Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Hjemvisning af påbud om akustikregulering på grund af mangelfuld partshøring, angivelse af forkert regelgrundlag og krav om metode uden hjemmel

Resumé

Arbejdstilsynet konstaterede ved et tilsynsbesøg, at et pladeværksted havde dårlige akustiske forhold, og vurderede at årsagen til dette var anvendelsen af hårde materialer, som reflekterede støj fra gulv, vægge og loft. Der var opsat lydabsorberende materialer i loftet i den ene del af værkstedet. Der blev arbejdet med reparation af biler m.m. og udført støjende arbejdsprocesser.

Arbejdstilsynet afleverede en besøgsrapport, som alene indeholdt følgende oplysning: »Der er voldsom efterklang i pladeværkstedet under arbejde med værktøjer«.

I den senere afgørelse med påbud med frist inddrager Arbejdstilsynet flere faktiske oplysninger, herunder hvilket materiale gulv, vægge og loft består af, og hvilke støjende arbejdsprocesser der finder sted i værkstedet.

I afgørelsen havde Arbejdstilsynet desuden henvist til en forkert bestemmelse i bekendtgørelsen om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, samt citeret en ikke eksisterende bestemmelse i en ophævet bekendtgørelse.

Arbejdstilsynets påbud var desuden formuleret således, at virksomheden skal lave akustikregulering. Det vil sige et krav om en metode, som kræver hjemmel i reglen om akustikregulering i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. Denne regel var ikke citeret i Arbejdstilsynets afgørelse.

Arbejdstilsynet havde desuden ikke inden afgørelsen sendt en skriftlig høring til virksomheden.

Klager anførte, at oplysningerne var upræcise, at den mundtlige høring ved tilsynsbesøget ikke opfyldte kravene til høring, og at virksomheden ikke var blevet oplyst om retten til at kræve skriftlig høring.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn hjemviste sagen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynets partshøring i sagen ikke levede op til kravene i forvaltningsloven om høring og vurderede, at den mangelfulde partshøring kan have påvirket virksomhedens mulighed for at varetage sine interesser.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet dels havde henvist til en forkert bestemmelse dels givet påbud om en metode, selv om de relevante regler rummer mulighed for flere løsninger.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. januar 2011 behandlet [navn udeladt]'s klage på vegne af [virksomhedens navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 11. december 2008. [Navn udeladt] klager over Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden skal akustikregulere pladeværksted.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser sagen.

B E G R U N D E L S E

Partshøring

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at den mangelfulde partshøring kan have påvirket klagerens mulighed for at varetage sine interesser.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet i besøgsrapporten har noteret: »Der er voldsom efterklang i pladeværksted under arbejde med værktøjer«, mens Arbejdstilsynet i afgørelsen af 11. december 2008 inddrager flere faktiske oplysninger, herunder

at støj reflekteres fra gulv, vægge og loft, der består af stålplader, mursten og beton

at virksomheden, der arbejder med reparation af biler, har flere støjende arbejdsprocesser, hvor der fx bruges håndværktøj i form af luftnøgler og vinkelslibere samt håndteres emner

at der arbejder to ansatte på værkstedet.

Arbejdstilsynet har således ikke dokumenteret, at der er partshørt over alle sagens faktiske oplysninger, der er væsentlige for afgørelsen.

Regelgrundlaget i Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at et forkert regelgrundlag i Arbejdstilsynets afgørelse kan have påvirket klagerens mulighed for at varetage sine interesser.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet i afgørelsen af 11. december 2008 henviser til en forkert bestemmelse i den gældende bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet.

Arbejdstilsynet henviser også til en ikke-eksisterende bestemmelse i en ændring til bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. Den bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, som ændringen henviser til, er ophævet 15. februar 2001.

Nævnet har bemærket, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 15. marts 2010 har rettet regelgrundlaget, men lægger vægt på, at [navn udeladt] i klagen anfører, at Arbejdstilsynet ikke har godtgjort, at forholdene har en sundhedsskadelig virkning på de ansatte, mens de relevante retsregler nævner, at unødig støj skal undgås, og at de akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

Metodepåbud

Arbejdstilsynet har givet virksomheden påbud om at akustikregulere pladeværksted, det vil sige et metodepåbud.

De regler, der regulerer området, rummer mulighed for flere løsninger, idet unødig støjbelastning skal undgås, og arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende.

Virksomheden skal derfor have mulighed for at vælge den løsning, der sikrer, at forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, men som virksomheden finder mest hensigtsmæssig.

Nævnet har bemærket, at Arbejdstilsynet i bilag til afgørelsen af 11. december 2008 har skrevet følgende: ”Virksomheden påbydes at indrette arbejdsrummet/ værkstedet således, at de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende, så forholdene altid er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.”

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler:

– Om partshøring:

• § 19, stk. 1, og stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007

– Om akustik:

• § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

• § 9, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet

• § 27, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

– Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud:

• § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Afgørelsen er truffet af et enigt Arbejdsmiljøklagenævn.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Arbejdstilsynet

Regler

Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007

Kapitel 5

Partshøring

§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3.

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet

Kapitel 2

Arbejdsgiverens pligter

§ 9. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Stk. 2. De akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

Kapitel 5

Arbejdsrum

§ 27. Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende.

Stk. 2. Arbejdsprocesserne i arbejdsrummet skal være placeret, så de ikke unødigt medfører påvirkning fra støj eller vibrationer.