Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet 28. april 2010 i sag 68.2009

A

3F v/forhandlingssekretær Jacob Scavenius

mod

B v/ C

v/advokat Pia Tokkesdal

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Søren Hoffmann Sørensen, Dansk Byggeri og uddannelseskonsulent Steen Boesen 3F.

Mellem klageren, A, født den 1. december 1975, og indklagede, B v/ C, blev den 20. august 2008 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klager skulle uddannes som murer med uddannelsesperiode fra den 25. august 2008 til den 26.marts 2010. Lønnen var højere end den gældende mindstebetaling for elever og udgjorde 150 kr. i timen.

Klageren har ved sin organisation, Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift modtaget den 24. juni 2009 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 226.290,80 kr. til klageren med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato. 50.000 kr. af beløbet er påstand om godtgørelse for arbejdsgiverens ophævelse af uddannelses-aftalen, og resten af beløbet udgør lønberegning fra ophævelsestidspunktet til 26. marts 2010 med fradrag af indtægt fra nyt arbejde, som A fik 3. august 2009.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 22. april 2010.

Sagens omstændigheder

Det fremgår af et referat fra lokalt uddannelsesudvalgsmøde den 17. april 2009, at C ikke ønskede at fortsætte samarbejdet, og at han ophævede uddannelsesaftalen ensidigt. C anførte under mødet, at A havde meget fravær, og havde misbrugt barnets første sygedag.

Det fremgår af en lægeerklæring, at A´ s datter X, der er født i 2005, den 8. april 2009 var hos lægen på grund af flåd/pus fra øje.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, C, V1 og V2.

A har forklaret blandt andet, at han den 8. april 2009 mødte på arbejde kl. 7 om morgenen. Han kørte til et byggemarked for at købe briller og høreværn, som var nødvendige til det arbejde, han skulle lave. Der var ikke briller og høreværn på arbejdspladsen. Han foretog ikke samtidig nogen private indkøb. Inden han nåede at komme i gang med at arbejde, blev han ringet op af sin kone der fortalte, at hun var nødt til at tage til læge med deres 3-årige datter, der havde problemer med øjet og måske også skulle på sygehus. Deres to andre børn på 1 og 5 år var hjemme, for børnehaven var lukket på grund af påsken. Han talte med V2 og V1 om det og ringede også til C, der gav ham lov til at køre hjem. Han kørte i firmabilen og havde taget noget dampspærre med, som han selv skulle bruge på et tidspunkt. Han passede de to børn, mens hans kone var hos lægen med X. Da hun kom tilbage fra lægen tog han ikke tilbage til arbejdet. Han nåede ikke at tænke nærmere over det før C og V2 mødte op hjemme hos ham. C sagde, at han skulle tage sine ting ud af bilen og ikke møde på arbejde mere. Efterfølgende var han en dag på arbejdspladsen for at høre, om det var i orden, at han havde lånt dampspærre.

C har forklaret blandt andet, at A havde haft en hel del sygedage, herunder på grund af hans børns første sygedage. Den 8. april var de i gang med et arbejde, der skulle gøres færdigt før påske. Ved 9-tiden blev han ringet op af A, der sagde, at han skulle til læge med sin datter. Han var nødt til at give ham lov til det. Senere på formiddagen konstaterede han, at A ikke havde arbejdet om morgenen og var kørt bort og havde købt ind til sig selv. Og der var briller og høreværn på arbejdspladsen. Da han og V2 kom hen til A for at få fat i deres bil, konstaterede han, at der lå ting i bilen, som A havde købt til sig selv, og også noget dampspærre, som han havde taget fra arbejdspladsen. A´s kone var til stede, og A var ikke i arbejdstøj, men så ud til at være klar til at holde påskeferie. Det var kl. 10 om formiddagen, og han ville på den baggrund ikke fortsætte ansættelsesforholdet. Han havde kontaktet skolen herom, før de kørte hen til A. A var han egentlig glad for, og han arbejdede godt, men dette forløb var ikke acceptabelt.

V1 har forklaret blandt andet, at han var praktikant hos C. Den 8. april sagde A til ham, at han skulle have sit værktøj, for han skulle køre. A tog noget dampspærre med. Han nævnte det for V2.

V2har forklaret blandt andet, at A den 8. april spurgte til briller og høreværn. Han havde det, men A mente, at brillerne var for ridsede og kørte ud for at købe nogle nye. A ringede først til C om det, men fik ikke fat i denne. Ved 8.30-tiden oplyste A, at han var nødt til at tage hjem på grund af et barns sygdom. V1 fortalte bagefter, at A havde taget dampspærre med. C sagde senere, at de skulle køre over til A og hente bilen. Der lå dampspærre i bilen og også ting, der tilhørte A. Han hørte C opsige A på grund af for meget fravær. Da de var hos A havde han ikke arbejdstøj på. A kom på arbejdspladsen nogle dage senere og talte om det med dampspærret.

Procedure

Klagerenhar til støtte for sin påstand gjort gældende, at A ikke har haft sygefravær i et omfang, der kan begrunde ophævelse af uddannelsesaftalen. Den 8.april fik A lov til at tage hjem på grund af barnets sygdom, og han kunne ikke vide, hvor længe moderen ville være væk. Det var derfor naturligt, at han ikke gik rundt i arbejdstøjet. C havde besluttet sig for at ophæve ansættelsen, allerede før han kom hen til A, men han burde have talt med ham om problemstillingen i stedet for. For så vidt angår kravet om betaling af 50.000 kr. i godtgørelse, er det begrundet i, at A var voksenelev, jf. Tvistighedsnævnets praksis herom. Derudover har A krav på erstatning svarende til løntabet i uddannelses-perioden.

Indklagedehar til støtte for sin påstand gjort gældende, at A den 8.april ikke overholdt sin pligt til at arbejde, men om morgenen kørte bort for at skaffe noget til sig selv. Dertil kommer, at A ikke tog tilbage til arbejdet straks efter at han kone var kommet tilbage fra lægen. Han gik således reelt på weekend om formiddagen. Såfremt Tvistighedsnævnet mener, at ophævelsen af uddannelsesaftalen ikke var berettiget, har klageren alene krav på erstatning i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis og højest løn frem til tidspunktet, hvor han fik nyt arbejde.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Fire medlemmer bemærker:

A burde være taget tilbage på arbejde inden for rimelig tid efter, at hans kone var kommet tilbage fra lægebesøget. Vi finder imidlertid, at C før en ophævelse af uddannelsesaftalen burde have opfordret A til omgående at komme tilbage til arbejdspladsen. Da C ikke gjorde dette, finder vi, at der ikke var fornødent grundlag for at ophæve uddannelsesaftalen. I overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis vedrørende erstatning for uberettiget ophævelse, herunder henset til klagers lønniveau, fastsættes erstatningen til 50.000 kr. med procesrente som nedenfor bestemt

Tre medlemmer bemærker:

Efter bevisførelsen om A´s adfærd den 8. april 2009, herunder navnlig at han ikke tog tilbage til arbejdspladsen, da hans kone kom tilbage fra lægebesøget, finder vi at arbejdsgiveren var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen som følge af væsentlig misligholdelse fra A´ s side.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B v/ C, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juni 2009.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet anmoder om at blive underrettet om rettens afgørelse.