Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/41

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”Utilfreds med rettens håndtering: [Person A] anker dom for ærekrænkelse” i Skive Folkeblad.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at sådan som sagen foreligger påklaget, har nævnet opfattet klagen som en klage over artiklerne den 6. januar 2011. For så vidt angår artiklerne offentliggjort før denne dato, er 4-ugers klagefristen da også overskredet. Nævnets afgørelse er dog altid en samlet vurdering på baggrund af oplysningerne i sagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Det følger videre, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket.

Pressenævnet finder, at det af artiklen fremgår, at der er tale om et referat af et retsmøde, hvor [Person A] i overensstemmelse med de faktiske forhold blev dømt som udebleven. Nævnet finder det beklageligt, at artiklen kan give det fejlagtige indtryk, at [Person A] ikke havde haft lejlighed til at dokumentere beskyldningerne for retten. I den forbindelse bemærkes det, at [Person A] i sit svarskrift til retten (før han blev dømt som udebleven) havde haft lejlighed til at dokumentere beskyldningerne.

Nævnet finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag til at udtale kritik heraf, da det af artiklerne fremgår, at [Person A] blev dømt for æreskrænkelser, og at det er [Person A]s vurdering af dommen, der gengives i artiklerne. Nævnet bemærker, at dommen tillige er omtalt den 11. januar 2011. Nævnet udtaler ikke sin kritik.

[Klager] ved advokat Per Hansen har klaget til Pressenævnet over artikler i Skive Folkeblad den 6. januar 2011, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 2. februar 2011.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel i Skive Folkeblad 6. januar 2011 skal navnlig ses i sammenhæng med Skive Folkeblads artikler i december 2008 og parternes forlig fra november 2010.

Det forudgående forløb

Skive Folkeblad bragte den 2. december 2008 artiklerne ”Bygmester fastholder beskyldninger om snyd: - Politikere fuskede med pris”, ”Eks-landsholdsspiller i konflikt med [Person A]” og ”[Klager] efter udtalelser fra [Person A]: - Hovedrystende”. Artiklerne var skrevet af [Person C].

Den 23. december 2008 bragte avisen artiklen ”[Person A] anklager politiker for skattefusk”, hvoraf følgende bl.a. fremgik:

”I en mail til Skive Folkeblad den 2. december påstod [Person A], at [Klager] har snydt skattevæsenet for godt 2,5 millioner kroner. I en mail den 12. december til [Klager]s advokat, Per Hansen, oplyser [Person A], at han har ”klare beviser for, at [Klager] har lavet skattesvindel for over 2 mill. Så jeres trusselsbrev kan ikke lave om på, at jeg går til pressen med det, hvis ikke I vil finde en løsning på det andet”.”

Samme dag bragte Skive Folkeblad endvidere artiklerne ”[Klager] har fået nok: [Person A] stævnes for injurier”, ”[Klager]s advokat: - Det ligner afpresning” samt ”Bror [til [Person A], [Person B]] benægter snyd” skrevet af journalist [Person C].

På baggrund af Skive Folkeblads artikler udtog klager den 8. januar 2009 stævning mod [Person A] og Skive Folkeblads journalist [Person C].

Skive Folkeblad bragte den 13. januar 2009 forsideartiklen ”[Person B] vil ikke kommentere mail: Byrådsmedlem bad bror lave fakturaer”. I 1. sektion side 7 bragte avisen yderligere omtale under overskrifterne ”[Person A] erkender, han er på en hævnakt: Klar til at tage lussing for fusk”, ”[Klager] harmdirrende: - [Person A] er et fjols” og ”[Person B] tavs om omstridt mail”. Den 14. januar 2009 bragte avisen artiklen ”Stadig tavs om mail”.

[Klager] indgik i november 2010 forlig med Skive Folkeblad og journalisten, underskrevet af klager den 4. november samt af redaktør Ole Dall og journalist [Person C] 17. november 2010. Af forligsaftalen fremgår bl.a. følgende:

”1. Sagsøgeren [Klager] hæver sagen mod sagsøgte 2, [Person C].

2. Når Retten i Viborg har afsagt dom i den af sagsøger mod [Person A] anlagte injuriesag, og såfremt dommen fastslår, at de af [Person A] mod sagsøger fremsatte sigtelser er ubeføjede, bringer Avisen [Skive Folkeblad] samme dag som dommen er afsagt eller senest dagen efter en markant og meget synlig redaktionel omtale af dommen.

3. Hver part betaler egne omkostninger i forbindelse med retssagen.”

Skive Folkeblad bragte den 18. november 2010 artiklen ”Retssag mod [Person A] udsat – journalistsag hævet”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”På den baggrund havde sidstnævnte [Klager] rejst sag mod Folkebladets journalist for at have viderebragt ærekrænkende udtalelser fra [Person A]. Men i går hævede [Klager] sagen mod journalist [Person C].

I en kommentar til den beslutning skriver Skive Folkeblads chefredaktør Ole Dall:

- Det var en logisk og klog beslutning at droppe sagen mod folkebladets journalist, der jo bare har passet sit arbejde med at videreformidle nyheder, udtalelser og oplysninger fra lokalsamfundet. Og avisen har grundigt og nuanceret viderebragt synspunkter fra alle parter i sagen.

Ole Dall tilføjer:

- Principielt er det afgørende, at medier gives meget vide rammer for at viderebringe synspunkter – også når der er hårde ord. Det er en væsentlig del af ytringsfriheden.”

Advokat Per Hansen gør ved brev af 19. november 2010 Skive Folkeblad opmærksom på, at han og [Klager] anser artiklen for at være i strid med god presseskik.

Retten i Viborg afsagde den 5. januar 2011 dom i sagen [Klager] mod [Person A] uden at [Person A] var til stede (udeblivelsesdom). Retten fandt de udbredte sigtelser om skatteunddragelse og bedrageri ubeføjede og tilkendte [Klager] 100.000 kroner i godtgørelse, ligesom [Person A] blev pålagt at betale yderligere 50.000 til dækning af omkostninger. Af udskrift fra retsbogen fremgår tillige følgende:

”Sagsøgte [Person A] har oprindeligt påstået frifindelse, men er udeblevet fra sagens hovedforhandling [den 18. november 2010] under henvisning til sygdom, men han har trods rettens krav herom, ikke dokumenteret, at han havde lovligt forfald som følge af sygdom.

Retten har ved brev af 17. december 2010 meddelt sagsøgte, at man agtede at dømme sagsøgte som udeblevet, og har meddelt ham frist til at reagere, hvis han har indsigelser. Retten har afsendt brevet både med almindelig og anbefalet post. Det anbefalede brev er kommet retur, da det ikke er afhentet. Sagsøgte har ikke inden den meddelte frist svaret på rettens brev.

Rettens begrundelse og afgørelse

Da sagsøgte er udeblevet uden lovlig oplyst forfald, og da rigtigheden af sagsøgerens påstande anses tilstrækkeligt godtgjort ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, afsiges der – med de nødvendige sproglige ændringer – dom efter sagsøgerens [Klager]s påstande.”

Den påklagede artikel

Skive Folkeblad bragte den 6. januar 2011 forsideartiklen ”Utilfreds med rettens håndtering: [Person A] anker dom for ærekrænkelse”. Af artiklen fremgår følgende:

”Bygmester [Person A] fra Hjerk varsler en ankesag i Vestre Landsret, efter at han onsdag i byretten i Viborg blev dømt for at have fremsat ærekrænkende påstande om den tidligere professionelle fodboldspiller [Klager].

I dommen fra Retten i Viborg bliver [Person A] idømt 10 dagbøder à 500 kroner, ligesom han skal betale i alt 150.000 kroner i erstatning og dækning af omkostninger til [Klager].

Dommen blev afsagt uden et forudgående retsmøde, og [Person A] erklærer sig stærkt utilfreds med rettens håndtering af sagen.

Forhistorien er, at [Person A] i november meldte afbud til et berammet retsmøde under henvisning til, at han var syg. Retten bad ham dokumentere dette med en lægeerklæring, og da man ikke havde modtaget en sådan, sendte man kort før jul et brev, hvori man rykkede for lægeerklæringen og gav ham en sidste frist for at fremsende lægeerklæringen inden den 27. december. [Person A] siger, at han har sendt en lægeerklæring til retten, hvilket han dog ikke kan dokumentere. Rykkerbrevet så han angiveligt først, da han i tirsdags kom hjem fra juleferie.

Dommen bliver anket, og jeg er sikker på at vinde, erklærer [Person A]. Han mener at have skriftlige beviser for, at hans beskyldninger om, at [Klager] har unddraget sig skat i forbindelse med et villabyggeri i Randers, er rigtige, ligesom han mener, at hans påstande kan bekræftes i retten af et vidne.

Lokalt side 5”

Samme dag bragte avisen (i 1. sektion på side 5) artiklen ”Fundet skyldig i ærekrænkelser: [Person A] dømt i byretten”, hvoraf følgende fremgår:

”10 dagbøder à 500 kroner og i alt 150.000 kroner til modparten i erstatning og omkostninger.

Det er den pris, bygmester [Person A] fra Hjerk skal betale for at have beskyldt den tidligere professionelle fodboldspiller og byrådsmedlem, [Klager], Randers, for skatteunddragelser og bedrageri i forbindelse med et hus, [Person A] byggede for [Klager] i Randers for få år siden.

Sådan lyder konklusionen fra Retten i Viborg, der onsdag afsagde dom i sagen.

[Klager] havde stævnet [Person A] for ærekrænkelse ved i flere artikler i Skive Folkeblad at have hævdet, at den tidligere fodboldstjerne snød skattevæsenet i forbindelse med det 395 kvadratmeter store hus, [Person A] byggede for ham for 2,8 millioner kroner.

Ifølge bygmesteren kostede det reelt cirka to millioner kroner mere at opføre huset, men til gengæld for den lavere pris på huset solgte [Klager] angiveligt jord til [Person A]s bror, [Person B], Jebjerg, med et tilsvarende prisafslag, hvorefter [Person B] angiveligt betalte [Person A] de to millioner kroner, han fik for lidt for huset. Alt sammen ifølge [Person A] for, at [Klager] kunne slippe billigere i skat.

Den udlægning er kategorisk blevet afvist af [Klager], som under hele forløbet har nægtet at have gjort noget ulovligt. Også [Person B] har benægtet, at der skulle være sket de transaktioner, hans bror har påstået.

Retten tog [Klager]s påstand til følge. Herefter hedder det i dommen, at [Person A]s påstande om, at [Klager] skulle have gjort sig skyldig i skatteunddragelse og bedrageri, er ubeføjede, hvilket straffes med 10 dagbøder á 500 kroner, som tilfalder statskassen. Derudover skal [Person A] betale 30.000 kroner til dækning af [Klager]s omkostninger ved at offentliggøre dommen, 100.000 kroner til [Klager] i torterstatning og 20.000 kroner i sagsomkostninger.

Oprindelig havde [Klager] også sagsøgt Skive Folkeblads journalist, [Person C], for at have viderebragt [Person A]s beskyldninger i en række artikler i avisen, men den del af sagen hævede [Klager] forud for et planlagt retsmøde i november. Et retsmøde, der blev udsat, fordi [Person A] meldte afbud på grund af sygdom.”

På samme side bragte Skive Folkeblad artiklen ”[Person A]: - Jeg vil anke dommen – for jeg har beviserne”. Af artiklen fremgår følgende:

”- Horribelt.

Sådan lyder bygmester [Person A]s kommentar til, at han i går ved Retten i Viborg fik en dom for at have krænket en anden mands ære ved at beskylde ham for skatteunddragelse.

- Dommen bliver anket, og jeg er sikker på at vinde, erklærer bygmesteren med henvisning til, at han mener at have skriftlige beviser for, at hans påstande er rigtige, og han mener også at kunne få påstandene bekræftet i retten af et vidne.

Dommen blev afsagt i går uden et forudgående retsmøde.

Det skyldes ifølge [Person A], at retten tilsyneladende ikke har modtaget en lægeerklæring, han hævder at have sendt i forbindelse med, han sendte afbud til et retsmøde, der skulle være holdt den 18. november sidste år.

Da meddelte bygmesteren retten, at han ikke kunne møde, fordi han var syg.

Retten gjorde det klart, at hans fravær på grund af sygdom skulle dokumenteres med en lægeerklæring.

- Jeg fik en lægeerklæring fra lægehuset i Roslev, og den er sendt til retten, men de har åbenbart ikke modtaget den, fortæller [Person A].

Han kan dog ikke dokumentere, at han har sendt lægeerklæringen.

- Jeg tænkte ikke på at sende brevet anbefalet, erkender han.

Fordi retten ikke modtager en lægeerklæring, blev der sendt et påmindelsesbrev til [Person A] i Hjerk.

- Retten skrev brevet den 20. december. Her meddeles det, at fordi jeg udeblev fra retsmødet i november, skulle jeg sende en lægeerklæring, men man havde endnu ikke modtaget lægeerklæringen.

- Det var givet en frist til 27. december til at sende erklæringen, og hvis jeg ikke svarede, ville man afsige dom onsdag den 5. januar klokken 12, fortæller [Person A].

Han ved ikke, hvornår brevet blev afleveret på hans adresse i Hjerk, fordi han var rejst på juleferie.

- Jeg tog på juleferie den 18. december og kom først hjem den 4. januar. Jeg ringede i går morges til retten, men fik at vide, det var for sent. Jeg skulle have svaret den 27. december, fortæller bygmesteren.

Han kalder det horribelt, at han kun fik en uge – hvor der var juleferie – til at svare på et brev vedrørende en sag, der har ligget over et år og ventet på at blive behandlet ved Retten i Viborg.

Det var helt tilbage i februar 2008, at [Klager] i Randers stævnede [Person A] for atfremsætte krænkende udtalelser mod sig.

- Det er horribelt, lyder det endnu engang fra [Person A].

Endnu er han ikke blevet gjort bekendt med dommen, men han kender påstanden, der var fremsat, og konstaterer:

- Jeg kan jo regne ud, at når jeg ikke var mødt op, så får sagsøger ret. Men jeg vil anke, fordi jeg er sikker på at vinde sagen.

- Jeg kan fremlægge et brev fra [Person B] (bror til bygmesteren, red.), hvor han skriver, at han skal betale to millioner kroner til mig. Jeg har også en mail fra [Klager], hvor han forklarer, hvordan man skal gøre med pengene i stedet for at »bytte bytte købmand«. Og jeg har et vidne fra det pengeinstitut, hvor [Person B]lånte penge og fik sin kredit udvidet, så jeg kunne få mine penge, fortæller [Person A].

Sagen handler om betaling for et villabyggeri i Randers, som [Person A] udførte for [Klager], og hvor også overdragelse af nogle byggegrunde, som [Person B] ejede, indgik. [Person A] har påstået, at der foregik flere transaktioner, som havde til formål at unddrage skattevæsenet.”

Yderligere omtale

Skive Folkeblad bragte den 11. januar 2011 (i 1. sektion, side 5) artiklen ”Retssagen mod [Person A]: [Klager] glad efter dom”. I artiklen fremgår følgende:

”[Klager], tidligere professionel fodboldspiller og medlem af Randers Byråd, udtrykker over for Randers Amtsavis glæde over, at Retten i Viborg i sidste uge dømte [Person A], Hjerk, for at have fremsat injurier mod [Klager].

- Jeg er selvsagt glad for rettens afgørelse. [Person A] er nu dømt til dels at betale sagens omkostninger, dels at betale mig en erstatning på 100.000 kroner, siger [Klager] til Randers Amtsavis.

De 100.000 kroner vil gå til børneafdelingen på Regionshospitalet Randers.

- Det er ikke for pengenes skyld, at jeg har anlagt sagen. Det handler om min ære, siger [Klager] til Randers Amtsavis.

Sagen begyndte for mere end to år siden i december 2008. [Person A] var raget uklar med [Klager] omkring det hus, [Person A], der dengang virkede som entreprenør, havde bygget for [Klager]. [Person A] mente, at [Klager] skyldte virksomheden [Navnet på Person A] Byg penge, 745.000 kroner. Det mente [Klager] ikke.

Senere påstod [Person A], at [Klager] havde fiflet med skat gennem en trekantshandel. Ifølge [Person A] foregik det ved, at [Person A] satte prisen på huset, han byggede til [Klager], ned med to millioner kroner mod, at [Klager] satte prisen på jord, han solgte til [Person B], medlem af Skive Byråd og [Person A]s bror, ned med et tilsvarende beløb.

[Person B] skulle så gennem overpris på de huse, [Person A] skulle bygge for ham, overføre penge til [Person A]. Manøvren skaffede ifølge [Person A] [Klager] et billigt hus og reduktion i skat ved at sætte prisen på den jord, som [Klager] solgte til [Person B], ned. Med andre ord var nedsættelsen af prisen på jorden – ifølge [Person A] – med til at betale byggeriet af [Klager]s hus.

[Person B] sagde i Skive Folkeblad den 23. december 2008, at han ikke ville blandes ind i det »snask«, [Person A] havde sat i gang. [Person B] afviste at have deltaget i svindel.

[Klager] var rasende over de påstande, [Person A] fremførte og understregede i Skive Folkeblad, at alt gik efter bogen, da han handlede med [Person A] og [Person B].

Foranlediget af Skive Folkeblads oplysning om sagen valgte Skat at se nærmere på sagen. [Klager] udtaler til Randers Amtsavis:

- Skat har, foranlediget af presseomtalen for et par år siden, også henvendt sig og kigget mig i kortene. Vi havde en fin dialog, og Skat fandt intet angribeligt i mine dispositioner.

Som i Skive Folkeblad fastholder [Person A] i Randers Amtsavis sin påstand om, at der blev snydt med skat i forbindelse med de nævnte handler. Og sagen er endnu ikke slut, da [Person A] vil anke afgørelsen.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Per Hansen har præciseret, at klagen til Pressenævnet ikke angår den aftaleretlige forpligtelse, som følger af forliget. Klagen angår det forhold, at avisen viderebringer den dømte [Person A]s påstande gående ud på, at klager skulle have gjort sig skyldig i skatteunddragelse.

Skive Folkeblad var som part i injuriesagen den 6. januar 2011 bekendt med, hvilke manglende beviser, [Person A] støttede sine beskyldninger på. Under skriftvekslingen med retten fremlagde [Person A] alene to skriftlige dokumenter: kopi af byggekontrakt mellem [Navnet på Person A] Byg ApS og klager samt et notat udarbejdet af [Person B] og [Person A]. Ej heller blev der varslet vidner i de processkrifter, som – trods alt – blev indleveret.

[Klager] påberåbte sig allerede under injuriesagen, at de på daværende tidspunkt offentliggjorte beskyldninger var utilstrækkeligt underbyggede. Så meget desto mere burde avisen have bedt [Person A] om kopi af den dokumentation, han i artiklen den 6. januar 2011 påstår at ligge inde med, nemlig: 1) et brev fra [Person B], hvori han skriver, at han skal betale to millioner kroner til [Person A], 2) en e-mail fra [Klager], hvor han forklarer ”hvordan man skal gøre med pengene i stedet for at ”bytte bytte købmand”, og 3) navnet på det vidne (og en forklaring fra vedkommende), som – angiveligt – inkriminerede [Klager].

Klageren havde på dette tidspunkt fået medhold i sin sag mod [Person A]. Det forhold, at det skete ved en udeblivelsesdom, må betragtes som uden betydning for værdien af dommen.

Klager har ved flere lejligheder gjort avisen opmærksom på, at han – uanset forliget – ikke anså Skive Folkeblad for berettiget til at trykke [Person A]s udtalelser som sket. Den 6. januar 2011 fortsætter avisen den ensidige dækning af egen rolle i sagen. Med følgende tilsidesætter avisen kravet om retsreportagers objektivitet:

”Oprindelig havde [Klager] også sagsøgt Skive Folkeblads journalist, [Person C], for at have viderebragt [Person A]s beskyldning i en række artikler i avisen, men del af sagen hævede [Klager] forud for et planlagt retsmøde i november”.

Det er misvisende, når avisen undlader at oplyse, at sagen mod journalisten blev hævet på avisens eget initiativ og på vilkår, samt at baggrunden for forligsindgåelse var at sikre sig mod fortsatte udokumenterede beskyldninger, hvis rigtighed domstolene for alle tilfældes skyld var bedt om bedømmelse af.

Ved at have bragt artiklerne den 6. januar 2011 har avisen tilsidesat god presseskik. Der foreligger ikke dokumentation for, at Skive Folkeblad har efterprøvet oplysningerne i artiklen om byggesagen og de injurierende beskyldninger mod klager. Avisens henvendelse til to unavngivne bygmestre om deres vurdering af sagen, kan ikke betragtes som dokumentation for beskyldningernes rigtighed.

Advokaten har herudover henvist til Pressenævnets kendelse af 16. december 2010 i sag nr. 2010-6-1079.

2.2 Skive Folkeblads synspunkter

Skive Folkeblad har anført, at avisen har refereret en konflikt mellem en bygmester på den ene side og [Klager] og bygmesterens bror [Person B] på den anden side. Gennem hele forløbet har Skive Folkeblad givet plads til, at alle parter har fået deres synspunkter frem i avisens spalter. [Klager]s synspunkter er kommet frem i avisens dækning.

Sammen med stævningen af [Person A] var der en stævning af Skive Folkeblads journalist, som klager mente ulovligt havde udbredt [Person A]s synspunkter. Det afviste avisen. Parterne blev enige om et forlig, der betød, at klager hævede sagen mod journalisten. Det eneste, avisen lovede i forbindelse med forliget, var det helt naturlige, at avisen senest dagen efter dommen ville ”bringe en markant og meget synlig redaktionel omtale af dommen”. Det ville avisen som nyhedsmedie gøre under alle omstændigheder.

Der var i forliget ikke nogen betingelser om, at der ikke måtte skrives om, at sagen mod avisens journalist blev hævet. Da avisen tidligere havde skrevet om, at der var rejst en sag mod journalisten, var det helt naturligt, at avisen – som led i en artikel om, at sagen mod [Person A] var udsat på grund af sygdom – også skrev, at sagen mod avisens journalist var hævet. I den forbindelse var det relevant, at avisens chefredaktør udtalte sig om forliget og pressens rolle.

Skive Folkeblad har hørt alle parter og dokumenteret sagen gennem kontrakten fra 2006 mellem [Person A] og klager og klagers e-mail af 12. oktober 2006 til [Person A] vedrørende ønskede besparelser ved byggeriet. Herudover har avisen fremlagt advokat Per Hansens e-mail af 12. december 2008 til [Person A] samt ”Notat vedr. jord på Tusindfryddalen og Bakkestjernedalen” underskrevet den 18. januar 2008 af [Person B] og [Person A], samt [Person B]s e-mail af 22. januar 2008 til [Person A] vedrørende udarbejdelse af fakturaer for ekstraarbejder og svaret af 24. januar 2008.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at sådan som sagen foreligger påklaget, har nævnet opfattet klagen som en klage over artiklerne den 6. januar 2011. For så vidt angår artiklerne offentliggjort før denne dato, er 4-ugers klagefristen da også overskredet. Nævnets afgørelse er dog altid en samlet vurdering på baggrund af oplysningerne i sagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Det følger videre, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket.

Pressenævnet finder, at det af artiklen fremgår, at der er tale om et referat af et retsmøde, hvor [Person A] i overensstemmelse med de faktiske forhold blev dømt som udebleven. Nævnet finder det beklageligt, at artiklen kan give det fejlagtige indtryk, at [Person A] ikke havde haft lejlighed til at dokumentere beskyldningerne for retten. I den forbindelse bemærkes det, at [Person A] i sit svarskrift til retten (før han blev dømt som udebleven) havde haft lejlighed til at dokumentere beskyldningerne.

Nævnet finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag til at udtale kritik heraf, da det af artiklerne fremgår, at [Person A] blev dømt for æreskrænkelser, og at det er [Person A]s vurdering af dommen, der gengives i artiklerne. Nævnet bemærker, at dommen tillige er omtalt den 11. januar 2011. Nævnet udtaler ikke sin kritik.

Afgjort den 27. april 2011