Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (17. marts 2011)

Integrationsministeren (Søren Pind)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.)

(Lovforslag nr. L 168)

Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag, indeholder bl.a. forslag til en reform af ægtefællesammenføringsreglerne samt krav om skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud.

Regeringens førte udlændingepolitik siden 2002 har sikret, at det i højere grad end før er udlændinge, der kan bidrage til fællesskabet, som er kommet hertil, ligesom regeringens integrationspolitik har sikret, at indvandrere i stor stil er kommet i arbejde.

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at dansk udlændingepolitik fremadrettet skal have det klare og nye sigte, at Danmark som udgangspunkt kun vil give plads til de udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst og velstand i Danmark.

Derfor må reglerne for ægtefællesammenføring bygge på objektive kriterier efter et pointsystem, hvori ansøgers integrationspotentiale indgår. Det er en naturlig følge af, at Danmark ønsker at tiltrække udlændinge, som kan udvise medborgerskab og skabe vækst og velstand. Medborgerskab og vækst forudsætter selvforsørgelse og vilje til at yde til fællesskabet. Derfor er det relevant at se på ansøgers integrationspotentiale.

I dag stilles der ikke krav til den udefrakommende udlændings kvalifikationer, og dette medfører, at der stadig er mange ægtefællesammenførte, der har vanskeligt ved at blive integreret og dermed tilegne sig danske værdier, og som har svært ved at træde ind på det danske arbejdsmarked. Samtidig har den økonomiske krise forandret vilkårene i Danmark. Det er helt afgørende, at dette erkendes, og at det anerkendes, at det er en fælles udfordring. Derfor skal de, der får ægtefællesammenføring i Danmark, i højere grad bidrage til samfundsøkonomien.

Tiden er derfor kommet til at stille nye håndfaste krav om, at den ægtefællesammenførte udlænding som betingelse for ægtefællesammenføring er i besiddelse af integrationsrelevante kvalifikationer, der gør den ægtefællesammenførte i stand til hurtigere at integrere sig i det danske samfund og bidrage til vækst og velstand.

Det foreslås på den baggrund, at ansøger uanset sin alder skal opnå et vist antal point i forhold til en række integrationsrelevante kriterier for at kunne opnå familiesammenføring. Ansøger vil kunne opnå point på baggrund af længden af sin erhvervserfaring i både udlandet og i Danmark. Ansøger kan også opnå point på baggrund af sine sprogkundskaber, ligesom ansøger vil kunne opnå point på baggrund af færdiggjort uddannelse – lige fra erhvervsuddannelser til ph.d.-kandidater. Endvidere vil ansøgeren kunne opnå supplerende point ved bl.a. ikke at bosætte sig i et udsat boligområde, ved at have deltaget aktivt og ulønnet i en global humanitær organisation i mindst 1 år eller ved at have været selvforsørgende i sit hjemland.

Hvis ansøger opnår et tilstrækkeligt antal point, vil der kunne ske ægtefællesammenføring også forud for, at begge ægtefæller er fyldt 24 år.

Det foreslås endvidere at skærpe det nuværende tilknytningskrav, således at den herboendes og ansøgers samlede tilknytning til Danmark fremover skal være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land. Det betyder f.eks. i forhold til ansøger, at det som udgangspunkt ikke længere er tilstrækkeligt med ét besøgsophold her i landet for, at tilknytningskravet kan anses for opfyldt, men at ansøger som udgangspunkt skal have mindst 2 besøgsophold her i landet og samtidig i forbindelse med et ophold gennemføre et kursus i dansk, som ansøgeren selv betaler.

Det foreslås også, at den herboende ægtefælles økonomiske sikkerhedsstillelse forhøjes til 100.000 kr. i 2011.niveau som betingelse for ægtefællesammenføring.

Som led i udmøntningen af moderniseringen af reglerne for ægtefællesammenføring foreslås det tillige, at niveauet for indvandringsprøvens sprogprøvedel for ægtefællesammenførte hæves. Formålet med den skærpede indvandringsprøve er at styrke den enkelte udlændings mulighed for en vellykket og hurtig integration i det danske samfund. Religiøse forkyndere, som skal bestå indvandringsprøven ved forlængelse af deres opholdstilladelse, vil ikke blive berørt heraf.

I marts 2010 gennemførte regeringen en markant reform af reglerne for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for at sikre, at herboende udlændinge, der får tidsubegrænset opholdstilladelse er aktive og deltagende i det danske fællesskab. Det foreslås at overføre betingelser herfor til ægtefællesammenføring. Det betyder, at herboende udlændinge, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler på mere lempelige vilkår, eller herboende flygtninge eller personer med beskyttelsesstatus, som udgangspunkt skal opfylde betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse om bl.a. at have haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år, bestået Prøve i Dansk 2, ikke at have modtaget offentlig hjælp efter bl.a. aktivloven inden for de sidste 3 år og ikke at være idømt ubetinget fængselsstraf af 1 år og 6 måneders varighed eller mere for at kunne opnå ægtefællesammenføring.

Efter regeringens opfattelse er det helt uacceptabelt, at udlændinge forsøger at indrejse i Danmark i strid med et indrejseforbud. Dette gælder særligt i gentagelsestilfælde. Derfor foreslås det, at gentagelse af overtrædelse af indrejseforbud gøres til en skærpende omstændighed, og at strafferammen forhøjes fra fængsel i 2 år til fængsel i 3 år.

Endelig indeholder lovforslaget også forslag til forhøjelse af de nuværende gebyrer for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring. Gebyret for indvandringsprøven vil også blive forhøjet, når den skærpede indvandringsprøve træder i kraft.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.