Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Landsskatteretskendelse vedr. skattepligtig indkomst - hævninger foretaget med udenlandske kreditkort

Resumé

Klager blev på grund af manglende dokumentation anset for skattepligtig af foretagne hævninger med udenlandske kreditkort.

Klagen vedrører, at hævninger foretaget med udenlandske kreditkort er anset for at hidrøre fra skattepligtig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2001

SKAT har anset hævninger med udenlandske kreditkort for at hidrøre fra skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 306.549 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2002

SKAT har anset hævninger med udenlandske kreditkort for at hidrøre fra skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 576.959 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2003

SKAT har anset hævninger med udenlandske kreditkort for at hidrøre fra skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 612.854 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2004

SKAT har anset hævninger med udenlandske kreditkort for at hidrøre fra skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 524.741 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2005

SKAT har anset hævninger med udenlandske kreditkort for at hidrøre fra skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 612.575 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2006

SKAT har anset hævninger med udenlandske kreditkort for at hidrøre fra skattepligtig indkomst. Forhøjelse med 346.919 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Generelle oplysninger

Det fremgår om klagerens familiemæssige forhold, at han bor sammen med PL og sammen har de to hjemmeboende børn:

PK, født 1995 og PF, født 1997.

Klageren er konsulent og har i indkomstårene 2001 - 2006 haft følgende overskud af virksomhed:

2001
2002
2003
2004
2005
2006
34.481 kr.
198.930 kr.
332.327 kr.
549.294 kr.
756.805 kr.
492.242 kr.

Klageren har endvidere i 2005 haft lønindkomst før AM-bidrag på 206.093 kr.

Klageren har siden 1. marts 1997 drevet virksomheden G1. Virksomheden er beliggende på adressen Y1, som ligeledes er klagerens private adresse. Virksomheden har ingen ansatte.

Klageren er desuden registreret som direktør for følgende selskaber i perioden 2001 til medio 2006:

G2 ApS fra 1. juli 1997, G3 ApS fra 28. april 2004, G4 ApS fra 4. september 2001 – 23. december 2002 og fra 7. april 2005 og endelig G5 indtil 10. januar 2003.

G2 ApS og G3 ApS har adresse på Y2, medens G4 ApS har adresse på Y1.

G2 ApS er i 2004 ejet af selskabet G6, USA, men ifølge selvangivelse for 2005 er det ejet af et engelsk selskab, G7, England, som igen er ejet af G6, Gibraltar.

Vedrørende G3 ApS ejes det i 2003 af G6, Gibraltar med 51 % og af G4 ApS med 49 %. I 2004 ejes selskabet af G4 ApS, G6, USA og PL. I 2005 ejes selskabet af G7, England, som igen er ejet af G6, Gibraltar med 51 %, medens G4 ApS ejer de resterende 49 %.

G4 ApS er ejet af klagerens samlever, PL, samt deres to sønner.

Det har ikke været muligt for SKAT at få oplyst, hvem der er den ultimative ejer af henholdsvis selskabet G6, USA eller G6, Gibraltar.

Sagens oplysninger

SKAT har indhentet oplysninger fra Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) om hævninger foretaget i Danmark ved anvendelse af credit card med bankkonto m.v. i udlandet. SKAT har endvidere indhentet oplysninger i forretninger, pengeinstitutter m.v. for at kunne identificere de kunder, som har benyttet credit cards med konto i udlandet. SKAT har bearbejdet disse oplysninger og i den anledning konstateret, at klageren i perioden juli 2001 - august 2006 har hævet 2.980.597 kr. på to udenlandske credit cards. Begge credit cards er udstedt af Bank 1, England.

Identifikation af kort: Kort 1 er bl.a. foretaget via selskabet G8, hvor klageren den 23. marts 2003 har lejet en bil. Det anførte telefonnr. på fakturaen tilhører klagerens samlever PL. Endvidere er der anført en spansk adresse samt en lokaladresse, tilhørende G2 ApS.

Endvidere er identifikationen af kort: Kort 1 foretaget via et hotel, hvor klageren har betalt for en overnatning den 3. december 2003.

Vedrørende kort: Kort nr. 2 er det kædet sammen med kort Kort nr. 1, idet de første 10 cifre er ens. Kort nr. 2 er blevet afløst af Kort nr. 1. En sammenholdelse af de foretagne hævninger på kortene viser, at hævemønstret er meget identisk. Begge credit cards med de første 6 ens cifre er udstedt af Bank 1.

Ud fra de af klageren selvangivne indtægter sammenholdt med oplysningerne om hævningerne på de udenlandske credit cards var det SKATs opfattelse, at klageren havde haft væsentlige indtægter, som ikke er kommet til beskatning i Danmark.

SKAT anmeldte derfor klageren til politiet for skattesvig af særlig grov karakter.

På baggrund af SKATs anmeldelse blev der foretaget ransagning på klagerens privatadresse samt på G2 ApS og G3 ApS’ adresse, Y2. Ved ransagningen blev der beslaglagt indhold på computere samt diverse bilag.

Ransagningen blev foretaget den 3. september 2008. Advokat LC havde på vegne af klageren ønsket, at første gennemgang af det beslaglagte materiale skulle foregå i retten, og der var berammet retsmøde den 7. oktober 2008. Den 5. oktober 2008 frafaldt advokat LC retsmødet, og SKAT kunne starte gennemgangen af materialet den 6. oktober 2008.

Ud fra det ved ransagningen beslaglagte materiale m.v., finder SKAT, at det kan dokumenteres, at klageren har haft væsentlige indtægter fra udlandet, som ikke er kommet til beskatning i Danmark.

Vedrørende indkomståret 2006 er der kun set på hævningerne på det udenlandske credit card. Der er ikke taget stilling til skatteansættelsen i øvrigt.

Klageren er blevet anmodet om at indsende bankkontoudtog vedrørende danske samt udenlandske bankkonti. SKAT har kun modtaget bankkontoudtog vedrørende danske bankkonti - ikke noget vedrørende de udenlandske konti.

Ved politiets afhøring af klageren den 16. marts 2009 oplyste han bl.a. følgende:

»I 2001 fik sigtede overladt et udenlandsk kreditkort fra Bank 1 af formentlig HG fra firmaet G6. Sigtede fik kortet fordi han skulle udføre opgaver for RT fra G6. Der var ingen skriftlig aftale om brug af kortet, men sigtede måtte bruge det til at afholde omkostninger for firmaet G6 med tilknyttede selskaber. Den 22.03.07 afleverer han bankkortet til HG, da opgaverne han skulle lave var færdige.

Sigtede har ikke lavet regnskab for brug af kortet, men forespurgt HG om eventuelt brug af kortet og HG har derefter givet mundtligt tilsagn om forbruget. Sigtede har også i nogle tilfælde talt med RT om brug af kortet.

Sigtede blev foreholdt et dokument, som er fundet på hans computer vedr. formueopgørelse. Sigtede forklarer, at dette er et »legedokument« og den formue der er angivet til 1.448.825,28 pund er den værdi han har sat sine 20% af anparterne i G2 Aps. til.

./. Sigtede vil fremsende dokumentation for, hvordan han er nået frem til beløbet.

Sigtede fik forelagt PR strategi fra 2006 for G2 af den 20.02.06 fra (...). Af disse skrivelser fremgår det som om, at [klageren] styrer G2. Sigtede forklarer, at oplægget var for dårligt og de brugte det ikke.«

Klageren havde til afhøringen medbragt en redegørelse vedrørende hævningerne på kortet samt en beskrivelse af, hvad de hævede penge er gået til. Klageren fortalte, at de 20.361 kr., som er nævnt under andet, er anvendt til privatforbrug og ved en fejl hævet på kortet.

Ifølge klagerens redegørelse har de hævede beløb på de udenlandske credit cards været anvendt til følgende:

Cash
1.927.000 kr.
Hotel
54.265 kr.
Repræsentation
543.190 kr.
Billet
38.518 kr.
Gaver
273.102 kr.
Tøj/erhverv
128.918 kr.
Andet
20.361 kr.

Sammen med redegørelsen har klageren afleveret en mappe, som skal vise, hvem der har modtaget de kontante beløb. Der er ikke noget i mappen, som dokumenterer, at personerne har modtaget de kontante beløb.

Klageren forklarede videre til afhøringen:

»Sigtede forklarer, at de kontante hævninger er brugt til at betale de personer der er nævnt i hans redegørelse. Betalingen er sket kontant til personerne uden nogen form for kvittering.

Sigtede ved ikke om han har mulighed for at fremskaffe regnskaber for firmaerne G6 og G5, men vil forsøge.

Sigtede forespurgt om han vidste, hvor de penge der blev indsat på kontoen for kortet stammede fra, men det vidste han ikke.

Sigtede forespurgt om ikke han syntes det var en mærkelig måde at hæve kontanter på, ved at foretage alle de kontante hævninger der skulle til for at betale bla. (...) 75.000 kr. Det syntes sigtede ikke, da man kun kan hæve 3 eller 4 tusind pr. gang i automater.

Vedr. HG forklarer sigtede, at han mener han er med i flere virksomheder i Gibraltar og England. HG er i firmaet G5 direktør (financial controller).

Sigtede forklarer, at han ikke har nogen udenlandske bankkonti på nuværende tidspunkt.«

SKAT har endnu ikke modtaget regnskaber vedrørende G5 og G6.

SKAT har via G9, Gibraltar fået udskrevet en »Latest/Current Available Information on Company« vedrørende G6. Ifølge den har der ikke været indberettet regnskaber vedrørende selskabet. RT har været chartered accountant (hyret bogholder) fra 22. juli 1998 til 29. juni 1999 og HG har været accountant (bogholder) fra 29. juni 1999.

SKAT har via G9 fået udskrevet »Abbreviated Accounts« (sammendraget regnskab) pr. 31. december 2006 for G5. Regnskabet indeholder kun en balance, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad indtægter og udgifter har været. SKAT har endvidere fået udskrevet en »Director’s Report and Financial Statements« pr. 31. december 2004. Den viser, at der ikke har været indtægter i indkomstårene 2003 og 2004, samt at HG samt FN står som direktører. En UK Data Ltd Director Report vedrørende klageren viser, at han har stået som direktør i G5 indtil den 10. januar 2003.

Skattecentrets afgørelse

Klageren har i perioden fra juli 2001 til 25. august 2006 hævet 2.980.597 kr. på 2 udenlandske credit cards, som han har haft fuldmagt til at bruge. Klageren hævder, at der er tale om et firmakort, men han har ikke kunnet oplyse, hvilket udenlandsk selskab, som har ejet kortet. Han har ikke skullet føre regnskab eller dokumentere, de fra kortet afholdte udgifter.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er tale om udgifter afholdt for et udenlandsk selskab, ligesom han i perioden ikke har selvangivet indkomst fra et udenlandsk selskab.

SKAT finder det ikke realistisk, at klageren har udført arbejde for samt repræsenteret et udenlandsk selskab uden at få løn derfor.

SKAT har gennemgået det af klageren afleverede ark over hævninger og sammenholdt detmed de udgiftsbilag, som han har fået refunderet af det danske selskab G2 ApS. I perioden 3. oktober 2002 – 27. oktober 2005 har han umiddelbart fået refunderet 236.276 kr., som er fratrukket som udgift i det danske selskab, hvor udgiften er afholdt med det udenlandske credit card.

Refusionen af udgifter fremgår af klagerens mellemregningskonto med G2 ApS.

SKAT er ikke i besiddelse af bogføringsmateriale samt bilag for G2 ApS for hele perioden, hvorfor det ikke har været muligt at konstatere, hvad klageren samlet har fået refunderet for hele perioden.

Endvidere har SKAT også konstateret, at klageren i flere tilfælde har fået refunderet udgifter, som har været afholdt med det udenlandske credit cards, men ikke er med i oplysningerne oplyst til SKAT.

SKAT har ud fra klagerens samt PL’s indkomst og formueoplysninger beregnet deres privatforbrug for indkomstårene 2001 til 2006 til følgende:

2001
neg. 344.688 kr.
2002
346.876 kr.
2003
221.481 kr.
2004
neg. 58.561 kr.
2005
1.115.121 kr.
2006
neg. 35.524 kr.

Ved afhøringen den 16. marts 2009 hos politiet fik klageren udleveret en kopi af SKATs beregnede privatforbrug for 2001 - 2006.

Ifølge bilag fundet på klagerens computer er der fundet budgetter m.v. vedrørende G2/G6, hvor der er anført Fee’s 712.800, at 5.500 Gbp/[klager] samt »Income an expenditure alle in GBP« for G6 and Vita Vizion, hvor [klager] salary er 42.504.

En gennemgang af det ved ransagningen beslaglagte materiale samt søgning på internettet viser, at klageren repræsenterer G5.

Klageren har ikke i indkomstårene 2001 - 2006 selvangivet udenlandsk indkomst.

I materialet fra ransagningen er der fundet en underskrevet ansættelseskontrakt mellem klageren og G2 ApS. Klageren har skrevet under for begge parter den 1. januar 2003. Ifølge kontrakten er klageren ansat fra 1. januar 2003 som direktør til en månedsløn på 42.500 kr. Lønnen har ikke været lønoplyst af G5 ApS og er ikke selvangivet af klageren.

Klageren har ikke afleveret bankkontoudtog vedrørende den udenlandske konto, hvorfor det ikke har været muligt for SKAT at konstatere, hvem bankkontoudtogene er udstedt til, samt hvor indtægterne på kontoen stammer fra.

Da det ikke har været muligt at konstatere, hvilke indtægter klageren har haft i årene 2001 - 2006 fra udlandet eller andre steder fra, finder SKAT, at det alene er muligt at beskatte klageren af de på kontoen i Danmark hævede beløb, idet han ikke på nogen måde har dokumenteret, hvad de hævede beløb på de udenlandske credit cards er anvendt til, samt at han i nogle af indkomstårene har haft negativt privatbrug og ifølge bilag 103 er cardholder til et creditcard som ender på (...).

Indtægterne er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Beløbene beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

SKAT har om ansættelsesfrister udtalt, at i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT kan herefter som udgangspunkt ikke sende forslag vedrørende ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004 på nuværende tidspunkt.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse, uanset fristerne i § 26, ændres, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Da klageren er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, kan ændringerne for indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004 henføres under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes således:

Indkomståret 2001
306.549 kr.
Indkomståret 2002
576.959 kr.
Indkomståret 2003
612.854 kr.
Indkomståret 2004
524.741 kr.
Indkomståret 2005
612.575 kr.
Indkomståret 2006
346.919 kr.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt klageren er skattepligtig af nogle hævninger foretaget med udenlandske kreditkort i Danmark. Spørgsmålet er, om de af klageren foretagne hævninger kan anses for modtaget af og private for klageren og således skattepligtige eller erhvervsmæssige som afholdt i selskabernes interesse og dermed ikke skattepligtige for klageren.

Videre er spørgsmålet for indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004, om SKAT har opfyldt kravet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter en ekstraordinær indkomstforhøjelse skal være varslet senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold som begrunder forhøjelsen.

Klageren bor med sin samlever PL og deres to hjemmeboende børn født henholdsvis i 1995 og 1997 på adressen Y1.

Klageren etablerede den 1. marts 1997 virksomheden G1. Virksomheden er beliggende på klagerens private adresse og har ikke andre ansatte end klageren. Virksomhedens aktivitet består i konsulentvirksomhed.

Herudover har klageren været anmeldt som direktør for følgende selskaber:

G2 ApS fra 1. juli 1997, G3 ApS fra 28. april 2004, G4 ApS i perioden 4. september 2001 til 23. december 2002 og fra 7. april 2005, G5 indtil 10. januar 2003.

Det bemærkes, at G5 var inaktivt indtil 2003. G5 påbegyndte således først virksomhed efter, at klageren var fratrådt som direktør.

G2 ApS og G3 ApS har adresse på Y2, medens G4 ApS har adresse på Y1.

SKAT har i deres sagsfremstilling angivet diverse forhold vedrørende den selskabsretlige struktur.

For at give et bedre overblik har klageren udarbejdet koncerndiagram. Som det fremgår, er de danske selskaber samt diverse yderligere udenlandske selskaber ejet af G7, som igen er ejet af G6, som har kontor på Gibraltar.

Det bemærkes, at G6, Gibraltar er et repræsentationskontor, hvor der er ansat kontorpersonale.

Videre bemærkes, at RT, der af SKAT betegnes »charted accountant« (hyret bogholder) er revisor og formand for bestyrelsen i G6. HG er uddannet revisor og fungerer som finansiel controller i selskabet.

Det er oplyst, at klageren ikke har været ansat i G2 ApS i henhold til kontrakt af 1. januar 2003, idet klageren har arbejdet som konsulent og derfor har modtaget honorar i overensstemmelse med det, som er oplyst i SKATs sagsfremstilling, og som i øvrigt fremgår af klagerens selvangivelse.

Klageren har via virksomheden G1 arbejdet som konsulent, blandt andet for G6-koncernen og er blevet vederlagt herfor via selskabet G2 ApS samt dermed koncernforbundne selskaber.

Der er henvist til en tidslinje med angivelse af klagerens overordnede aktiviteter fra 1999 og frem. Som det fremgår heraf var klagerens opgaver, til hvilke han havde fået udleveret de omtalte kreditkort, blandt andet at sammensætte strategier, varetage indhentelse af patenter og strategiporteføljer, lave produktionsalliancer og produktionsopsætninger m.v. samt forestå implementeringen af disse.

I den forbindelse er det oplyst, at koncernens forretningsgrundlag er udvikling, produktion og salg af produkter til personlig pleje.

Udviklingen af et produkt som indgår i koncernens sortiment sker i 3 faser.

Første fase er at opnå den teknologiske viden om produktet i form af know how, patenter, erhvervshemmeligheder, opskrifter m.v. samt opnå rettighederne hertil. Dette arbejde foregår i vid udstrækning i forskellige forskermiljøer. Der er tale om en fase, der varetages af G6.

Anden fase er selve den tekniske, hvor der blandt andet sker en validering af produktet, herunder en afsøgning af om teknologien er implementerbar. I denne fase foretages således en række tests af produktet for at finde ud af, om det har den forudsatte virkning, og om det i det hele taget er muligt at producere kommercielt. Denne fase varetages ligeledes af G6.

Tredje og sidste fase er produktion og salg af det pågældende produkt. Her er opgaven at finde den rette producent samt få lagt distribution og salgskanaler i rammer. Denne fase varetages primært af de øvrige G2-selskaber, herunder G3, G5 og G7.

Klageren har således som konsulent for koncernen haft til opgave at medvirke til de enkelte produkters udvikling i ovennævnte forløb. Dette har blandt andet indebåret, at klageren har haft den forretningsmæssige kontakt til koncernens samarbejdspartnere, herunder forskere og indehavere af rettigheder til interessante produkter, teknikere, producenter i forskellige lande, herunder Kina, distributører og agenter.

De omhandlede kreditkort er i den forbindelse blevet brugt til diverse betalinger af de omhandlede personer og dækning af deres rejseudgifter, hotelophold m.v.

SKAT har ved indhentelse af oplysninger i 2007 fra Pengeinstitutters betalingsservice (PBS) og oplysninger hos forretninger og pengeinstitutter konstateret, at klageren i perioden fra juli 2001 til august 2006 har hævet 2.980.597 kr. på to udenlandske kreditkort udstedt af Bank 1, vedrørende konto ejet af G6.

Ovennævnte kort fik klageren udleveret af finansiel controller HG fra firmaet G6 til brug for afholdelse af udgifter forbundet med opgaver, som klageren skulle udføre for G6 og tilknyttede selskaber, jf. ovenfor. Efter udførelse af disse opgaver afleverede klageren kortet til finansiel controller HG den 22. marts 2007.

Det konkrete brug af kortet er løbende blevet aftalt med HG og i enkelte tilfælde formanden for bestyrelsen i G6, RTl. De enkelte hævninger er således godkendt af G6, herunder den firmamæssige relevans heraf.

Klageren har efter sin hukommelse udarbejdet en oversigt over de hævninger, som han har foretaget med det internationale kreditkort i perioden fra 5. juli 2001 til august 2006, med underbilag.

Oversigten vil blive suppleret med erklæringer fra de relevante personer og virksomheder, som har modtaget de anførte beløb eller har været involveret i afholdelsen af de omhandlede omkostninger.

Til støtte for de foretagne forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst har SKAT udarbejdet privatforbrugsopgørelser for klageren.

Klageren er ikke enig i opgørelsen af privatforbrug fra 2001 til 2006. Der er henvist til klagerens revisors udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

Det har ikke været muligt for klageren at lave en rekonstruktion af privatforbruget for indkomstårene fra 2001 til 2003, herunder lave en kontrol af de af SKAT opgjorte privatforbrug, idet klageren ikke længere er i besiddelse af bilagene, ligesom klageren ikke har udarbejdet personligt regnskab.

For så vidt angår de omhandlede indkomstår, har klageren således en række forhold/indtægter, som ikke er medtaget i de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser, hvilke opgørelser generelt må siges at være af en validitet som medfører, at de ikke kan anvendes.

For så vidt angår indkomståret 2001, har SKAT for det første ikke medtaget, at klageren og dennes samlever PL i december 2000 solgte deres byhus, og i den anledning fik frigjort et beløb på ca. 620.000 kr. Videre fik klageren en invaliditetserstatning på 146.236 kr. Når der tages højde for disse forhold, kan det af SKAT opgjorte privatforbrug ansættes til 421.548 kr.

For så vidt angår 2002, har SKAT ikke medtaget de beløb, som SKAT har anset for at være refunderet fejlagtigt til klageren. For 2002 udgør beløbet 29.145 kr. Når der bare tages højde for dette forhold, kan det af SKAT opgjorte privatforbrug ansættes til 376.021 kr.

For så vidt angår 2003, udgør det fejlagtigt refunderede beløb ifølge SKAT 85.570 kr. Når der bare tages højde for dette forhold, kan det af SKAT opgjorte privatforbrug ansættes til 307.051 kr.

For så vidt angår 2004, har klagerens revisor ikke taget højde for, at klageren modtog et depositum retur vedrørende en lejlighed på 23.000 kr., samt at klageren modtog en forsikringssum vedrørende et indbrud i et sommerhus på 56.464 kr., hvilke effekter ikke blev genanskaffet. Videre udgør det fejlagtigt refunderede beløb ifølge SKAT 71.707 kr. Når der bare tages højde for disse forhold, kan det af revisor opgjorte privatforbrug ansættes til 379.813 kr.

For så vidt angår 2005, udgør det fejlagtigt refunderede beløb ifølge SKAT 49.853 kr. Når der bare tages højde for dette forhold, kan det af revisor opgjorte privatforbrug ansættes til 791.482 kr.

Udover ovennævnte skal det for god ordens skyld bemærkes, at der i perioden har været yderligere indtægter i form af løbende modtagne pengegaver fra klagerens og samleveren PL’s forældre, salg af privat indbo m.v.

Nedenfor de henholdsvis af SKAT og klageren/dennes revisor udarbejdede privatforbrugsopgørelser:

Indkomstår
SKAT
Klageren
2001
- 344.688 kr.
421.548 kr.
2002
346.976 kr.
376.021 kr.
2003
221.481 kr.
307.051 kr.
2004
- 58.561 kr.
379.813 kr.
2005
1.115.121 kr.
791.482 kr.
2006
- 35.524 kr.
488.332 kr.

Repræsentanten har anført, at SKATs afgørelse i det hele er baseret på oplysninger, som SKAT var i besiddelse af i forbindelse med indgivelse af anmeldelser til SØK, henholdsvis den 12. marts 2007 og den 2. oktober 2007, nemlig kontoudskrifter for så vidt angår de foretagne hævninger, samt materiale som viser, at hævningerne er foretaget af klageren.

Afgørelsen er på ingen måde begrundet i det materiale, SKAT fik i forbindelse med den foretagne ransagning. Kort sagt kan man sige, at SKAT allerede i 2007 konstaterede, at klageren har foretaget nogle hævninger, der af SKAT anses for private, og på den baggrund er klagerens skattepligtige indkomst forhøjet.

Til støtte for de nedlagte påstande har repræsentanten gjort gældende,

at de af klageren foretagne hævninger ikke er skattepligtige, da der er tale om afholdelse af erhvervsmæssige omkostninger for G6 med underliggende selskaber,

at de foretagne hævninger under alle omstændigheder ikke er tilgået klageren, bortset fra et beløb på 20.361 kr., der vedrører udokumenterede forhold og eventuelt udgifter, som klager har fået refunderet af G2 ApS, og som er blevet afholdt med de omhandlede kreditkort. Det bemærkes, at klageren ikke har fået udleveret en specifikation med bilag vedrørende de konkrete postulerede refusioner, hvorfor klageren ikke har haft mulighed for at forholde sig hertil,

at forhøjelserne for så vidt angår indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004 er forældede,

at SKAT har bevisbyrden for, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skattepligtige indkomst, herunder at SKAT har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, altså at SKAT har varslet de foretagne forhøjelser senest 6 måneder efter at de har haft tilstrækkelige oplysninger hertil.

Repræsentanten har anført, at der i nærværende sag ikke er tvist om, hvorvidt klageren har foretaget de af SKAT anførte hævninger på de udenlandske kreditkort.

Spørgsmålet er således i første omgang, om der er tale om private udgifter. Klageren har udarbejdet en nærmere redegørelse for udgifternes afholdelse, herunder hvad beløbene er gået til. Udgifterne kan inddeles i følgende kategorier.

Kontante hævninger på i alt 1.927.000 kr.

Hotel udgifter på i alt 54.265 kr.

Repræsentationsudgifter på i alt 543.190 kr.

Billetter på i alt 38.518 kr.

Gaver på i alt 273.102 kr.

Tøj og erhverv i alt 128.918 kr.

Andre udgifter 20.361 kr.

Klageren har redegjort for de enkelte udgifters afholdelse, herunder redegjort for at udgifterne er erhvervsmæssige, og at de hævede penge ikke er tilgået klageren, bortset fra et beløb på 20.361 kr.

Herudover har klageren ifølge SKAT fået refunderet mindre beløb af G2 ApS. Såfremt dette måtte vise sig at være korrekt, er der tale om en fejl, da klageren i så tilfælde ikke har været opmærksom på, at disse udlæg for G2 ApS var afholdt med det udenlandske kredit kort.

Repræsentanten har vedrørende skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, anført, at en ansættelse kun kan foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære ansættelsesfrister.

Det relevante tidspunkt for forældelse er med andre ord 6 måneder efter »kundskabstidspunktet«.

SKATs agterskrivelse er dateret 3. april 2009, og såfremt SKAT er kommet til »kundskab« (i bestemmelsens forstand) om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister, forud for den 3. oktober 2008, vil forhøjelsen vedrørende indkomstårene 2001-2004 være forældet.

Repræsentanten har på baggrund af lovteksten i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (tidligere skattestyrelseslovens § 35, stk. 2) samt lovforarbejder konkluderet, at der med den sproglige ændring fra »tilstrækkelige oplysninger« til »kundskab« ikke har været tiltænkt en ændring i retstilstanden vedrørende indholdet af den mængde information, som skal være til SKATs rådighed, før den nugældende frist på de 6 måneder begynder at løbe.

Idet forarbejderne til bestemmelsen ikke indeholder fortolkningsmomenter til afgrænsning af begrebet »tilstrækkelige oplysninger«, må udgangspunktet være, at lovgiver har tiltænkt ordet »tilstrækkelig« en almindelig sproglig forståelse.

Af Nudansk Ordbog fremgår det, at når noget er »tilstrækkeligt«, har det et omfang, som svarer til, hvad der i en konkret sammenhæng kræves, ønskes eller behøves. Nudansk ordbog anfører synonymerne »nok« og »sufficient«.

Af andre synonymer kan nævnes »dækkende«, »fyldestgørende« og »som rækker«.

Fristen på de 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder med andre ord at løbe på det tidspunkt, hvor SKAT er i besiddelse af den mængde information, der gør dem i stand til at foretage forhøjelsen.

I afgørelsen offentliggjort i TfS 1999, 34 LSR, fastslog Landsskatteretten, at forældelsesfristen ikke var suspenderet, til trods for at det blev lagt til grund, at klageren havde handlet groft uagtsomt.

Landsskatteretten begrundede resultatet med, at skattemyndighederne havde været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse på et tidligere tidspunkt.

Herudover bemærkede Landsskatteretten, at der var identitet mellem den afdeling, der var i besiddelse af de tilstrækkelige oplysninger og den afdeling, der foretog ligningen.

Af afgørelsen offentliggjort i TfS 2003, 868 V (SKM2003.484.VLR) fremgår det, at Landsskatteretten afviste forældelse med den begrundelse, at skattemyndighederne først blev opmærksomme på de i sagen skitserede forhold i forbindelse med en gennemført ransagning.

Landsskatteretten fastslog derfor, at fristen løb fra datoen for ransagningen, idet skattemyndighederne først blev bekendt med de nye oplysninger i sagen på dette tidspunkt.

I afgørelsen offentliggjort i TfS 2006, 122 LSR (SKM2005.533.LSR) fastslog Landsskatteretten, at der ikke kunne gennemføres en forhøjelse efter ligningsfristens udløb med hævet opsparet overskud efter virksomhedsordningen, idet forhøjelsen kunne have været foretaget inden fristens udløb på grundlag af de oplysninger, der fremgik af virksomhedens regnskab, og idet forældelsen dermed ikke havde været suspenderet.

Skattemyndighederne var således ikke kommet i besiddelse af yderligere relevante oplysninger, der kunne begrunde en suspension af ligningsfristen.

Det er værd at bemærke, at Landsskatteretten direkte anvender begrebet »tilstrækkelige oplysninger« til trods for, at lovteksten anvender begrebet »kundskab«. Dette understreger også, at der ikke ligger en forskel i de to begreber.

Repræsentanten har henvist til Skattekartoteket (Magnus), kapitel 4.1.3.5 (Suspensionsreglen ved strafbare forhold), til Skatteretten 3, 4. udgave (Jan Pedersen m.fl.), s. 589f, samt til Skattestyrelsesloven med kommentarer, s. 484.

Tilblivelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 viser, at »kundskabstidspunktet« er det tidspunkt, hvor SKAT er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Der er således ikke tale om, at SKAT skal have det fuldstændige materiale eller overblik over sagen, men derimod et tilstrækkeligt grundlag til at foretage forhøjelsen.

Forarbejderne til bestemmelsen giver ingen uddybning af begrebet »tilstrækkelige oplysninger«, hvorfor den almindelige sproglige forståelse må lægges til grund.

Dette understøttes også af praksis og litteraturen, hvor det bl.a. anføres, at det afgørende tidspunkt er der, hvor det står klart for skattemyndighederne, at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt.

Kundskabstidspunktet er som nævnt det tidspunkt, hvor SKAT er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en forhøjelse.

Spørgsmålet er derfor, hvornår SKAT kom i besiddelse af så tilstrækkelige oplysninger, at forhøjelsen kunne gennemføres, eller formuleret på en anden måde det tidspunkt, hvor det stod klart for SKAT, at betingelserne for fristgennembrud var opfyldt.

SKAT havde ubestridt alle oplysninger vedrørende de af klageren foretagne hævninger i forbindelse med anmeldelsen af klageren til SØK, idet kontoudtogene er vedlagt anmeldelserne, og idet de foretagne forhøjelser i det hele stemmer overens med de beløb, som SKAT i anmeldelserne angiver, at klageren skulle have udeholdt af sin skattepligtige indkomst. Det anføres endvidere direkte i anmeldelserne, at hævningerne er identificeret til klageren.

SKAT anfører følgende i afgørelsen af 5. maj 2009, s. 4, der tilsyneladende er det eneste, der kan anskues som en begrundelse for, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2:

»Udfra det ved ransagningen beslaglagte materiale mv. finder SKAT, at det kan dokumenteres, at klager har haft væsentligste indtægter fra udlandet, som ikke er kommet til beskatning i Danmark.«

Dette er imidlertid ikke korrekt. Intet af det ved ransagningen beslaglagte materiale udgør noget bevis eller grundlag for de foretagne forhøjelser.

Materialet, som SKAT baserer sine forhøjelser på, var alt sammen i SKATs besiddelse i 2007, hvor SKAT foretog de fremlagte anmeldelser; dvs. kontoudtog for så vidt angår de nøjagtige hævninger og materiale, som viser, at det er klageren, der har foretaget de omtalte hævninger.

Det skal særligt kraftigt pointeres, at 6-måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en forhøjelse. Fristen er ikke et selvbestaltet tidspunkt.

Hvis dette var tilfældet vil reglen reelt være uden betydning og ikke være den retsbeskyttelse, som reglen er tiltænkt.

Det forhold, at SKAT ved ransagningen undersøger, om der er yderligere forhold end de allerede konstaterede, kan på ingen måde være argumentation for, at SKAT ikke skal overholde 6 måneders fristen i relation til forhold, hvor SKAT har det fuldstændige grundlag til at foretage en forhøjelse.

Det afgørende er ikke, hvornår det sidste efterforskningsskridt er taget (her konkret ransagningen den 3. september 2008, hvor SKAT fik adgang til materialet den 6. oktober 2008), men derimod det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Fra dette tidspunkt begynder 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at løbe.

I den forbindelse skal det endnu engang fremhæves, at SKAT senest den 12. marts 2007 (for så vidt angår perioden juli 2001 til oktober 2004) og senest den 2. oktober 2007 (for så vidt angår den resterende del af 2004 samt 2005 og 2006) var i besiddelse af samtlige relevante oplysninger i forbindelse med de gennemførte forhøjelser.

SKAT var således allerede i 2007 bekendt med de faktiske forhold, der kunne begrunde et fristgennembrud, hvilket med tydelighed illustreres af de foretagne anmeldelser, hvor SKAT direkte anfører, at SKAT har den opfattelse at klageren har udeholdt de konkret angivne beløb.

Kundskabstidspunktet i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor under alle omstændigheder senest det tidspunkt, hvor anmeldelserne indgives.

Slutteligt skal det for en god ordens skyld bemærkes, at intet af det materiale, som SKAT sikrede sig i forbindelse med ransagningen, har ændret en krone på det krav, der er blevet rejst for indkomstårene 2001- 2006, idet beløbene er fuldstændig identiske.

Herudover har intet af det materiale, som SKAT sikrede sig i forbindelse med ransagningen, givet anledning til yderligere krav.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 (almindelige bemærkninger pkt. 1.1), hvor 6-måneders fristen blev indført, at lovforslaget havde til formål at forbedre retssikkerheden for de skatte- og afgiftspligtige ved indførelse af bedre og enklere regler vedrørende fristerne for skatteansættelsen og fastsættelsen af afgiftstilsvar.

Det anføres videre i forarbejderne (almindelige bemærkninger pkt. 1.3), at de tidligere genoptagelsesregler gav myndighederne en for vid adgang til at foretage ændringer af skatteansættelsen tilbage i tid.

Den samme bevæggrund ligger bag den ændring af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der blev indført ved lov nr. 1341 af 19. december 2008.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således indført bl.a. med det formål at sikre borgerne mod en urimelig langsommelig sagsbehandling hos SKAT, når der henses til det indgribende forhold en ekstraordinær skatteansættelse er udtryk for.

I en sag som denne, hvor SKAT allerede i 2007 ubestridt har haft samtlige relevante oplysninger for de forhøjelser, der er gennemført for indkomstårene 2001-2006, og hvor den gennemførte ransagning ikke har ændret en krone på forhøjelserne, endsige givet anledning til yderligere forhøjelser, forekommer det oplagt, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet.

Selv om SKAT måtte have fundet materiale i forbindelse med ransagningen, der kunne støtte sagen yderligere (hvilket som bekendt ikke var tilfældet), ville forhøjelserne for 2001-2004 desuagtet være forældet, idet SKAT i 2007 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage forhøjelsen, samt at ransagningen først foretages på så sent et tidspunkt. SKAT kan således ikke ved en ransagning vække allerede forældede indkomstår til live.

SKAT skal ikke have en mulighed for ensidigt at kunne udvide og berostille fristerne ved at foretage retsskridt, der efterfølgende viser sig ligegyldige i relation til de gennemførte forhøjelser.

Hvis SKAT indrømmes en sådan mulighed i denne sag, vil det være en meget kraftig udhuling af den retssikkerhed, der ligger i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og det vil endvidere være i klar strid med de formål og intentioner, der ligger bag bestemmelsen.

Yderligere udtalelse

SKAT finder ikke, at der i klagen til Landsskatteretten er nye faktiske oplysninger.

SKAT har dog følgende bemærkninger til klagen:

I klagen er medsendt privatforbrug opgjort af revisor for indkomstårene 2004, 2005 og 2006.

SKAT har bemærket, at der ikke tidligere har været indsigelser mod de af SKAT opgjorte privatforbrug.

Vedrørende privatforbruget for indkomståret 2001 er der i klagen anført, at klageren og dennes samlever PL i december 2000 solgte deres byhus beliggende, og i den anledning fik frigjort et beløb på ca. 620.000 kr., og videre fik klageren en invaliditetserstatning på 146.236 kr.

Disse beløb er ikke dokumenteret over for SKAT og fremgår ikke af det materiale, som SKAT er i besiddelse af.

Vedrørende de for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 af revisor opgjorte privatforbrug har SKAT følgende bemærkninger:

Indkomståret 2004

Det af revisor opgjorte privatforbrug er på 219.961 kr. Differencen mellem det af SKAT opgjorte privatforbrug, og det af revisor opgjorte privatforbrug skyldes hovedsagelig erstatning på 150.000 kr. og skattefrie gaver for 42.000 kr. Posterne er ikke dokumenteret over for SKAT. SKAT har ved opgørelse af privatforbruget ikke medtaget den anførte forsikringserstatning, idet SKAT har anset den for medgået til genanskaffelse af det bortkomne.

Indkomståret 2005

Det af revisor opgjorte privatforbrug er på 741.312. kr. Differencen mellem det af SKAT opgjorte privatforbrug, og det af revisor opgjorte privatforbrug skyldes hovedsagelig, at SKAT ikke har biler med i formuen ultimo samt ydet gaver på 60.000 kr. Klageren har i 2005 anskaffet en Mercedes for 270.000 kr.

Bil er af revisor i formuen primo fastsat til 30.000 kr. og ultimo 255.000 kr. Bilen primo må være en Peugeot 306 1,4 I, som klageren har købt den 10. februar 1995 og som sælges den 27. februar 2006. Den 10. februar 2005 har klageren købt en Mercedes Benz E 270 for 270.000 kr. Klageren har ejet begge biler den 31. december 2005. Revisor har ikke i sin privatforbrugsopgørelse taget højde for nedskrivning på bilerne 45.000 kr. (værdi 1. januar 2005 30.000 kr. + køb 270.000 kr. - værdi 31. december 2005, 255.000 kr.). Revisors beregnede privatforbrug skal reduceres med nedskrivningen på bilerne 45.000 kr. og bliver herefter 696.312 kr.

Indkomståret 2006

Det af revisor opgjorte privatforbrug er på 492.853 kr. Differencen mellem det af SKAT opgjorte privatforbrug, og det af revisor opgjorte privatforbrug skyldes hovedsagelig salg af private aktiver 66.000 kr., samt at revisor mangler at medregne et indestående pr. 31. december 2006 på 400.782 kr.

Revisor mangler i formueopgørelsen pr. 31. december 2006 at medregne klagerens konto i Bank 2, hvor indestående pr. 31. december 2006 udgør 400.782 kr. Ændringen af formuen 31. december 2006 med de 400.782 kr. medfører, at privatforbruget skal reduceres med de 400.782 kr. og bliver på 92.071 kr. Af forbruget på 92.071 kr. stammer 66.000 kr. fra salg af private aktiver, hvor salget ikke er dokumenteret overfor SKAT.

Klageren og PL’s bankkontoudtog pr. 31. december 2006 er fremlagt.

De af revisors opgjorte privatforbrug kan efter ovennævnte korrektioner for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 opgøres til følgende:

Indkomståret 2004
219.961 kr.
Indkomståret 2005
696.312 kr.
Indkomståret 2006
92.071 kr.

SKAT har ud fra klagerens og PL’s private bankkontoudtog opgjort deres direkte privatforbrug til følgende:

Indkomståret 2004
446.957 kr.
Indkomståret 2005
1.088.004 kr.
Indkomståret 2006
584.918 kr.

Ved opgørelsen har SKAT kun medregnet udgifter, hvor det på bankkontoudtoget er benævnt, hvad udgifterne vedrører samt hævninger med dankort/betalinger på over 3.000 kr. Alle »småudgifter« på under 3.000 kr. til bl.a. mad, drikke, tøj, benzin m.v. er ikke medregnet, hvorfor det direkte privatforbrug er væsentlig højere.

Det har kun været muligt for SKAT at opgøre de direkte privatforbrug for 2004, 2005 og 2006, idet SKAT kun har været i besiddelse af bankkontoudtog for hele perioden i de år.

Ovennævnte opgørelse af de direkte privatforbrug sammenholdt med de af revisor opgjorte privatforbrug viser, at klageren har haft indtægter, som ikke er blevet selvangivet.

Klagerens repræsentant har anført, at SKAT ikke har medregnet beløb i sine opgørelser, som SKAT har anset at være refunderet fejlagtigt til klageren. Til det skal SKAT anføre, at beløbene ikke er medregnet, da der er tale om ikke beskattede midler.

Ydermere kan det anføres, at SKAT ikke har anset beløbene fejlagtigt refunderet til klageren. SKAT har konstateret, at klageren har afholdt udgifter med det udenlandske kreditkort og fået udgifterne refunderet i det danske selskab G2 ApS. De refunderede beløb anses således for udgifter afholdt for G2 ApS, hvorfor de ikke kan være medgået til privatforbrug.

Ydermere viser en gennemgang af afholdte udgifter af klageren for G2 ApS i 2005, at klageren får refunderet udgifter, hvor det ikke kan konstateres, at de er afholdt fra klagerens danske bankkonti. Udgifterne må derfor være afholdt med midler andre steder fra. I 2005 har klageren afholdt udgifter for i alt 57.197 kr., som er trukket på hans danske bankkonti. Han har fået refunderet udgifter for 249.442 kr., som er indsat på hans danske bankkonti.

Klagerens repræsentant har anført, at der intet materiale er i den af SKAT afsagte kendelse af den 5. maj 2009, som SKAT har fået i forbindelse med ransagningen og som har betydning for sagen, hvilket repræsentanten underbygger i sin klage med en gennemgang af SKATs afgørelse med underbilag.

SKAT er helt uenig i, at materiale fundet ved ransagningen ikke har haft betydning for sagen. Der er fundet en række bilag ved ransagningen, som har haft stor betydning ved ændringerne af de foretagne skatteansættelser.

SKAT anmeldte sagen til politiet, idet der var en formodning for, at der var foretaget skattesvig af særlig grov karakter. Hvis SKAT ud fra det materiale, som SKAT var i besiddelse af inden ransagningen havde tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, havde SKAT ikke anmeldt sagen til politiet.

SKAT havde inden sagen blev anmeldt til politiet, identificeret hævningerne på det udenlandske kreditkort i Danmark, men ikke hvem der ejer kortet, samt hvor indtægterne indsat på kortet stammer fra.

Det er korrekt, at SKAT alene har foretaget ændringer af skatteansættelserne med de på de udenlandske kreditkort foretagne hævninger i Danmark. Det er ligeledes korrekt, at SKAT stadig ikke ved, hvem der reelt ejer kreditkortet, samt hvor indsætningerne på kreditkortet stammer fra. SKAT finder imidlertid, at man ud fra de ved ransagningen fundne bilag i tilstrækkeligt omfang har kunnet dokumentere og sandsynliggøre, at det er klageren, der har fuld råderet over det udenlandske kreditkort.

Det er ikke muligt for SKAT selv at fremskaffe bankkontoudtog fra England, og klageren har ikke villet udlevere bankkontoudtog vedrørende den udenlandske konto, hvorfor ændringerne er foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da SKAT ikke har kunnet konstatere, hvad der helt præcist er indgået af indtægter på den udenlandske konto, idet SKAT ikke har været i besiddelse af bankkontoudtogene.

Repræsentanten har anført, at hævningerne foretaget med de udenlandske kreditkort udstedt af Bank 1, vedrører konto ejet af G6.

Repræsentanten anfører videre i klagen, at ovennævnte kort fik klageren udleveret af finansiel controller HG fra firmaet G6 til brug for afholdelse af udgifter forbundet med opgaver, som klageren skulle udføre for G6 og tilknyttede selskaber.

Til det vil SKAT anføre, at det ikke er dokumenteret, at kontoen er ejet af G6. Ydermere er det ikke dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for G6, og flere af udgifterne er blevet refunderet i det danske selskab G2 ApS.

Ifølge G9 er der heller ikke indberettet regnskaber vedrørende G6. Ydermere er det ikke muligt ud fra selskabskonstruktionen at konstatere, hvem der er den ultimative hovedanpartshaver bag selskaberne.

Der er bilag, der viser, at klageren har fået vederlag fra G6, men beløbene er ikke selvangivet.

Materialet fundet ved ransagningen har således haft stor betydning i forbindelse med de foretagne ændringer af skatteansættelserne for 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006.

SKAT har først den 6. oktober 2008 haft mulighed for at gennemgå materialet fra ransagningen og forslag til ændring af skatteansættelsen sendes den 3. april 2009, hvorfor kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldte vedrørende indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004, og ingen af de foretagne skatteansættelser er forældede.

Som ovenfor omtalt har en yderligere gennemgang af refunderede udgifter afholdt for G2 ApS for 2005 vist, at klageren får refunderet mange udgifter, hvor det ikke kan konstateres, at de er afholdt fra en af hans danske bankkonti. De må derfor være afholdt med midler andre steder fra, som SKAT ikke er bekendt med. Dette er SKAT også først blevet bekendt med ved en gennemgang af det ved ransagningen beslaglagte materiale.

Repræsentanten har yderligere anført, at for så vidt angår dokumentation for ejerforholdene i G5, G6, USA, og G6, Gibraltar, er klageren som også tidligere oplyst til SKAT ikke i besiddelse af en sådan dokumentation. Klageren har således ikke nogen ejerandel af de pågældende selskaber og følgelig heller ikke i besiddelse af selskabernes papirer.

For god ordens skyld bemærkes, at G6, USA og G6, Gibraltar er samme selskab, idet G6, Gibraltar alene er et repræsentationskontor.

Vedrørende bankkontoudtogene for kontonummer 1 og 2 i Bank 1, er klageren heller ikke i besiddelse heraf. Det kan dog oplyses, at politiet ved en international editionsanmodning har bedt om at få de pågældende bankkontoudtog udleveret. Når og såfremt disse fremsendes af Bank 1, vil disse blive fremsendt til Landsskatteretten.

For god ordens skyld bemærkes, at ovennævnte kontoudtog ikke har betydning for nærværende sag, da der ikke er uenighed om, hvorvidt de i sagen angivne beløb er hævet af klageren. Uenigheden går alene på, om anvendelsen af midlerne kan anses for erhvervsmæssig eller privat. Der er fremlagt regnskaber for G2 ApS for perioden 2001 - 2006, G3 ApS for perioden 2003 - 2006, G4 ApS for perioden 2001 - 2006 og for G1 for perioden 2001 -2006.

G4 ApS er ejet af klagerens samlever.

Klageren har på bedste vis indhentet erklæringer fra de personer og virksomheder, som har modtaget de i det tidligere fremsendte materiale angivne beløb. For så vidt angår erklæringerne har klageren fokuseret på indkomstårene 2005 og 2006. Baggrunden herfor er, at det er repræsentantens opfattelse, at indkomstårene 2001 til og med 2004 er forældede.

Til belysning af de kontante udbetalinger i 2005 og 2006 har klageren efter bedste hukommelse udarbejdet den i den fremlagte oversigt over udbetalinger.

Vedrørende indkomståret 2005 har klageren fremskaffet følgende erklæringer:

Statement 2005 af den 15. oktober 2009 fra TE

Statement 2005 af den 19. oktober 2009 fra FP

Statement 2005 af den 6. oktober 2009 fra WJ

For så vidt angår 2005 er bemærket, at den af klageren anførte udbetaling til MS rettelig er tilgået TE. For så vidt angår LA afgik denne ved døden i juni 2005, hvorfor det naturligvis ikke er muligt at indhente erklæring fra denne.

For så vidt angår LL, EA og OD er endvidere henvist til den fremlagte dokumentation.

Vedrørende indkomståret 2006 er fremlagt:

Statement 2006 af den 15. oktober 2009 fra TE.

Statement 2006 af den 6. oktober 2009 fra WJ.

Statement 2006 af den 19. oktober 2009 fra FP.

Erklæring af den 15. oktober 2009 fra CM.

I relation til de fremlagte erklæringer gøres opmærksom på, at nærværende sag ikke drejer sig om, hvorvidt der er fradrag for de afholdte udgifter, idet dette spørgsmål relaterer sig til G6. Spørgsmålet i relation til klageren er således alene, hvorvidt denne kan anses som endelig modtager af beløbene. Med den tidligere fremlagte dokumentation og de herved fremlagte erklæringer er der fremlagt dokumentation for, at beløbene ikke er tilgået klageren, men i stedet anvendt med henblik på udførelse af G6’s virksomhed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Landsskatteretten bemærker, hvad angår ugyldighedsindsigelsen om overskridelse af 6 månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, at klageren ikke har selvangivet lønindkomst eller lignende fra de i sagen omhandlede udenlandske selskaber, hvori klageren er direktør. SKAT fremsendte derfor anmeldelse til politiet om skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1. Den 6. oktober 2008 fik SKAT adgang til det materiale, som politiet havde beslaglagt ved ransagning hos klageren den 3. september 2008, og den 16. marts 2009 blev klageren afhørt af politiet. Retten finder herefter, at SKAT først efter den 16. marts 2009 er kommet til kundskab om, hvorledes klageren er forbundet med de udenlandske selskaber. Da SKAT har afsendt varsel om forhøjelse af klagerens indkomstansættelse den 3. april 2008, ligger varslingen om forhøjelsen inden for en frist på 6 måneder fra kundskabstidspunktet, og den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig.

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren er skattepligtig af de foretagne hævninger med udenlandske kreditkort. Retten har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, hvem der er ejer af kreditkortene, ligesom han ikke har dokumenteret, at de afholdte udgifter er afholdt for et udenlandsk selskab. Den dokumentation, der er fremlagt i form af en redegørelse om, hvilke udgifter klageren har afholdt, er baseret på efterrationaliseringer, der i øvrigt ikke er dokumenterede. Der er således ikke fremlagt kvitteringer eller lignende fra de personer, der efter det oplyste har modtaget beløb fra klageren. Det er endvidere ikke dokumenteret, at klageren har modtaget løn eller lignende fra de udenlandske selskaber, som han ifølge det oplyste skulle være ansat i.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Redaktionel note
  • www.skat.dk, SKM2010.813.LSR