Den fulde tekst

Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af arbejdsgivere m.v., ændret beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer, ændrede satser og regler for skattefrie rejsegodtgørelser samt skattefritagelse for sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med tjenesterejser m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, som ændret ved lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 7 K, stk. 1 og 2, affattes således:

»Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater bortset fra stipendium og legater m.v. efter stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.

    Stk. 2. Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet.«

2. § 7 O, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.

3. Efter § 7 T indsættes:

»§ 7 U. Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

    Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.«

4. I § 9, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.«

5. § 9, stk. 4-9, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Udgifter, der efter § 9 A, stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2, eller Ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i § 9 A, stk. 2, fastsatte satser.

    Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.

    Stk. 6. Godtgørelser til hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 7.

6. § 9 A affattes således:

»§ 9 A. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

    Stk. 2. Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:

1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til kost og småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med l. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.

3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.

4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

    Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

    Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.

    Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km. En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,

1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller

3) ved arbejdsgiverskifte.

    Stk. 6. Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdsstedet.

    Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.

    Stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i udlandet ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

    Stk. 9. Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

    Stk. 10. Personer, der kan anvende § 9 G, § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd eller modtager ydelser efter § 7, litra r, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-8. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne.«

7. § 9 B, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.

    Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. «

8. I § 9 C, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:

»1. pkt. finder ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et arbejdsformidlingskontor. «

9. I § 9 E, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 5, sidste pkt.« til: »§ 9 A, stk. 7, 4. pkt.«.

10. I § 13, stk. 1, ændres »§ 30« til: »§§ 30 og 31«.

11. Efter § 16, stk. 10, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 11. Værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.«

12. Efter § 30 indsættes:

»§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes til lønmodtagere efter lov om støtte til voksenuddannelse.

    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

    Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:

1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.

2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.

3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.

4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.

    Stk. 4. Udgifter til logi, kost og småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24 timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses- eller kursusstedet.

    Stk. 5. Der kan for befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende gælder for befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller kursussted. Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i forbindelse med samme uddannelse eller kursus.

    Stk. 6. Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan fradrages efter skattelovgivningens almindelige regler.«

13. I § 33 A, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9 A«.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 49, stk. 2, indsættes efter »arbejdsløshedsforsikring«: », jf. dog ligningslovens §§ 30 og 31« .

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.

2. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) De i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

3. I § 7 A, stk. 2, nr. 4, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2,« til: »ligningslovens § 7 U, «.

4. I § 7 A, stk. 2, nr. 5, ændres »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.« til: »ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3. «

§ 4

I lov nr. 133 af 25. februar 1998 om ændring af ligningsloven, personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v. (Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelser fra hjemmeværnet, tilskud til iværksættere, investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 13, 14 og 17, ophæves.

§ 5

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2-5.

    Stk. 2. De i § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 452 af 10. juni 1997 om ændring af ligningsloven. (Ændrede satser og regler for skattefri rejsegodtgørelse m.v.) nævnte satser pr. 1. januar 2000 finder dog anvendelse til og med 31. december 2000, i det omfang de overstiger satsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 A, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår ligningslovens § 7 K som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1.

    Stk. 3. § 1, nr. 2 og 3, har virkning for udbetalinger, der sker den 1. januar 2000 eller senere. § 1, nr. 2, har dog ikke virkning for gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, såfremt aftalen om fratræden er indgået inden 1. januar 2000.

    Stk. 4. Ligningslovens § 9, stk. 6, § 9 A, stk. 2, nr. 4, og § 9 A, stk. 5, 2. pkt., som affattet i denne lovs § 1, nr. 5 og 6, har virkning fra og med 1. april 1999. I perioden 1. april 1999 til 31. december 1999 er grundbeløbet i § 9 A, stk. 2, nr. 4, 91 kr. pr. døgn. § 9, stk. 5, 4. pkt., som affattet i lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999 finder ikke anvendelse på godtgørelser udbetalt i perioden 1. april 1999 til 31. december 1999. Ansatte, der er påmønstret skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan i perioden 1. april 1999 til 31. december 1999 modtage skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5 og 6, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999. 4. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis de ansatte kan anvende ligningslovens § 9 G, ligningslovens § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd. Godtgørelser, som vedrører perioden 1. april 1999 til 31. december 1999, og som er omfattet af dette stykke, dog ikke godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 6, kan efterreguleres og udbetales skattefrit til og med 31. marts 2000. Disse udbetalinger skal indberettes særskilt til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 1. juni 2000.

    Stk. 5. § 1, nr. 8, 10 og 12, samt § 2 og § 3, nr. 1 og 2, har virkning for udgifter afholdt i indkomståret 2000 eller senere. Ligningslovens § 31, stk. 5, sidste pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, har dog kun virkning, når den uddannelsessøgende eller kursisten efter den 1. januar 2000 har modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad