Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven

(Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde og skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud)

Indledning

Dette cirkulære omhandler de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 946 af 20. december 1999 om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven (Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde og skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud).

1. Skatte- og boafgiftsfritagelse for erstatninger udbetalt til ofre for nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig (Ligningslovens § 7 T og boafgiftslovens § 3, stk. 3)

De erstatningsydelser, der er kendskab til, er følgende:

1) Engangsudbetalinger fra en schweizisk fond til trængende ofre for Holocaust under Anden Verdenskrig.

2) Udbetalinger fra såkaldte »sovende konti« fra Schweiz (konti, der er oprettet inden 9/5 1945 og har stået urørt siden da).

3) Erstatninger fra fonde stiftet af schweiziske banker m.m.

4) Udbetalinger fra den norske stat til personer, som i Norge blev ramt af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig.

Listen er ikke dog udtømmende.

Som eksempler på overgreb kan nævnes

personlig forfølgelse

konfiskationer

deponerede værdier, som ikke er blevet tilbagebetalt eller tilbageleveret

personen har været frarøvet andre personlige rettigheder.

Flere lande, organisationer, fonde m.v. er begyndt at udbetale disse erstatninger, fortrinsvis til jøder. Lovændringen indeholder dog ikke nogen begrænsning med hensyn til de ofre, som får erstatning for nazistiske overgreb. D.v.s. at også ofre, som har været forfulgt på grund af deres politiske overbevisning, nationalitet, race m.m. kan være omfattet af skattefriheden.

Erstatningers skattemæssige behandling afhænger efter de generelle regler af, hvad erstatning træder i stedet for. Erstatning for tort er eksempelvis skattefri, medens erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig. Tilbagelevering af konfiskerede værdier til den oprindelige ejer er ikke skattepligtig. Erstatninger m.v. vil efter de generelle regler medføre boafgiftspligt, såfremt de udbetales til en arving i stedet for den oprindelige modtager.

Lovændringen har udvidet skattefriheden og indført boafgiftsfritagelse for de berørte erstatninger m.v.

Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind under reglerne, lægges der vægt på, at ordningerne ikke favoriserer personer på grund af tilhørsforhold alene, men at det er afgørende, hvad personerne, der modtager engangsydelserne, har været udsat for under Anden Verdenskrig, såsom personlig forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af ejendom.

Skatte- og boafgiftsfritagelsen omfatter både de udbetalte beløb og påløbne renter samt tilbageførelse af fast ejendom og andre tilbageførelser af værdier.

Bestemmelserne er objektivt formuleret. Dette indebærer, at der ikke skal søges om tilladelse.

Det er ligningsmyndighederne og skifteretterne, der skal påse, at betingelserne for henholdsvis skattefrihed/boafgiftsfritagelse er opfyldt.

1.1. Boafgiftslovens § 3, stk. 3

Lovændringen indebærer, at udbetalinger fra stater, fonde, organisationer m.v., som anses for at være udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig, er undtaget fra boafgiftspligten, når de udbetales direkte til arvinger, som modtager beløbet i stedet for den nu afdøde person, som led overgrebet under Anden Verdenskrig. Boafgiftsfritagelsen gælder ligeledes for f.eks. fast ejendom, som tilbageskødes til den oprindelige ejers familie, såfremt ejendommen blev konfiskeret som følge af nazistiske overgreb.

Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind under boafgiftslovens § 3, stk. 3, lægges der vægt på de kriterier, som er nævnt ovenfor. Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste, men der er tale om retningslinier i forhold til, hvilke ordninger, man ønsker, skal fritages for boafgift. Afgørelsen er individuel. Falder en udbetaling ind under den foreslåede § 3, stk. 3, i boafgiftsloven, betyder det, at det beløb, inkl. renter, som en eller flere arvinger modtager, ikke er boafgiftspligtigt, selvom det kan anses for at være at sidestille med arv.

1.2. Ligningslovens § 7 T

Lovændringen medfører endvidere, at udbetalinger fra stater, fonde og organisationer ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, såfremt de anses for at være udbetalt som følge af nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig, såsom personlig forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af økonomiske værdier. I den konkrete vurdering af, om en udbetaling er indkomstskattefri, lægges de samme kriterier til grund som nævnt ovenfor. Kriterierne er dog ikke en udtømmende liste, men der er tale om retningslinier i forhold til, hvilke ordninger man ønsker skal skattefritages. Afgørelsen er individuel, og såfremt en udbetaling falder ind under ligningslovens § 7 T, medfører det, at udbetalingen, inkl. renter, ikke skal medregnes til modtagerens personlige indkomst. Såfremt der ønskes vished for, at en udbetaling er skattefri ifølge ligningslovens § 7 T, kan der ansøges om bindende forhåndsbesked herfor hos Ligningsrådet i henhold til reglerne i skattestyrelsesloven.

2. Forhøjelse af bundfradraget for ydelser fra sociale fonde (Ligningslovens § 7, litra z)

Formålet med ændringen af ligningslovens § 7, litra z, er en opjustering af den skattefri bundgrænse for ydelser, der udbetales af fonde, stiftelser og foreninger, som er godkendt af socialministeren, og hvis formål det er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ved ændringen er bundfradraget hævet fra 5.000 kr. til 10.000 kr. årligt.

Efter bestemmelsen skal ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål det er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Formålet med bestemmelsen er at fritage visse mindre ydelser, som udbetales af sådanne godkendte fonde m.v.

Efter ændringen er disse ydelser skattefrie i det omfang, de ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Som det hidtil har været gældende, sammenlægges de ydelser, som modtageren måtte få i indkomståret. Hvis værdien af årets samlede ydelser fra den pågældende organisation overstiger bundfradraget på de 10.000 kr., beskattes det overskydende beløb efter de almindelige regler. Som hidtil sker der derimod ikke sammenlægning af årets ydelser fra forskellige organisationer.

3. Skattefrihed for støjbegrænsningstilskud (Ligningslovens § 7 S)

Lovændringen har baggrund i regeringens målsætning om, at antallet af boliger belastet med et trafikstøjniveau på over 65 db skal formindskes. Et af midlerne hertil er statstilskud til facadeisolering.

Ændringen indebærer, at offentlige tilskud m.fl. til begrænsning af vejstøj fritages for beskatning.

Der er således indført skattefrihed for tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, i lighed med den gældende skattefrihed for tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner.

Indførelsen af skattefrihed for tilskud til foranstaltninger til begrænsning af vejstøj omfatter udover tilskud fra offentlige myndigheder private tilskud til tilsvarende foranstaltninger, hvortil der er ydet skattefri tilskud fra det offentlige.

Tilsvarende er skattefriheden for tilskud til støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanerne udvidet til også at gælde for sådanne private tilskud.

Samtidig med indførelsen af den nye bestemmelse om skattefrihed for tilskud til begrænsning af vejstøj er bestemmelsen om skattefrihed for tilskud til støjbegrænsende foranstaltninger langs jernbanenettet overført til ligningsloven. Skattefriheden har siden 1987 været hjemlet gennem en bemyndigelse til skatteministeren i de årlige finanslove.

Den del af udgiften til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af skattefrie tilskudsbeløb, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger. Udgiften kan heller ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

Skatteministeriet, den 27. januar 2000

Peter Loft

/Carsten Vesterø Jensen