Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31985L0337
 
31992L0043
 
32003L0035
 
32008L0001
 
32009L0127
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug1)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1681 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:

»1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som senest ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, EU-Tidende 2008, nr. L 24, side 8, dele af Rådets direktiv 2009/127/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, og dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003, EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1.«

2. Bekendtgørelsens indledning affattes således:

»I medfør af § 7, stk. 2 og 4, § 9, stk. 4, § 17, stk. 1, 2 og 3, § 18, stk. 2 og 3, § 34, stk. 1, 2 og 3, § 35, § 41, stk. 2 og 4, § 55, stk. 8 og 9, § 66, § 78 og § 111 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009, som ændret ved lov nr. 122 af 23. februar 2011, og § 35, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, fastsættes:«

3. § 3 affattes således:

»§ 3. Etableringer, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, hvor der produceres kødædende pelsdyr i et omfang på mere end 3 dyreenheder og mindre end 25 dyreenheder, kræver forudgående tilladelse, jf. § 10, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 2. Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, hvor der produceres kødædende pelsdyr i et omfang på mere end 25 dyreenheder og til de grænser, der er angivet i § 12, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kræver forudgående godkendelse, jf. § 11, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.«

4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Anmeldelse og ansøgning om tilladelse eller godkendelse«

5. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Den, der indgiver anmeldelse i medfør af §§ 19 a-19 d, skal på et topografisk kort, i en detaljeringsgrad på mindst 1:10.000, angive:

1) placering af eksisterende bygninger og anlæg og placering af det anmeldte,

2) til- og frakørselsforhold til det anmeldte, og

3) målestoksforhold, nordpil og højdekurver samt nødvendig signaturforklaring.

Stk. 2. Hvor dette er relevant for at dokumentere overholdelse af kravene i §§ 19 a-19 d, skal den, der indgiver ansøgning efter stk. 1, tillige oplyse:

1) Matrikelnummer, hvor anlægget ønskes placeret.

2) Tegninger af anlægget med angivelse af bygningshøjder, grundmål og kapacitet.

3) Beskrivelse af eksisterende afskærmende beplantning for bygninger og anlæg, samt fremtidig afskærmende beplantning, med angivelse af beplantningens artssammensætning, antal trærækker og etableringstidspunkt. Oplysninger kan fremsendes som en samlet beplantningsplan.

4) Oplysninger om gødningsopbevaringsanlægs placering i forhold til de i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 8, stk. 1, opregnede anlæg, områder, veje m.v.

5) Eventuelle befæstede arealer og afløbsforhold.

6) Overdækning af gødningsopbevaringsanlæg.

7) Anden nødvendig dokumentation til opfyldelse af kravene i §§ 19 a-19 d, herunder oplysninger om det beregnede behov for ændring eller udvidelse af staldanlæg til opfyldelse af dyrevelfærdskrav, jf. § 19 c.«

6. I § 9 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra afstandskravene i lovens § 7, stk. 1, til placering af nødvendige mindre staldanlæg og andre anlæg til dyrehold til afgræsning af naturarealer med henblik på naturpleje, hvis dyreholdet skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra naturarealerne, end det tilfører.«

7. § 10, stk. 1, affattes således:

»En tilladelse efter § 10, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal indeholde en vurdering af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring, jf. §§ 19-22, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt vilkår, der sikrer opfyldelsen af kravene i § 27 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis husdyrbruget på tidspunktet for ansøgning i nu-drift medfører en ammoniakdeposition, der overskrider beskyttelsesniveauet for ammoniak, jf. bilag 3, punkt A, nr. 2, med mere end 100 procent, skal der stilles vilkår om, at husdyrbruget senest 8 år efter meddelelse af tilladelsen har nedbragt ammoniakdepositionen til det i bilag 3, punkt A, nr. 2, tilladte.«

8. § 11 affattes således:

»§ 11. En godkendelse efter §§ 11 eller 12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal indeholde en vurdering, jf. §§ 19-26, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes, og skal fastsætte følgende:

1) Produktionens omfang med angivelse af dyrearter og dyretyper samt inden for hvilke grænser, den maksimale produktion kan finde sted.

2) Grænseværdier, tekniske foranstaltninger eller tilsvarende parametre.

3) Den egenkontrol, som husdyrbruget skal foretage, herunder angivelse af beregninger, målinger, procedurer mv. Der skal fastsættes krav til hyppighed, afrapportering og metode til at vurdere, om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen, samt angivelse af om prøveudtagning og analyse kan udføres af husdyrbruget selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium.

4) Placering og udformning af ny bebyggelse til varetagelse af de landskabelige værdier.

5) Afskærmende beplantning omkring beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, som opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, samt nedrivning af beholderen, når den ikke længere er nødvendig for driften af den pågældende ejendom.

6) Valg af til- og frakørselsforhold.

7) Beskyttelsen af jord, grundvand, overfladevand og natur, med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart overfor næringsstofpåvirkning.

8) Håndtering og opbevaring af husdyrgødning på husdyrbruget, herunder angivelse af opbevaringskapacitet.

9) Håndtering og opbevaring af affald.

10) Begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- eller lysgener fra anlægget).

11) Hvordan husdyrbruget skal forholde sig i unormale driftssituationer.

12) Husdyrbrugets indretning og drift for at sikre, at husdyrbruget ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld.

13) Hvordan der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte vilkår, der skærper de i bilag 3 fastlagte beskyttelsesniveauer for nitratudvaskning og fosforoverskud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde stille vilkår med henblik på opfyldelse af krav om maksimal deposition med ammoniak på naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder, men som ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt på andre naturområder, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og som er mose, hede eller overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, eller ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.

Stk. 4. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.

Stk. 5. Ved fastsættelse af vilkår efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen anvende de beregningsmetoder, som fremgår af bilag 3, og de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 4. Ved fastsættelse af vilkår om den maksimale deposition på de naturtyper, der fremgår af stk. 3, skal kommunalbestyrelsen anvende de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 3.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller vilkårsfastsættelse, jf. stk. 2 og 3, ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele afslag, hvis det vurderes, at der med de fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3, eller de efter stk. 2 og 3, fastsatte vilkår vil være en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Der kan dog ikke meddeles afslag alene begrundet i en væsentlig påvirkning på naturområder, der ikke er omfattet af lovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, hvis beskyttelsesniveauet i bilag 3, punkt A, vedrørende ammoniak er overholdt, med mindre dette følger af anden lovgivning.«

9. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Anmeldeordninger for husdyrbrug«

10. Efter § 19 indsættes i kapitel 7:

»§ 19 a. Etablering, udvidelse eller ændring på husdyrbrug af ensilageplads, herunder ensilagesilo, i form af en støbt plads til opbevaring af ensilage, med eller uden støttemure, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis størrelsen af etableringen, udvidelsen eller ændringen af pladsen eller siloen i sig selv ikke overstiger 3.000 m2 eksklusiv vejarealer og kantbelægninger, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1, kan kun finde sted, hvis byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende bedrift som landbrugsbedrift, og det placeres i umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer på den ejendom, hvor byggeriet opføres.

Stk. 3. Den i stk. 1, nævnte opførelse af en ensilageplads med en grundplan, der ikke overstiger 1.000 m2, kan finde sted efter anmeldelse, når siloen placeres mindst:

1) 100 meter fra

a) beboelsesbygninger på en ejendom uden landbrugspligt i en samlet bebyggelse i landzone, som har en anden ejer end driftsherren,

b) eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, og

c) lokalplanlagte områder i landzone udlagt til blandet bolig og erhverv eller offentlige formål til beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende.

2) 75 meter fra beboelse på den nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af driftsherren.

3) 50 meter fra åbne vandløb og fra søer med et areal, der er større end 100 m2.

Stk. 4. Den i stk. 1, nævnte opførelse af en ensilageplads med en grundplan over 1.000 m2, men som ikke overstiger 3.000 m2, kan finde sted efter anmeldelse, når siloen placeres mindst:

1) 150 meter fra

a) beboelsesbygninger på en ejendom uden landbrugspligt i en samlet bebyggelse i landzone, som har en anden ejer end driftsherren,

b) eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, og

c) lokalplanlagte områder i landzone udlagt til blandet bolig og erhverv eller offentlige formål til beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende.

2) 100 meter fra beboelse på den nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af driftsherren.

3) 50 meter fra åbne vandløb og fra søer med et areal, der er større end 100 m2.

Stk. 5. En anmeldt plads, jf. stk. 1, skal ud over de i stk. 3 og 4, nævnte afstandskrav opfylde følgende betingelser, jf. dog § 19 e, stk. 3:

1) Ensilagepladsen skal etableres i sædvanlige byggematerialer i ikke-reflekterende overflader.

2) Etableringen af pladsen må ikke medføre væsentlige ændringer i eksisterende terræn.

3) Kanten på en ensilageplads med tilhørende støttemure, må ikke opføres mere end 3 meter over eksisterende terræn, medmindre ensilagepladsen helt omkranses af eksisterende driftsbygninger og -anlæg på ejendommen og pladsens højde ikke overstiger højden på den laveste eksisterende bygning eller anlæg målt fra terræn til tagryg.

4) Senest 31. december året efter etableringen af ensilagepladsen skal der etableres afskærmende beplantning omkring pladsen. Den afskærmende beplantning skal bestå af løvtræarter og buske, der er naturligt hjemmehørende i området, og beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning.

§ 19 b. Etablering, udvidelse eller ændring på husdyrbrug af gødningsopbevaringsanlæg i form af en støbt møddingplads til opbevaring af fast gødning, eller en beholder til flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis kapaciteten af etableringen, udvidelsen eller ændringen af gødningsopbevaringsanlægget i sig selv ikke overstiger henholdsvis 100 dyreenheder for fast gødning eller 4.000 m3 for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1, kan kun finde sted, hvis byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende bedrift som landbrugsbedrift og det placeres i umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer på den ejendom, hvorpå byggeriet opføres.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte opførelse af gødningsopbevaringsanlæg kan, jf. dog stk. 4, finde sted, når anlægget placeres mindst

1) 300 meter fra

a) beboelsesbygninger på en ejendom uden landbrugspligt i en samlet bebyggelse i landzone, som har en anden ejer end driftsherren,

b) eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, og

c) lokalplanlagte områder i landzone udlagt til blandet bolig og erhverv eller offentlige formål til beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende.

2) 300 meter fra

a) naturområder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

b) andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder,

c) heder, moser og overdrev som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og

d) ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.

3) 100 meter fra beboelse på nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af driftsherren.

Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte opførelse af gødningsopbevaringsanlæg i form af lukkede fortanke til staldanlæg kan finde sted under overholdelse af de i stk. 3, nr. 1 og 3, nævnte afstandskrav samt ved placering mindst 100 meter fra de i stk. 3, nr. 2, nævnte områder.

Stk. 5. Et anmeldt gødningsopbevaringsanlæg, jf. stk. 1, skal ud over de i stk. 3, nævnte afstandskrav opfylde følgende betingelser, jf. dog § 19 e, stk. 3:

1) Gødningsopbevaringsanlægget skal etableres i sædvanlige byggematerialer i ikke-reflekterende overflader.

2) Etableringen af anlægget må ikke medføre væsentlige ændringer i eksisterende terræn.

3) Kanten på gødningsopbevaringsanlægget må ikke opføres mere end 3 meter over eksisterende terræn, medmindre gødningsopbevaringsanlægget helt omkranses af eksisterende driftsbygninger og -anlæg på ejendommen og gødningsopbevaringsanlæggets højde ikke overstiger højden på den laveste eksisterende bygning eller anlæg målt fra terræn til tagryg.

4) Senest 31. december året efter etableringen af gødningsopbevaringsanlægget etableres afskærmende beplantning omkring gødningsopbevaringsanlægget. Den afskærmende beplantning skal bestå af løvtræarter og buske, der er naturligt hjemmehørende i området, og beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning.

§ 19 c. Ændring eller udvidelse af staldanlæg på husdyrbrug til opfyldelse af dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i lov eller bekendtgørelse, jf. stk. 2, kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3-5. Ændring af anlæg på pelsdyrbrug, kvægbrug og svinebrug til opfyldelse af dyrevelfærdsmæssige krav, kan ske ved opførelse af nyt staldanlæg i umiddelbar tilknytning til eksisterende staldanlæg.

Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1 kan alene ske til opfyldelse af dyrevelfærdsmæssige krav, som er trådt i kraft den 10. april 2011 eller tidligere, skal være opfyldt 10. april 2011 eller senere, jf. dog stk. 5, og som er indeholdt i følgende love og bekendtgørelser:

1) Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.

2) Lov om hold af heste.

3) Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.

4) Lov om hold af slagtekyllinger.

5) Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr.

6) Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner.

Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 kan kun finde sted, hvis ændringen eller udvidelsen begrænses til det for opfyldelse af de dyrevelfærdsmæssige krav nødvendige, og må ikke indebære renovationer af eksisterende staldanlæg.

Stk. 4. En anmeldt ændring eller udvidelse af staldanlæg, jf. stk. 1, skal udover det i stk. 3, nævnte krav, opfylde følgende betingelser:

1) Ændringen eller udvidelsen må ikke medføre væsentlige ændringer i eksisterende terræn, og skal placeres i umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer på den ejendom, hvor byggeriet opføres.

2) Ændringen eller udvidelsen skal fremstå i samme byggestil som det eksisterende staldanlæg. hvortil der sker en tilbygning eller ændring, herunder i ydre byggematerialer, farver og taghældning.

3) Bygningsbredde af ændringen eller udvidelsen må ikke overstige det eksisterende staldanlægs bredde med mere end 5 procent, dog maksimalt 2 meter.

4) Bygningshøjde, herunder taghøjde, af ændringen eller udvidelsen må ikke overstige det eksisterende staldanlægs højde med mere end 1,5 meter.

5) Husdyrproduktionens størrelse og sammensætning må ikke ændres som følge af ændringen eller udvidelsen.

6) Ændring eller udvidelse af anlæg, der er beliggende 100 meter eller mindre fra nabobeboelse, må ikke udføres nærmere nabobeboelse, end det anlæg, der udvides eller ændres.

7) Placeringen af ventilationsafkast på det staldanlæg, der udvides eller ændres, skal enten bevares uændret eller flyttes i retning væk fra nedennævnte relevante naturområder, hvis tilbygningen eller ændringen placeres 300 meter eller mindre fra

a) naturområder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

b) andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder,

c) heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og

d) ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.

Stk. 5. Ændring eller udvidelse af staldanlæg på husdyrbrug, hvor der produceres kødædende pelsdyr, til opfyldelse af § 23, § 24, stk. 3, og § 26, i bekendtgørelsen nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr med senere ændringer, kan anmeldes efter stk. 1.

§ 19 d. Skift mellem dyretyper i stalde kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer af staldanlæg, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. dog stk. 3-4.

Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1, kan kun finde sted ved skift indenfor, men ikke mellem, følgende dyregrupper, dog således at det er muligt at skifte til dyregruppen kvæg fra de øvrige grupper:

1) Svin: Slagtesvin, smågrise og søer.

2) Kvæg: Malkekvæg, ammekøer og andet kvæg, heste samt geder, får og andre drøvtyggere.

3) Fjerkræ: Slagtekyllinger, høns, og andet fjerkræ.

4) Pelsdyr: Mink og andre pelsdyr.

Stk. 3. Et anmeldt skift i dyretype, jf. stk. 1, skal opfylde følgende betingelser:

1) Den samlede lugtemission fra husdyrbrugets staldanlæg må ikke øges som følge af skift i dyretype.

2) Lugtemissionen i det enkelte staldanlæg må kun øges, såfremt lugtforøgelsen er mindre end en samtidig lugtemissionsreduktion fra staldanlæg på samme husdyrbrug, der ligger nærmere end de i bilag 3, punkt B, tabel 4, nævnte områder.

3) Den samlede ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg må ikke øges som følge af skift i dyretype.

4) Skift i dyretype må ikke medføre en forøgelse af husdyrbrugets deposition af ammoniak på

a) naturområder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

b) andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder,

c) heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og

d) ammoniakfølsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.

5) Den samlede mængde kvælstof ab lager fra husdyrbrugets husdyrproduktion må ikke øges som følge af skift i dyretype.

6) Den samlede mængde fosfor ab lager fra husdyrbrugets husdyrproduktion må ikke øges som følge af skift i dyretype.

Stk. 4. Lugtemissionskravet i stk. 3, nr. 2, skal ikke opfyldes i forhold til de i bilag 3, punkt B, tabel 4, nævnte områder, såfremt den vægtede gennemsnitsafstand til et sådant område er mindst dobbelt så stor, som den anbefalede geneafstand beregnet efter bilag 3, punkt B. Ammoniakdepositionskravet i stk. 3, nr. 4, skal ikke opfyldes i forhold til de i stk. 3, nr. 4, litra a, nævnte områder, såfremt ammoniakdepositionen fra husdyrbruget til sådanne områder ikke overstiger halvdelen af den tilladte deposition, jf. bilag 3, punkt A, nr. 2. Ammoniakdepositionskravet i stk. 3, nr. 4, skal ikke opfyldes for de i stk. 3, nr. 4, litra b, c og d, nævnte områder, såfremt ammoniakdepositionen fra husdyrbruget til sådanne områder ikke overstiger et halvt kg kvælstof per hektar per år.

§ 19 e. Ved modtagelse af anmeldelse efter §§ 19 a-19 d, skal kommunen kvittere for modtagelsen og indstille sagsbehandlingen af husdyrbrugets eventuelle ansøgninger efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal informere Natur- og Miljøklagenævnet om en anmeldelse, hvis anmeldelsen omfatter byggeri eller dyrehold, som af kommunen er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kommunen er bekendt med, at tilladelsen eller godkendelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer, hvorvidt det anmeldte overholder kravene i §§ 19 a-19 d, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 8, jf. § 9, og ikke er i strid med beskyttelsen af fredede områder, beskyttelseslinjer, eller områder der i kommuneplan er udpeget med landskabelige værdier, særlige naturbeskyttelsesinteresser, værdifulde kulturmiljøer samt nationale geologiske interesseområder.

Stk. 3. På baggrund af vurderingen efter stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen senest to måneder fra modtagelse af en anmeldelse afgørelse om, at det anmeldte kan bringes til udførelse, eller at det anmeldte kræver tilladelse eller godkendelse i medfør af §§ 10, 11 eller 12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ved afgørelsen kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en vurdering af de landskabelige forhold beslutte helt eller delvist at fravige krav om afskærmende beplantning, jf. § 19 a, stk. 5, nr. 4 og § 19 b, stk. 5, nr. 4.

Stk. 4. Før der træffes afgørelse, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen gøre naboer skriftligt bekendt med anmeldelsen og give dem adgang til at udtale sig indenfor to uger.

Stk. 5. Hvor kommunen efter stk. 1, har indstillet sagsbehandlingen af en ansøgning, skal kommunen, når der er truffet afgørelse efter stk. 3, genoptage denne. Såfremt afgørelsen, jf. stk. 3, giver anledning til ændringer i den genoptagne ansøgning, skal kommunen give ansøger meddelelse herom, og samtidig fastsætte en frist for ansøgers indsendelse af nye oplysninger. Såfremt afgørelsen giver anledning til, at tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ikke længere er nødvendig, afslutter kommunalbestyrelsen sagsbehandlingen og giver ansøger meddelelse herom.

§ 19 f. Udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde på husdyrbrug kan finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1, kan kun finde sted ved udvidelse af antal husdyr på husdyrbruget, der ikke er omfattet af tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 3. Anmeldelse i medfør af stk. 1, forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

1) Antal husdyr må ikke udvides i staldanlæg, der ligger i en afstand på mindre end 300 meter til beskyttet natur omfattet § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller 100 meter til andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder, heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og ammoniakfølsomme skove.

2) Husdyrbruget skal efter udvidelse overholde beskyttelsesniveauet for lugt som angivet i bilag 3, punkt B.

3) Bedriften, som husdyrbruget er tilknyttet, må ikke udbringe husdyrgødning på arealer, der kan klassificeres som fosforklasse 2 eller 3, jf. bilag 3, punkt C. Der må heller ikke afsættes husdyrgødning til bedrifter, der udbringer husdyrgødning på fosforklasse 2 eller 3, jf. bilag 3, punkt C.

4) Produktionen af hver dyretype må højest udvides således, at antal dyreenheder beregnet efter omregningsfaktoren for dyreenheder for planåret 2010/2011, jf. bilag 6, punkt A, ikke overstiger antal dyreenheder beregnet efter omregningsfaktoren for planåret 2008/2009, jf. bilag 6, punkt B.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal kvittere for modtagelse af anmeldelse senest en uge fra modtagelsen og træffe afgørelse, jf. stk. 7, senest en måned fra modtagelsen af anmeldelse.

Stk. 5. Ved modtagelse af anmeldelse skal kommunalbestyrelsen indstille sagsbehandlingen af husdyrbrugets eventuelle ansøgninger efter §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal vurdere hvorvidt det anmeldte overholder kravene angivet i stk. 3.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af den i stk. 6 angivne vurdering afgørelse i sagen.

Stk. 8. Ved afgørelsen meddeler kommunalbestyrelsen enten, at det anmeldte kan bringes til udførelse, eller at der kræves en ansøgning, jf. denne bekendtgørelses kapitel 3, med henblik på meddelelse af en tilladelse eller godkendelse i henhold til §§ 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 9. Hvor kommunalbestyrelsen efter stk. 5, har indstillet sagsbehandlingen, skal kommunalbestyrelsen, når der er truffet afgørelse efter stk. 7, genoptage denne. Såfremt afgørelsen giver anledning til ændring i den genoptagne ansøgning, skal kommunalbestyrelsen give ansøger meddelelse herom, og samtidig fastsætte en rimelig frist for ansøgers indsendelse af nye oplysninger. Såfremt afgørelsen giver anledning til, at tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ikke længere er nødvendig, afslutter kommunalbestyrelsen sagsbehandlingen og giver ansøger meddelelse herom.«

11. § 23 affattes således:

»§ 23. Kommunen fremsender kopi af afgørelser truffet i sager om tilladelse eller godkendelse i medfør af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 10, 11, 12 og 16, og sager omfattet af denne bekendtgørelses kapitel 7, til Naturstyrelsen.

Stk. 2. Kommunen registrerer via www.husdyrgodkendelse.dk eller et andet digitalt system, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, senest 1 måned efter at der er truffet afgørelse i sager om tilladelse eller godkendelse i medfør af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 10, 11, 12 eller 16, og sager omfattet af denne bekendtgørelses kapitel 7, datoen for afgørelsen, og hvilken af de nævnte bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller denne bekendtgørelse afgørelsen er truffet i medfør af.«

12. § 25 ophæves.

13. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

14. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

15. Bilag 3 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

16. Bilag 4 affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.

17. Efter bilag 5 indsættes bilag 6, der affattes som bilag 5 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. april 2011.

Stk. 2. Sager om ansøgninger om tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 10, 11, 12 eller 16 og anmeldelse efter § 19 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, modtaget af kommunalbestyrelsen før den 10. april 2011, behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. § 19 f, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 10, ophæves den 1. januar 2013.

Miljøministeriet, den 6. april 2011

Karen Ellemann

/ Claus Torp


Bilag 1

»Bilag 1

Forklaring til de enkelte punkter fremgår af vejledningen til skemaet. Vejledningen er tilgængelig på www.mst.dk

Ansøger m.v.
 
Navn
Adresse og evt. e-post
Telefonnr.
Ansøger
     
Ejer/ejere
     
       
 
Adresse
CVR-nr.
CHR-nr.
Husdyrbrugets
     
ejendom/ejendomme
     
Husdyrproduktion
 
Dyreart
Antal dyr
Dyreenheder (DE)
Nuværende produktion
     
       
Fremtidig produktion
     
       
Arealer
 
Hektar
Bedriftens samlede areal
 
Bedriftsarealer til udbringning af husdyrgødning
 
Tilforpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning
 
Husdyrgødning tilført og fraført bedriften
 
Modtager
CVR-nr.
CHR-nr.
Skriftlig aftale
Fraført, DE
Husdyrgødning
         
fraført
         
bedriften
         
 
Afgiver
CVR-nr.
CHR-nr.
Skriftlig aftale
Tilført, DE
Husdyrgødning og anden organisk gødning tilført bedriften
         
Kortmateriale
 
Vedlagt
Nuværende bygninger og planlagt byggeri samt eksisterende og fremtidig beplantning
 
Bedriftens samlede arealer samt bedriftens udbringningsarealer, inkl. aftalearealer
 
Miljø, natur, landskab og naboforhold
   
Ja
Nej
1
Overholder stalde, gødningsopbevaringsanlæg o. lign afstandskravene angivet i lovens § 8 til vandforsyningsanlæg, vandløb og søer, veje, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse og naboskel?
   
2
Er anlæggene placeret i større afstand end angivet i lovens § 20 i forhold til gener for omgivelserne?
   
3
Ligger anlæggene mere end 300 m fra de beskyttede naturtyper, som er omfattet af kategori 1, 2 eller 3, som angivet i bilag 3, punkt A?
   
4
Ligger udbringningsarealerne uden for arealer med et direkte fald på 12º eller mere ned til søer og vandløb udover de 20 meter som fremgår af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. § 26, stk. 3?
   
5
Ligger anlæggene uden for registrerede og udpegede lavbundsarealer?
   
6
Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne 2 og 3, som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 1?
   
7
Ligger udspredningsarealerne uden for fosforklasserne 2 og 3, som angivet i bilag 3, punkt C?
   
8
Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder og områder der ved zonering er konstateret at være nitratfølsomme, og som på et senere tidspunkt vil blive fastlagt som nitratfølsomt indvindingsområde og blive omfattet af en indsatsplan, som angivet i bilag 3, punkt D?
   
9
Ligger husdyrbruget uden for fredede områder, Natura 2000-områder eller beskyttede naturarealer?
   
10
Ligger nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg uden for områder med landskabelig værdi eller værdifulde kulturmiljøer?
   
Udover de 10 nævnte punkter skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering i forhold til lovens §§ 27 og 32.

«


Bilag 2

»Bilag 2

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold

1) Ansøgers navn, adresse, e-post og telefonnummer.

2) Bedriftens navn og adresse og CVR-nummer

3) Husdyrbrugets navn, ejendommens adresse(r), matrikel-numre og CHR- og P-nummer.

4) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå husdyrbruget er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

5) Oplysninger om husdyrbrugets kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om husdyrbruget

6) Husdyrbrugets størrelse

7) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelse, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

9) Det forventede tidspunkt for bygge- og anlægsarbejders påbegyndelse og afslutning samt for start af virksomhedens drift ved nyetablering eller start af den del af driften, der er ændret efter projektets gennemførelse. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 14, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

C. Oplysninger om husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold

10) Målefast oversigtsplan i passende målestoksforhold med angivelse af anlæggenes (stalde og lignende indretninger til dyr, som f.eks. foderpladser og løbegårde m.v., gødningsopbevaringsanlæg, ensilageoplæg, ensilagebeholder, beholder til spildevand) placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til omkringboende m.v. samt afstande til sårbar natur, jf. §§ 6-8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt afstande til andre natur- og kulturområder m.v. På planen angives højdekoter, hvor det er relevant. Planen forsynes med nordpil og nødvendig signaturforklaring.

11) Beskrivelse af lokaliseringsovervejelser i forhold til omgivelser, der er følsomme over for emissioner eller gener fra virksomheden (f.eks. boligområder, rekreative områder, vandforsyningsanlæg, søer eller vandløb herunder dræn). Kommunen kan oplyse om de planlægningsmæssige bestemmelser i området.

D. Anlægstegninger over virksomhedens indretning

12) Tegning i passende målestoksforhold, der viser den samlede virksomhed, herunder produktionsanlæggets placering på ejendommen og indretning dvs. placering af stalde, møddinger, gyllebeholdere, ensilageplads, befæstede arealer, inkl. afløb, interne transportveje, nedgravede tanke, boringer og brønde m.v. Planen forsynes med nordpil og nødvendig signaturforklaring.

13) Oplysninger om bygningernes grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bygningsmaterialer og farver, afskærmende beplantning, bebyggelsens fremtidige anvendelse, belysningsforhold m.v.

E. Oplysninger om virksomhedens indretning og drift, herunder sædskifte

14) Dyreart og antal dyreenheder før og efter det ansøgte, med beregningsgrundlaget herfor.

15) Oplysning om staldsystem og staldindretning i hver enkelt driftsbygning, herunder oplysninger om udmugningssystem.

16) Oplysning om ventilationsanlæg, herunder type, kapacitet, antal afkast, afkastenes placering, afkasthøjde, lufthastighed i afkast m.v.

17) Oplysning om opbevaring og/eller forarbejdning af foder, samt oplysninger om anvendelse af næringsstofbegrænsende foderteknologier, samt foderkorrektioner som følge heraf.

18) Oplysning om bivirksomhed som f.eks. dambrug, slagteri, biogasanlæg, komposteringsanlæg, vindmølle og halmfyr, detailsalg og boliger m.v.

19) Oplysning om art og forbrug af andre hjælpestoffer i forbindelse med husdyrproduktionen, herunder energi- og vandforbrug samt oplysninger om, hvor det anvendes, samt f.eks. forbrug af dieselolie.

20) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift.

21) Sædskifte for de enkelte udbringningsarealer i nærmere specificerede kategorier

F. Oplysninger om gødningsproduktion og -håndtering

22) Årsproduktion af husdyrgødning incl. spildevand til opbevaring før og efter projektet.

23) Gødningsopbevaringsanlæg (type, størrelse, kapacitet og overdækning).

24) Størrelse og beliggenhed af det areal, der er til rådighed til udbringning af husdyrgødning på hele bedriften, der drives under samme CVR-nummer, herunder både egne arealer og arealer, der kan disponeres over i medfør af gødningsleveringsaftaler og aftaler om forpagtning før og efter projektet samt oplysning om græsningsaftaler før og efter projektet.

25) Oplysning om der afsættes til, eller modtages husdyrgødning fra andre ejendomme efter det ansøgte projekt, og om der modtages slam eller andre affaldsprodukter til udbringning på udspredningsarealet angivet under nr. 21.

26) Forventet balance for N og P på bedriftsniveau før og efter projektet, herunder tab til omgivelserne ved ammoniakfordampning og nitratudvaskning før og efter projektet, herunder klassificering af de enkelte dele af udbringningsarealerne ud fra de i bilag 3 nævnte kategorier for beskyttelsesniveauet for N og P.

G. Oplysninger om virksomhedens valg af bedste tilgængelige teknik

27) Redegørelse og dokumentation for, i hvilket omfang det valgte projekt bygger på anvendelse af den mindst forurenende og ressourceforbrugende teknik vedrørende bl.a. råvarer, energi, vand og andre hjælpestoffer, produktionsanlæg, processer og affaldsfrembringelse. Redegørelsen skal indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt.

28) Oplysninger om anvendelse af bedst tilgængelig teknik til reduktion af ammoniak-emission og udvaskning af nitrat, samt oplysninger om hvordan et eventuelt fosforoverskud og udledning af fosfor nedbringes.

H. Oplysninger om forurening og genepåvirkninger fra husdyrbruget, samt forurenings- og genebegrænsende foranstaltninger

29) Angivelse og placering af støjkilder, der kan give væsentlige støjgener for omgivelserne (ventilationsanlæg, kompressorer, korntørringsanlæg, malkestald m.v.). Forventede årlige og daglige driftsperioder under normale forhold angives. Eventuelle støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger beskrives.

30) Oplysninger om lugtforureningskilder, der kan indebære væsentlige gener for omgivelserne samt oplysninger om kilder til luftforurening, der kan forurene miljøet væsentligt. Foranstaltninger til begrænsning af lugtgener og luftforurening beskrives, herunder angivelse af effekt og andre relevante driftparametre for de pågældende teknologier.

31) Opgørelse af mængden og arten af rengøringsvand, mælkerumsvand, vand fra vaskepladser og sanitært spildevand, med oplysninger om bortskaffelse og eventuelle rensningsforanstaltninger.

32) Oplysninger om påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr.

33) Oplysninger om fluebekæmpelse.

34) Oplysninger om skadedyrsbekæmpelse.

35) Oplysninger om til- og frakørselsforhold vedrørende arbejdskørsel, herunder transport af husdyrgødning og ind- og udlevering af dyr, samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

I. Oplysninger om virksomhedens affald

36) Oplysninger om opbevaring og bortskaffelse af døde dyr, herunder eventuelt omladnings- og afhentningsstedets placering i forhold til nabobeboelser.

37) Oplysninger om opbevaring af olie/kemikalier.

38) Oplysninger om bortskaffelse af olie/kemikalieaffald herunder emballage m.v.

39) Oplysninger om art, mængde, opbevaring og bortskaffelse af andet affald, der fremkommer på virksomheden. For farligt affald (bekæmpelsesmidler og medicinrester) angives EAK-koder.

J. Oplysninger om indpasning i landskabet

40) Herunder oplysninger om etablering af afskærmende beplantning, placering af bygninger og anlæg og bygningshøjder i forhold til terræn og indsigt

K. Forslag til egenkontrol

41) Forslag til vilkår om kontrol med overholdelse af fastsatte vilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene.

Egenkontrolvilkår kan indeholde:

a) Forslag til fast procedure for vedligeholdelse og eftersyn af produktionsapparatet og rensningsforanstaltninger.

b) Forslag til fast procedure for vedligeholdelse og kontrol af gene- og forureningsforanstaltninger.

c) Forslag til overvågning af parametre, der har miljømæssig/sikkerhedsmæssig betydning, f.eks. de under 18) nævnte driftsforstyrrelser og uheld.

d) Forslag til registrering af forbrug af råvarer, hjælpestoffer og energi.

L. Ikke-teknisk resumé

42) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resumé.

M. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør

43) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør.

N. Beskrivelse af væsentlige alternativer

44) Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder, som bygherren har overvejet samt 0-alternativet.«


Bilag 3

»Bilag 3

Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat

Det i dette bilag beskrevne beskyttelsesniveau skal anvendes ved vurdering af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Nedennævnte beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af ansøgninger, jf. § 9, uanset om der i kommuneplanretningslinjer eller regionplanretningslinjer, der er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, i lov nr. 571 af 24. juni 2006 om ændring af lov om planlægning er fastsat et beskyttelsesniveau for lugt, ammoniak, fosfor eller nitrat, der rækker videre.

Kommunen skal for hver ansøgning foretage en konkret vurdering, jf. §§ 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår med baggrund i bilag 4, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. § 11, stk. 2-4. Dette vil være aktuelt, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler kommunen, som en del af denne vurdering, at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. For så vidt angår ammoniakpåvirkningen af ammoniakfølsom natur omfatter dette alene situationer, hvor naturområdet ikke er korrekt kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen, og Naturstyrelsen har oplyst, at områdets status i kortlægningen vil blive ændret i en kommende opdatering af kortlægningen. Bekendtgørelsens beskyttelsesniveau for ammoniakpåvirkningen er fastsat ud fra bedste videnskabelige viden, som sikrer, at med overholdelse af dette beskyttelsesniveau vil der ikke kunne påvises en biologisk ændring af naturområderne. Kommunen kan derfor kun kan give afslag i en situation, hvor det på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget vil medføre en påviselig biologisk ændring af dette naturområde, selvom beskyttelsesniveauet i denne bekendtgørelse er overholdt

I tiden indtil vand- og Natura 2000-planerne efter miljømålsloven er endeligt vedtaget, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og Natura 2000-planerne. I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne.

I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der blev sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor.

Viden om naturområders naturtype fra Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven skal inddrages. Viden om vandområders karakterisering i vandplanlægningen efter miljømålsloven skal ligeledes inddrages i sagsbehandlingen.

A. Beskyttelsesniveau for ammoniak

Beskyttelsesniveauet for ammoniak er sammensat af flere elementer:

1) Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af § 11 og § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

2) Den maksimale tilladte totaldeposition af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder omfattet af § 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

3) Den maksimale tilladte merdeposition af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter konkret vurdering, jf. § 27, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Nr. 1. Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Ved udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug, jf. lovens §§ 11 og 12, er udgangspunktet, at ammoniakemissionen fra stald og lager skal reduceres med 30 % i forhold til det fastsatte referencestaldsystem angivet i tabel 1 og 2 (reduktionskravet). Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for udvidelser, nye staldanlæg og for stalde, der renoveres. Kravet kan imødekommes ved reduktion af ammoniaktabet i både eksisterende og nye anlæg. Reduktionskravet fastlægges ud fra ansøgningstidspunktet.

Begrebet renovering er i denne sammenhæng identisk med godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget. Det vil sige, at kravet gælder for renoveringer, der kan sidestilles med en nyetablering. Udskiftning af inventar uden samtidige ændringer i gødningsanlæg m.v. vil derimod ikke være godkendelsespligtige og dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis udvidelsen foretages i et eksisterende uændret staldanlæg vil det generelle ammoniakkrav kun omfatte udvidelsen.

Kravet stilles med følgende modifikationer:

Ved kvægproduktion baseret på græsfodring, hvor der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen, fastsættes et krav på 15 %.

For ammekøer og ungtyre i staldsystemer baseret på flydende husdyrgødning, som angivet i tabel 1, fastsættes et krav på 15 %

For smågrise fastsættes et krav på 20 %.

For visse typer fjerkræ (angivet i tabel 1) fastsættes et krav på 15 %.

Udegående husdyr friholdes fra det generelle ammoniakkrav i den periode, hvor dyrene er udegående. For fjerkræ, kvæg og frilandssøer reduceres reduktionskravet derfor forholdsmæssigt med den andel af tiden, de er udegående. (Selvom udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakkrav, kan ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke medregnes i imødekommelsen af det generelle ammoniakkrav).

For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, fastsættes ingen reduktionskrav.

For kvæg og heste fastsættes ingen reduktionskrav til den del af kvælstofudskillelsen, som vedrører fast gødning inklusiv dybstrøelse.

For søer, smågrise og slagtesvin, som produceres økologisk, samt for ænder og gæs, fastsættes ingen reduktionskrav.

Referencestaldsystemet er for de fleste dyretyper fastsat som det tidssvarende staldsystem, der ifølge normtallene fra 2005/2006 (udarbejdet af Det Jordbrugsbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet) havde den mindste ammoniakemission fra stald og lager. Det generelle ammoniakkrav er beregnet ud fra ammoniakemissionen i referencestaldsystemet i 2005/2006 korrigeret for ny viden om indlejring og ammoniaktabet fra disse staldsystemer. Vedrørende fjerkræ fastsættes kravet med udgangspunkt i normtallene fra 2010/2011, mens kravet for mink tager udgangspunkt i pelsdyrvejledningens krav om et maksimalt tab på 1,65 kg N per årstæve.

Husdyrbrugets ammoniakemission og øvrige miljøpåvirkninger med kvælstof skal beregnes ved at anvende de seneste normtal for kvælstof udarbejdet af Aarhus Universitet, således ansøgninger indsendt efter 1. oktober skal anvende normerne for det pågældende år. Dette omfatter også anvendelsen af de heri benyttede stald- og lagertab af ammoniak. Det vil dog være muligt at korrigere for evt. fejl. Hvis ammoniakemissionen fra et af referencestaldsystemerne angivet i tabel 1 og 2 revurderes på baggrund af ny viden, vil denne viden ikke kunne anvendes i miljøvurderingerne før den nye viden er indarbejdet i en ændring til denne bekendtgørelse, hvor det generelle ammoniakkrav vil skulle ændres i overensstemmelse med den nye viden.

Ved fastsættelse af kravet skelnes mellem kvælstofudskillelse som vedrører flydende husdyrgødning (tabel 1) og kvælstofudskillelse som vedrører fast gødning inklusiv dybstrøelse (tabel 2).

Tabel 1. Det generelle ammoniakkrav ved udvidelser og renoveringer for den del af kvælstofudskillelsen som vedrører flydende husdyrgødning.

Dyretype – kvælstofudskillelse ab dyr i 2005/2006 korrigeret for ny viden.
Kg N ab dyr
Bedste staldsystem (referencestaldsystem) Ammoniaktab i kg N fra stald og lager uden yderligere teknologianvendelse
Det fastsatte generelle ammoniakkrav for udvidelser/renoverede staldanlæg
Kg N - Maksimal ammoniakemission fra stald og lager
1 årsko uden opdræt (tung race)
136,9
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
10,01
7,01 (30 %)
8,51 (15 %, hvis der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen)
1 årsko uden opdræt (Jersey)
115,7
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
8,46
5,92 (30 %)
7,19 (15 %, hvis der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen)
1 årsammeko uden opdræt < 400 kg 34,6
Bindestald med riste 1,99
1,69 (15 %)
1 årsammeko uden opdræt 400-600 kg 50,5
Bindestald med riste 2,93
2,49 (15 %)
1 årsammeko uden opdræt > 600 kg 57,6
Bindestald med riste 3,35
2,85 (15 %)
1 årsopdræt (6-27 mdr., tung race) 52,6
Sengestald med spalter (kanal, linespil) 5,38
3,77 (30 %) 4,57 (15 %, hvis der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen)
1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey) 39,5
Sengestald med spalter (kanal, linespil) 4,04
2,83 (30 %) 3,43 (15 %, hvis der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen)
Ungtyre (220 – 440 kg.). Tung race 24,3
Sengestald med spalter (kanal, linespil) 2,42
2,06 (15 % krav)
Ungtyre (145 – 328 kg.). Jersey 18,9
Sengestald med spalter (kanal, linespil) 1,87
1,59 (15 % krav)
     
1 årsso (bidrag fra farestald) 7,92
Kassestier, delvis fast gulv 0,90
0,63 (30 % krav)
1 årsso (bidrag fra løbe-/drægtighedsstald) 18,49
Løsgående søer, delvis spaltegulv 2,51
1,76 (30 % krav)
1 smågris 7,2-30 kg 0,53
Toklimastald, delvis spaltegulv 0,041
0,033 (20% krav)
1 prod. Slagtesvin 30- 102 kg 3,08 kg N
Delvis spaltegulv (25-49 %) 0,40
0,28 (30 % krav)
     
Mink, årstæve
   
 
Gødningsrende, ugentlig tømning 1,65 kg N per årstæve
1,16 kg N (30 % krav)

Tabel 2. Det generelle ammoniakkrav ved udvidelser og renoveringer for den del af kvælstofudskillelsen som vedrører fast gødning inklusiv dybstrøelse

Dyretype – kvælstofudskillelse ab dyr i 2005/2006 korrigeret for ny viden.
Kg N ab dyr
Bedste staldsystem (referencestaldsystem) Ammoniaktab i kg N fra stald og lager uden yderligere teknologianvendelse
Det fastsatte generelle ammoniakkrav for udvidelser/renoverede staldanlæg
Kg N - Maksimal ammoniakemission fra stald og lager
1 årsso (bidrag fra løbe-/drægtighedsstald) 18,49
Dybstrøelse 4,26
2,98 (30%krav)
1 smågris 7,2- 30 kg 0,53
Dybstrøelse 0,15
0,12 (20 % krav)
1 prod. Slagtesvin 30- 102 kg 3,08
Dybstrøelse 0,80
0,56 (30 % krav)
Slagtekyllinger, 1000 stk. 35 dage 48,7
Dybstrøelse 12,41
10,55 (15 % krav)
Skrabekyllinger, 56 dage 63,4
Dybstrøelse 19,13
16,26 (15 % krav)
Økologiske kyllinger, 81 dage 127,0
Dybstrøelse + udeareal 34,22
29,09 (15 % krav)
Tunge kalkuner, hanner 87,8
Dybstrøelse 23,21
19,73 (15 % krav)
Tunge kalkuner, høner 48,1
Dybstrøelse 12,72
10,81 (15 % krav)
Høns, 100 stk., Fritgående 88,0
Gulvdrift med gødningskumme + udeareal Dybstrøelse+staldgødning 28,94
20,26 (30 % krav)
Høns, 100 stk., Skrabehøns 86,83
Gulvdrift med gødningskumme Dybstrøelse+staldgødning 31,94
22,36 (30 % krav)
Høns, 100 stk. Burhøns 69,51
Bure med gødningsbånd Staldgødning 10,08
7,06 (30 % krav)
HPR-høner, 100 stk. 104,2
Rugeæg, gulvdrift+gødningskumme Dybstrøelse+staldgødning 33,21
28,23 (15 % krav)
Hønniker, konsumæg, 100 producerede, 112 dage 11,7
Dybstrøelse 3,35
2,85 (15 % krav)
Hønniker, rugeæg, 100 producerede, 119 dage 14,0
Dybstrøelse 4,01
3,41 (15% krav)

I staldsystemer, hvor der både er flydende husdyrgødning og fast gødning inklusiv dybstrøelse, skal reduktionskravet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kvælstofudskillelsen ab dyr for de to gødningstyper.

For både tabel 1 og 2 gælder, at såfremt produktionen afviger fra den angivne vægt eller alder, skal det generelle ammoniakkrav justeres. Der skal korrigeres med en faktor beregnet ud fra følgende korrektionsformler :

Slagtesvin: ((slutvægt – startvægt) * (15,42 + 0,2072 * (slutvægt + startvægt))/ 3079

Smågrise: ((slutvægt – startvægt) * (15,42 + 0,2072 * (slutvægt + startvægt))/527

Ungtyre (tung race): (1,825*(slutvægt – startvægt) + 0,00605 * (slutvægt2 – startvægt2))/1280

Ungtyre (jersey): (2,308*(slutvægt – startvægt) + 0,00676 * (slutvægt2 – startvægt2))/1007

Opdræt (tung race): (((slutalder + startalder) * 0,0729) + 1,931)/4,344

Opdræt (jersey): (((slutalder + startalder) * 0,0576) + 1,461)/3,253

For alle typer af fjerkræ skal kravet justeres i forhold til ændringer af N ab dyr. Hvis f.eks. en ansøgt produktion af slagtekyllinger ifølge de til enhver tid gældende normer har et N ab dyr på 51,3 kg N, skal kravet beregnes som 10,55 * (51,3/48,7) = 11,11 kg N.

Nr 2. Den maksimale tilladte totaldeposition af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder omfattet af § 7 stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

Kategori 1-natur. § 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Internationale naturbeskyttelsesområder er fællesbetegnelse for de habitatområder og fuglebeskyttelsesområder (kaldet Natura 2000-områder), som er udpeget til opfyldelse af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver, samt Ramsarområder. De danske Ramsarområder ligger alle inden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder og beskyttes som disse.

De Natura 2000-naturtyper, som omfattes af § 7, stk. 1, nr. 1, er afgrænset til de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. § 7, stk. 1, nr. 1 omfatter indtil videre følgende Natura 2000-naturtyper uanset størrelse:

2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, 2190 Fugtige klitlavninger, 2250 Kystklitter med enebær, 2310 Indlandsklitter med lyng og visse, 2320 Indlandsklitter med lyng og revling, 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder), 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, 7110 Aktive højmoser, 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, 7220 Kilder og væld, 7330 Rigkær, 9110 Bøgeskov på morbund uden kristtorn, 9120 Bøgeskov på morbund med kristtorn, 9130 Bøgeskov på muldbund, 9150 Bøgeskov på kalkbund, 9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund, 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund, 91D0 Skovbevoksede tørvemoser og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks omfattes i det omfang, de er kortlagte som ammoniakfølsomme.

For de Natura 2000-naturtyper, som ikke er kortlagt (primært søer), skal kommunen vurdere den eventuelle påvirkning, jf. lovens § 27, jf. § 19. Ud over søer drejer det sig om 1230 Klinter eller klipper ved kysten, 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser, 2120 Hvide klitter og vandremiler, 2160 Kystklitter med havtorn, 2170 Kystklitter med gråris, 8220 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter og 8230 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund. Når en naturtype er kortlagt, vil det automatisk blive omfattet af lovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Desuden omfatter § 7, stk. 1, nr. 1 heder og overdrev inden for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er nævnt oven for, men som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. I det omfang, at disse naturtyper grænser op til hinanden eller ligger i en mosaik, beregnes størrelsen ud fra det samlede areal i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven § 3.

Kategori 2-natur. § 7, stk. 1, nr. 2, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Ved beregningen af, om en hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og 2,5 ha, er det alene naturtypen hede eller overdrev, der indgår. Det er således kun heder, der i sig selv er større end 10 ha, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha, der er omfattet.

Nr. 3. Den maksimale tilladte merdeposition af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter konkret vurdering, jf. § 27 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Kategori 3-natur. For ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1 og 2, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal fastsættes krav. Kommunen skal konkret vurdere følgende beskyttede, ammoniakfølsomme naturtyper uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er omfattet af § 7 stk. 1, nr. 1 og 2: Heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen skal også konkret vurdere ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens definition af skov.

En skov betegnes som ammoniakfølsom, når:

1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel »skovjordbund«,

2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel »skovjordbund« (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller

3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25.

Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser, og ved vurdering af om der skal stilles krav til den maksimale N-merdeposition på naturområder omfattet af kategori 3-natur, skal kommunen inddrage alle følgende 4 kriterier:

1) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser,

2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats,

3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og

4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes.

Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen for naturområder med særlige regionale og lokale naturinteresser alene stiller krav til en maksimal N-merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder.

Kommunen skal i sin begrundelse for at stille skærpede krav til en ammoniakfølsom naturtype omfattet af kategori 3 redegøre for naturtypens status i forhold til de ovennævnte 4 kriterier.

Krav til ammoniakdepositionen for de forskellige ammoniakfølsomme naturtyper, jf. kategori 1-, kategori 2- og kategori 3-natur

Tabel 3. Krav til ammoniakdepositionen i de forskellige områder. Med »totaldeposition« menes ammoniakdepositionen fra stald og lager fra hele husdyrbruget (både fra den ansøgte og eksisterende drift), mens der med »merdeposition« menes ændringen i ammoniakdepositionen fra husdyrbrugets anlæg (stald og lager) som følge af det ansøgte.

Naturtyper
Fastsat beskyttelsesniveau
Kategori 1. § 7 stk. 1, nr. 1
Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*):
0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug
0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug
0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug.
Kategori 2. § 7 stk. 1, nr. 2
Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år.
Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og ammoniakfølsomme skove.
Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år.
   
*)
Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel):
 
antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 meter +
antal husdyrbrug over 45 DE indenfor 200-300 meter +
antal husdyrbrug over 75 DE indenfor 300-500 meter +
antal husdyrbrug over 150 DE indenfor 500-1000 meter +
antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de 1000 meter.
I forhold til de fastsatte grænser i kumulationsmodellen angivet i antal DE skal pelsdyr og slagtekyllinger medregnes således, at antal DE pelsdyr på det pågældende brug skal forøges med en faktor 5 og antal DE slagtekyllinger på det pågældende brug skal forøges med en faktor 3.
Afstanden måles i forhold til det mest kritiske naturpunkt, i henhold til det fastlagte beskyttelsesniveau i de ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-området. Det mest kritiske naturpunkt vil typisk være kanten af naturområdet nærmest de største staldanlæg, idet ammoniakbelastningen her må antages at være størst. Der kan dog være tilfælde, hvor påvirkningen fra andre husdyrbrug på grund af ovenstående kumulationsregel bevirker, at det mest kritiske naturpunkt er placeret andre steder, herunder også inde i selve naturområdet.
 

Beregningen af ammoniakdepositionen baseres på ammoniakemissionen i ansøgt drift inklusiv de virkemidler, som gennemføres. Ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal det i nr. 2 og 3 angivne beregningsgrundlag og beskyttelsesniveau inklusiv kravene i tabel 3 kun anvendes i tilfælde, hvor et eller flere anlæg er placeret nærmere end 300 meter fra naturtyper omfattet af kategori 1, 2 eller 3. Beregningen af ammoniakspredningen og afsætningen skal foretages med sprednings- og afsætningsmodeller udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (standardafsætningskurver baseret på OML-DEP modellen). Det skal bemærkes, at der i en afstand af 10 meter fra stald eller gødningsanlæg til naturområder i kategori 1 og 2 er en forbudszone, hvor der ikke må ske etablering, udvidelse eller ændring.

For kategori 3-natur beregnes merdepositionen på baggrund af beregninger af emissionen i før- og efter-situationen og ud fra samme normtal som det generelle ammoniakkrav. Dog beregnes før-situationen ud fra tidligere projekttilpasninger i forbindelse med VVM screeninger eller af tidligere miljøgodkendelser, der er udnyttet, hvis sådanne foreligger. I alle tilfælde kan en ændret andel af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion dog ikke indgå i en beregning af merdepositionen.

Det skal bemærkes, at merdepositionen, jf. lovens § 26, stk. 2 skal beregnes ud fra alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden 1. januar 2007, dog højest en 8-årig periode.

Undtagelser fra beskyttelsesniveauet

Kravene i tabel 3 kan overskrides i følgende tilfælde og på følgende måde:

1) Hvis den eksisterende produktion (nu-driften) medfører en totaldeposition i forhold til kategori 1- eller 2-natur, som er mindst 100 % større end totaldepositionskravet, skal der på godkendelsestidspunktet stilles krav om, at ammoniakdepositionen skal nedbringes med minimum halvdelen af den deposition, der overstiger lovens krav, dog minimum en nedbringelse svarende til lovens krav. Den resterende reduktion af ammoniakdepositionen skal sikres efter 8 år. Lovens krav om totaldeposition med ammoniak på sårbare naturområder skal således være opfyldt senest 8 år efter, at godkendelsen er meddelt. Såfremt husdyrbruget ansøger om godkendelsespligtige udvidelser eller ændringer, inden der er forløbet 8 år, vil det fulde depositionskrav skulle opfyldes i forbindelse med den pågældende ansøgning. Ovennævnte totaldepostionskrav berører ikke reglen i lovens § 40 om revurdering og herunder revurdering indenfor retsbeskyttelsesperioden.

2) Ved en regelmæssig revurdering, hvor husdyrbruget ikke har foretaget godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, skal husdyrbruget leve op til et krav, der er baseret på bedste tilgængelige teknik (BAT-kravet) for den pågældende type husdyrbrug på tidspunktet for revurderingen, også selvom dette krav er forskellig fra totaldepositionskravet for den pågældende naturtype (kategori 1-, henholdsvis kategori 2-natur). Som for godkendelser vil BAT-kravet kunne indebære, at krav til totaldeposition kan være skærpet set i forhold til totaldepositionskravet fastlagt i bekendtgørelse. Dette er i harmoni med den almindelige praksis ved revurderinger, hvor bl.a. vilkår om BAT inddrages i respekt for de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet. Uanset niveauet for BAT vil totaldepositionskravet skulle være opfyldt efter en frist, som fastlægges konkret ved revurderingen i den enkelte sag.

3) Både i forbindelse med tilladelse, godkendelse og revurdering, inddrages kvælstoffjernelsen ved afgræsning i beskyttelsesniveauet, således at kravene for kategori 1-natur ændres til henholdsvis 0,3, 0,5 og 1,0 kg N/ha i stedet for 0,2, 0,4 og 0,7 kg N/ha, hvis husdyrbruget med henblik på naturpleje af den påvirkede natur, foretager afgræsning eller en kombination af afgræsning og slæt, som skønnes netto at fjerne kvælstof fra naturområdet. Det er et krav, at de afgræssende dyr er en del af det pågældende husdyrbrug.

4) Visse bygningsmæssige ændringer af husdyrbrug, der udspringer af lovkrav til dyrevelfærd, kan overskride grænserne for totaldeposition for ammoniak under respekt af forpligtelserne efter habitatdirektivet. Nye lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærd giver dog ikke mulighed for overskridelse af grænserne for totaldeposition ved større ombygninger end nødvendigt. De bygningsmæssige ændringer afgrænses af de forhold, som angives i anmeldeordningen i § 19 c, vedrørende ændringer af hensyn til dyrevelfærd. Grænserne for totaldeposition kan overskrides uanset at anmeldelsen afvises, og sagen videreføres som en tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10, 11 eller 12, såfremt tilbygningen eller ændringen begrænses til det for opfyldelse af de dyrevelfærdsmæssige krav nødvendige.

B. Beskyttelsesniveau for lugt

Der beregnes en nødvendig geneafstand ud fra både den nye lugtvejledning (Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug), og efter FMK-vejledningen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj 2002). Der er i begge vejledninger fastlagt emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper, en spredningsmodel og genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed. Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger.

Vedrørende FMK-vejledningen kan der ved anvendelse af miljøteknologi, som har en dokumenteret effekt på lugtemissionen, foretages en justering af lugtemissionen, ligesom den anviste spredningsmodel i særlige tilfælde med meget afvigende ventilationsforhold kan erstattes af en konkret spredningsberegning med OML-modellen (udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser).

Den nye lugtvejledning kan ændres på baggrund af ny viden, og spredningsmodellen kan efter ansøgers ønske helt generelt erstattes af en konkret spredningsberegning med OML modellen. Såfremt der ikke foretages en konkret spredningsberegning skal geneafstanden efter den nye lugtvejledning på en mere simpel måde justeres i forhold til placering i forhold til hyppig vindretning samt som følge af andre husdyrbrug i nærheden.

Det skal bemærkes, at de fastsatte genekriterier i den nye lugtvejledning udelukkende er gældende i forhold til etableringer, udvidelser og ændringer.

Beregningen af geneafstanden ifølge den nye lugtvejledning skal tage udgangspunkt i følgende genekriterier:

Tabel 4. Der skal anvendes følgende genekriterier for lugt ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, herunder stalde o. lign., angivet som 99 % fraktil med en midlingstid på 1 time.

Kategori
Vejledende geneniveau
Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde
5 OUE /m3
Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende.
7 OUE /m3
Etablering, udvidelse eller ændring ved enkeltboliger
15 OUE /m3

For den første kategori skal genekriteriet overholdes i forhold til hele området og ikke kun til de beboelsesbygninger, som findes i området.

I forhold til samlet bebyggelse skal genekriteriet på 7 OUE /m3 overholdes i forhold til de beboelsesbygninger, som kan udløse den samlede bebyggelse. Dvs. de beboelsesbygninger, hvor der indenfor en afstand af 200 meter ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. Det kan derimod godt være, at visse af disse 6 andre ejendomme, som derved indgår i en samlet bebyggelse, ikke med sig selv som centrum kan danne en samlet bebyggelse. Disse vil ikke være omfattet af genekriteriet på 7 OUE /m3

I forhold til enkeltboliger skal genekriteriet overholdes i forhold til selve nabobebyggelsen og ikke til f.eks. haven. Ligesom for samlet bebyggelse indgår beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, ikke.

Såfremt den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand skal der gives afslag. I enkelte tilfælde kan der dog meddeles godkendelse, f.eks. hvis den ansøgte husdyrproduktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion, samtidig med at afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand.

Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug anvendes samme beregningsgrundlag i relation til lugtgener, som i godkendelser efter § 11 og § 12.

C. Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud

Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Der stilles krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.

Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal.

I øvrige tilfælde stilles følgende krav til fosforoverskuddet på bedriften. Det skal dog understreges, at for alle 4 grupper gælder, at det kun omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Der henvises til kortmateriale, hvoraf disse oplande fremgår:

For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug (Fosforklasse 0).

For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen (Fosforklasse 1).

På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet (FeBD:PBD- molforholdet) er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans. (Fosforklasse 2).

For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance (Fosforklasse 3).

I både før- og efter-situationen skal fosforbalancen beregnes ud fra hele det ansøgte areal. Nye arealer, som ikke indgår i før-situationen, indgår i beregningen af fosforbalancen i før-situationen udelukkende som en fraførsel fra afgrøderne. Med andre ord er beregningen udelukkende et udtryk for konsekvenserne af den ansøgte udvidelse/ændring af husdyrholdet, hvor anvendelsen af nye arealer er forudsat.

Fosforoverskuddet defineres i forhold til beskyttelsesniveauet på følgende måde:

Fosforoverskud beregnes som difference mellem input og output
Nu-drift
Ansøgt drift
Input
Tilført fosfor med husdyrgødning
Tilført fosfor med husdyrgødning og affald (slam)
Output
Fraført fosfor med afgrøder
Fraført fosfor med afgrøder

Tilført fosfor med husdyrgødning beregnes ud fra normtal og beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning på bedriften +/- tilført og fraført husdyrgødning til og fra andre bedrifter. Hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for et lavere fosforindhold i husdyrgødningen ved optimal fodring kan normtal korrigeres ud fra de aktuelle korrektionsformler udgivet af Danmarks Jordbrugsforskning. Der skal i så fald stilles vilkår om tilstrækkelig dokumentation.

Tilført fosfor med affald (slam) kan kun indgå i efter-situationen.

Fraført fosfor med afgrøder beregnes ud fra de valgte standardsædskifte på udbringningsarealerne. Der anvendes normtal for fosforfraførslen uanset udbytteniveau.

Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal beregningen af maksimalt fosforoverskuddet tage udgangspunkt i samme model som vist ovenfor, men i beregningen af det maksimale fosforoverskud skal der kun tages højde for den del af modellen, som omfatter kravene til lavbundsjorde og arealer med fosfortal over 6.

D. Beskyttelsesniveau for nitrat

Beskyttelsesniveauet for nitrat er sammensat af to elementer :

1) Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand

2) Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand

Nr. 1. Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand.

Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk per hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for.

Tabel 5. Krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning som må udbringes per ha angivet som antal dyreenheder/ha (harmonireglerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til sårbare Natura 2000 områder.

 
Meget kvælstof sårbare
Mindre kvælstof sårbare
Øvrige områder
Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet.
     
0-50
50 % af de generelle regler
(Nitratklasse 3)
85 % af de generelle regler.
(Nitratklasse 1)
Generelle regler
51-75
65 % af de generelle regler
(Nitratklasse 2)
Generelle regler
Generelle regler
76-100
Generelle regler
Generelle regler
Generelle regler

Der er udarbejdet et kortmateriale, hvor det fremgår hvilke oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 og 3.

Det skal bemærkes, at ved miljøvurderingen af tilladelser efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal oplande til mindre sårbare områder blot følge generelle regler uanset reduktionspotentiale, således de skærpede harmonikrav derfor kun beregnes for oplande i meget sårbare områder dvs. nitratklasse 2 og 3. Der anvendes derudover samme beregningsmodel og dermed også samme krav til skærpelser af de generelle regler vedrørende harmonikrav.

Det vil være muligt for ansøger at have et højere husdyrtryk end det i tabel 4 angivne, hvis der iværksættes virkemidler således, at nitratudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. Følgende virkemidler kan anvendes:

Et øget antal efterafgrøder ud over de generelle krav

Et krav om reduceret kvælstofnorm

Et krav om ændret standardsædskifte

Udvaskningsberegningerne skal gennemføres ved anvendelse af udvaskningsmodeller udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning (Farm-N).

Nr. 2. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand

Nitratfølsomme indvindingsområder.

Status for planlægningen for nitratfølsomme indvindingsområder, jf. miljømålslovens § 8 a, er en del af grundlaget for tilladelser og godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven. Der kan foreligge 3 situationer for denne planlægning:

Området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, og der er foretaget zonering af området og udarbejdet en indsatsplan for det (situation 1).

Området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, men der er hverken foretaget zonering af området eller udarbejdet en indsatsplan for det (situation 2).

Området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, og der er foretaget zonering af området, men ikke udarbejdet en indsatsplan for det (situation 3).

Status for planlægning for de nitratfølsomme indvindingsområder, der berører bedriftens arealer undersøges.

Er der foretaget en zonering af området og udarbejdet en indsatsplan for det (jf. situation 1 ovenfor), skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår, så denne lever op til den indsatsplan, der foreligger.

Er der ikke foretaget en zonering af området, og ikke udarbejdet en indsatsplan for det (jf. situation 2 ovenfor) skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen.

Er der foretaget en zonering af området, men ikke udarbejdet en indsatsplan for det (jf. situation 3 ovenfor), skal det vurderes konkret, om der skal stilles vilkår af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, jf. bilag 4, nr. 3.

I beregningen af merbelastningen skal både før- og efter-situationen beregnes ud fra alle bedriftens arealer inklusiv en ansøgt udvidelse af udbringningsarealet. Kvælstof, tilført med affald (slam), kan kun indgå i efter-situationen. Beregningen er dermed udelukkende udtryk for konsekvenserne af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af husdyrholdet, hvor anvendelsen af nye arealer forudsættes.”


Bilag 4

»Bilag 4

Kriterier for fastsættelse af skærpede vilkår, jf. § 11, stk. 2, jf. lovens § 27

Ved fastsættelse af skærpede vilkår, jf. § 11, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen anvende følgende kriterier for henholdsvis fosforoverskud og nitrat:

Nr. 1. Kriterier for fosforoverskud

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der skal stilles vilkår, der rækker ud over beskyttelsesniveauet for fosforoverskud, som angivet i bilag 3, anvendes et af følgende kriterier:

A. På andre drænede lerjorde med lavere fosfortal end forudsat i de pågældende fosforklasser, jf. bilag 3, som ligger i oplande til Natura 2000 vandområder, overbelastet med fosfor, stilles vilkår om maksimal fosforoverskud.

B. På drænede ikke-lerjorde stilles vilkår afhængig af fosfortallet, svarende til reglerne for drænede lerjorde, som ligger i oplande til Natura 2000 vandområder overbelastet med fosfor.

I oplande til mindre sårbare Natura 2000 vandområder stilles vilkår svarende til de vilkår for oplande til Natura 2000 vandområde overbelastet med fosfor og omfattet af krav i henhold til fosforklasse 1, 2 eller 3.

Kommunalbestyrelsen skal beregne fosforoverskuddet og forøgelsen af fosforoverskuddet efter samme retningslinjer som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for fosforoverskud angivet i bilag 3.

Nr. 2. Kriterier for nitrat til overfladevande

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der skal fastsættes vilkår, der rækker udover beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande, som angivet i bilag 3, anvendes følgende kriterier:

A. I oplande til Natura 2000 vandområder omfattet af nitratklasse 1, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 3.

B. I oplande til Natura 2000 vandområder, klassificeret som mindre kvælstofsårbare med et reduktionspotentiale på 51-75 %, jf. bilag 3, stilles vilkår svarende til nitratklasse 2.

Det er muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der iværksættes virkemidler, så nitratudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. De virkemidler, der kan anvendes, svarer til de virkemidler, der er angivet i punkt 1 i bilag 3 for beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevande.

Udvaskningsberegninger for nitrat til overfladevande beregnes efter samme retningslinjer for beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande, som angivet i bilag 3.

Nr. 3. Kriterier for nitrat til grundvand

Som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 2 vedrørende beskyttelsesniveauet for nitrat i grundvand skal det undersøges, hvorvidt der er udarbejdet indsatsplaner i relation til nitratfølsomme indvindingsområder, der berører bedriftens arealer.

Hvis bedriftens arealer inklusiv en ansøgt udvidelse af udbringningsarealet berører kortlagte nitratfølsomme indvindingsområder, som der er foretaget zonering for, men ikke er udarbejdet indsatsplaner for, skal der foretages en konkret vurdering af det ansøgtes belastning af området. Ved vurderingen skal anvendes beregningsmetoden for beregning af udvaskning, som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 1. Ved vurderingen skal endvidere anvendes beregningsmetoden for beregning af merbelastning, som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 2.

På baggrund af den konkrete vurdering kan der stilles vilkår til arealer, der ved zonering er konstateret at være nitratfølsomme, og som på et senere tidspunkt vil blive fastlagt som nitratfølsomt indvindingsområde og blive omfattet af en indsatsplan. Der kan på baggrund af den konkrete vurdering stilles vilkår om forbud mod merbelastning, såfremt kommunen vurderer, at udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen.

På baggrund af den konkrete vurdering kan kommunen vælge at undlade at stille vilkår til arealer, der er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, men som ved zonering er konstateret ikke at være nitratfølsomme, og området ved en senere udarbejdet indsatsplan vil udgå som nitratfølsomt indvindingsområde, jf. bilag 3, punkt D, nr. 2. Kommunen kan dog også vælge at stille vilkår i denne situation. Vilkårene vil i givet fald skulle stilles som forbud mod en merbelastning, såfremt kommunen vurderer, at udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen.«


Bilag 5

»Bilag 6

Omregningsfaktorer til anvendelse ved beregning af udvidelse af antal dyr, jf. § 19 f, stk. 3, nr. 4.

A. Omregningsfaktoren for dyreenheder for planåret 2010/2011

Kvæg
Enhed
Antal enheder til 1 dyreenhed
Dyretype
   
Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg mælk)
1 årsko
0,75
Malkekøer Jersey uden opdræt
(6555 kg mælk)
1 årsko
0,88
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
3,7
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey
1 årsdyr
5,0
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,0
Opdræt 6-25 mdr. Jersey
1 årsdyr
2,7
Ammekøer uden opdræt,
under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,5
Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
4,0
Tyrekalve 0-6 mdr.
Jersey
1 produceret dyr
11,5
Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (328 kg) Jersey
1 produceret dyr
5,1
Avlstyre tung race
1 årstyr
1,8
Avlstyre Jersey
1 årstyr
2,4

1) Ved en mælkeydelse, som afviger fra 9234 kg (tung race) og 6555 kg (Jersey), skal der korrigeres på følgende måde :

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,56414+0,0000833*kg mælk)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,43498+0,000107*kg mælk)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvor der kun indgår en race, skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07.

Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvori der indgår både Jersey og tung race, skal anvende en mælkeydelse på henholdsvis 6555 og 9234 kg mælk korrigeret med følgende faktor:

(total leveret mælk * 1,07)/(antal årskøer af Jersey * 6555 + antal årskøer af stor race * 9234)

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning, ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr.*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr.*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr.*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 dyreenhed
Søer med grise til fravæning
(4 uger~7,3 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg
1 produceret dyr
200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg
1 produceret dyr
36

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

6) Ved en afvigende fravænningsvægt end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 dyreenhed
Høns til ægproduktion
1 årsdyr
166
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret dyr
1400
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret dyr
1100
Slagtekyllinger 30 dage
1 produceret dyr
4200
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret dyr
3700
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret dyr
3000
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret dyr
2200
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret dyr
1700
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret dyr
2400
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret dyr
1300
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret dyr
310
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret dyr
170
Ænder
1 produceret dyr
820
Gæs
1 produceret dyr
270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 dyreenhed
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid
1 årsfår /ged
7
Mohairgeder med kid
1 årsged
8,7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,7
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
34

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

B. Omregningsfaktoren for dyreenheder for planåret 2008/2009

Kvæg
Enhed
Antal enheder til 1 dyreenhed
Dyretype
   
Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg mælk)
1 årsko
0,85
Malkekøer Jersey uden opdræt
(6555 kg mælk)
1 årsko
1
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
4,9
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey
1 årsdyr
6,4
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,6
Opdræt 6-25 mdr. Jersey
1 årsdyr
3,6
Ammekøer uden opdræt,
under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,9
Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
4,5
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey
1 produceret dyr
12,5
Tyrekalve 6 mdr.-slagtning (328 kg) Jersey
1 produceret dyr
8,2
Avlstyre tung race
1 årstyr
2,15
Avlstyre Jersey
1 årstyr
2,9

1) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1600 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 1000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til slagtning: 1500 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

2) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race: Årsdyr per DE = 8,87/((gennemsnitsalder i mdr.*0,1124)+1,48)

b) Opdræt, Jersey: Årsdyr per DE = 8,90/((gennemsnitsalder i mdr*0,0866)+1,14)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 dyreenhed
Søer med grise til fravæning
(4 uger~7,2 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,2 til 30 kg
1 produceret dyr
175
Slagtesvin fra 30 til 102 kg
1 produceret dyr
35

3) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 102 kg beregnes polte som slagtesvin.

4) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde:

a) Fra 7,2 - 40 kg: 4000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 40 - 87 kg: 2500 kg tilvækst beregnes som 1 DE

c) Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

5) Ved en højere fravænningsvægt end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under note 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 dyreenhed
Høns til ægproduktion
1 årsdyr
167
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret dyr
1360
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret dyr
1050
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret dyr
4500
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret dyr
3900
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret dyr
2900
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret dyr
2400
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret dyr
2600
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret dyr
1200
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret dyr
340
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret dyr
190
Ænder
1 produceret dyr
900
Gæs
1 produceret dyr
290

6) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger per DE per dag

Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag

Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag

Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 dyreenhed
Moderfår med lam
1 årsfår
7
Geder med kid
1 årsged
7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,9
Heste 300 kg – mindre end 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg – mindre end 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
44
Ræve, finnracon o.l.
1 årstæve
18
Struds, voksne
1 årsdyr
8
Struds, opdræt 14 mdr.
1 produceret dyr
10
Krondyr hind med kalv
1 årsdyr
5
Dådyr då med kalv
1 årsdyr
9

7) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder i prioriteret rækkefølge:

Det producerede gødningsindhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE. ”

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som senest ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, EU-Tidende 2008, nr. L 24, side 8, dele af Rådets direktiv 2009/127/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7.