Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31992L0043
 
32006L0105
 
32009L0147
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål m.v.

Kapitel 2   Regulering uden forudgående tilladelse

Kapitel 3   Regulering efter forudgående tilladelse

Kapitel 4   Andre særlige grunde

Kapitel 5   Ansøgning om forudgående tilladelse m.v.

Kapitel 6   Reguleringens udøvelse

Kapitel 7   Brug af fælder

Kapitel 8   Andre bestemmelser

Kapitel 9   Straf, ikrafttræden m.v.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om vildtskader1)

I medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt.

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.

§ 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller

6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle.

Stk. 3. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.

Stk. 4. Udover ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt.

Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

Stk. 6. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.

Kapitel 2

Regulering uden forudgående tilladelse

Gartnerier m.v.

§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året.

Ræv, husmår og ilder

§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året.

Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året ved brug af fælder.

Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv, husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Særligt om ræv

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar.

Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres hele året ved brug af fælder.

Stk. 4. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

Stk. 5. Regulering af ræv med riflet våben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Vildkanin

§ 6. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

Muflonvædder og vildsvin

§ 7. Muflonvædder og vildsvin må reguleres hele året.

Særlige arter

§ 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året.

Stk. 2. Ved regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred samt mink, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Det samme gælder forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Stk. 3. Ved regulering af mårhund kan der medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

§ 9. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.

Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften.

Kapitel 3

Regulering efter forudgående tilladelse

§ 10. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i § 2, stk. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt.

Flyvepladser

§ 11. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at pattedyr og fugle kan reguleres hele året på offentligt godkendte flyvepladser, og til, at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område.

Gartnerier m.v.

§ 12. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at stær, ringdue, krage og råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året.

Råge

§ 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli - 30. september.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj til 30. juni.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

Canadagås

§ 14. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at canadagås reguleres på marker med vinterafgrøder i perioden 1. februar - 29. februar.

Skarv

§ 15. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af et faststående, fungerende fiskeredskab, inden for en afstand af 1 km fra redskabet, regulerer skarv i perioden 1. august til 31. marts. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering finder sted på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. Hvor der er givet tilladelse til regulering af skarv på ferske vande må regulering kun finde sted med ejendommens ejer eller brugers samtykke.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob). Hvor der er givet tilladelse til regulering, kan ejere af faststående fiskeredskaber skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv hele året i og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ynglekolonier med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, at begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller at fjerne eksisterende kolonier.

Stk. 5. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv for at beskytte bestande af stalling, ål samt udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred i perioden 1. august til 30. april.

Stk. 6. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv i perioden 1. august til 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande.

Sølvmåge

§ 16. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året i og ved havbrug.

Husskade og krage

§ 17. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar til 15. april.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.

Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april til 30. april.

Ringdue

§ 18. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok,

1) i rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april,

2) i ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april,

3) i nysåede marker i perioden 1. august - 31. august, og

4) på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i perioden 1. september - 31. oktober i egne, hvor ringdue forvolder omfattende skade på markafgrøder.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 2 kan ske ved anvendelse af kunstige skjul og lokkefugle.

Grågås

§ 19. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere grågås i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31. august. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.

Fiskehejre

§ 20. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere fiskehejre i og ved dambrug hele året.

Hjortevildt

§ 21. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i disse vildtarters jagttid i skove og på have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 15. juli til 30. september og i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver omfattende skade på afgrøder.

Vildkanin

§ 22. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af vildkanin i jagttiden i skove og på have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang

Spættet sæl

§ 23. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj.

Ræv

§ 24. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med fårehold, herunder ved brug af fælder. Tilladelsen kan kun gives til regulering i fårenes læmningsperiode.

Mårhund

§ 25. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af mårhund i tidsrummet fra 1½ time efter solnedgang til 1½ time før solopgang, herunder til regulering fra kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne og til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. kap. 1 og § 11, nr. 4, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan ligeledes give tilladelse til anvendelse af motorkøretøj ved regulering af mårhund.

Kapitel 4

Andre særlige grunde

§ 26. Under iagttagelse af habitatdirektivets art. 162) og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 93) kan Naturstyrelsen, udover det i kapitel 2 og 3 anførte og når særlige grunde taler herfor, give tilladelse til regulering ud over det oven for anførte, herunder til brug af andre metoder end de anførte.

Stk. 2. Ved tilladelse efter stk. 1 til regulering af fugle skal betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, være opfyldt.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, give tilladelse til regulering og indfangning af fugle,

1) i forsknings- og undervisningsøjemed, for at genoprette og forny bestanden samt for at muliggøre opdræt i forbindelse med de her nævnte formål, og

2) ved på strengt kontrollerede betingelser at tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder.

Kapitel 5

Ansøgning om forudgående tilladelse m.v.

§ 27. Ansøgning om forudgående tilladelse efter reglerne i kapitel 3 og 4 til regulering skal ske til Naturstyrelsen. Ejeren/brugeren af en ejendom skal oplyse:

1) navn,

2) adresse,

3) evt. mailadresse,

4) evt. telefonnummer,

5) art(er) der ønskes reguleret,

6) hvor reguleringen skal ske,

7) i hvilken periode reguleringen skal ske,

8) med hvilke metoder regulering skal ske,

9) årsag til den ønskede regulering,

10) om der er forsøgt andre løsninger, som har vist sig ikke at være tilfredsstillende.

Stk. 2. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises til politiet.

§ 28. Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen.

Kapitel 6

Reguleringens udøvelse

§ 29. Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uden at medbringe egnet apporterende hund, uanset reglen i lovens § 24.

§ 30. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Naturstyrelsen, med mindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan ved regulering af fugle give tilladelse efter stk. 1, når de i § 2, stk. 1 og 2 eller § 26, stk. 3 nævnte betingelser er opfyldt.

§ 31. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning:

1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha,

2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger,

3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og

4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

Kapitel 7

Brug af fælder

§ 32. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:

1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.

2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog stk. 4.

3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives, jf. dog stk. 3, 5. pkt.

4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.

5) Fælden må ikke nedgraves.

6) Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger.

7) Fælden skal være lukket for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges.

8) Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner.

Stk. 2. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm. Ved bifangst af pattedyr, som nævnt i § 8, stk. 1, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm. og 60 (H) x 60 (B) cm., gælder kravet i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., om frigivelse, ikke.

Stk. 3. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller skråtstillet med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler.

Stk. 4. Eftersyn morgen og aften, jf. stk. 1, nr. 2, kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms-sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.

Stk. 5. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 26 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, 2 og 3.

Stk. 6. Regulering ved brug af fælder i henhold til § 17, stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn

Kapitel 8

Andre bestemmelser

§ 33. Dræbes et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse.

§ 34. Naturstyrelsens afgørelser efter §§ 11-26, § 29, stk. 2, § 30, § 32, stk. 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 35. Naturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse.

Kapitel 9

Straf, ikrafttræden m.v.

§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 5, stk. 4, 2. pkt., § 9, stk. 3, § 15, stk. 2, 2. pkt., § 19, 2. pkt, § 30, § 32, stk. 1 - 3, § 32, stk. 6, eller § 33.

2) i strid med § 28, stk. 1, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller

3) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2011.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1453 af 15. december 2009 om vildtskader ophæves.

Miljøministeriet, den 25. marts 2011

Karen Ellemann

/ Agnete Thomsen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen) med senere ændringer af konventionens lister, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, og dele af Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363 side 368.

2) Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363 side 368.

3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2010 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.