Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Overenskomst af 19. august 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

    Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29.

    Stk. 3. Overenskomsten af 6. maj 1948 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat, skal ophøre med at have virkning efter bestemmelserne i artikel 29, stykke 3-5, i overenskomsten af 19. august 1999.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 15. marts 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad


Bilag 1

OVERENSKOMST
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK
OG
REGERINGEN I AMERIKAS FORENEDE STATER
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Overenskomstens anvendelsesområde

1. Denne overenskomst skal, medmindre andet er bestemt i overenskomsten, finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Denne overenskomst skal ikke på nogen måde begrænse nogen fordel, der for tiden eller senere indrømmes:

a) i henhold til enhver af de kontraherende staters lovgivning; eller

b) ved enhver anden aftale mellem de kontraherende stater.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, litra b) skal følgende gælde:

a) udelukkende bestemmelserne i artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler) i denne overenskomst skal finde anvendelse på enhver uoverensstemmelse om, hvorvidt en foranstaltning ligger inden for rammerne af denne overenskomst, og udelukkende procedurerne i henhold til denne overenskomst skal finde anvendelse på denne uoverensstemmelse; og

b) medmindre de kompetente myndigheder beslutter, at en skattemæssig foranstaltning ikke ligger inden for rammerne af denne overenskomst, skal det udelukkende være bestemmelserne om ikke-diskriminering i denne overenskomst, der finder anvendelse på denne foranstaltning, bortset fra sådan nationalbehandling eller forpligtelser til at anvende mestbegunstigelsesprincippet, der måtte gælde for varehandel i henhold til Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT-aftalen). Ingen nationalbehandling eller forpligtelse til at anvende mestbegunstigelsesprincippet under nogen anden aftale skal finde anvendelse for så vidt angår denne foranstaltning.

c) Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »foranstaltning« en lov, forskrift, regel, procedure, afgørelse, administrativ handling eller lignende bestemmelse eller handling.

4. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst bortset fra stykke 5 i denne artikel, kan en kontraherende stat beskatte personer, der er hjemmehørende i denne (som fastsat i artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted)) og kan på grundlag af statsborgerskab beskatte sine statsborgere, som om denne overenskomst ikke havde fået virkning. Udtrykket »statsborger« skal her omfatte en tidligere statsborger eller en person, der har været hjemmehørende i en længere periode (long-term resident), og hvis opgivelse af sådan status som et hovedformål havde skatteunddragelse (som defineret i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken personen var statsborger eller var hjemmehørende i en længere periode), men kun for en periode på 10 år efter en sådan opgivelse.

5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke berøre:

a) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i henhold til artikel 9, stykke 2, (Indbyrdes forbundne foretagender), artikel 13, stykke 7 og 8 (Kapitalgevinster), artikel 18, stykke 1, litra c), stykke 2 og 5 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn), artikel 23 (Lempelse for dobbeltbeskatning), artikel 24 (Ikke-diskriminering) og artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler); og

b) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i henhold til artikel 19 (Offentligt hverv), artikel 20 (Studerende og praktikanter), og artikel 28 (Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer) til fysiske personer, som hverken er statsborgere eller har fået tilladelse til fast bopæl i denne stat.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, som denne overenskomst skal finde anvendelse på, er:

a) i De Forenede Stater:

(i) de føderale indkomstskatter, som pålignes i henhold til De Forenede Staters indkomstskattelov (Internal Revenue Code) (men ikke »social security taxes«); og

(ii) de føderale skatter (excise taxes), som pålignes private fonde (private foundations);

b) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller af væsentligt samme art, der efter datoen for denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelovgivning eller anden lovgivning, der har indflydelse på deres forpligtelser i henhold til overenskomsten, og om alt officielt, offentliggjort materiale vedrørende anvendelsen af denne overenskomst, herunder kommentarer, forskrifter, tilkendegivelser eller retsafgørelser.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:

a) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et dødsbo, en fond (trust), et interessentskab, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

b) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den er oprettet;

c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat; udtrykkene omfatter også et foretagende, der drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem en enhed, der anses for at være skattemæssigt transparent i denne kontraherende stat;

d) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport udelukkende finder sted mellem pladser i en kontraherende stat;

e) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) i De Forenede Stater: finansministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) i Danmark: skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder;

f) udtrykket »De Forenede Stater« betyder Amerikas Forenede Stater og omfatter staterne samt District of Columbia; udtrykket omfatter også De Forenede Staters territorialfarvand, havbunden og undergrunden i områder under vandet, der støder op til dette territorialfarvand, inden for hvilket De Forenede Stater udøver suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten; udtrykket omfatter dog ikke Puerto Rico, Jomfruøerne, Guam eller nogen anden besiddelse eller noget andet territorium under De Forenede Stater;

g) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket »Danmark« omfatter ikke Færøerne eller Grønland;

h) udtrykket »statsborger i en kontraherende stat« betyder:

(i) enhver fysisk person, der er statsborger i denne stat; og

(ii) enhver juridisk person, interessentskab eller sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i denne stat;

i) udtrykket »kvalificeret offentlig enhed« betyder:

(i) enhver person eller sammenslutning af personer, der udgør en myndighed i en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder;

(ii) en person, der direkte eller indirekte ejes fuldt ud af en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, forudsat at personen er oprettet i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, at dens indtjening tilfalder den selv, således at ingen del af dens indkomst bliver til fordel for nogen privat person, og at dens aktiver efter en opløsning tilfalder den kontraherende stat, politiske underafdeling eller lokale myndighed; og

(iii) en pensionstrust eller -fond tilhørende en person som beskrevet i (i) eller (ii), der er oprettet og drevet udelukkende for at administrere eller yde de i artikel 19 (Offentligt hverv) nævnte pensioner;

forudsat at en enhed som nævnt i punkt (ii) eller (iii) ikke driver erhversvirksomhed.

2. Ved anvendelsen til enhver tid af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, eller de kompetente myndigheder bliver enige om en fælles betydning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler), ethvert udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, tillægges den betydning, som det på det tidspunkt har i denne stats lovgivning vedrørede de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i henhold til denne stats gældende skattelove skal have forrang frem for en betydning i henhold til anden lovgivning i denne stat.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder i denne overenskomst udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium.

a) Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« omfatter ikke en person, som er skattepligtig til denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i denne stat.

b) En juridisk person, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat, og som generelt er fritaget for beskatning i denne stat og er oprettet og opretholdt i denne stat, enten

(i) udelukkende med henblik på religiøse, velgørende, uddannelsesmæssige, videnskabelige eller andre lignende formål; eller

(ii) med henblik på at yde pension eller andre lignende ydelser til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, i henhold til en ordning

skal ved anvendelsen af dette stykke anses for hjemmehørende i denne kontraherende stat.

c) En kvalificeret offentlig enhed skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken den er oprettet.

d) En indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status således:

a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig aftale søge at afgøre spørgsmålet og bestemme, hvorledes overenskomsten skal finde anvendelse på en sådan person.

4. En statsborger i De Forenede Stater eller en udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De Forenede Stater.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde, eller en installation, en borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, såfremt det varer, eller virksomheden vedvarer i mere end 12 måneder. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som fastlagt i artikel 9 (Indbyrdes forbundne foretagender), anses for udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, såfremt den pågældende virksomhed:

a) er væsentligt den samme som den virksomhed, der udøves af sidstnævnte foretagende; og

b) vedrører samme projekt eller operation;

dog undtagen i den udstrækning, disse aktiviteter udøves samtidig.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver kombination af de i litra a) til e) i dette stykke nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende i tilfælde, hvor en person - der ikke er en uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 6 - handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler som uafhængige repræsentanter inden for de sædvanlige rammer af deres erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i privatretten om jordbesiddelser finder anvendelse, brugsret til fast ejendom samt retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

5. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er skattepligtig i den anden kontraherende stat af indkomst af fast ejendom beliggende i denne anden kontraherende stat, kan for et skatteår vælge at beregne skatten af sådan indkomst på grundlag af nettofortjenesten, på samme måde som hvis sådan indkomst var fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, der kunne henføres til et fast driftssted i denne anden stat. Et sådant valg skal være bindende for det valgte skatteår og for alle følgende skatteår, medmindre den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende, er indforstået med, at valget bringes til ophør.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, såfremt det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår. Med henblik herpå skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, kun omfatte den fortjeneste, der oppebæres ved det faste driftssteds aktiver eller virksomhed.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder en rimelig andel af omkostninger til ledelse og administration, udgifter til forskning og udvikling, renter og andre udgifter afholdt til fordel for foretagendet som helhed (eller den del deraf, der omfatter det faste driftssted), hvad enten de er afholdt i den stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste ved erhvervsvirksomhed skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

6. I tilfælde, hvor fortjeneste ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomst, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

7. I denne overenskomst betyder udtrykket »fortjeneste ved erhvervsvirksomhed« indkomst hidrørende fra enhver handels- eller forretningsvirksomhed, herunder indkomst oppebåret af et foretagende ved udøvelse af tjenesteydelser og fra lejeindtægt af rørlig formue.

8. Ved anvendelsen af artikel 7, stykke 1 og 2 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed), artikel 10, stykke 6 (Udbytte), artikel 11, stykke 3 (Renter), artikel 12, stykke 3 (Royalties), artikel 13, stykke 3 (Kapitalgevinster), artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 21, stykke 2 (Anden indkomst) skal enhver indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast driftssted eller fast sted, mens det består, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken et sådant fast driftssted eller fast sted er beliggende, selv om betalingerne udskydes, indtil et sådant fast driftssted eller fast sted er ophørt med at bestå.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed fortjeneste oppebåret ved udleje af bemandede skibe eller luftfartøjer (på tid eller pr. rejse). Den omfatter også fortjeneste ved udleje af ubemandede skibe eller luftfartøjer, hvis de anvendes i international trafik af lejeren, eller hvis lejeindtægten er knyttet til fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik. Fortjeneste oppebåret af et foretagende ved indenlandsk transport af gods eller passagerer i hver af de kontraherende stater skal anses som fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, hvis en sådan transport foretages som en del af international trafik.

3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i et konsortium, en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 5, stykke 2, litra f) og stykke 3 (Fast driftssted) kan fortjeneste oppebåret af et foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af naturforekomster eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den ene kontraherende stat og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten i et foretagende i denne stat medregner og i overensstemmelse hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den anden kontraherende stat er enig i, at den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende justering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved fastsættelsen af en sådan justering skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udbetales.

3. Stykke 2, litra a), skal ikke finde anvendelse på udbytte, der udbetales af et amerikansk »Regulated Investment Company« (RIC) eller en amerikansk »Real Estate Investment Trust« (REIT). I tilfælde, hvor udbytte udbetales af et »Regulated Investment Company«, skal stykke 2, litra b), finde anvendelse. I tilfælde, hvor udbytte udbetales af en »Real Estate Investment Trust«, skal stykke 2, litra b) dog kun finde anvendelse, såfremt:

a) den retmæssige ejer af udbyttet er en fysisk person, der ejer en andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate Investment Trust«;

b) udbyttet udbetales vedrørende en klasse af andele, der handles offentligt, og den retmæssige ejer af udbyttet er en person, der ejer en andel på ikke over 5 pct. af nogen klasse af andelene i den pågældende »Real Estate Investment Trust«; eller

c) den retmæssige ejer af udbyttet er en person, der ejer en andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate Investment Trust«, og der er tale om en »Real Estate Investment Trust« med bredt sammensatte investeringer (diversified).

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan udbytte ikke beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat og er en kvalificeret offentlig enhed, som ikke kontrollerer den, der udbetaler udbyttet.

5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er hjemmehørende.

6. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og udbyttet kan henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

7. En kontraherende stat kan ikke påligne nogen skat på udbytte, der betales af en person, der er hjemmehørende i den anden stat, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller udbyttet kan henføres til et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne stat, eller påligne skat på et selskabs ikke-udloddede fortjeneste, undtagen som foreskrevet i stykke 8, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne stat.

8. Et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne, og som har et fast driftssted i den anden stat, eller som er skattepligtig i den anden stat på grundlag af nettoindkomst, der kan beskattes i den anden stat i henhold til artikel 6 (Indkomst af fast ejendom) eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster), kan undergives beskatning i denne anden stat ud over den skat, der kan pålignes i henhold til de andre bestemmelser i denne overenskomst. En sådan skat kan dog kun pålignes den del af selskabets fortjeneste, som kan henføres til det faste driftssted, og den del af indkomsten, der er henvist til i den foranstående sætning, som er skattepligtig i henhold til artikel 6 (Indkomst af fast ejendom) eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster), der, for så vidt angår De Forenede Stater, udgør et beløb, der svarer til udbyttet af sådan fortjeneste eller indkomst, og for så vidt angår Danmark, er et beløb, der modsvarer det beløb, der svarer til udbyttet.

9. Den skat, der er henvist til i stykke 8, kan ikke pålægges med en sats, der overstiger den sats, der er anført i stykke 2, litra a).

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser og obligationer, og enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, fra hvilken indkomsten hidrører, er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af pengelån. Indkomst som omhandlet i artikel 10 (Udbytte) og tillæg ved for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og renterne kan henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, bevirker, at renterne set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de betales, overstiger det beløb, som ville være aftalt mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 gælder følgende:

a) renter, der betales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er fastsat med henvisning til skyldners eller en tilknyttet persons indtægter, omsætning, indkomst, fortjeneste eller anden pengestrøm, til enhver ændring i værdien af skyldners eller en tilknyttet persons aktiver eller til ethvert udbytte, interessentskabsudlodning eller lignende betaling, der foretages af skyldner til en tilknyttet person og som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan bruttobeløbet af renterne beskattes med en sats, der ikke overstiger den sats, der er fastsat i artikel 10, stykke 2, litra b) (Udbytte); og

b) overrente (excess inclusion), som vedrører øvrige andele (residual interest) i et amerikansk »Real Estate Mortgage Investment Conduit« (REMIC) kan beskattes i hver af staterne i overensstemmelse med den interne lovgivning i den enkelte stat.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat, og som retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel:

a) ethvert vederlag, der modtages for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk, videnskabeligt eller andet arbejde (herunder computer software, spillefilm, lyd- eller videobånd eller disketter og andre midler til gengivelse af billede og lyd), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller anden lignende rettighed eller aktiv, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer; og

b) fortjeneste erhvervet ved afhændelse af ethvert aktiv som nævnt i litra a), forudsat at en sådan fortjeneste er afhængig af produktivitet, anvendelse eller videresalg af aktivet.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og royaltybeløbet kan henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det betales, overstiger det beløb, som ville være aftalt mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som kan henføres til afhændelse af fast ejendom, der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat« skal i denne artikel omfatte:

a) fast ejendom som omhandlet i artikel 6 (Indkomst af fast ejendom);

b) deltagelse i fast ejendom i USA (United States real property interest); og

c) en tilsvarende deltagelse i fast ejendom beliggende i Danmark.

3. Fortjeneste ved afhændelse af formuegoder bortset fra fast ejendom, der kan henføres til et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller som kan henføres til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed ved udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, samt fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af skibe, både, luftfartøjer eller containere drevet eller anvendt i international trafik eller formuegoder bortset fra fast ejendom, der hører til driften eller anvendelsen af sådanne skibe, både, luftfartøjer eller containere, kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste, som et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver i tilfælde, hvor en installation, borerig eller et skib anvendt i den anden kontraherende stat ved efterforskning eller udnyttelse af olie- og gasforekomster anses for afhændet, kan beskattes i denne anden stat i overensstemmelse med denne stats lovgivning, men kun i et omfang svarende til afskrivninger foretaget i denne anden stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1-5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken afhænderen er hjemmehørende.

7. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, er indkomstskattepligtig i begge de kontraherende stater ved råden over aktiver og behandles, som om han havde afhændet aktiver, for hvilke en fortjeneste fastsættes i henhold til indkomstskattelovgivningen i den anden kontraherende stat, kan denne person, uanset at der ikke i øvrigt stilles krav herom, vælge i sin selvangivelse af indkomst for afhændelsesåret at være skattepligtig i den stat, hvori han er hjemmehørende, i det år, som om han umiddelbart inden da havde solgt og atter købt et sådant aktiv til et beløb, der svarer til aktivets handelsværdi på dette tidspunkt. Et sådant valg skal anvendes på alle aktiver, der er omhandlet i dette stykke, når de er afhændet af den pågældende i det skatteår, for hvilket valget er foretaget, eller til enhver tid derefter.

8. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, afhænder aktiver i forbindelse med selskabsstiftelse, omstrukturering, fusion, spaltning eller lignende, og fortjeneste, gevinst eller indkomst med hensyn til en sådan afhændelse ikke fastsættes med henblik på beskatning i denne stat, kan den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat efter anmodning fra den person, der erhverver aktivet, for at undgå dobbeltbeskatning og under forudsætning af, at vilkår og betingelser er tilfredsstillende for denne kompetente myndighed, aftale at udskyde beskatningen af fortjenesten, gevinsten eller indkomsten vedrørende et sådant aktiv med henblik på beskatning i denne anden stat til et sådant tidspunkt og på en sådan måde, som der opnås enighed om i aftalen.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre personen har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomst, der kan henføres til det faste sted, og som hidrører fra udøvelse af hverv i denne anden stat, også beskattes i denne anden stat.

2. Ved anvendelsen af stykke 1 skal den indkomst, der kan beskattes i den anden kontraherende stat, opgøres i henhold til principperne i artikel 7, stykke 3 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed).

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16 (Bestyrelseshonorarer), artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn) og artikel 19 (Offentligt hverv) ikke medfører andet, kan gage, løn og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført dér, kan vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en tolv måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår; og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat; og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag som omhandlet i stykke 1, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde som medlem af den faste besætning på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i egenskab af medlem af bestyrelsen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsmand ved personlig virksomhed som sådan udøvet i den anden kontraherende stat, og som ville være fritaget for beskatning i denne anden kontraherende stat i henhold til bestemmelserne i artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), kan beskattes i denne anden stat, medmindre bruttobeløbet oppebåret af en sådan optrædende kunstner eller sportsmand, herunder godtgjorte udgifter eller udgifter afholdt på dennes vegne, fra sådan virksomhed ikke overstiger tyve tusinde dollars ($ 20.000) eller et tilsvarende beløb i danske kroner for det pågældende skatteår.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves, medmindre kunstneren eller sportsmanden godtgør, at hverken kunstneren eller sportsmanden eller personer, der er knyttet til ham, direkte eller indirekte på nogen måde har del i denne anden persons fortjeneste, herunder modtagelse af udskudt vederlag, bonus, honorar, udbytte, interessentskabsudlodning eller anden udlodning.

Artikel 18

Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2 (Offentligt hverv) ikke medfører andet, gælder følgende:

a) medmindre andet fremgår af litra b), kan pensioner, der hidrører fra en kontraherende stat og som retmæssigt oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den stat, hvorfra de hidrører;

b) hvis en person, før denne overenskomsts ikrafttræden, var hjemmehørende i en kontraherende stat og modtog pension, der hidrører fra den anden kontraherende stat, kan denne person kun beskattes af de i litra a) omhandlede pensioner i den førstnævnte stat;

c) pensioner skal alene anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, såfremt de udbetales fra en pensionsordning, der er oprettet i denne stat;

d) pensioner betyder i dette stykke pensioner og andre lignende vederlag, uanset om de udbetales løbende eller som engangsbeløb.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, der udbetales af en kontraherende stat i henhold til bestemmelser i lovgivningen om social sikring eller lignende lovgivning i denne kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller til en statsborger i De Forenede Stater, kun beskattes i den førstnævnte stat.

3. Livrenter, der oppebæres og retmæssigt ejes af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Udtrykket »livrenter« betyder i dette stykke en fastsat sum, der betales løbende på fastsatte tidspunkter i et bestemt antal år eller for livstid i henhold til en forpligtelse til at yde disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag (bortset fra udførte hverv).

4. Underholdsbidrag, der betales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er fradragsberettiget i denne stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden kontraherende stat. Udtrykket »underholdsbidrag« betyder i dette stykke løbende betalinger i henhold til en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, hvilke betalinger er skattepligtige for modtageren i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken modtageren er hjemmehørende.

5. Løbende betalinger, der ikke er omhandlet i stykke 4, til underhold af et barn i henhold til en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, og som betales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 (Frit erhverv), artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 16 (Bestyrelseshonorarer) og artikel 17 (Kunstnere og sportsfolk) skal følgende gælde:

a) gage, løn og lignende vederlag, bortset fra pensioner, der udbetales af offentlige midler i en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed under udøvelse af funktioner af myndighedskarakter, kan, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i litra b), kun beskattes i denne stat;

et sådant vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende fysisk person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af offentlige midler i en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed under udøvelse af funktioner af myndighedskarakter (bortset fra udbetalinger som omhandlet i artikel 18, stykke 2 (Pensioner, social sikringer, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn)) kan, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i litra b), kun beskattes i denne stat;

b) en sådan pension kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er en fysisk person, der er hjemmehørende eller statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 16 (Bestyrelseshonorarer), artikel 17 (Kunstnere og sportsfolk) og artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn) skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

1. Beløb, som en studerende, lærling eller praktikant, der er eller umiddelbart inden sit besøg i en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat med henblik på fuldtidsstudier på en officielt godkendt uddannelsesinstitution eller med henblik på en fuldtidsuddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat og modtages til underhold, studium eller uddannelse. Skattefritagelsen i henhold til denne artikel skal for en lærling eller praktikant alene gælde i en periode på ikke over tre år fra datoen for hans første ankomst til den førstnævnte kontraherende stat i uddannelsesøjemed. Bestemmelserne i dette stykke skal ikke finde anvendelse på indkomst fra forskning, såfremt sådan forskning ikke foretages i offentlig interesse, men hovedsagelig til personlig fordel for en specifik person eller personer.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der retmæssigt oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er omhandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2 (Indkomst af fast ejendom), såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og indkomsten kan henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) anvendelse.

Artikel 22

Begrænsning af overenskomstfordele

1. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal alene være berettiget til overenskomstens fordele i det omfang, det er fastsat i denne artikel.

2. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal i henhold til denne overenskomst alene være berettiget til alle de i denne overenskomst omhandlede fordele, hvis denne person er:

a) en fysisk person;

b) en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf, eller et regeringskontor eller -organ af denne stat, underafdeling eller myndighed;

c) et selskab, hvis:

(i) alle aktier i den eller de aktieklasse(r), der repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er noteret på en anerkendt børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte børser;

(ii) en eller flere skattepligtige fonde, der er berettiget til fordele i henhold til litra g), ejer aktier, der repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og alle andre aktier er noteret på en anerkendt børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte børser; eller

(iii) mindst 50 pct. af hver af selskabets aktieklasser ejes, direkte eller indirekte, af ikke over fem selskaber, der er berettiget til fordele i henhold til (i) eller (ii) eller enhver kombination heraf, med det forbehold at, i tilfælde af indirekte ejerskab, hvert led i ejerkæden er en person, der er berettiget til fordele i henhold til dette stykke i overenskomsten;

d) en velgørende organisation eller en anden juridisk person, som nævnt i artikel 4, stykke 1, litra b)(i) (Skattemæssigt hjemsted);

e) en juridisk person, hvad enten personen er fritaget for beskatning eller ej, der er organiseret i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat, med det formål at yde pension eller lignende ydelser efter en fastsat ordning til arbejdstagere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, med det forbehold at mere end 50 pct. af de af personen begunstigede, medlemmer eller deltagere, er fysiske personer med skattemæssigt hjemsted i en af de kontraherende stater; eller

f) en person, bortset fra en fysisk person, hvis:

(i) personer, som nævnt i litra a), b), c), d) eller e) gennem mindst halvdelen af skatteåret, direkte eller indirekte (gennem en kæde af ejere, i hvilken hver person er berettiget til overenskomstfordele i henhold til dette stykke) ejer mindst 50 pct. af den udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et selskab, ejer aktier, der repræsenterer mindst 50 pct. af selskabets stemmer og værdi); og

(ii) mindre end 50 pct. af personens bruttoindkomst i skatteåret er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger direkte eller indirekte til personer, der ikke er hjemmehørende i nogen af de kontraherende stater (medmindre betalingerne kan tilskrives et fast driftssted beliggende i en af staterne);

g) i Danmark, en skattepligtig fond, hvis:

(i) det beløb, der er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger i skatteåret og i hver af de tre foregående skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er berettiget til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i kraft af c)(i), d) eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens bruttoindkomst (eksklusive dets skattefri indkomst); og

(ii) det beløb, der er betalt eller tilskrevet, i form af både fradragsberettigede betalinger og ikke-fradragsberettigede udlodninger, i skatteåret og i hver af de tre foregående skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er berettiget til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i kraft af c)(i), d) eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens bruttoindkomst (inklusive dens skattefri indkomst).

3. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke på anden måde er berettiget til fordele, skal i henhold til denne overenskomst være berettiget til fordele for så vidt angår indkomst oppebåret fra den anden kontraherende stat, hvis:

(i) den hjemmehørende er beskæftiget med aktiv drift af handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte kontraherende stat;

(ii) indkomsten er erhvervet i forbindelse med, eller er knyttet til, denne handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte kontraherende stat; og

(iii) handels- eller forretningsvirksomheden er væsentlig i forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den anden kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører.

b) Ved anvendelsen af dette stykke skal den virksomhed, der består i at foretage eller administrere investeringer, ikke anses for aktiv drift af handels- eller forretningsvirksomhed, medmindre driften udøves af en bank- eller forsikringsvirksomhed eller er virksomhed med værdipapirer udøvet af en bank, et forsikringsselskab eller en registreret børsmægler.

c) Om en handels- eller forretningsvirksomhed er væsentlig i henhold til dette stykke afgøres på grundlag af alle faktiske forhold og omstændigheder. En handels- eller forretningsvirksomhed vil imidlertid under alle omstændigheder blive anset for væsentlig, hvis værdien af aktiverne, bruttoindkomsten og lønudgifterne, der har forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den førstnævnte kontraherende stat, for det foregående skatteår eller for gennemsnittet af de tre foregående skatteår, svarer til mindst 7,5 pct. af den hjemmehørende persons (og evt. tilknyttede partneres) forholdsmæssige andel af værdien af henholdsvis de aktiver, bruttoindkomster og lønudgifter, der har forbindelse med den virksomhed i den anden stat, hvorfra indkomsten hidrører, og gennemsnittet af de tre forholdsmæssige andele overstiger 10 pct. Ved fastsættelsen af de tre ovennævnte andele, aktiver, indkomst og lønudgift, skal der kun medregnes de udgifter, der vedrører personens direkte eller indirekte ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat. Hvis hverken den hjemmehørende person eller personens forbundne virksomheder har en ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat, skal den hjemmehørende persons handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte stat anses for væsentlig i forbindelse med en sådan virksomhed.

d) Indkomsten er erhvervet i forbindelse med en handels- eller forretningsvirksomhed, hvis den virksomhed i den anden stat, hvorfra indkomsten hidrører er en virksomhedsgren, der udgør en del af eller er komplementær med handels- eller forretningsvirksomheden. Indkomst er knyttet til en handels- eller forretningsvirksomhed, hvis den letter udøvelsen af handels- eller forretningsvirksomheden i den anden stat.

4. a) Et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal også være berettiget til alle de i overenskomsten nævnte fordele, hvis:

(i) mindst 95 pct. af de samlede stemmer og af den samlede værdi af alle dets aktier ejes, direkte eller indirekte, af syv personer eller derunder hjemmehørende i medlemsstater i den Europæiske Union, i det Europæiske Økonomiske Område, eller i medlemmer af the North American Free Trade Agreement (NAFTA) der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen kombination deraf; og

(ii) mindre end 50 pct. af selskabets bruttoindkomst i skatteåret er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen kombination deraf.

b) Et selskab, der på anden måde er berettiget til de under a) nævnte fordele, vil imidlertid ikke være berettiget til denne overenskomsts fordele, hvis dette selskab, eller et selskab der kontrollerer et sådant selskab, har en klasse af udstedte aktier eksklusiv egne aktier:

(i) for hvilke der gælder bestemmelser der berettiger, eller hvilke, som er underlagt andre ordninger, der berettiger dets indehavere til en andel af selskabets indkomst hidrørende fra den anden kontraherende stat, som er større end den andel en sådan indehaver ville modtage i mangel af sådanne betingelser eller ordninger; og

(ii) for hvilke, 50 pct. eller mere af stemmerne eller værdien ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen kombination deraf.

c) Ved anvendelsen af litra a) og b) skal en person alene anses som hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement, hvis en sådan person:

(i) ville være berettiget til fordelene i en omfattende indkomstskatteoverenskomst i kraft mellem nogen medlemsstat af den Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område, eller et medlem af the North American Free Trade Agreement og den kontraherende stat, i hvilken personen, der påberåber sig fordelene i denne overenskomst, er hjemmehørende, med det forbehold at, hvis en sådan anden overenskomst ikke indeholder en artikel med en omfattende begrænsning af aftalefordele (herunder bestemmelser svarende til de i denne artikels stykke 2, litra c) og f) og stykke 3 nævnte), ville personen være berettiget til fordelene i denne overenskomst i henhold til principperne i stykke 2, hvis en sådan person var hjemmehørende i en af de kontraherende stater i henhold til denne overenskomsts artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted) ; og

(ii) for så vidt angår indkomst, som nævnt under artikel 10 (Udbytte), artikel 11 (Rente) eller artikel 12 (Royalties), i henhold til en sådan anden overenskomst ville være berettiget til en skattesats vedrørende denne specielle indkomstklasse, for hvilken fordelene er blevet påberåbt, der er mindst lige så lav som den sats, der er gyldig under denne overenskomst.

5. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som erhverver indkomst fra den anden kontraherende stat i henhold til artikel 8 (Skibs- og Luftfart) og som ikke er berettiget til denne overenskomsts fordele på grund af de foregående stykker, skal dog være berettiget til denne overenskomsts fordele for så vidt angår sådan indkomst, hvis mindst 50 pct. af den udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et selskab, mindst 50 pct. af de samlede stemmer og den samlede værdi af aktierne i et sådant selskab) ejes direkte eller indirekte:

a) af de i stykke 2, litra a), b), c), d) eller e) nævnte personer, eller af statsborgere i De Forenede Stater, eller af fysiske personer, der er hjemmehørende i en tredje stat; eller

b) af et selskab eller en kombination af selskaber, hvis aktier i væsentligt omfang regelmæssigt handles på anerkendt værdipapirmarked i en tredje stat med det forbehold at en sådan tredje stat giver lempelse for fortjeneste under betingelser som nævnt i denne overenskomsts artikel 8 (Skibs- og Luftfart) til statsborgere og selskaber, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, enten i henhold til dets nationale lovgivning eller til gensidig aftale med denne anden kontraherende stat eller en overenskomst mellem tredje stat og den anden kontraherende stat.

6. Følgende regler og definitioner skal være gældende for denne artikel:

a) ved måling af »bruttoindkomst« som anvendt i stykke 2, litra f) betyder udtrykket bruttoindkomst i den første skattepligtige periode forud for den indeværende skattepligtige periode, med det forbehold at bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode forud for den indeværende skattepligtige periode skal anses for ikke at være mindre end gennemsnittet af den årlige bruttoindkomst i de fire skattepligtige perioder forud for den indeværende skattepligtige periode;

b) udtrykket »fradragsberettigede betalinger«

(i) som anvendt i stykke 2, litra f) og g), og stykke 4, litra a) omfatter betalinger af rente og royalties, men ikke betalinger på armslængde vilkår for køb eller anvendelse eller retten til at anvende rørlig ejendom i normalt forretningsforløb eller vederlag på armslængde vilkår for tjenesteydelser udført i den kontraherende stat, i hvilken den person, der foretager sådanne betalinger, er hjemmehørende; og

(ii) som anvendt i stykke 2, litra g) omfatter også fradragsberettigede udlodninger foretaget af en skattepligtig fond.

Betalingsformer kan blive tilføjet eller udeladt i de undtagelser, der er nævnt i den forannævnte definition af »fradragsberettigede betalinger« ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder;

c) Ved anvendelsen af denne artikel skal udtrykket »anerkendt børs« betyde:

(i) NASDAQ-systemet, der ejes af »the National Association of Securities Dealers, Inc.« (den nationale sammenslutning af værdipapirforhandlere) og enhver børs, der er registreret hos »the U.S. Securities and Exchange Commission« som en indenlandsk værdipapirforhandler i henhold til »the Securities Exchange Act« af 1934;

(ii) Københavns Fondsbørs og fondsbørserne i Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, Hamburg, London, Paris, Stockholm, Sydney, Tokio og Toronto;

(iii) enhver anden fondsbørs, der er opnået enighed om af de kompetente myndigheder i begge de kontraherende stater;

d) udtrykket » Beskæftiget med aktiv handels- eller forretningsvirksomhed« i en kontraherende stat, som anvendt i stykke 3, betyder en person, der direkte er således beskæftiget eller er medejer i et interessentskab, eller er således beskæftiget gennem en eller flere associerede virksomheder (uanset hvor de er hjemmehørende);

e) udtrykket »skattepligtig fond« som anvendt i stykke 2 betyder en fond, der er skattepligtig i overensstemmelse med artikel 1, stykke 1, i den danske fondsbeskatningslov.

f) (i) Ved anvendelsen af stykke 2, skal aktierne i en aktieklasse anses for i væsentlig grad og regelmæssigt at blive handlet på en eller flere anerkendte børser i et skatteår, såfremt:

(1) handel i en sådan klasse er foretaget på en eller flere af sådanne børser udover i minimalt (de minimis) kvantum gennem hvert kvartal; og

(2) det samlede antal af aktier eller enheder af den klasse, der er handlet på en sådan børs eller børser gennem det foregående skatteår er mindst 6 pct. af det gennemsnitlige antal af udstedte aktier eller enheder i denne klasse (herunder aktier ejet af skattepligtige fonde) gennem dette skatteår.

(ii) Ved afgørelsen af om et selskab imødekommer betingelserne i stykke 2, litra c)(ii) skal dette stykkes litra f)(i) anvendes, som om alle de af selskabet udstedte aktier var én aktieklasse, og aktier ejet af skattepligtige fonde medregnes ikke som egne aktier med henblik på at afgøre, om 6 pct. af aktierne bortset fra egne aktier er blevet handlet inden for et skatteår.

7. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er berettiget til overenskomstens fordele i henhold til bestemmelserne i de foregående stykker i denne artikel, skal dog indrømmes overenskomstens fordele, hvis den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat beslutter det.

Artikel 23

Lempelse for dobbeltbeskatning

1. I overensstemmelse med bestemmelserne og under hensyntagen til begrænsningerne i De Forenede Staters lovgivning (som denne måtte blive ændret fra tid til anden uden forandringer i dens generelle principper) skal De Forenede Stater indrømme en person, der er hjemmehørende i eller statsborger i De Forenede Stater et nedslag i De Forenede Staters skat af indkomst:

a) med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt eller skyldig til Danmark af eller på vegne af en sådan hjemmehørende person eller statsborger; og

b) i tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i De Forenede Stater, ejer mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvorfra det modtager udbytte, med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt eller skyldig til Danmark af eller på vegne af den, der betaler udbyttet, for så vidt angår den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

c) (i) Medmindre bestemmelserne i litra c)(ii) medfører andet og under hensyntagen til de skatter, som er pålagt i henhold til Kulbrinteskatteloven, der er omhandlet i artikel 2, stykke 1, litra b)(iv) (De af overenskomsten omfattede skatter), skal De Forenede Stater indrømme en person, der er hjemmehørende i eller statsborger i De Forenede Stater, nedslag i De Forenede Staters skat på indkomst med et beløb svarende til den skat, der er betalt eller skyldig til Danmark af eller på vegne af en sådan hjemmehørende person eller statsborger i henhold til Kulbrinteskatteloven om indkomst fra indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Det beløb, der tillades som nedslag, kan imidlertid ikke overstige resultatet af den højest tilladte skattesats i De Forenede Stater for en sådan hjemmehørende person eller statsborger i et sådant skatteår, multipliceret med den indkomst, der er ansat særskilt til skat i henhold til Kulbrinteskatteloven.

(ii) Det nedslag, der gives, er også undergivet enhver anden begrænsning i De Forenede Staters lovgivning, som denne måtte blive ændret fra tid til anden, der anvendes på skatter, for hvilke der gives nedslag, i henhold til section 901 eller 903 i Forbundsskatteloven (Internal Revenue Code), på personer, der gør krav på fordele i henhold til denne overenskomst. Ethvert indkomstskattebeløb, der er ansat særskilt til skat i henhold til Kulbrinteskatteloven, udover det pågældende skattebeløb, kan kun anvendes som nedslag i et andet skatteår, og kun i De Forenede Staters skat på indkomst, der er ansat særskilt i henhold til Kulbrinteskatteloven.

(iii) Bestemmelserne i litra c)(i) og (ii) skal på samme måde finde anvendelse særskilt på den skat, der er betalt eller skyldig til Danmark i henhold til Kulbrinteskatteloven, af (1) dansk olierelateret indkomst, der ikke er omhandlet i litra c)(i); og (2) andre indkomster fra dansk kilde.

Ved anvendelsen af denne artikel skal danske skatter, der er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1(b) og 2 (De af overenskomsten omfattede skatter), anses for indkomstskatter og skal indrømmes som nedslag i den indkomstskat, der er betalt i De Forenede Stater, under hensyntagen til alle bestemmelser og begrænsninger i dette stykke.

2. I tilfælde, hvor en statsborger i De Forenede Stater er hjemmehørende i Danmark:

a) For så vidt angår indkomst, som er oppebåret af en i Danmark hjemmehørende person, der ikke er statsborger i De Forenede Stater, og som i henhold til denne overenskomst er fritaget for beskatning i De Forenede Stater eller pålægges skat dér efter en nedsat skattesats, skal Danmark kun indrømme nedslag i den danske skat med et beløb svarende til den eventuelt betalte skat, som De Forenede Stater kan pålægge i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst, bortset fra skatter, der måtte blive pålagt alene på grund af statsborgerskab i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 1, stykke 4 (Overenskomstens anvendelsesområde);

b) Med henblik på beregning af De Forenede Staters skat på indkomst omhandlet i litra a), skal De Forenede Stater indrømme et nedslag i De Forenede Staters skat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt til Danmark efter det i litra a) omhandlede nedslag; det således tilladte nedslag skal ikke nedsætte den andel af De Forenede Staters skat, hvori der kan indrømmes nedslag i dansk skat i overensstemmelse med litra a); og

c) den under litra a) omhandlede indkomst skal, udelukkende med henblik på ophævelse af dobbeltbeskatning i De Forenede Stater i henhold til litra b), anses for at hidrøre fra Danmark i det omfang, det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning af sådan indkomst i henhold til litra b).

3. For så vidt angår Danmark skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i De Forenede Stater, skal Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons skat på indkomst med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i De Forenede Stater;

b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten beregnet inden fradraget er givet, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i De Forenede Stater;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst, kun kan beskattes i De Forenede Stater, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade et fradrag svarende til den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra De Forenede Stater.

Ved anvendelsen af dette stykke, skal De Forenede Staters skatter, der er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1 a) og 2 (De af overenskomsten omfattede skatter), anses for indkomstskatter, og skal indrømmes som et nedslag i den danske indkomstskat.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med hensyn til beskatning af globalindkomsten, er eller måtte blive undergivet. Denne bestemmelse skal også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted eller fast sted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender eller personer, der er hjemmehørende i denne anden stat, ved udøvelse af samme virksomhed. Bestemmelserne i dette stykke skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1 (Indbyrdes forbundne foretagender), artikel 11, stykke 4 (Renter), eller artikel 12, stykke 4 (Royalties), finder anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. Ligeledes, skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige kapital i den førstnævnte stat, være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var blevet skyldig til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes således, at den udelukker nogen af de kontraherende stater fra at pålægge skat i henhold til artikel 10, stykke 8 (Udbytte).

6. Bestemmelserne i denne artikel skal, uanset bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) finde anvendelse på skatter af enhver art og beskrivelse, der pålægges af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler og tidsfrister der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller hvori han er statsborger.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning. Lignings- og opkrævningsprocedurer skal indstilles under gennemførelse af enhver indgåelse af gensidige aftaler.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan specielt aftale:

a) den samme tilskrivning af indkomst, indeholdelse, nedslag eller fradrag for et foretagende i en kontraherende stat til dets faste driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat;

b) den samme fordeling af indkomst, indeholdelse, nedslag eller fradrag mellem personer;

c) den samme betegnelse af specielle indkomster, herunder den samme betegnelse af indkomst, der i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater ligestilles med indkomst fra aktier, og som er behandlet som en anden type indkomst i den anden stat;

d) den samme betegnelse for personer;

e) den samme anvendelse af kilderegler med hensyn til specielle indkomster;

f) en fælles opfattelse af udtryk;

g) forhåndsgodkendelser for fastsættelse af afregningspriser; og

h) anvendelse af bestemmelserne i den interne lovgivning vedrørende straf, bøder og renter på en måde, der er i overensstemmelse med overenskomstens formål.

De kan også rådføre sig med hinanden vedrørende udelukkelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke er omhandlet i denne overenskomst.

4. De kompetente myndigheder kan også aftale stigninger i ethvert konkret dollarbeløb, der er omhandlet i overenskomsten for at afspejle økonomiske eller valutariske udviklinger.

5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning med hensyn til skatter, der omfattes af overenskomsten, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, herunder oplysninger vedrørende påligning og opkrævning af, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 (Overenskomstens anvendelsesområde). Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, eller administration af, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten eller tilsyn med det ovennævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, skal den kompetente myndighed i den stat, der anmodes om oplysninger, være bemyndiget til at opnå og tilvejebringe oplysninger fra finansielle institutioner, nominelle ejere eller personer, der fungerer som styrelse eller formynder, eller repræsenterer en interesse i en person. Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat anmoder om oplysninger i henhold til denne artikel, skal den anden kontraherende stat tilvejebringe disse oplysninger på samme måde og i samme omfang, som hvis den førstnævnte stats skatter var denne anden stats skatter og var pålignet af denne anden stat, uanset at den anden stat måske ikke på dette tidspunkt, har brug for sådanne oplysninger til dets egne skatter. Såfremt de kompetente myndigheder i en kontraherende stat specielt anmoder om oplysninger, skal den anden kontraherende stat tilvejebringe oplysninger i henhold til denne artikel i form af vidneforklaringer og bekræftede eksemplarer af ikke offentligt tilgængelige originale dokumenter (herunder bøger, notater, beretninger, protokollater, regnskaber og andet skriftligt materiale) i det omfang sådanne forklaringer og dokumenter kan tilvejebringes i henhold til lovgivningen og den administrative praksis i denne anden stat for så vidt angår dens egne skatter.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) skal overenskomsten for så vidt angår denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art, der pålægges af en kontraherende stat.

Artikel 27

Administrativ bistand

1. De kontraherende stater påtager sig at yde hinanden bistand med hensyn til opkrævningen af skatter i henhold til artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) tillige med renter og omkostninger, tillæg til disse skatter og civilretlige bøder, der er omhandlet i denne artikel som et »skattekrav« (»revenue claim«).

2. En anmodning om bistand ved opkrævning af skattekrav skal indeholde attestation fra de kompetente myndigheder i den stat, der fremsætter anmodningen, om at skattekravet er blevet endeligt fastsat. For så vidt angår denne artikel er et skattekrav endelig fastsat, når den stat, der fremsætter anmodningen, er berettiget i henhold til denne stats lovgivning til at inddrive skattekravet og enhver administrativ og juridisk rettighed for skatteyderen til at forhindre inddrivelse i den stat, der fremsætter anmodningen, er bortfaldet eller udtømt.

3. Et skattekrav, som er blevet endeligt fastsat i den stat, der fremsætter anmodningen, kan, under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 7, blive godkendt til inddrivelse af den kompetente myndighed i den stat, der modtager anmodningen, og skal, forudsat det kan godkendes, inddrives i denne stat, som om et sådant skattekrav var denne stats egne skattekrav, der var endelig fastsat i overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved opkrævningen af denne stats egne skatter.

4. I tilfælde hvor en anmodning om opkrævning af skattekrav for så vidt angår en skatteyder er godkendt

a) af De Forenede Stater, skal skattekravet behandles af De Forenede Stater som en ligning i henhold til De Forenede Staters lovgivning mod skatteyderen på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen;

b) af Danmark, skal skattekravet behandles i Danmark som en ligning i henhold til dansk lovgivning mod skatteyderen på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes således, at den stat, der modtager anmodningen, kan stifte eller fastsætte rettigheder af administrativ eller juridisk kontrol over det skattekrav, der er endelig fastsat af den stat, der fremsætter anmodningen, på grundlag af enhver sådan rettighed, der måtte foreligge i henhold til lovgivningen i nogen af staterne. I det tilfælde, at den stat, der fremsætter anmodningen i henhold til denne bestemmelse, på noget tidspunkt under udførelsen af en verserende inddrivelse, mister retten i henhold til dens interne lovgivning til at opkræve skattekravet, skal den stat, der fremsætter anmodningen, omgående tilbagekalde anmodningen om bistand ved opkrævning.

6. For så vidt angår dette stykke, skal beløb, der er opkrævet af den stat, der modtager anmodningen i henhold til denne artikel, sendes til den kompetente myndighed i den stat, der fremsætter anmodningen. Medmindre de kompetente myndigheder i de kontraherende stater bliver enige om andet, skal sædvanlige omkostninger ved ydelsen af bistand ved opkrævning afholdes af den stat, der modtager anmodningen om bistand, og enhver ekstraordinær omkostning i denne forbindelse skal afholdes af den stat, der anmoder om bistand.

7. En anmodning om opkrævning af et skattekrav skal ikke i den stat, der modtager anmodningen, have nogen fortrinsret fremfor denne stats egne skattekrav.

8. Den i denne artikel foreskrevne bistand skal ikke bringes i anvendelse over for en skatteyder, for så vidt denne skatteyder kan bevise,

a) i tilfælde hvor skatteyderen er en fysisk person, at skattekravet vedrører en skattepligtig periode, i hvilken skatteyderen var statsborger i den stat, der modtager anmodningen, og;

b) i tilfælde hvor skatteyderen er en enhed, der er et selskab, et dødsbo eller en trust, at skattekravet vedrører en skattepligtig periode, i hvilken skatteyderen oppebar sin status som en sådan enhed fra lovgivningen i den stat, der modtager anmodningen.

9. Hver af de kontraherende stater skal bestræbe sig på at opkræve på den anden stats vegne sådanne beløb, som måtte være nødvendige til at sikre, at fradrag, der er indrømmet i henhold til overenskomsten, på skatter, der er pålagt af denne anden stat, ikke får virkning som fordel for personer, der ikke er berettiget dertil.

10. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes således, at nogen af de kontraherende stater bliver pålagt en forpligtelse til at udføre administrative handlinger, der er anderledes end de handlinger, der anvendes ved opkrævning af dens egne skatter eller som ville stride mod almene interesser (ordre public).

11. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal aftale fremgangsmåden ved anvendelsen af denne artikel, herunder sikre sammenlignelige niveauer af bistand for hver af de kontraherende stater.

12. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke være forpligtet til at efterkomme anmodningen fra den stat, der fremsætter anmodningen;

a) såfremt den stat, der fremsætter anmodningen, ikke har foretaget alle behørige søgsmål i dens egen jurisdiktion; eller

b) i de tilfælde, hvor den administrative byrde ved disse sager for den stat, der modtager anmodningen, er ude af proportioner i forhold til den fordel, der opnås af den stat, der fremsætter anmodningen.

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden, når betingelserne for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved modtagelsen af den seneste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning:

a) for så vidt angår kildebeskatning, på beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og med den første dag af den anden måned, der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft;

b) for så vidt angår andre skatter, for skattepligtige perioder, der begynder fra og med den 1. januar, der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft.

3. Medmindre stykke 4 finder anvendelse, skal overenskomsten mellem Danmark og De Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat, underskrevet i Washington, D.C., den 6. maj 1948 (herefter omtalt som »1948-overenskomsten«), ophøre at have virkning, når bestemmelserne i denne overenskomst træder i kraft i overensstemmelse med stykkerne 2 og 4.

4. I tilfælde, hvor 1948-overenskomsten for nogen person ville have frembudt mulighed for større skattefritagelse end denne overenskomst, kan en person, der var berettiget til fordele i henhold til den tidligere overenskomst, vælge, at 1948-overenskomsten skal fortsætte med at have virkning i et år efter den dato, på hvilken denne overenskomsts bestemmelser ellers ville have virkning i henhold til denne artikels stykke 2.

5. 1948-overenskomsten ophører den sidste dag, på hvilken den har virkning i henhold til de foranstående bestemmelser i denne artikel.

Artikel 30

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

a) for så vidt angår kildebeskatning, på beløb udbetalt eller godskrevet efter udløbet af den 6-måneders periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om opsigelsen blev givet; og

b) for så vidt angår andre skatter for skattepligtige perioder, der begynder fra og med udløbet af den 6-måneders periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om opsigelsen blev givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Washington, den 19. august 1999 i det engelske sprog.

For Kongeriget Danmarks regering:

L. Møller

For Amerikas Forenede Staters regering:

Donald C. Lubick

Protokol

Ved undertegnelsen af den overenskomst, som i dag er indgået mellem Regeringen i Amerikas Forenede Stater og Regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter (Overenskomsten), er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.

1. Scandinavian Airlines System (SAS) er et konsortium, som omhandlet i artikel 8 (Skibs- og luftfart), hvori de deltagende medlemmer er SAS Danmark A/S, SAS Norge ASA og SAS Sverige AB. Med henblik på at undgå problemerne i forbindelse med drift i De Forenede Stater gennem et konsortium har medlemmerne af konsortiet i 1946 stiftet et New York selskab, Scandinavian Airlines System, Inc. (SAS, Inc.), til at handle på deres vegne i De Forenede Stater i overensstemmelse med en agenturaftale dateret 18. september 1946. En lignende aftale blev indgået mellem SAS og SAS, Inc. den 14. marts 1951. I henhold til agenturaftalen er SAS, Inc. kun autoriseret til at udføre sådanne funktioner, som SAS overdrager til det, alle i forbindelse med international lufttrafik. I henhold til denne aftale bliver alle indtægter, oppebåret af SAS, Inc. automatisk krediteret SAS. Driftsudgifter afholdt af SAS, Inc. bliver debiteret SAS i overensstemmelse med bestemmelserne i agenturaftalen. SAS er i henhold til bestemmelserne i agenturaftalen forpligtet til at godtgøre SAS, Inc. alle dets udgifter uden hensyntagen til indtægterne i SAS, Inc. SAS, Inc. udfører ingen funktioner udover dem, som er forbundet med eller tilknyttet den virksomhed, som SAS udøver ved selve driften af luftfartøjer i international trafik.

Under hensyntagen til SAS konsortiets specielle natur og under hensyntagen til den ovenfor nævnte agenturaftale skal De Forenede Stater for så vidt angår artikel 8 (Skibs- og luftfart) i overenskomsten, anse al indkomst, oppebåret af SAS, Inc., som hidrører fra driften af luftfartøjer i international trafik som SAS konsortiets indkomst.

2. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmark, som denne overenskomst ikke finder anvendelse på, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og skal være undergivet sådanne ændringer og betingelser, som måtte blive fastsat i en supplerende overenskomst, indgået mellem de kontraherende stater, og skal træde i kraft i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

3. Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 24 (Ikke-diskriminering) skal ikke forhindre Danmark i fortsat at beskatte faste driftssteder tilhørende amerikanske forsikringsselskaber i overensstemmelse med § 12, stykke 3 i den danske selskabsskattelov, ej heller skal de forhindre De Forenede Stater i fortsat at beskatte faste driftssteder tilhørende danske forsikringsselskaber i overensstemmelse med sektion 842(b) i Internal Revenue Code (Forbundsskatteloven).

4. a) En betaling skal anses som en pension i henhold til artikel 18, stykke 1 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og børnebidrag), i tilfælde, hvor den udbetales i henhold til en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i den kontraherende stat, i hvilken pensionsordningen er oprettet.

b) Med henblik herpå skal pensionsordninger, der er skattemæssigt godkendt, omfatte følgende ordninger og enhver ordning af samme eller væsentlig samme art, der er indført efter datoen for undertegnelse af overenskomsten.

a) I henhold til De Forenede Staters lovgivning, ordninger, der er skattemæssigt godkendt i henhold til sektion 401(a) i forbundsskatteloven, individuelle pensionsordninger (herunder individuelle pensionsordninger, der er en del af en forenklet lønmodtagerpensionsordning, der er i overensstemmelse med sektion 408(k), individuelle pensionskonti, individuelle pensionslivrenter, sektion 408(p) konti, og Roth IRAs i henhold til sektion 408A), sektion 403(a) godkendte livrenteplaner, og sektion 403(b) ordninger.

b) I henhold til Danmarks lovgivning, pensionsordninger i henhold til pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Washington i det engelske sprog, den 19. august 1999.

For Kongeriget Danmarks regering:

L. Møller

For Amerikas Forenede Staters regering:

Donald C. Lubick