis nye bannerfører SØREN KRARUP er blevet beskyttet af nazisterne. Og kontakten mellem hans Danske Forening og nazisterne blev klaret af en hemmelig agent, der kaldte sig "007". Der er i det hele taget tætte, historiske bånd fra Dansk Folkeparti til Den Danske Forening og helt ud til voldelige NAZI-GRUPPER. De pæne frontfigurer på den EKSTREME HØJREFLØJ har forsøgt at skjule forbindelserne, men TJECK KORTLÆGGER her det brogede person-galleri med afslørende billeder, båndoptagelser og dokumenter."

I artiklen hed det:

"Se nøje på disse billeder.

De forestiller kronragede nazister, der passer på Den Danske Forenings pæne formand, professor Ole Hasselbalch, og Dansk Folkepartis nye frontfigur, pastor Søren Krarup. Billederne er taget i forbindelse med møder i 1996. Den kronragede unge fyr hedder Kenneth, og han har mange interesser. På det ene billede sidder han og hygger sig med formanden i baggrunden. På det andet billede giver han nazisternes hilsen med hævet arm bag plankeværket i nazi-borgen i Greve.

Den Danske Forening har i årevis tiltrukket nazister, som marmelade tiltrækker bier. De korthårede unge med de nervøse trækninger i højre arm har haft deres egen organisation, som var tilknyttet Den Danske Forening. Den hed først Dansk Ungdom, skiftede siden navn til Dansk Forum og medlemmerne blev efterfølgende indmeldt i Dansk Folkepartis Ungdom.

Den ekstreme højrefløj i Danmark med Dansk Folkeparti i spidsen tager udadtil skarpt afstand fra nazister. Pia Kjærsgaard og den øvrige topledelse i Dansk Folkeparti, herunder Søren Espersen og Søren Krarup, vil gerne være med i det pæne selskab på Christiansborg.

Men historien fanger.

De kan ikke løbe fra en fælles fortid med nazisterne. Og de er i bund og grund enige om fjenden: Det er flygtninge og indvandrere. TJECK afdækker her det brogede galleri af personer, der tegner det ekstreme højre i Danmark. Det højre, som bliver spået en stor valgsejr ved det kommende Folketingsvalg.

Åndeligt fællesskab

- Alle de indvandrerfjendske grupper skal jo ud med de samme budskaber, og i så lille en personkreds er det nok svært at undgå, at medlemmerne bevæger sig ind og ud af hinandens grupper og hjælper hinanden, siger Erik Jensen fra dokumentationsgruppen Demos, der i 30 år har samlet materiale om højre-ekstreme grupper i Danmark.

- Der er tæt åndelig fællesskab mellem Dansk Folkeparti og Den Danske Forening. Og nazisterne har traditionelt været med i begge grupper, siger nazi-jægeren Frede Farmand, der ligeledes råder over et enormt arkiv over de forskellige partier og grupper på højrefløjen. Han har selv som konsulent for Politiets Efterretningstjeneste, PET arbejdet omkring toppen af Den Danske Forening og nazistpartiet i flere år.

Samtaler på bånd

TJECK kan dokumentere, at der fra starten var nazister i Den Danske Forening. Heriblandt medlemsnummer 24, Jonni Hansen, der i dag er formand for de danske nazister.

Endvidere er TJECK kommet i besiddelse af et bånd med en telefonsamtale, der afslører en forbindelse mellem Den Danske Forenings formand, Ole Hasselbalch, og den danske topnazist, Povl Heinrich Riis-Knudsen.

På båndet bliver Riis-Knudsen ringet op af Hasselbalchs højre hånd, medlem af Den Danske Forening, Holger Petersen. Forbindelsen skulle foregå i den dybeste hemmelighed for ikke at plette det pæne omdømme, foreningen forsøgte at skabe om sig selv.

- Hemmeligheds-kræmmeriet gik så vidt, at Holger Petersen kaldte sig selv for "007", ligesom James Bond, husker Frede Farmand.

På båndet diskuterer Holger Petersen og de danske nazisters Reichsführer frem til 1991 blandt andet, hvordan de "kan få skovlen under" Frede Farmand og gøre ham "tavs", men planen bliver opgivet. På båndet afslører Den Danske Forenings Holger Petersen også, at han har haft forbindelse til den berygtede danske nazist, Thies Christoffersen, der drev ulovlig nazi-virksomhed i Sønderjylland.

Nazister strømmer til

Med de holdninger til indvandrere, som ikke mindst Søren Krarup har stået for, og som har gjort Den Danske Forening til den mest omtalte politiske gruppe i Danmark i nyere tid, var det nærmest ikke til at undgå, at unge nazister følte sig tiltrukket af foreningen.

Og der var da også i mange år interne diskussioner i foreningen for og imod de tætte relationer til nazisterne.

I 1995 blev foreningens forhold til ekstreme og militante unge formaliseret med dannelsen af gruppen Dansk Ungdom, som fik en tilknytning til Den Danske Forening. Initiativtageren til Dansk Ungdom var nazisten Peter Larsen, søn af den kendte nazist og partileder, nu afdøde Albert Larsen.

Nazi-familien Larsen fra Sorø var absolut ikke til at spøge med. Deres aktiviteter rakte langt videre end til at trampe ned gennem provinsbyernes gågader med strakte arme.

Bomber og hærværk

På en båndet samtale, som TJECK er i besiddelse af, diskuterer Verny Thomsen Venstre-politiker og på det tidspunkt ansat i Politiets Efterretningstjeneste, PET således Albert Larsen og hans parti De Nationale med sin kontaktperson i det højreekstreme miljø, Frede Farmand.

De diskuterer på baggrund af forskellige indicier, om nazisten er manden bag bombe-attentatet mod Internationale Socialister i Søllerødgade i 1992, hvor en mand blev dræbt. Albert Larsen og en anden mand sås angiveligt snuse omkring i gaden i tiden op til attentatet, der aldrig officielt er blevet opklaret. PET anså efterfølgende Albert Larsen for uskyldig.

Ifølge Frede Farmand stod Albert Larsen og hans parti bag adskillige volds- og sabotageaktioner mod venstrefløjsgrupper.

- Hver eneste gang, Albert Larsen truede nogen med vold og hærværk, blev det ført ud i livet. Måske ikke særlig professionelt eller elegant, men det blev altid gjort, fastslår Frede Farmand.

Peter Larsen "arvede" automatisk partiet, da hans far døde.

Det var det miljø, den fremadstormende konstabel med krigstjeneste i Bosnien, Peter Larsen, tog med sig ind i Dansk Ungdom.

Tæskehold med ulovlige våben

Peter Larsen dyrkede samtidig med aktiviteterne i Den Danske Forening ivrigt sine internationale nazist-kontakter, og der findes billeder, hvor han mødes med den senere fængslede tyske top-nazist, Meinolf Schönborn, der var formand for det forbudte parti, Nationalistische Front.

I Dansk Ungdom fandt man også ekstremister som [K] og [A], der blandt andet deltog i nazistiske demonstrationer.

"Vi fungerer som selvstyrende forening", jublede nazi-vennerne over tilknytningen til Den Danske Forening i deres blad, Nyhedsbrevet, i 1996. "Vi vil til en vis grad modtage økonomisk støtte fra Den Danske Forening, hvis vi gør en indsats og er aktive", skrev de.

De militante unge skrev videre om det, de opfattede som "aktiv indsats", der forventeligt ville give bonus fra Ole Hasselbalch for eksempel en frisk udflugt med tæskeholdet:

"Under en køretur i Roskilde-området blev tre medlemmer af Dansk Ungdom stoppet af politiet. Turen havde intet med DU at gøre, men uheldigvis var der i bilen både slagvåben og materiale fra Den Danske Forening. De tre medlemmer står nu til en bøde for ulovlig våbenbesiddelse, og det lovlige politiske materiale er konfiskeret".

Skræmte livet af neger

De unge bøller jubler videre: "En uges tid senere blev tre andre medlemmer stoppet af politiet på Christiansborg og får nu en bøde for at klæbe mærkater op på ikke-lovlige steder (Christiansborgs hovedindgang)".

"Endnu tidligere end disse sager blev to andre medlemmer optændt af "den hellige ild" og skræmte livet af en neger. De er nu sigtet for trusler på livet!"

Ekstremisterne maner til omtanke: "Alt i alt: Tænk jer om. Politiet bliver i denne tid presset af stærke anti-danske kræfter til at drive klapjagt på fædrelandskærlige danskere. De fleste menige politifolk deler vores holdninger, så sæt dem ikke i en dum situation, hvis det kan undgås".

Så kom det sort på hvidt: Bøllebank, racistisk vold og andre ulovligheder blev regnet for særlig dansk og fædrelandskærlig opførsel.

Nyhedsbrevet slutter i øvrigt med en opfordring til at møde talstærkt op til foreningens sommerstævne for endnu engang at beskytte deres åndelige leder, præsten fra Seem, Søren Krarup, der holder hovedtalen, "Status efter 10 års modstand".

"Sæt et stort kryds i kalenderen", lyder opfordringen fra den nazistisk ledede gruppe.

"En fornuftig ung mand"

Siden 1992 har Den Danske Forening ment, at man slet ikke skulle tage stilling til sabotage og hærværk fra de militante ekstremister for det var en del af "den folkelige modstandskamp" mod indvandringen, som formanden Ole Hasselbalch fremhævede i den forbindelse.

En af dem, der gerne bød nazister velkommen i foreningen, var næstformand Harry Vinter. Han påstod i pressen, at han ikke kendte noget til Dansk Ungdoms voldelige aktiviteter som våbenbesiddelse og racistiske overfald, selv om det stod åbent beskrevet i de unges nyhedsbrev.

Næstformanden vidste dog godt, at Peter Larsen havde optrådt med nazi-armbånd, men det rørte ham ikke:

- Peter lyder som en fornuftig ung mand, sagde Harry Vinter til Ekstra Bladet så sent som i 1996.

- Hans fortid gør ham ikke uegnet til at være styrelsesmedlem i Dansk Ungdom og medlem af Den Danske Forening, fastslår næstformanden.

Som det fremgår af oplysninger andetsteds her i temaet, havde Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, været medlem af foreningen i ni år, da den bemærkning faldt.

Fra Ole til Pia

Efter TV2 Nyhederne den 16. juni fortalte om nazi-beskyttelsen af Søren Krarup ved Den Danske Forenings årsmøde i Korsør, indgav Dansk Ungdom en klage til Pressenævnet over "beskyldningerne" i indslaget. Nævnet gav TV2 medhold, hvorefter Dansk Ungdom nedlagde sig selv, men opstod samme dag under navnet Dansk Forum. Senere meldte personerne i Dansk Forum sig ind i Dansk Folkepartis Ungdom, DFU. Formålet var at hjælpe DFU til at opnå en støtte på 300.000 kroner fra tipsmidlerne.

De nye medlemmer blev modtaget med kyshånd af Pia Kjærsgaard.

Her arbejdede de ihærdigt i tre år med deres "aktive indsats" og skaffede desuden, ifølge gruppens formand [K], mange unge medlemmer til partiet.

Store rense-dag

Dansk Folkeparti ekskluderede i 1999 en hel del af Dansk Forums medlemmer i Dansk Folkepartis Ungdom. Det skete med den nye begrundelse, at de var højre-ekstremister og knyttet til blandt andet Den Danske Forening!

De var dog fortsat medlemmer af gruppen, som blev i partiet. Men udrensningen vakte opsigt i pressen.

Udsmidningen skyldtes ifølge iagttagere måske snarere, at pressen var begyndt at beskæftige sig med forbindelsen mellem de unge ekstremister og Dansk Folkeparti. Der var brug for handling. Erik Jensen fra dokumentationsgruppen Demos siger:

- På det tidspunkt var det efterhånden lykkedes Pia Kjærsgaard at få vind i sejlene, og hun lugtede flere stemmer og mere indflydelse på Christiansborg. Derfor blev det upassende, at pressen pegede på, hvordan partiet husede folk med nazistiske og racistiske tendenser. Og så røg en del af dem ud.

- Men det har ikke fået Dansk Folkeparti til at ændre holdninger. De får jo stadig mange politianmeldelser for deres udtalelser med racistiske og fremmedfjendske tendenser, siger Erik Jensen."

Artiklen er ledsaget af en række personbilleder, hvortil var knyttet af følgende tekst:

"Den 15. juni 1996: Pastor Søren Krarup, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, ankommer til årsmøde i Den Danske Forening, hvor han var medlem. Bagerst i billedet ses Kasper Nielsen, kasserer i Dansk Ungdom. Han har hentet Krarup på Korsør jernbanestation og har til opgave at beskytte ham i forbindelse med mødet på restaurant Skovhuset (foto: Frede Farmand)",

"Nazisten Kenneth Kristiansen går vagt ved Den Danske Forenings årsmøde, den 15. juni 1996 på restaurant Skovhuset i Korsør. Bemærk skiltet på jakken, "Opsyn". (Foto: Frede Farmand)",

"Yderst til højre ses Peter Larsen, der var initiativtager til Dansk Ungdom sammen med Ole Hasselbalchs folk. Dansk Ungdom fik en tilknytning til Den Danske Forening. Peter Larsen er i øvrigt søn af den kendte nazist, Albert Larsen, og er her fotograferet med hagekors på armen. (Foto: Frede Farmand)",

" Lillian Bostock (rød jakke), aktivist i Den Danske Forening, hvor hun stod for distributionen af medlemsbladet "Danskeren". Her er hun fotograferet ved et nazi-træf i Hillerød i 1994. (Foto: Fotodok)",

"[A] (t.h.) til nazistisk træf i Hillerød, 1994. (Foto: Fotodok)",

"Den Danske Forenings grundlovsmøde, 5. juni 1996 på Skandseskolen i Hillerød. I forgrunden til højre sidder nazisten Kenneth Kristiansen, i baggrunden foreningens formand, professor Ole Hasselbalch. (Foto: TV-Stop)",

"Efter grundlovsmødet i Den Danske Forening tager dele af vagtmandskabet ned til nazi-borgen i Greve for at stå vagt for Jonni Hansen, tidligere medlem nummer 24 af Den Danske Forening. På billedet ses Kenneth Kristiansen heile ved plankeværket i Greve. (Foto: TV-Stop)",

" Peter Larsen (t.v.), initiativtager til Dansk Ungdom, trykker hånd med den tyske top-nazist, Meinolf Schönborn. (Foto: Kulturhistorisk Fondsarkiv).

I artiklen med overskriften " Pia’s store maskespil" fremgik følgende af brødteksten:

" Pia Kjærsgaard har været TYS-TYS-MEDLEM af Den Danske Forening i 10 år. Det er en hemmelighed, hun vogter strengt uden for partiets rækker men indadtil kender mange til formandens dobbeltspil. Sådan fortæller gamle PARTISOLDATER med nært kendskab til formanden til TJECK.

Men Pia Kjærsgaards hang til ekstreme grupper stopper ikke her. Partiet har holdt hemmelige møder med nogle af Europas mest ekstreme højregrupper. Og formanden selv har holdt tale i den internationale FASCIST-ORGANISATION, WACL, i selskab med berygtede diktatorer og nazister."

I artiklen hed det blandt andet:

""Så meget ved jeg ikke om dem", sagde Pia Kjærsgaard uskyldigt om Den Danske Forening i juni 1996, kort tid efter at hun havde brudt med Fremskridtspartiet og stiftet Dansk Folkeparti.

Den udtalelse faldt på et pressemøde, hvor den nye partiformand forsøgte at udglatte lighederne i fremmedfjendskhed mellem sit nye parti og foreningen.

Hendes parti skulle ind i den politiske varme. Der skulle lægges afstand til det ekstreme højre i Danmark. Pia Kjærsgaard har stædigt afvist ethvert forhold til den ultra-nationalistiske forening, for eksempel i dagbladet Information i 1998: "Der er ikke noget", fastslog hun.

Formanden har også ved flere lejligheder udglattet, at hendes pressechef Søren Espersen har været tæt på den yderste højrefløj og åbent indrømmet sit medlemskab af Den Danske Forening.

Men for flere af Pia Kjærsgaards tidligere partisoldater, som TJECK har talt med, er afvisningen et rent spil for galleriet.

- Det er almindelig kendt internt i partiet på Christiansborg, at hun var med i foreningen. Men udadtil skulle det være en hemmelighed, fortæller for eksempel højrefløjs-veteranen Poul E. Damtoft, der selv var med i Den Danske Forening, og som deltog loyalt i Pia Kjærsgaards løsrivelse fra Fremskridtspartiet, men som blev ekskluderet af partiet sidste år.

Han kan ikke forstå, hvorfor Pia Kjærsgaard ønsker medlemskabet hemmeligholdt:

- Jeg har selv været medlem af Den Danske Forening, og det er der da masser af partimedlemmer, der stadig er. Det er almindelig kendt i partikredse. Vi har foreningsfrihed i Danmark, men Pia Kjærsgaard ville accepteres af midterpartierne, og så gik skuespillet i gang".

Pia gravet ned i baghaven

Nazi-jægeren og konsulenten for Politiets Efterretningstjeneste, Frede Farmand, bekræfter TJECKs oplysninger. Han er formentlig dén udefra kommende person, der har været tættest på Den Danske Forenings lukkede og mistænksomme ledelse.

- Pia var med i inderkredsen fra kort efter, at foreningen blev "overtaget" af Ole Hasselbalch og Søren Krarup i 1987. Det har Ole Hasselbalch ikke lagt skjul på over for mig, fortæller Frede Farmand.

- Men Hasselbalch var så rædselsslagen for, at nogen skulle opdage, at Pia og andre var med, at han gemte inderkredsens medlemskaber i en lille kasse, som han gravede ned i sin baghave. Han var og er stadig besat af tanken om, at autonome eller kommunister skal sprænge døren til hans hus og finde hans papirer. Jeg har set den kasse og hvem der ligger i den, siger Frede Farmand.

Ballonen sprang på Nettet

Den ellers så hemmeligholdte historie om Pia Kjærsgaards medlemskab slap ud til offentligheden for to år siden. Siden 1999 har den kunnet ses omtalt på Internettet. Nærmere bestemt i en artikel skrevet af den stærkt højreorienteret [K], som sammen med en række andre yderligtgående unge fra gruppen Dansk Forum blev smidt ud af Dansk Folkeparti i 1999.

Dansk Forum var efterfølgeren af Den Danske Forenings tilknyttede ungdomsorganisation, Dansk Ungdom, og her havde [K] været med til at arbejde for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Så [K] var sur.

Udsmidningen var et led i at slippe af med de mest højtråbende og fremmedfjendske elementer, så Pia Kjærsgaard udadtil kunne fremstå som værdig til det pæne politiske selskab på Christiansborg. Den omgang rens, vask og strygning i det nye parti blev grundig omtalt i pressen.

Meget til fælles

Men [K] og Dansk Forum fandt sig ikke i udsmidningen uden kamp. Ud over vrede læserbreve fra gruppen skrev [K] også sin afslørende artikel.

For at vise hvor meget han havde til fælles med Pia Kjærsgaard og hvor urimelig udsmidningen derfor opfattedes fortæller han rasende om deres fælles fortid i Den Danske Forening:

"Topmålet af hykleri præsterede Pia Kjærsgaard måske da hun i 1996 om Den Danske Forening udtalte, at hun ikke vidste nok om foreningen til at kunne udtale sig om den. Overfor mig har Ole Hasselbalch, formand for Den Danske Forening, udtalt, at Pia Kjærsgaard blev medlem allerede ved foreningens stiftelse i 1987."

Så blev det sagt. Men [K] har meget mere i posen. Han øser af egne oplevelser:

I chok da Pia gik

"Om oplysningen er pinlig korrekt skal jeg ikke kunne sige, men jeg var personligt til stede, da Pia Kjærsgaards korte meddelelse om, at hun udmeldte sig fra Den Danske Forening blev oplæst for foreningens lettere chokerede styrelse i begyndelsen af 1997. Så helt ukendt med foreningen har partiføreren altså ikke været", skriver [K] syrligt.

At personer fra foreningens og partiets ledelse siden hen ses, gør ikke hans utilfredshed mindre:

"At Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen stadig er medlem af Den Danske Forening, hvor han har optrådt som både skribent og kursusleder, er i dag velkendt for de fleste. Mindre velkendt er det måske, at Ole Hasselbalch for et par år siden faktisk optrådte som en slags æresgæst til Pia Kjærsgaards reception på Christiansborg i anledning af hendes 50 års fødselsdag", skriver den unge højre-rebel.

Flere hemmelige kontakter

Pia Kjærsgaards maskespil med at fremstå åh-så-stueren og ifølge [K] uærlig får endnu nogle ridser i lakken, nu da han er i gang.

I forbindelse med et møde med pressechef Søren Espersen afslører han, at der foregik hemmelige kontakter til nogle af Europas mest berygtede og udskældte højre-ekstremister:

" Søren Espersen afslørede, hvordan Carl Christian Ebbesens nære ven, gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, for mere end et år siden var på hemmeligt besøg hos Jörg Haider i Østrig, ligesom der har været hemmelige møder mellem Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen og det nationalistiske Sverigedemokraterna "

Til sidst i artiklen sunder [K] sig dog:

"Det skal til slut understreges, at vi i Dansk Forum for så vidt ingen kvababbelser har over eksklusionerne. Det må dog være et rimeligt moralsk krav, at man bliver oplyst om den reelle grund til, at man sådan i fuld offentlighed skal smides ud."

"Hun er farlig"

I dag har de stormfulde følelser omkring udsmidningen lagt sig hos [K] men i en samtale med TJECK står han ved alle de oplysninger, han nedfældede i artiklen dengang:

- Jeg ved fra min tid i foreningens styrelse, at hun var med. Jeg var til stede, da styrelsen erfarede, at hun meldte sig ud. Og jeg ved fra nogle af mine gode kilder fra Fremskridtspartiet, som var med i foreningen fra starten, at Pia Kjærsgaard også var med hele vejen. Det er mit indtryk fra min tid i Dansk Folkeparti, at det var almindelig kendt internt i toppen af partiet.

- Jeg kan desuden huske en episode fra retssagen omkring Dansk Forums konflikt med partiet. Der faldt en bemærkning om hendes medlemskab under en afhøring, som hendes advokat foretog, og jeg bemærkede, at hun blev tydeligt forskrækket og signalerede med sådan en viftende håndbevægelse til advokaten, at han skulle se at komme væk fra det emne i en fart.

[K] bemærker i øvrigt, at han gerne stemmer på Pia Kjærsgaard til valget hvis han kunne føle sig sikker på, at hun ikke får for meget magt:

- Som en politisk markering ville jeg have det OK med at stemme på hende. Men hvis hun for eksempel stod til at få flertal eller betydende indflydelse, ville jeg absolut ikke stemme på hende. I den situation er hun efter min mening farlig, fordi jeg tror, hun i givet fald vil angribe de frihedsrettigheder, vi har i samfundet. Det er for langt ude til højre, konkluderer [K], der altså selv blev ekskluderet af Pia Kjærsgaard med den officielle begrundelse, at han var for højre-ekstremistisk."

-----

Ved breve af 24. november og 6. december 2001 anmodede klager bladet om genmæle vedrørende 27 forhold.

Ved breve af 8. og 15. januar 2002 afviste bladet at bringe et genmæle.

I bladets april-nummer 2002 var under overskriften "Berigtigelse" anført følgende:

"I TjECK Magazine, nummer 120, november 2001, blev der bragt et større tema om grupperinger på den yderste politiske højrefløj og disse grupperingers idémæssige og personmæssige overlap med Den Danske Forening og Dansk Folkeparti. TJECK Magazine dokumenterede i temaet de historiske, organisatoriske og personmæssige forbindelser mellem politiske bevægelser, der i dag arbejder på demokratiets grund, og ekstreme grupperinger, der har huset ulovlige, voldelige og racistiske aktiviteter. Desværre indeholdt artiklen "Dansk Folkepartis hemmelige venner" en uklar formulering, der kunne forstås sådan, at formanden for foreningen Dansk Forum, [K], har deltaget i nazistiske demonstrationer. Efter det for TJECK oplyste har [K] ikke deltaget i nazistiske demonstrationer, og det dementeres hermed. TJECK Magazine beklager, at en formulering har kunnet tolkes sådan.

Redaktionen."

Klageren har anført, at bladet de facto har anerkendt klagers retlige interesse i samtlige sagens spørgsmål ved at realitetsbehandle disse og først ved brev af 7. marts 2002 at påstå, at klager i forhold til en række klagepunkter ikke er klageberettiget. Som opløst forening er Dansk Ungdom (DU) som juridisk enhed at betragte som en afdød person med navn og eftermæle, der kan beskyttes af nærmeste slægtning en legitim repræsentant. Klager var medstifter af DU, næstformand i foreningen, repræsenterede DU over for offentlige myndigheder og pressen og var tillige medlem af det triumvirat, der reelt udgjorde foreningen og som blandt andet suverænt tog beslutningen om at nedlægge DU og give dens midler til Dansk Forum (DF), hvor klager blev valgt som formand. Klager er derfor at betragte som en legitim repræsentant for DU i spørgsmål vedrørende denne forenings eftermæle, hvorfor klager på vegne af DU har retlig interesse. Endvidere nævnes klager som medlem af DU, hvorfor de af bladet påståede oplysninger om DU tillige vedrører klagers person, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 2. I og med at klager som ledende medlem af DU arbejdede tæt sammen med Peter Larsen, Kasper Nielsen og Kenneth Kristiansen, der i artiklen påstås at være nazister, beskyldes klager i artiklen for at have arbejdet sammen med nazister, hvorfor klager tillige på egne vegne har retlig interesse i bladets påstande vedrørende disse personer. Bladets beskyldninger om nazisme mod DU udgøres i det væsentlige af beskyldninger rettet mod disse personer, hvorfor bladets påstande om disse personer tillige vedrører DU, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 2.

Klageren har anført, at bladet ikke har været berettiget til at afvise hans genmæle. Klager har i den forbindelse fremlagt en række bilag som dokumentation for sine påstande.

I artiklen "Dansk Folkepartis hemmelige venner" (artikel 1) anføres udsagnet "Se nøje på disse billeder. De forestiller kronragede nazister, der passer på Den Danske Forenings pæne formand, professor Ole Hasselbalch, og Dansk Folkepartis nye frontfigur, pastor Søren Krarup. Billederne er taget i forbindelse med møder i 1996". Klager har hertil anført, at det af sammenhængen fremgår, at bladet henviser til to billeder af Kasper Nielsen, kasserer i DU, og tre billeder af Kenneth Christiansen, medlem i DU. Ingen af dem var nazister.

I artikel 1 anføres tillige udsagnet "Den kronragede unge fyr hedder Kenneth, og han har mange interesse. På det ene billede sidder han til og hygger sig med formanden i baggrunden. På det andet billede giver han nazisternes hilsen med hævet arm bag plankeværket i nazi-borgen i Greve". Hertil har klager anført, at det ikke er Kenneth Christiansen, der er på billedet fra Greve. Pågældende var i øvrigt ikke nazist.

I artikel 1 hedder det endvidere: "DDF har i årevis tiltrukket nazister som marmelade tiltrækker bier. De korthårede unge med nervøse trækninger i højre arm har haft deres egen organisation, som var tilknyttet Den Danske Forening. Den hed først Dansk Ungdom, skiftede siden navn til Dansk Forum". Hertil har klager anført, at oplysningerne ikke er korrekte. DU var ikke en organisation for nazister, men delte bl.a. via sine paragraffer DDF’s ikke-nazistiske grundlag. DF er ikke en nazistisk organisation og er ikke tilknyttet DDF. DF er endvidere i modsætning til DU hverken en ungdomsorganisation eller tilknyttet andre foreninger, hvorfor DF er andet og mere end et navneskift fra DU. Ved at bladet bibringer læserne det indtryk, at DU er identisk med DF, fremstår DF som "tilknyttet DDF". Af pressemeddelelsen fra DU august 1996 (bilag 17) fremgår, at DF ikke er tilknyttet DDF. Klager har i den forbindelse henvist til nævnets kendelse i sag nr. 25/1999 (bilag V).

Den kendelse fra Pressenævnet (sag nr. 63/1996) (bilag 16), som bladet henviser til vedrørende DU indeholder ikke så grove beskyldninger, som artiklen gør. Bladet forsøger derfor i ond tro at tilpasse den indklagede ytring til en irrelevant nævnsafgørelse. Klager har henvist til en mængde materiale om DU, blandt andet "Love for DU", hvor det klart fremgår, at man ikke kan være medlem af DU, hvis man er nazist. Klager har endvidere henvist til, at DU i hele sin levetid blev ledet af personer, der ikke er blevet sat i forbindelse med nazismen. I øvrigt var det ikke Peter Larsen, der var initiativtager til stiftelsen af DU, og dennes medlemskab af DU dokumenterer ikke, at DU var en organisation for nazister. At Simon Sevelsted var tilstede under en sammenkomst, hvor nogen benyttede lejligheden til at fejre Hilters fødselsdag, gør ikke, at det kan konkluderes, at DU var en organisation for nazister. Ej heller episoden refereret i DU´s medlemsblad "Nyhedsbrevet" (bilag 12), hvor to medlemmer skræmte livet af en neger, viser, at DU var en organisation for nazister. Med hensyn til episoden i Roskilde, hvor nogle medlemmer af DU blev stoppet af politiet i deres bil, fremgår det af bladets citat fra medlemsbladet, at foreningen ikke havde andel i eller forud kendskab til episoden. Endelig kan bladet ikke med henvisning til Brian Christiansen hævde, at DU var "nazisternes egen organisation".

I relation til udsagnet "TV2 Nyhederne kunne den 16. juni 1996 fortælle, at nazister beskyttede pastor Søren Krarup ved Den Danske Forenings årsmøde i Korsør" har klager anført, at TV2 i indslaget hverken omtalte, at der var nazister til DDF´s årsmøde, eller at Søren Krarup var blevet beskyttet. Det er offentligt kendt, at medlemmer af DU gik vagt til DDF´s årsmøde i 1996. De af bladet påståede nazister identificeres derfor som medlemmer af DU, hvorfor DU også her indirekte omtales af bladet.

Klageren har videre anført, at Kenneth Christiansen (KC) ikke var nazist, således som det er anført i artikel 1´s tekst til det billede, hvor KC som ét af fem medlemmer af DU gik vagt ved DDF´s årsmøde i 1996.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "Yderst til højre ses Peter Larsen, der var initiativtager til Dansk Ungdom, sammen med Ole Hasselbalchs folk" har klager anført, at det ledsagende billede viser Peter Larsen med hagekorsbind på armen. Bladet fortier, at billedet er fra midtfirserne, år før DU, hvor pågældende var 14-15 år gammel. Billedet er altså taget år før pågældendes medlemskab af DU. Bladet er bevidst om, at man løber en særdeles høj risiko for, at bladets læsere vildledes til at tro, at pågældende bar hagekors, mens han var medlem af Partiet De Nationale og/eller DU. Da dette er ukorrekt, har bladet pligt til at rette denne vildledning.

I artikel 1 anføres udsagnet " Lillian Bostock (rød jakke), aktivist i Den Danske Forening, hvor hun stod for distributionen af medlemsbladet "Danskeren". Her er hun fotograferet ved et nazi-træf i Hillerød 1994". Hertil har klager anført, at billedet er fra 1995, hvor nazisterne kuppede DDF´s grundlovsmøde i Hillerød. Det er offentligt kendt, at et senere medlem af DU deltog i begivenhederne grundlovsdag 1995 i Hillerød. Bladets fordrejede fremstilling af disse begivenheder vedrører derfor DU, idet DU omtales indirekte.

Klageren har desuden med hensyn til udsagnet i artikel 1 "Initiativtageren til DU var nazisten Peter Larsen" (PL) anført, at den 23-årige Peter Larsen blot var én af flere initiativtagere bag stiftelsen af DU. Bladet fortier, at det er offentligt kendt, at PL som medlem af DU lagde nazismen bag sig. Bladet fortier ligeledes, at det ledsagende foto af PL iført hagekorsbind er taget i midtfirserne år før stiftelsen af DU (november 1995).

I artikel 1 anføres endvidere udsagnet " Peter Larsen "arvede" automatisk partiet, da hans far døde. Det var det miljø, den fremadstormende konstabel med krigstjeneste i Bosnien, Peter Larsen, tog med sig ind i Dansk Ungdom". Hertil har klager anført, at bladet fortier, at pågældende kort efter sin fars død i 1994 nedlagde "Partiet De Nationale". Pågældende udtrådte i februar 1996 definitivt som aktivt medlem af DU for at gøre FN-tjeneste i Eks-Jugoslavien. Den af bladet antydede kronologi er derfor forkert.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 om, at " Peter Larsen dyrkede samtidig med aktiviteterne i Den Danske Forening ivrigt sine internationale nazist-kontakter, og der finder billeder, hvor han mødes med den senere fængslede tyske top-nazist, Meinolf Schönborn" har klager anført, at det af sammenhængen fremgår, at der med udtrykket "aktiviteterne i Den Danske Forening" hentydes til PL´s medlemskab af dennes uofficielle ungdomsforening DU. På intet tidspunkt i DU plejede PL kontakt med danske eller udenlandske nationalsocialister. Bladet fortier endvidere, at der ikke findes billeder af PL fra hans tid i DU, hvor han mødes med Meinolf Schönborn. Det er noget vås, når bladet hævder, at det af sammenhængen skulle fremgå, at "aktiviteterne i Den Danske Forening" henviser til årene 1989-1994.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "[A] (th.) til nazistisk træf i Hillerød, 1994" har klager anført, at billedet er fra 1995, hvor nazisterne kuppede DDF´s grundlovsmøde i Hillerød. Bladet fremsætter i artiklen en udokumenteret påstand om, at [A] var medlem af DU, hvorfor DU har retlig interesse i bladets forvanskning af begivenhederne grundlovsdag i Hillerød.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "for eksempel en frisk tur med tæskeholdet" har klager anført, at det ikke er korrekt, at DU havde et tæskehold. DU var erklæret ikke-voldelig. Det første citat fra DU´s medlemsblad "Nyhedsbrevet", 2. årgang, nr. 1, 1. kvartal 1996 (bilag 12), beviser ikke, at DU havde et tæskehold. Opfordringen til at møde op til DDF´s årsmøde og vise forsvarsvilje mod freds- og mødeforstyrrere er ikke en opfordring til vold.

I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "Den Danske Forenings grundlovsmøde, 5. juni 1996 på Skanseskolen. I forgrunden til højre ses nazisten Kenneth Kristiansen". Hertil har klager anført, at det til teksten ledsagne videobillede viser Kenneth Christiansen, medlem af DDF´s daværende uofficielle ungdomsforening DU. Pågældende var ikke nazist.

Endvidere anføres i artikel 1 udsagnet "Efter grundlovsmødet i DDF tog dele af vagtmandskabet ned til nazistborgen i Greve for at stå vagt for Jonni Hansen. På billedet ses Kenneth Kristiansen heile ved plankeværket i Greve". Klager har hertil anført, at der ingen vagter var til DDF´s grundlovsmøde i 1996, og ingen deltagere tog derfra ned til DNSB´s hovedkvarter i Greve. Det til teksten ledsagne videobillede viser ikke DU-medlem Kenneth Christiansen. Pågældende var ikke nazist, og det viste billede er formodentlig fra en videooptagelse grundlovsdag 1995.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "Så kom det det sort på hvidt: Bøllebank, racistisk vold og andre ulovligheder blev regnet for særlig dansk og fædrelandskærlig opførsel" har klager anført, at DU i sit medlemsblad hverken har omtalt eller hentydet til legemsangreb. Hverken DU eller nogen af foreningens enkeltmedlemmer blev dømt, sigtet, anmeldt eller på anden måde involveret i racistisk motiveret vold. Det fremgår af DU´s medlemsblad, at to medlemmer af DU blev sigtet for trusler på livet. De blev således ikke sigtet for legemsangreb overfald. Bladet kan derfor ikke i god tro hævde, at DU´s medlemsblad med omtalen af denne episode omtalte eller hentydede til legemsangreb. Bladet er i øvrigt bekendt med, at sigtelserne senere blev frafaldet. DU’s blad opfordrede endvidere ikke til, at modstandere af DDF i forbindelse med denne forenings årsmøde i 1996 skulle angribes på legemet, men der opfordredes i bladet til, at medlemmerne mødte op for at vise forsvarsvilje på linje med antiracismens tilhængere.

Med hensyn til udsagnet i artikel 1 "den nazistisk ledede gruppe" har klager anført, at det af sammenhængen fremgår, at "gruppe" henviser til DU. Denne forening var ikke ledet af nazister. Majoriteten i DU’s styrelse udgjordes i hele DU’s levetid af personer, der aldrig tidligere er blevet sat i forbindelse med nazismen. DU afviste i utvetydige vendinger nazismen, og nazister ville blive smidt ud, hvis nogen sneg sig ind. Samlet kan det konkluderes, at DU ikke blev ledet af nazister eller "nazi-sindede".

Med hensyn til udsagnet " ikke kendte noget til DU´s voldelige aktiviteter som våbenbesiddelse og racistiske overfald, selv om det stod åbent beskrevet i de unges medlemsblad" har klager anført, at DU ikke stod bag voldelige aktiviteter og hæftede ikke for, hvad enkeltmedlemmer af egen drift gjorde. Derfor havde DU intet ansvar for de i medlemsbladet omtalte episoder. DU hverken beskrev eller hentydede i sit medlemsblad til legemsangreb, og hverken DU eller nogen af foreningens enkeltmedlemmer blev dømt, sigtet, anmeldt eller på anden måde involveret i racistisk motiveret lovbrud. Bladet er i øvrigt bekendt med baggrunden for den uhøjtidelige tone i medlemsbladets omtale af et par medlemmers sammenstød med en neger, som havde stået og luret ind gennem soveværelsesvinduet til en pige, hvis kæreste var medlem af DU.

Endvidere anføres i artikel 1 udsagnet "Efter TV2 Nyhederne den 16. juni 1996 fortalte om nazi-beskyttelsen af Søren Krarup ved Den Danske Forenings årsmøde i Korsør, indgav Dansk Ungdom en klage til Pressenævnet over "beskyldningerne" i indslaget. Nævnet gav TV2 medhold, hvorefter Dansk Ungdom nedlagde sig selv". Hertil har klager anført, at TV2 i indslaget den 16. juni 1996 hverken omtalte, at der var nazister til DDF´s årsmøde, eller at Søren Krarup blev beskyttet. Endvidere vedrørte DU´s klage til Pressenævnet ikke den påståede "nazi-beskyttelse af Søren Krarup" ved årsmødet 1996. DU blev nedlagt den 3. august 1996, og nævnets afgørelse faldt den 6. september samme år, hvorfor DU ikke blev nedlagt som en konsekvens af nævnets afgørelse.

I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "De nye medlemmer blev modtaget med kyshånd af Pia Kjærsgaard. Her arbejdede de ihærdigt i tre år med deres "aktive indsat" og skaffede desuden, ifølge gruppens formand [K], mange unge medlemmer til partiet". Klager har hertil anført, at han aldrig har udtalt, at DF´s medlemmer skaffede medlemmer til Dansk Folkeparti. Bladet har bevidst valgt et mindre dagblads andenhåndsoplysning fremfor de store avisers samstemmende førstehåndsoplysninger. Det er skadevoldende for DF´s omdømme, at foreningen som en dansk-national og dermed tværpolitisk forening fremstår for bladets læsere som en forening, der aktivt rekrutterer medlemmer for et politisk parti.

I relation til udsagnet i artikel 1 " Peter Larsen (t.v.), initiativtageren til Dansk Ungdom, trykker hånd med den tyske topnazist, Meinolf Schönborn" har klager anført, at Peter Larsen kun var én af flere initiativtagere til foreningen DU. Bladet fortier, at det til teksten ledsagne billede er fra 1992, tre år før stiftelsen af DU.

I artikel 1 anføres endvidere udsagnet "Dansk Folkeparti ekskluderede i 1999 en hel del af DF´s medlemmer i Dansk Folkepartis Ungdom Erik Jensen fra dokumentationsgruppen Demos siger: "Derfor blev det upassende, at pressen pegede på, hvordan partiet husede folk med nazistiske og racistiske tendenser. Og så røg en del af dem ud". Hertil har klager anført, at Erik Jensens karakteristik "folk med nazistiske og racistiske tendenser" ikke blev anvendt af pressen om de fra Dansk Folkeparti ekskluderede medlemmer af DF, men blev anvendt af bl.a. formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, og Peter Skaarup, som begrundelse til pressen for eksklusionerne. Bladet fortier, at disse ytringer om de ekskluderede blev mortificeret ved Københavns Byrets dom af 8. februar 2001. Bladet fortier desuden, at Demos efter eget udsagn eksempelvis er "et mødested for den gamle venstrefløj og det autonome miljø", samt at Erik Jensen er blevet udpeget af den i bladet ofte refererede konsulent for PET, Frede Farmand, som bagmand bag de såkaldt autonomes voldelige angreb på bl.a. DDF. Erik Jensen og hans Demos kan derfor være farvet af personlig eller skadevoldende hensigt. Alligevel retter bladet stærkt ukritisk Erik Jensens krænkende og skadelige beskyldning mod præcis de fra Dansk Folkeparti ekskluderede medlemmer, om hvem disse beskyldninger er blevet mortificeret.

I artiklen " Pia´s store maskespil" (artikel 2) anføres endvidere udsagnet ""Om oplysningen er pinligt korrekt skal jeg ikke kunne sige, men jeg var personligt til stede, da Pia Kjærsgaards korte meddelelse om, at hun udmeldte sig fra Den Danske Forening blev oplæst foreningens lettere ckokerede styrelse i begyndelsen af 1997. Så helt ukendt med foreningen har partiføreren altså ikke været", skriver [K] syrligt. I dag har de stormfulde følelser omkring udsmidningen lagt sig hos [K] men i en samtale med TJECK står han ved alle de oplysninger, han nedfældede i artiklen dengang". Klager har hertil anført, at han over for bladet afviste, at han i dag kan bekræfte oplysningen om, at Pia Kjærsgaards udmeldelse af DDF blev oplæst på et styrelsesmøde i denne forening tidligt 1997. Klagers afkræftelse faldt tidligt i samtalen, der forløb i ca. 25 minutter. Journalisten var ikke i tvivl om klagers afkræftelse.

I relation til udsagnet i artikel 2 "Jeg ved fra min tid i foreningens styrelse, at hun var med" har klager anført, at det af artiklens sammenhæng fremgår, at der med udtrykket "forening" henvises til DDF. Klager har ikke til bladet udtalt, at han har været styrelsesmedlem i denne forening. Bladets journalist har i sin skrivelse over for nævnet bekræftet, at citatet ikke var korrekt. Journalisten er endvidere klar over, at klager ikke har forsøgt at viderebringe et sådant indtryk. Det er skadevoldende for klagers omdømme, at bladet giver indtryk af, at klager i modstrid med sandheden har forsøgt at fremstille sig som styrelsesmedlem i DDF.

Med hensyn til udsagnet i artikel 2 "Og jeg ved fra nogle af mine gode kilder i Fremskridtspartiet, som var med i foreningen fra starten, at Pia Kjærsgaard også var med hele vejen" har klager anført, at han ikke har brugt udtrykket "gode kilder i Fremskridtspartiet", men henvist til bekendte. Klager er således ikke citeret korrekt. Klager har alene over for bladets journalist udtrykkeligt markeret, at klagers bud alene beror på, hvad klager opfatter som pålidelige andenhåndsoplysninger. Bladet fortier endvidere, at klager gjorde det klart, at hverken disse bekendte eller klager selv er Pia Kjærsgaard venligt stemt.

I artikel 2 anføres endvidere udsagnet "Jeg kan huske en episode fra retssagen omkring Dansk Forums konflikt med partiet. Der faldt en bemærkning om hendes medlemskab under en afhøring, som hendes advokat foretog, og jeg bemærkede, at hun blev tydeligt forskrækket og signalerede sådan med en viftende håndbevægelse, at han skulle se at komme væk fra det emne i en fart". Klager har hertil anført, at han ikke til bladet har forklaret, at Pia Kjærsgaard efter omtalen af hendes angivelige medlemskab af DDF gjorde tegn til sin advokat om, at han skulle se at komme væk fra det emne i en fart. Det er skadevoldende for klagers omdømme, at bladet fremstiller det som om, at klager usandt har fremstillet Pia Kjærsgaards reaktion som forskrækket og givende tegn til sin advokat om at komme væk fra emnet

Med hensyn til udsagnet i artikel 2 "[K] bemærker i øvrigt, at det er for langt ude til højre" har klager anført, at han ikke over for bladet har hævdet, at Pia Kjærsgaard og/eller Dansk Folkeparti er for langt ude til højre men nok, at partiet under Pia Kjærsgaard kunne bevæge sig langt ud på det udemokratiske overdrev altså for langt til venstre.

Hvad angår udsagnet i artikel 1 "I Dansk Ungdom fandt man også ekstremister som [K] og [A], der blandt andet deltog i nazistiske demonstrationer" har klager anført, at han aldrig har deltaget i nazistiske demonstrationer. Med hensyn til den af bladet bragte berigtigelse har klager anført, at denne ikke er ønsket af ham. Den uopfordrede berigtigelse er ikke blevet forelagt klager. Det fastholdes, at der i den indankede ytring rettes en klar og direkte beskyldning mod klager for at have deltaget i nazistiske demonstrationer, hvorfor den påståede berigtigelse må afvises som mangelfuld og utilstrækkelig. Ved uopfordret at bringe en stærkt tendentiøs "berigtigelse" forsøger man at påvirke nævnets afgørelse. Også henset til dette forhold bør det pålægges bladet at offentliggøre en kendelse vedrørende forholdet om deltagelse i demonstrationer, der er omtalt i berigtigelsen.

Bladet har afvist, at man skulle have tilsidesat god presseskik. Bladet har i den forbindelse over for nævnet fremlagt en lang række bilag som dokumentation for artiklernes udsagn.

Bladet har indledningsvis bemærket, at nævnet ex officio bør påse, at betingelserne for at klage, herunder klagers retlige interesse, er opfyldt. I en række tilfælde er der navngivne/individualiserede organisationer og personer, som kunne have indgivet klage til Pressenævnet. Da dette ikke er sket, bør klagers klage afvises vedrørende disse mange forhold. At indklagede fremkommer med bemærkninger vedrørende realiteten i de mange klagepunkter afskærer ikke indklagede fra at gøre formalitetsindsigelsen gældende.

Bladet har anført, at det er et almindeligt gældende princip, at redaktøren af et medie har ret til at redigere mediet og er berettiget til at beslutte, hvad der skal bringes i mediet. En række af de 27 klagepunkter kan derfor ikke give anledning til kritik, allerede fordi bladets redaktion har været berettiget til at foretage en almindelig journalistisk vurdering og at medtage såvel faktuelle oplysninger som vurderinger, som redaktionen har fundet relevante. Artiklerne må vurderes i en sammenhæng ud fra en overordnet vurdering, hvor bladet søger at fremlægge et omfattende kildemateriale, der dokumenterer personsammenfald. En del af den overordnede vurdering må være, at der dokumenteret var højreradikale og nazisympatisører i den lille kreds omkring DU, og bladet har påvist dette på sædvanlig journalistisk vis og ved sædvanlig metode, hvilket netop sker uden at anføre, at DU isoleret set var en nazistisk organisation. Hertil kommer, at Pressenævnet tidligere har taget stilling til spørgsmålet om "sammenrendet" på højrefløjen, jf. nævnets kendelse af 5. september 1996 (bilag 16), hvor Frede Farmands kritiske udtalelser om dette emne af nævnet fandtes at have "fornøden støtte i den fremlagte dokumentation".

Bladet har imødegået klagers anbringender på følgende vis:

Ad 1: Artiklen omtaler "kronragede nazister" på billeddokumentationen, og det må lægges til grund som ubestridt, at klager ikke optræder på billederne. Klager har derfor ikke retlig interesse i spørgsmålet. Der er ikke krænkende oplysninger om klager ved denne reference til billedteksterne, ligesom billedteksterne blot oplyser, hvem der optræder på billederne og i hvilken sammenhæng, herunder på offentlig vej eller i offentlige møder, uden at private forhold fremdrages.

Ad 2: Klagen vedrører en sætning i artiklen, hvor personen Kenneth navngives. Klager har ikke retlig interesse vedrørende fotografier af pågældende. Der foreligger ikke krænkende oplysninger om klager ved reference til billedteksten. Den afbillede person er i øvrigt nazist.

Ad 3: Det bestrides, at klager kan indgive klage på vegne af en for længst opløst forening (DU). DF har derimod retlig interesse i at få påkendt spørgsmålet. Bladet har anført, at teksten ligger inden for rammerne af bladets redaktionelle frihed. Det er et faktum, at DU udsprang af et nazistisk miljø, og at initiativet til foreningen blev taget af en erklæret nazist. Det bemærkes, at der var aktive nazister i foreningens styrelse, og ved aktiviteter i foreningen som f.eks. distribution af propagangamateriale optrådte medlemmer af DU i tøj med nazistiske symboler. Bladet har ikke anført, at DF skulle være en nazistisk organisation, en ungdomsorganisation eller tilknyttet DDF. Bladet har henvist til DU’s pressemeddelse, august 1996, hvor det er anført, at DU’s arbejde videreføres i Dansk Forum (bilag 17). Bladet har påpeget en række omstændigheder, der indikerer, at DU har tiltrukket nazister. Bladet har blandt andet henvist til, at DU blev startet på initiativ af nazisten Peter Larsen, og at DU-medlem Simon Sevelsted havde været med til at fejre Adolf Hilters fødselsdag. Bladet har endvidere henvist til DU´s medlemsblads omtale af to episoder, hvor to medlemmer havde skræmt livet af en neger, og hvor tre DU-medlemmer i et andet tilfælde var blevet stoppet i deres bil af politiet, og hvor politiet skulle have fundet våben og forskelligt nynazistisk propagandamateriale. Bladet har henvist til dagspressens omtale af episoden (bilag 12-15).

Ad 4: Klageberettigede er Søren Krarup og DDF. Billedteksten er et lakonisk referat af TV2´s nyhedsudsendelse den 16. juni 1996. I øvrigt har Pressenævnet statueret, at nævnte udsendelse var i overensstemmelse med god presseskik.

Ad 5: Klageberettigede kunne være Kenneth Christiansen (KC) og DDF, men ikke klager, der ikke har retlig interesse vedrørende billedteksten. KC er nazist, og der er ikke påvist en faktuel fejl.

Ad 6: Klageberettigede er Peter Larsen og Ole Hasselbalch. Der er tale om en registrerende billedtekst, herunder en omtale af nazisten Peter Larsens relevante familiemæssige baggrund. Det er ubestridt under sagen, at DU "fik en tilknytning til Den Danske Forening".

Ad 7: Klageberettigede er Lillian Bostock og DDF. Der er tale om en registrerende billedtekst, herunder omtale af en af Lillian Bostocks opgaver for DDF. Faktum er ubestridt. Vedrørende årstalsangivelsen bemærkes, at oplysningen ikke er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning.

Ad 8: Klageberettigede er Peter Larsen (PL). Der er faktuel dækning for betegnelsen af PL som initiativtager til DU. PL har i øvrigt aldrig offentligt frasagt sig sine nazistiske holdninger. Det bemærkes, at en forening selvsagt godt kan have flere initiativtagere.

Ad 9: Klageberettigede er Peter Larsen (PL). Faktum er reelt ubestridt, og det journalistiske udtryk "arvede" har fornøden dækning, ligesom klager ikke har godtgjort, at miljøet omkring PL ikke kom med ind i DU, hvilket understøttes af personsammenfald m.v.

Ad 10: Klageberettigede er Peter Larsen (PL). Det er ikke korrekt, at bladet med udtrykket "aktiviteterne i Den Danske Forening" hentyder til PL´s medlemskab af DU. Bladet mener, hvad der står, nemlig "aktiviteterne i Den Danske Forening". Faktum er reelt ubestridt, og dokumentation fremgår blandt andet af det bragte fotografi.

Ad 11: Klagebererettigede er [A]. Der er tale om en faktuelt referende billedtekst, som ikke er bestridt. Vedrørende årstalsangivelsen bemærkes, at oplysningen ikke er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Det følger af praksis, at muligheden for skade af bagatelagtig karakter ikke berettiger til genmæle.

Ad 12: Konkrete personer, som måtte have indgået i et sådant "tæskehold", vil kunne være klageberettigede, mens klager, der efter det oplyste ikke har deltaget i det nævnte "tæskehold", ikke er klageberettiget. Der er faktuel baggrund for betegnelsen "tæskehold" om hændelsen i Roskilde-området, hvor bladets artiklel ordret citerer fra DU´s interne medlemsblad. Bladet har ikke overskredet grænserne for det journalistiske skøn, herunder anvendelsen af subjektive betegnelser for at beskrive de skræmmende forhold, jf. herved de fremlagte artikler fra blandt andet Roskilde Avis og Ekstra Bladet fra 1996 og politiets udtalelse om, at "Hvis disse unge havde mødt en eller anden indvandrer, så havde det nok ikke været rart for vedkommende", jf. den naturlige sammenhæng med forfølgelsen af en farvet. Bladet har endvidere henvist til to steder i DU´s medlemsblad, hvor det omtales, at to DU-medlemmer skræmte livet af en neger, og hvor medlemmerne opfordres til at møde op til et grundlovsmøde og "spille med musklerne".

Ad 13: Klageberettigede er Kenneth Christiansen. Billedteksten er referende, og faktum er reelt ubestridt. Det er dokumenteret, at pågældende er nazist.

Ad 14: Klageberettigede er Johnny Hansen og Kenneth Christiansen, mens klager ikke har retlig interesse i dette klagepunkt, hvorved bemærkes, at klager ikke i artiklen omtales som en del af "vagtmandskabet". Billedteksten er refererende, og faktum er reelt ubestridt. Kenneth Christiansen, der havde været vagt ved DDF´s grundlovsmøde 1996, ses senere heile ved nazi-borgen i Greve.

Ad 15: Klager er ikke klageberettiget vedrørende spørgsmålet om DU, som blev opløst i august 1996. Passagen har fornøden dækning i det faktuelle materiale og udtrykker en journalistisk fortolkning af hændelserne, som måtte vurderes som værende af alvorlige karakter og ikke lovlige. Det er ikke korrekt, at DU i sit medlemsblad hverken har omtalt eller hentydet til legemsangreb. Bladet har i den forbindelse henvist til de under punkt 12 anførte episoder refereret i DU´s medlemsblad.

Ad 16: Heller ikke vedrørende dette klagepunkt er klager klageberettiget vedrørende DU. Bladet har påvist Peter Larsens og Simon Sevelsteds ledende roller i DU. Det er således bladets opfattelse, at DU var ledet af nazi-sindede.

Ad 17: Klageberettigede er Harry Vinter, hvortil kommer, at klager ikke er klageberettiget vedrørende spørgsmålet om DU. En af bladets primære kilder til omtalen af DU´s voldelige aktiviteter som våbenbesiddelse og racistiske overfald er foreningens interne medlemsblad. Det fremgår af samme medlemsblad, at det bliver skrevet og redigeret af foreningens formand, næstformand og kasserer. Disse tre udgør majoriteten i foreningens styrelse. Det er således berettiget, at bladet i artiklen lægger til grund, at det interne medlemsblad må udtrykke DU´s officielle holdning. Dette sker blandt andet ved i positive vendinger at omtale, at to medlemmer skræmte livet af en farvet og nu er sigtet for trusler på livet, ligesom medlemsbladet under citatet "I FOUGHT THE LAW AND THE LAW WON" fortæller om tre medlemmer, der er blevet stoppet af politiet og nu står til en bøde for ulovlig våbenbesiddelse.

Ad 18: Klager er ikke klageberettiget vedrørende spørgsmålet om DU. Der er fornøden faktuel dækning for udsagnet, herunder er det dokumenteret, at TV2 Nyhederne havde det pågældende indslag, at TV2 fik medhold, samt at DU besluttede at nedlægge sig selv. Det anvendte udtryk "hvorefter" er berettiget som led i det redaktionelle skøn. Endvidere har klager ikke påvist, at der er urigtige oplysninger, og at sådanne oplysninger er egnede til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning.

Ad 19: Det er godtgjort, at DF´s medlemmer også ifølge klager selv skaffede talrige yngre medlemmer til Dansk Folkeparti, og faktum er reelt ubestridt. Der er endvidere ikke påvist nogen skade.

Ad 20: Klageberettigede er Peter Larsen. Billedteksten er refererende og indholdet reelt ubestridt.

Ad 21: Klagers klageberettigelse bestrides ikke af klager vedrørende de konkrete eksklusioner i 1999, men sætningen om, at "partiet husede folk med nazistiske og racistiske tendenser" vedrører Dansk Folkeparti. Det faktuelle forløb ses ikke bestridt af klager, og Dansk Folkepartis begrundelse er journalistisk korrekt gengivet, herunder at medierne fremførte de højreradikale synspunkter i DF.

Ad 22: Som det fremgår af det for nævnet tilgængelige materiale, har klager udtrykt sig som citeret, jf. hans artikel på foreningens hjemmeside (bilag 1), og der er ikke grundlag for genmæle. I interviewet med bladets journalist bekræfter klager oplysningerne, selvom han i dag ikke er sikker på det nøjagtige tidspunkt for styrelsesmødet.

Ad 23: Udtalelserne fra klager om Pia Kjærsgaards medlemskab af DDF er gengivet korrekt, og bladet har ikke læst i artiklens sammenhæng anført, at klager formelt var medlem af DDF´s styrelse, jf. klagers eget referat: "Jeg var personligt til stede, da Pia Kjærsgaards korte meddelelse om, at hun udmeldte sig fra Den Danske Forening blev oplæst for foreningens lettere chokerede styrelse i begyndelsen af 1997". Endvidere bemærkes, at det ikke findes at være faktiske oplysninger i passagen, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, jf. medieansvarslovens § 36.

Ad 24: Klager er citeret korrekt, og bladet har i den forbindelse henvist til en udtalelse fra journalisten bag artiklen (bilag 44). Det bemærkes, at der ikke findes at være faktiske oplysninger i passagen, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, jf. medieansvarslovens § 36.

Ad 25: Udtalelserne fra klager om Pia Kjærsgaards forklaring i Københavns Byret er gengivet korrekt, hvortil kommer, at bladet har redaktionel frihed til at gengive klagers erindring om episoden. Passagen er endvidere ikke egnet til at påføre klager skade, jf. ovenfor under punkt 24.

Ad 26: Der er dækning for den refererende konklusion fra klager, som ikke har godtgjort, at citeringen er ukorrekt. Endvidere bemærkes, at bladet har redaktionel frihed, således at der ikke er pligt til at gengive interviewet med klager ordret. Bladet har i den forbindelse henvist til en udtalelse fra journalisten bag artiklen (bilag 44).

Ad 27: Bladet har ikke skrevet, at klager har deltaget i nationalsocialistiske demonstrationer, og derfor har bladet heller ikke forelagt klager denne oplysning. Bladet har skrevet" og [A], der blandt andet deltog i nazistiske demonstrationer". Bladet har i øvrigt foretaget en berigtigelse vedrørende dette punkt i bladet, nr. 125, der udkom den 3. april 2002. Det skal hertil bemærkes, at bladet igennem et stykke tid har gennemført diverse undersøgelser hos forskellige kilder, herunder gennemgang af et omfattende historisk materiale for at søge afklaret, om klager i givet fald havde deltaget i demonstrationer af den pågældende art, hvilket bladet havde modtaget oplysninger om. Da undersøgelserne imidlertid viste, at sådan deltagelse ikke syntes påvist, og at sætningen i artiklen som klager har fundet kunne udlægges således, at også han deltog i sådanne demonstrationer kunne give anledning til tvivl, valgte bladet uden unødig forsinkelse efter omstændighederne at indrykke berigtigelsen i bladets førstkommende udgave. Det bemærkes endvidere, at klager ikke under sagsforløbet er fremkommet med en ordlyd af et eventuelt genmæle, men alene anmodet om et dementi ved adv. Ejvind Hansen. Bladet har derfor valgt at formulere en tekst og anvende overskriften berigtigelse. Bladet bestrider fortsat, at betingelserne for genmæle er opfyldte, hvorved bemærkes, at sætningen er uklar, og det forekommer tvivlsomt, om klager påføres nogen skade af betydning. Subsidiært gøres det gældende, at der henset til den bragte berigtigelse ikke bør pålægges bladet at offentliggøre en kendelse vedrørende forholdet om deltagelse i demonstrationer, der er omtalt i berigtigelsen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det fremgår endvidere af § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende.

Oplysninger vedrørende Dansk Ungdom:

Kravet om genmæle angår oplysninger, der blev bragt i november 2001 på et tidspunkt, da foreningen Dansk Ungdom der blev opløst i 1996 ikke længere eksisterede. Herefter og idet nævnet finder, at [K]s tilknytning til Dansk Ungdom ikke kan sidestilles med de nærmeste pårørendes tilknytning til en afdød person, afviser nævnet kravet om genmæle over for oplysninger om Dansk Ungdom for så vidt angår samtlige punkter, hvorved bemærkes, at punkterne 12, 15-17 alene vedrører Dansk Ungdom.

Oplysninger vedrørende andre navngivne personer end klagerne:

Krav om genmæle over for oplysninger, der vedrører en person, kan som nævnt kun fremsættes af den pågældende selv eller i tilfælde af hans død af hans nærmeste pårørende, jf. § 36, stk. 2. Selvom den pågældende har haft særlig tilknytning til en forening f.eks. i kraft af medlemskab eller tillidsposter, kan begæring om genmæle over for oplysninger, der vedrører ham, således hverken fremsættes af foreningen eller af personer med lignende særlig tilknytning til den.

Kravene under punkterne 1-2, 4-11, 13-14, 18 og 20 angår oplysninger vedrørende andre navngivne personer og er ikke egnede til at påføre [K] eller Dansk Forum skade af betydning. Nævnet afviser derfor kravet om genmæle for så vidt angår disse punkter.

Oplysninger vedrørende Dansk Forum:

Udsagnene under punkt 3 må efter nævnets opfattelse skulle forstås som en oplysning om, at Dansk Forum er en nazistisk forening. Nævnet finder, at disse oplysninger er egnet til at påføre Dansk Forum skade af betydning, og at oplysningerne ikke er utvivlsom rigtige, hvorfor Dansk Forum er berettiget til genmæle.

Hvad angår udsagnet, hvor der bringes et citat fra Erik Jensen (punkt 21), finder nævnet, at klager ikke har krav på genmæle, idet bladet alene viderebringer Erik Jensens vurdering.

Oplysninger vedrørende [K]:

Nævnet finder for så vidt angår [K]s krav om genmæle i relation til punkterne 19, 22-26, at bladet ikke har bragt forkerte oplysninger af faktisk karakter. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der mellem parterne er modstridende oplysninger om, hvad der blev sagt under bladets interview med klager.

Med hensyn til udsagnet om, at [K] skulle have deltaget i nazistiske demonstrationer (punkt 27), finder nævnet på baggrund af sagens oplysninger, at denne oplysning ikke er korrekt. Nævnet finder imidlertid, at klager henset til den af bladet bragte berigtigelse ikke har krav på genmæle.

Klager er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende genmæle i bladet, jf. medieansvarslovens § 39:

"Genmæle

I Tjeck Magazines november-nummer 2001 fremgik det, at nazisterne har deres egen organisation, og at denne hedder Dansk Forum. Denne oplysning er ikke korrekt.

[K], formand for Dansk Forum."

Afsagt den 23. maj 2002.