Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven)1)

 

Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2. august 1999, med de ændringer, der følger af lov nr. 959 af 20. december 1999.

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8)2) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12, og

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

    Stk. 2. Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

Kapitel 2

Skat af afkast af fordringer m.v. og fast ejendom

§ 2. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 26 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3, 9 og 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) gevinst eller tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

4) udbytter samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 7,

5) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel,

6) gevinst og tab på gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

7) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 12-15, og

8) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst og tab ved afhændelse heraf.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og §§ 3, 9 og 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998,

2) udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

3) gevinst eller tab på de i nr. 1 og 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

4) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 2 nævnte værdipapirer samt konvertible obligationer,

5) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 2 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 13, stk. 4,

6) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7) en efter reglerne i dette kapitel skattefri del af udbytter og gevinst eller tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,

8) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

9) valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattefrit efter reglerne i dette kapitel,

10) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

11) tab på en fordring, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

12) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

13) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

14)2) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

15)2) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven.

§ 3. Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger) og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, når selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel karakter og

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når selskabet m.v. i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages, at

1) virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2) det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler og

3) eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

    Stk. 3. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 4. Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3 bortset fra foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri efter reglerne i dette kapitel. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

    Stk. 2.2) Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4. Kurstab er dog ikke fradragsberettiget efter reglerne i dette kapitel, i det omfang kurstabet modsvarer udbytte, som ikke er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel, jf. 7. pkt. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

    Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med værdien af de underliggende aktiver.

    Stk. 4.2) Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

§ 5. De i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

§ 6. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har givet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 16, stk. 2, af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

    Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

    Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

    Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

    Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 7.2) Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

    Stk. 2.2) De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

    Stk. 3. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

    Stk. 4.2) For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

    Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

    Stk. 6.2) For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 3, regulerede værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi.

    Stk. 7.2) For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16, stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

    Stk. 8. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

    Stk. 9.2) Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

    Stk. 10. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 15 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

Kapitel 3

Skat af afkast af aktier m.v.

§ 8.2) Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af følgende former for formueafkast:

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3, i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast som nævnt i nr. 1.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

    Stk. 2.2) Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne afkast af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9, stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er skattepligtigt efter denne lov. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

Kapitel 4

Skat af afkast i datterselskaber

§ 9.2) Skattepligtige efter § 1, stk. 1, (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, og overskud eller underskud ved drift af virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af finansierings- og investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2. Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings- og investeringsvirksomheder medregnes efter de for det enkelte aktiv eller passiv i denne lov fastsatte regler. Der medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov. Ejer et datterselskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, direkte eller indirekte 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag medregnes hos moderselskabet.

    Stk.2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

    Stk. 3.Ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 for en periode, hvori ejerbetingelsen for inddragelse under beskatning efter stk. 1 er opfyldt, kan der foretages fradrag for et beløb svarende til det beløb, hvormed for samme periode summen af driftsudgifter, hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i denne lov, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige efter reglerne i denne lov. For udenlandske forsikringsselskaber skal hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede opgøres efter de regler, der gælder for tilsvarende danske forsikringsselskaber. Er fradragsbeløbet mindre end datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag, fordeles fradraget forholdsmæssigt. Overstiger fradragsbeløbet datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og 3 før fradrag, kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag for efterfølgende perioder. Fradrag skal ske i den tidligst mulige periode.

    Stk. 4. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb, svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt., fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9 anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5.3)  Moderselskabet fører for hvert datterselskab, der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 6. Moderselskabet kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 svarer til det samlede positive formueafkast, der er omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

    Stk. 7. Stk. 4-6 finder ikke anvendelse, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. I stedet finder § 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.

    Stk. 8. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

    Stk. 9. Aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktiver og passiver i et datterselskab, der udgår af beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår af beskatningen efter stk. 1.

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

§ 11.2) Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

    Stk. 2.2) Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Opgørelsen skal ske efter reglerne om beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 13. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

    Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

    Stk. 3.2) Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under beskatning efter § 9, anses ved beskatning efter § 3 eller § 8 for afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter § 9, anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af beskatningen efter § 9. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

    Stk. 4. Stk. 3 gælder også for gevinst og tab på finansielle kontrakter. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter kan fradrages i beskatningsgrundlaget, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 seneste forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i indkomstårets og efterfølgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter baseret på enten aktieindeks, de i § 2, stk. 3, nr. 2 eller 7, nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

    Stk. 5. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

§ 14.2) For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlagene efter 3. henholdsvis 4. pkt. indgår negativt skattepligtigt formueafkast efter kapitel 2 eller kapitel 3 eller negativt afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.

    Stk. 2.2) I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig andel af de sambeskattede datterselskabers skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

    Stk. 4.2) Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.

§ 15.2) Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

    Stk. 2.2) Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1. pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

    Stk. 3.2) Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4.2) Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Pengeinstitutters beskatningsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5.2) Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.

Stk. 6.2) § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og passiver, der er nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7.2) Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 16.2) Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1.

    Stk. 2.2) Hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets børsnoterede obligationer, bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer, ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 3. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes som vægte.

    Stk. 3.2) De årlige urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner opgøres på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

    Stk. 4.2) § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver.

Stk. 5.2) Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7 og 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission) eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

    Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

    Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

    Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 5.2) Er den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende reglerne i stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.

§ 17 a.2) Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

§ 18.2) Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og dernæst i skat efter kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

    Stk. 2.2) Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og dernæst i skat efter kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 19.2) Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

    Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.

    Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

    Stk. 4. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

    Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

    Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20.2) De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den rente, der er nævnt i stk. 2. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

Stk. 2.2) Renten for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.

    Stk. 2. Pengeinstituttet hæver skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 22.2) De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den rente, de er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

    Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23.2) Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig konto tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig med indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

    Stk. 2.2) Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

    Stk. 3.2) Af forskellen mellem den beregnede endelige skat, jf. stk. 2, og den skat, der i løbet af indkomståret er indsat på den særlige konto tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning, jf. stk. 1, beregnes renter fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling på den særlige konto, til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.

§ 24. Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

    Stk. 2.2) Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent, anvendes § 28.

§ 25.2) Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

    Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

    Stk. 3. Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

    Stk. 4. Medmindre andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten over skatteansættelser og indbringelse for domstolene tilsvarende anvendelse på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som på klager over pengeinstituttets opgørelse af skat. De pågældende klager medfører ikke, at fristen for indbetaling af skat forlænges.

    Stk. 5. Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede skat.

    Stk. 6.2) Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

    Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i det omfang Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 28.2) Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

    Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver skatten hos de skattepligtige efter § 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den skattepligtige efter § 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af skatten forlænges.

    Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.

    Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

    Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 8,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf henholdsvis efter kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13, stk. 3,

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

8) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 31. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

    Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

    Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

    Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

    Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. Skat efter denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

    Stk. 3.2) Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.

    Stk. 4.2) Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.

3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen at datterselskaber, der i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under beskatningen efter reglerne i denne lov.

6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

§ 36.2) Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 2.2) Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 3.2) Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 4. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

    Stk. 5.2) Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 6.2) Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

    Stk. 7. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37.2) Aktiver i et datterselskab, hvis afkast for afgiftsåret 1999 har været omfattet af afgiftsberegningen efter § 3 f i realrenteafgiftsloven, og hvis afkast for indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs § 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2000 efter denne lovs § 9, stk. 1, for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

§ 38.2) Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter, der efter de hidtil gældende regler i § 4 e i realrenteafgiftsloven henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag efter reglerne i denne lovs § 13, stk. 4.

§ 39.2) Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. § 18 finder tilsvarende anvendelse, idet afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 1 behandles som skat efter denne lovs kapitel 2, og afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 2 behandles som skat efter denne lovs kapitel 3.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 6. januar 2000

Ole Stavad

/Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesbestemmelser for lov nr. 959 af 20. december 1999.

2) Lov nr. 959 af 20. december 1999 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har - lige som pensionsafkastbeskatningsloven - virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lovens § 5, stk. 1. Hvis et livsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab vælger at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har loven dog virkning fra og med indkomståret 1999, jf. lovens § 5, stk. 2. Ved loven foretages følgende ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven: § 1, stk. 1, nr. 8, § 2, stk. 3, nr. 14 og 15, og § 4, stk. 2 og 4, ændres. I § 7 ændres stk. 1, 2, 4, 6, 7 og 9, og stk. 10 indsættes. I § 8 ændres stk. 1, nr. 2, og stk. 2. § 9 nyaffattes. I § 11 ændres stk. 1, og stk. 2 indsættes. § 13, stk. 3, ændres. I § 14 ændres stk. 1 og 2, og stk. 3 ophæves; stk. 4, der herefter bliver stk. 3, ændres, og et nyt stk. 4 indsættes. I § 15 ændres i stk. 1-5, og stk. 6 og 7 indsættes. I § 16 ændres stk. 1 og 2, og stk. 3-6 ophæves; stk. 7, der herefter bliver stk. 3, ændres, og nye stk. 4 og 5 indsættes. I § 17 indsættes stk. 5. § 17 a indsættes. I § 18 ændres i stk. 1 og 2. § 19 nyaffattes. I § 20 ændres i stk. 1, og stk. 2 indsættes. § 22, stk. 1, § 23, stk. 1-3, § 24, stk. 2, § 25, § 27, stk. 6, og § 28, stk. 1, ændres. I § 35 ændres stk. 3 og stk. 4, nr. 2, og stk. 4, nr. 3-6, indsættes. § 36, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, § 37, § 38 og § 39 ændres.

3) Henvisningen i § 9, stk. 5, 7. pkt., til stk. 4, 3. pkt., skal retteligt være til stk. 4, 6. pkt.