Den fulde tekst

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Justering af pinsepakken m.m.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 433 af 26. juni 1998 om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 6, § 6, stk. 3, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3. pkt., ændres »Ligningsrådet« til: » Skatteministeren«, og i § 5, stk. 6, ændres »rådets« til: »skatteministerens«.

2. I § 5, stk. 6, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Er der givet tilladelse efter 1. pkt. for et indkomstår, kan reglerne om udskydelse af selskabers og foreningers førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver ikke finde anvendelse for efterfølgende indkomstår for udlejningsaktiver omfattet af tilladelsen, medmindre tilladelsen bortfalder efter 3. pkt. En tilladelse efter 1. pkt. bortfalder med virkning for det pågældende og efterfølgende indkomstår ved væsentlige ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for tilladelsen.«

3. I § 9, stk. 4, udgår »for ophørsåret«.

4. § 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.«

5. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder dog ikke installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller 3.«

6. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt. Afskrivning beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede afskrivning kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.«

7. § 17, stk. 1, affattes således:

»Afskrivning på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 5 pct. af anskaffelsessummen.«

8. I § 18, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »bygninger«: »og installationer omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, «, efter »bygning« indsættes: »eller installation«, og i stk. 3, 2. pkt., indsættes 2 steder efter »bygningen«: »eller installationen«.

9. I § 18, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Ved ombygning eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3, fradrages alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.«

10. I § 18, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Ved ombygning eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er opgjort efter stk. 2, 1. og 2. pkt. «

11. I § 19, stk. 1, indsættes som 2.-5. pkt.:

»Ved en forøgelse af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den del af anskaffelsessummen, der før ændringen var afskrivningsberettiget, og den del af anskaffelsessummen, hvormed den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen forøges, særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen et særskilt afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som der herefter ikke kan afskrives på, udgør et særskilt grundlag. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for hver enkelt særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke overstige 100.«

12. § 19, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Er den del af bygningens samlede anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1 ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.«

13. I § 21, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

14. I § 21, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »installation« til: »installation omfattet af § 15, stk. 2«.

15. I § 21, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»For bygninger som nævnt i § 19 opgøres den gennemsnitlige andel af den samlede anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel kan dog altid fastsættes til mindst det beløb, der kunne være afskrevet, såfremt der var foretaget maksimale afskrivninger på bygningen i den periode, hvor bygningen har været afskrivningsberettiget. Den andel af den samlede salgssum, der skal indgå ved opgørelsen efter 1. pkt. og stk. 3, udgøres af den andel, der er opgjort efter 3. og 4. pkt.«

16. I § 21 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For installationer, der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved opgørelsen af den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som genvundne afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

17. § 21, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Sælges en bygning eller installation ejet af en eller flere personer til et selskab m.v., og har ejere med bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde, opnås ikke fradrag for tab efter stk. 3 eller 4.«

18. § 22, stk. 1, affattes således:

»Når en bygning, hvorpå der er afskrevet efter § 14, nedrives, kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi efter § 21, stk. 2, nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v. Det samme gælder, når en installation, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 2 eller 3, udskiftes eller nedtages endeligt. For installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres fradraget som den del af den nedskrevne værdi efter § 21, stk. 4, nedsat med en eventuel salgssum, som svarer til forholdet mellem de afskrivninger, der i alt er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og de samlede beregnede afskrivninger. Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet bygningen eller installationen og i en periode af mindst samme længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen eller installationen, har anvendt den til et afskrivningsberettiget formål.«

19. I § 22, stk. 2, ændres »stk. 1, 4. pkt.,« til: »stk. 1, 5. pkt.,«, efter »bygningen« indsættes: »eller installationer«, efter »bygningens« indsættes: »eller installationens«, og efter »bygninger« indsættes: », installationer«.

20. I § 25, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »den anden parts handlemåde,«: »eller ved lejemål mellem nærtstående,«, og efter 1. pkt. indsættes:

»Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.«

21. § 26, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Fradraget udgør det uafskrevne beløb nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.v. For bygninger omfattet af § 25, stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb på grundlag af den gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.«

22. I § 35, stk. 1, ændres »skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,« til: »skattestyrelseslovens § 34, stk.1, «.

23. § 37 ophæves.

24. I § 39, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »den anden parts handlemåde,«: »eller ved lejemål mellem nærtstående,«, og efter 1. pkt. indsættes:

»Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.«

25. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Afholdes udgiften af en forpagter, kan forpagteren afskrive med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5.«

26. I § 42, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.«

27. § 45, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver.

    Stk. 3. Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

    Stk. 4. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den samme, træffer dén skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen som nævnt i stk. 2 også med direkte bindende virkning for køber. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed der træffer afgørelsen.

    Stk. 5. Afgørelser om den samlede salgssum og fordelingen efter stk. 4 kan ikke træffes uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Afgørelsen er direkte bindende for såvel sælger som køber. Afgørelsen kan af såvel sælger som køber påklages efter de regler, der efter skattestyrelsesloven gælder for klage over den pågældende skatteansættende myndigheds afgørelser af skatteansættelser.

    Stk. 6. Ved enhver ændring af sælgers salgssum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ændringen foretages af den skatteansættende myndighed for sælger, jf. stk. 4.«

28. § 51 affattes således:

»§ 51. Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab kræves dog tilladelse fra skatteministeren.«

29. I § 54, stk. 1, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 3-8«.

30. I § 54, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Det gælder dog ikke reguleringer efter den tidligere afskrivningslovs § 29 P, stk. 8, for så vidt angår reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og senere indkomstår.«

31. I § 54 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Skatteministerens kompetence efter § 51 omfatter tillige ansøgninger vedrørende indkomstår forud for 1999 efter § 34 i den tidligere afskrivningslov, som indgives den 1. januar 2000 eller senere.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

32. I § 56, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

33. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 21 og 22 finder endvidere anvendelse på bygninger og installationer, hvorpå der efter afsnit IV i den tidligere afskrivningslov eller statsskattelovens § 6, litra a, er foretaget skattemæssig afskrivning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

34. Efter § 58 indsættes:

»58 A. Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, som er afholdt, men ikke fradraget i den skattepligtige indkomst i indkomståret 1998 eller et tidligere indkomstår, kan fradrages, i det omfang årets udgift ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte beregningsgrundlag. Fradraget kan foretages, når ombygningen eller forbedringen er fuldført og tages i brug til et afskrivningsberettiget formål. Fradraget kan dog ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

    Stk. 2. Er udgiften til ombygning eller forbedring afholdt på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes den seneste ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes.

    Stk. 3. Udgifter, der i medfør af bestemmelsen i stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.«

§ 2

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1999, foretages følgende ændring:

1. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Passivposten efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Indtræder en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes.«

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret ved § 9 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og ved § 4 i lov nr. 381 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 27, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejendom m.v. omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter bestemmelsen. Ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., skal den del af en gevinst, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, såfremt denne del af gevinsten ved en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9. I den skattepligtige gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., kan der gives et fradrag efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, hvis der ved en afståelse før dødsfaldet kunne være givet et sådant fradrag.«

2. I § 28, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For så vidt angår fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, kan der kun ske udlodning med succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker udlodning med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom.«

3. § 36, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Er der ved udlodningen beregnet passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos modtageren.«

4. § 36, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

5. I § 36 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Er en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven udloddet med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, og er der ikke sket succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal modtageren ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad dødsboet skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på udlodningstidspunktet. «

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 12. august 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres »4., 5. og 6. pkt.« til: »4.-7. pkt.«.

2. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter.«

3. § 4, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

    Stk. 7. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den samme, træffer dén skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den samlede afståelsessum og fordelingen som nævnt i stk. 5 også med direkte bindende virkning for køber. Er der mere end én sælger, og har disse ikke den samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der træffer afgørelsen.

    Stk. 8. Afgørelser om den samlede afståelsessum og fordelingen efter stk. 5 kan ikke træffes uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Afgørelsen er direkte bindende for såvel sælger som køber. Afgørelsen kan af såvel sælger som køber påklages efter de regler, der efter skattestyrelsesloven gælder for klage over den pågældende skatteansættende myndigheds afgørelser af skatteansættelser.

    Stk. 9. Ved enhver ændring af sælgers afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers afståelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ændringen foretages af den skatteansættende myndighed for sælger, jf. stk. 7.«

4. I § 5, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »der afstås«: », jf. dog § 9, stk. 3«.

5. § 5, stk. 2, 5. pkt., affattes således:

»Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 J.«

6. § 5, stk. 2, 7. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsvarende gælder udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen.«

7. I § 5, stk. 3, indsættes som 4.-6. pkt.:

»Forhøjelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at der for den pågældende mælkekvote samtidig skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder kun anvendelse, såfremt mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere og afstås den 18. juni 1993 eller senere. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes det betalte vederlag efter forholdet mellem anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen, og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.«

8. § 5, stk. 5, nr. 2, affattes således:

»2) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 2, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvor de nedrevne bygninger og installationer har været beliggende. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til denne del af jorden.«

9. § 5, stk. 5, nr. 5, affattes således:

»5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, foretages ved, at det nedsættelsespligtige beløb forholdsmæssigt henføres til den afståede del af ejendommen og den del af restejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen.«

10. § 5, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Afstås en del af en fast ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne er højere, til anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med

1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, på bygninger og installationer beliggende på ejendommen,

2) foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2, og

3) den nedskrevne værdi på ejendommens bygninger og installationer.

Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Anskaffelsessummen for den del af ejendommen, hvorfra der overføres en del af anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1. og 2. pkt.«

11. I § 5, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:

»Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, henføres til indkomståret 1993 eller senere efter forholdet mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. på ejendommens bygninger og installationer og de afskrivninger m.v., der er foretaget i indkomståret 1993 eller senere.«

12. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4 og 5, dog kun i det omfang, denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000 kr. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og at afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. Der kan anvendes ét bundfradrag pr. ejendom. Såfremt den skattepligtige ejer ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun anvende så stor en del af bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer til vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A. Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter stk. 3. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

13. § 6, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Er ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år.«

14. § 6, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 9, ikke kan fradrages, for så vidt angår den del af tabet, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen.«

15. § 6 A affattes således:

»§ 6 A. Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter § 6, stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige regler.

    Stk. 2. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at

1) den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret og

2) den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.

    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.

    Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse ved erhvervelse eller afståelse af fast ejendom, der er beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

16. § 6 C affattes således:

»§ 6 C. Såfremt den skattepligtige ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6 A, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller nybygningen med fortjenesten. Reglerne i § 6 A finder tilsvarende anvendelse. «

17. I § 7, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 4, stk. 3, 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 3, 3. pkt.«

18. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »har ejet ejendommen«: », og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke«.

19. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »den centrale told- og skatteforvaltning« til: »skatteministeren«.

20. I § 8, stk. 2, indsættes efter »har ejet ejendommen«: », og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke«.

21. I § 8, stk. 3, indsættes efter »har ejet anparten«: », og hvor betingelserne for at kunne afstå anparten skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt«.

22. I § 8, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »har ejet værdipapiret«: », og hvor betingelserne for at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt«.

23. § 9 affattes således:

»§ 9. Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 2. Den del af fortjenesten, der ikke skal medregnes, jf. stk. 1, opgøres som forskellen mellem den del af den samlede kontantomregnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, og den del af den samlede anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen.

    Stk. 3. Den del af fortjenesten, der skal medregnes, opgøres som forskellen mellem på den ene side den del af afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, der vedrører den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden side anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret efter § 5 eller § 5 A. «

24. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »sin ejendom« til: »en ejendom, der ikke er omfattet af § 8«, og efter »kan den skattepligtige« indsættes: »for den del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter § 9,«.

§ 5

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14. september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 6, udgår »inden den 1. juli i indkomståret eller«.

2. I § 6, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Nedslaget bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.«

3. § 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. § 7 affattes således:

»§ 7. Har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, 3-5, 9 og 10, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3. Ejendomsværdiskatten for ejendomme som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2, nedsættes med 4 promille af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i indkomståret. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ejendomme som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 11. For ejendomme af den art, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, nedsættes ejendomsværdiskatten dog med 4 promille af handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Nedslaget kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig lejlighed. Nedslaget gives ikke til ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

5. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Nedslaget kan højst udgøre 6.000 kr. pr. bolig. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, kan nedslaget dog højst udgøre 2.000 kr. pr. fritidsbolig.«

6. § 11, stk. 1, affattes således:

»Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog ligningslovens § 15 O og § 15 P. Ved afståelse af ejendommen betales dog ejendomsværdiskat indtil overtagelsesdagen. Ved anvendelsen af 1.-3. pkt. anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.«

7. I § 13 indsættes efter 1. pkt.:

»For ejendomme som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2, betales dog ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed.«

8. I § 15, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af dødsboskiftelovens § 18.«

9. I § 15, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »der ligger forud for det indkomstår,« til: »der ligger forud for det indkomstår, jf. dog 2. pkt.,«.

§ 6

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, litra c, ændres »installationer i sådanne bygninger« til: »installationer, der tjener sådanne bygninger, og installationer, der anvendes erhvervsmæssigt«.

2. I § 7, stk. 5, indsættes efter 5. pkt.:

»For installationer omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 3, udgør det hævede indskud det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, og det hævede indskud omregnes til den beregnede afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med.«

§ 7

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uddelinger efter stk. 1 og 2 fradrages i den efter § 3 opgjorte indkomst på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen. Uddelinger efter stk. 1, der strækker sig over flere indkomstår, kan fonden eller foreningen dog fratrække på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder. Det én gang valgte fradragstidspunkt efter 2. pkt. kan ikke ændres for den konkrete uddeling.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

2. I § 4, stk. 4, 5 og 7, der bliver stk. 5, 6 og 8, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

3. I § 4, stk. 5-7, der bliver stk. 6-8, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

4. I § 4, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3 eller 7« til: »stk. 4 eller 8«.

5. I § 9, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 1 og 3« til: »§ 4, stk. 1 og 4«, og »§ 4, stk. 4, 5, 6 og 8« ændres til: »§ 4, stk. 3, 5, 6, 7 og 9«.

6. § 13 affattes således:

»§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov, tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori fonden eller foreningen har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.«

7. I § 15, stk. 3, nr. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

8. I § 18, stk. 1, ændres »eller på installationer heri« til: »installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger,«.

9. I § 19 ændres »afskrivningslovens § 15, stk. 1,« til: »afskrivningslovens § 15, stk. 2,«.

10. § 20, stk. 3, ophæves.

11. I § 21 A ændres »ligningslovens § 16 E« til: »afskrivningslovens § 40«, og »ligningslovens § 16 F« ændres til: »afskrivningslovens § 40«.

12. I § 21 B ændres »ligningslovens § 14 J« til: »afskrivningslovens § 39, stk. 6,«.

13. I § 22 ændres »§ 4, stk. 5, 1. pkt.« til: »§ 4, stk. 6, 1. pkt.«, og »§ 4, stk. 6« ændres til: »§ 4, stk. 7«.

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november 1996, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 252 af 28. april 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 h, stk. 1, 1. pkt., udgår »Københavns Fondsbørs,« og »og Garantifonden for Danske Optioner og Futures «, og »aktieselskaber« ændres til: »et aktieselskab«.

2. § 15 d, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 2, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.«

3. I § 15 d indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter stk. 4 et negativt beløb, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse. Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har udstedt disse, jf. ligningslovens § 16 B, og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel afståelsessum samt en til den afståede del af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Nedsættes aktie- eller anpartskapitalen, jf. ligningslovens § 16 A, og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel udlodning samt en til nedsættelsen af aktie- eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb på samme måde i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.«

§ 9

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »installationer i sådanne bygninger« til: »installationer, der tjener sådanne bygninger, og installationer, der anvendes erhvervsmæssigt«.

2. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»For installationer omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 3, udgør henlæggelsen det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, og henlæggelsen omregnes til den beregnede afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med.«

§ 10

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 25 A, stk. 8, 2. pkt., affattes således:

»Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.«

2. § 33 C, stk. 1, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2-10 gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom.«

3. I § 33 C, stk. 2, indsættes som 5. og 6. pkt.:

»Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.«

4. § 33 D, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes. «

§ 11

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 1, ændres »ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4,« til: »ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,«.

§ 12

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 U indsættes:

»§ 7 V. For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen tilsvarende.«

2. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 6-8, og § 4, stk. 1, nr. 9 og 10, jf. nr. 11.« til: »§ 4, stk. 1, nr. 4 og 6-10«, og efter 4. pkt. indsættes:

»Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, 9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.«

3. I § 15, stk. 2, ændres »ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4,« til: »ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,«.

4. I § 15 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11«.

5. I § 15 K, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 5, jf. nr. 11« til: »§ 4, stk. 1, nr. 5«, og som 2. pkt. indsættes:

»Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.«

6. I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, jf. nr. 11« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11«.

§ 13

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 11, indsættes efter »skattemæssige afskrivninger«: », tab og fradrag efter afskrivningsloven «.

2. § 4, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11,«.

3. I § 13 a, stk. 1, ændres »ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4,« til: »ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,«.

4. Efter § 25 a indsættes:

»§ 25 b. Er en gift persons grundlag for beregning af bundskat efter § 6 for indkomståret 2000 negativt, modregnes den del af det negative beløb, der udgør negativ kapitalindkomst, i den anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat efter § 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

§ 14

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 838 af 2. december 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 387 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 2, litra c, affattes således:

»2 c) Værdipapircentralen,«.

2. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

»c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF,«.

§ 15

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fonde«: »og foreninger«, og efter » kalenderår« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 7 B indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Oplysning om uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., gives de statslige told- og skattemyndigheder for de kalenderår, hvor raterne forfalder.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. I § 7 B, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

4. I § 8 K, stk. 2, ændres »§ 7 B, stk. 3« til: »§ 7 B, stk. 4«.

§ 16

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovkendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 35, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at overdragelsessummen for et aktiv er ansat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, og denne ansættelse har resulteret i en skatteansættelse af en anden skattepligtig for samme eller for et andet indkomstår.«

2. I § 35, stk. 2, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 1-9«.

§ 17

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) Ejeren er på omdannelsestidspunktet undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 3«.

3. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Selskabets første regnskabsperiode efter omdannelsen løber fra omdannelsesdatoen og skal udgøre 12 måneder, jf. dog 2. pkt. Ved overdragelse til et selskab som nævnt i § 1, stk. 2, kan første regnskabsperiode løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter omdannelsesdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder.«

4. I § 4, stk. 1, indsættes efter »tab«: »på aktiver og passiver i virksomheden«.

5. I § 4, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2 og 3«: », og virksomhedsskattelovens § 16, stk. 1, og § 16 a, stk. 3,«.

6. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 3«.

7. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Har et aktiv indtil omdannelsen været benyttet til både erhvervsmæssige og private formål, finder stk. 1 alene anvendelse på den erhvervsmæssigt benyttede del af aktivet. Den erhvervsmæssigt benyttede del opgøres som forholdet mellem de afskrivninger, ejeren i alt har fratrukket ved indkomstopgørelsen, og de afskrivninger, ejeren kunne have fratrukket, såfremt aktivet udelukkende var benyttet til erhvervsmæssige formål. Ved opgørelsen af de afskrivninger, ejeren kunne have fratrukket, såfremt aktivet udelukkende var benyttet til erhvervsmæssige formål, anvendes de afskrivningsprocenter, ejeren faktisk har anvendt.«

§ 18

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

3. § 22 a, stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

4. I § 22 a, stk. 1, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.

§ 19

I lov nr. 976 af 17. december 1997 om ændring af kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven, konkursskatteloven og boafgiftsloven. (Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed og lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved anvendelse af de bestemmelser, der er nævnt i denne lovs § 1, nr. 6, for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 anses ægtefællerne for at hæfte i samme omfang for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms, told, lønsumsafgift og punktafgifter for det pågældende indkomstår, hvis ægtefællerne i forbindelse med deres anmodning erklærer, at de begge hæfter herfor.«

§ 20

I lov nr. 1033 af 23. december 1998 om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven, ligningsloven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ophævelse af arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag m.v.) foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 2 og 3«.

2. I § 5 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De hidtidige regler om opgørelse, beregning, opkrævning, indbetaling, indgivelse af angivelser, regulering, forrentning, registrering, klage og straf m.v. finder anvendelse for arbejdsgiverbidrag vedrørende 1999 og tidligere år.«

§ 21

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for anmodninger, der modtages den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 3. § 1, nr. 3, 4, 5, 8, 11, 15, 18, 19, 21, 22, 25, 26, 28, 29 og 34, § 6, § 7, nr. 8-12, § 9, § 11, § 12, nr. 3, og § 13, nr. 1 og 3, har virkning fra og med indkomståret 1999. Afskrivningslovens § 22, stk. 1, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, har virkning fra og med indkomståret 2000.

    Stk. 4. § 1, nr. 6, 7, 9, 10, 13, 14 og 16, har virkning fra og med indkomståret 2000. For installationer omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, opgøres for indkomståret 1999 en beregnet beløbsmæssig afskrivning på grundlag af den afskrivning, der for indkomståret 1999 er foretaget i forhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Den skattepligtige kan dog vælge at anvende reglerne i § 1, nr. 6, 7, 9, 10, 13, 14 og 16, fra og med indkomståret 1999.

    Stk. 5. § 1, nr. 12, har virkning for salg, der finder sted den 1. januar 2000 eller senere. Afskrivningslovens § 19, stk. 5, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, har virkning fra og med indkomståret 1999.

    Stk. 6. § 1, nr. 17, har virkning for salg af bygninger og installationer, der foretages den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 7. § 1, nr. 20 og 24, har virkning for lejemål, der indgås den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 8. § 1, nr. 27, § 4, nr. 2 og 3, og § 16 har virkning for salg, der finder sted den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 9. § 1, nr. 32 og 33, har virkning fra og med indkomståret 1999. For bygninger, hvorpå der ikke kan foretages skattemæssig afskrivning fra og med indkomståret 1999, har § 1, nr. 32 og 33, virkning for salg, der foretages den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 10. § 4, nr. 1, 4-11, 13, 14, 16, 18 og 20-23, samt § 10, nr. 2-4, har virkning for afståelser, der foretages den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 11. Reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, 1.-6. pkt. og 8. pkt., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 12, har virkning for afståelser, der foretages den 1. januar 2000 eller senere. Reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, 7. pkt., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 12, har virkning, hvor delafståelsen er foretaget den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 12. § 4, nr. 15 og 16, har virkning for fortjenester, der vedrører fast ejendom, som afstås den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 13. § 4, nr. 19, har virkning fra og med den 1. januar 2000.

    Stk. 14. § 4, nr. 24, har virkning for erstatnings- og forsikringssummer, der erhverves den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 15. Reglerne i dødsboskattelovens § 27, stk. 3, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere. Reglerne i dødsboskattelovens § 27, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere.

    Stk. 16. Reglerne i dødsboskattelovens § 28, stk. 1, 2. pkt., § 36, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 36, stk. 5, og boafgiftslovens § 13 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2-5, og § 2 finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på beskatning af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodningen om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 17. § 7, nr. 1-5, 7 og 13, § 12, nr. 1, og § 15 har virkning for uddelinger, som fonden eller foreningen er eller bliver retligt forpligtet til at præstere i indkomståret 1999 eller senere.

    Stk. 18. § 8, nr. 2, og § 17, nr. 1-4, 6 og 7, har virkning for omdannelser og tilførsler, der finder sted den 1. januar 2000 eller senere, eller hvor omdannelsesdatoen eller tilførselsdatoen er den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 19. § 8, nr. 3, og § 17, nr. 5, har virkning for afståelser og kapitalnedsættelser, der finder sted den 1. januar 2000 eller senere.

Stk. 20. § 10, nr. 1, og § 18 har virkning fra og med indkomståret 1999. Skattepligtige, som for indkomståret 1998 har selvangivet i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, og virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, som affattet ved lov nr. 976 af 17. december 1997, kan dog vælge at anvende § 10, nr. 1, og § 18 i nærværende lov, hvis underretning herom sker til den skatteansættende myndighed inden den 30. juni 2000.

    Stk. 21. § 14, nr. 2, har virkning for udlodninger, der foretages den 1. januar 2000 eller senere.

    Stk. 22. § 19 har virkning fra og med indkomståret 1998.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad