Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende1)

I medfør af § 51 a, § 74 b, stk. 4, § 74 l, stk. 8, og § 95, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, som ændret ved lov nr. 1540 af 21. december 2010, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet:

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der skal have beregnet dagpengesatsen ved ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Der gælder samme fremgangsmåde ved overgang til efterløn og ved udstedelse af efterlønsbevis.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder også for et medlem, der efter mere end midlertidigt ophør som selvstændig har arbejdet som lønmodtager i en periode, som ikke kan danne grundlag for en beregning efter reglerne for lønmodtagere.

§ 2. Er ledigheden indtrådt mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde eller ophør med drift af selvstændig virksomhed, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, skal denne beregning bruges, jf. lovens § 48, stk. 2.

Stk. 2. For et medlem, der har modtaget dagpenge efter § 5, skal der beregnes en ny dagpengesats, når medlemmet har haft lønarbejde, der berettiger til en satsberegning efter reglerne for lønmodtagere. Medlemmet kan dog tidligst få beregnet en ny dagpengesats, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt efter § 5.

§ 3. Den hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste udgør 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed.

Stk. 2. Arbejdsfortjenesten nedsættes med den procentsats, der på beregningstidspunktet er fastsat for arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Virksomhedsudøvelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår

§ 4. For et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. dog stk. 2, i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden uden at have modtaget støtte til virksomheden, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. En virksomheds 1. hele regnskabsår kan være på mere eller mindre end 12 måneder. Et senere regnskabsår kan ved omlægning af regnskabsperioden være på mindre end 12 måneder. Et regnskabsår skal dog altid være på mindst 26 uger. Det sidste regnskabsår skal altid være på 12 hele måneder.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om der foreligger mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår, jf. stk. 1, sidestilles regnskabsår, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge, barselsdagpenge, delpension, orlovsydelse eller dagpenge under midlertidigt ophør, med hovedbeskæftigelse.

Stk. 3. Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i 3 sammenhængende, hele regnskabsår, uden at der foreligger 2 regnskabsår, der kan anvendes som beregningsgrundlag, bruges årsindtægten fra virksomhedens ene regnskabsår.

Stk. 4. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge med en sats beregnet efter stk. 1, kan inden for 6 måneder efter beregningstidspunktet foretage omvalg af de regnskabsår, der er indgået ved beregningen.

Faste dagpengesatser

82 pct.-dagpengesats

§ 5. Til et medlem, der i de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse og i samme periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller har været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, jf. lovens § 47. Hvis medlemmet inden et halvt år efter ledighedens indtræden dokumenterer, at en beregnet dagpengesats som selvstændig erhvervsdrivende er højere, har medlemmet ret til denne sats.

Stk. 2. Et medlem, der vælger at få dagpenge efter stk. 1, skal i de sidste 3 år have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller have arbejdet som lønmodtager på fuld tid, jf. dog stk. 3 og 4. Den selvstændige virksomhed skal være udøvet i væsentligt omfang i en sammenhængende periode på mindst 13 uger. Et medlem kan også opfylde kravet i stk. 1 ved udelukkende at udøve selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i de 3 seneste, hele regnskabsår og samtidig have været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Kravet om fuld beskæftigelse som lønmodtager er opfyldt ved ustøttet beskæftigelse svarende til mindst 30 løntimer i gennemsnit pr. uge.

Stk. 3. Et medlem opfylder ikke kravet i stk. 1, hvis der uden for en periode med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang er udbetalt ydelser fra a-kassen i 3-års perioden. Undtaget herfra er udbetaling af:

1) Feriedagpenge.

2) Dagpenge på ledige dage fra lønmodtagerarbejde i forbindelse med virksomhedslukning på grund af ferie.

3) Dagpenge i op til en uge i forbindelse med ledighed imellem to ansættelsesforhold eller efter ophør fra selvstændig virksomhed.

4) Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) og/eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-støtte) i op til 4 uger.

Stk. 4. Et medlem anses endvidere ikke for at have været i fuld beskæftigelse, hvis medlemmet uden for en periode med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og uden for et ansættelsesforhold i den i stk. 1 omhandlede periode har modtaget offentlig forsørgelse efter anden lovgivning.

Stk. 5. Fravær på grund af sygdom, barsel eller uddannelse i en periode som selvstændig erhvervsdrivende er ikke til hinder for at få dagpenge efter stk. 1. Det er en betingelse, at perioderne med fravær sammenlagt ikke er mere end 26 uger inden for de sidste 3 år. Har medlemmet én gang inden for de sidste 3 år opfyldt betingelserne for ret til den faste sats efter stk. 1, bevares retten dertil uanset fravær på grund af barsel.

Stk. 6. Har medlemmet fået beregnet en dagpengesats og fået udbetalt ydelser på grundlag heraf, kan medlemmet ikke senere vælge at få dagpenge med den faste sats efter stk. 1.

100 pct.-dagpengesats

§ 6. Et medlem, der i mere end 2 år har fået støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, kan få udbetalt dagpenge med den maksimale sats.

Virksomhedsudøvelse i mindre end 3 regnskabsår

§ 7. Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag, jf. dog stk. 2. Beregningsgrundlag fra tidligere lønarbejde kan kun bruges, hvis betingelserne for at foretage en beregning efter reglerne for lønmodtagere er opfyldt.

Stk. 2. Hvis der blev udbetalt dagpenge i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag, bruges denne dagpengesats.

Stk. 3. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 sammenhængende, hele regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår.

Stk. 4. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 1 helt regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, bruges alene årsindtægten fra det afsluttede regnskabsår.

Stk. 5. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden.

Beregning for et medlem, der har arbejdet i udlandet

§ 8. Et medlem, som ikke har været forsikret i en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år før ankomsten til Danmark, og som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland, skal have beregnet en sats på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 4 og 7.

Stk. 2. Et medlem, som har været forsikret i en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år før ankomsten til Danmark, og herefter har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller Schweiz, skal have beregnet en sats på grundlag af arbejdet i Danmark efter §§ 4 og 7, hvis medlemmet umiddelbart genindtræder i retten til dagpenge efter arbejde i et andet EØS-land, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland.

Stk. 3. Et dagpengeberettiget medlem, som ikke opfylder betingelserne for en beregning efter §§ 4 og 7, kan få dagpenge efter § 5, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 4. For en helt ledig grænsearbejder med bopæl i Danmark skal der ske beregning på grundlag af indtjeningen i beskæftigelseslandet forud for, at medlemmet blev ledig.

Beregningsgrundlag og attestationskrav

§ 9. Der kan som beregningsgrundlag kun bruges regnskabsår, hvor virksomheden har været drevet som hovedbeskæftigelse i hele regnskabsåret, jf. § 4, stk. 1 og 2, og hvor regnskabsåret er afsluttet i en medlemsperiode.

Stk. 2. Regnskabsårene, jf. § 4, stk. 2, kan bruges som beregningsgrundlag, hvis medlemmet har været beskæftiget i virksomheden i en del af året.

Stk. 3. Et regnskabsår kan ikke danne grundlag for en beregning, hvis det ligger forud for seneste dagpenge- eller efterlønsperiode.

Stk. 4. Et medlem, der overgår til dagpenge eller efterløn fra en periode med delpension, kan vælge at få satsen beregnet på det senest forudgående beregningsgrundlag, hvis det opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag for en beregning. Hvis der blev udbetalt dagpenge i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag, bruges denne dagpengesats.

§ 10. Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Overskuddet/underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende, jf. dog § 11. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Stk. 2. Har virksomheden været drevet som aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede overskud/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Stk. 3. Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke danne grundlag for en beregning.

Stk. 4. Opgørelsen efter stk. 1 og 2 foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 5. Skemaet, jf. stk. 4, skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, medmindre a-kassen konkret finder, at denne betingelse kan fraviges. Er betingelsen fraveget, er a-kassen ansvarlig for fejludbetalinger, der skyldes, at skemaet ikke er i overensstemmelse med indkomstopgørelsen, som den fremgår af selvangivelsen og årsopgørelsen.

§ 11. Har virksomheden været drevet som enkeltmandsvirksomhed, kan medlemmet vælge at få beregnet en sats på grundlag af de seneste årsopgørelser for beregningsårene. Satsen beregnes ud fra virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Hvis virksomhedens overskud/underskud er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan det ikke bruges som grundlag for en beregning. Sygedagpenge, der er modtaget i beregningsåret, kan tillægges, hvis medlemmet fremlægger dokumentation herfor.

Stk. 2. Ved opgørelse efter stk. 1 skal medlemmet erklære at være indforstået med, at virksomhedens skattemæssige overskud/underskud ifølge årsopgørelserne lægges til grund ved beregningen, og at beløbene alene vedrører medlemmets hovedbeskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.

Stk. 3. Opgørelse efter stk. 1 foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af a-kassen. Skemaet sendes til a-kassen sammen med årsopgørelserne for de valgte år.

Ægtefæller

§ 12. For ægtefæller, der sammen har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, udgør beregningsgrundlaget for hver af ægtefællerne 50 pct. af den samlede årsindtægt, jf. § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Har medlemmets ægtefælle kun deltaget i driften i en del af det valgte regnskabsår, udgør beregningsgrundlaget for medlemmet en forholdsmæssig andel af den samlede årsindtægt, jf. stk. 1.

Stk. 3. Et regnskabsår kan kun bruges, når medlemmet har deltaget i driften af virksomheden som hovedbeskæftigelse i hele regnskabsåret.

Stk. 4. Har medlemmets ægtefælle deltaget i virksomheden, uden at det har været pågældendes hovedbeskæftigelse, skal der ske fradrag i medlemmets beregningsgrundlag for den del af indkomsten, som må anses for indtjent ved ægtefællens arbejdsindsats.

Oplysningspligt

§ 13. Medlemmet har pligt til at underrette a-kassen om enhver senere ændring af den skattepligtige indkomst, der har dannet grundlag for satsberegningen.

Efterbetaling og tilbagebetaling

§ 14. Ved ændring af den skattepligtige indkomst for de anvendte år skal a-kassen foretage en ny beregning af satsen. A-kassen skal samtidig afgøre, om ændringen medfører efterbetaling eller tilbagebetaling af foretagne udbetalinger.

Ikrafttrædelsesbestemmelse mv.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 20112)

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende ophæves. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.

Stk. 3. § 6 finder anvendelse på medlemmer, der den 1. august 2007 eller senere får støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter § 42 i lov om social service.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 27. april 2011

Marie Hansen

/ Vibeke Dalbro

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, EU-Tidende 2004, nr. L 200, s. 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

2) Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.