Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/37

Resumé

Klager – en person – klagede blandt andet over forsiden ”37 tilfælde af bedrageri: Gymnasieelev dømt til behandling” i JydskeVestkysten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt A.1 og B.1. Dette gælder også for retsreportager, jf. punkt C.1.

Pressenævnet finder, at retssagen, der i overensstemmelse med retsplejeloven blev behandlet i offentlighed, har almen interesse, og at der heller ikke er grundlag for at kritisere avisen for ikke at anonymisere klager yderligere.

Vedrørende klagen over jv.dk

[Klager] er alene dømt for to tilfælde af tyveri efter straffelovens § 276, idet de øvrige forhold er bedømt som bedrageri eller databedrageri. Dette fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed af mediets omtale. Offentligheden kan vurdere strafværdigheden af de enkelte formueforbrydelser forskelligt, hvorfor avisen burde have været præcis i sine betegnelser af de strafbare forhold. Under hensyn til, at samtlige 30 forhold vedrører formueforbrydelser efter straffelovens kapitel 28 (§§ 276 – 305), finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Det bemærkes, at det af artiklerne i papirudgaven JydskeVestkysten fremgår, at avisen var bekendt med, at hovedparten af forholdene var bedømt som bedrageri.

Vedrørende klagen over JydskeVestkysten

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] er dømt for forhold, der vedrører klassekammerater eller andre studerende på Grindsted Gymnasium. Rektoren på gymnasiet er citeret for at sige, at hun ikke har kendskab til forhold vedrørende skolens studerende, men at flere forældre har rettet henvendelse til skolen. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt de 30 forhold vedrører studerende eller forældre til studerende på Grindsted Gymnasium. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af avisen vedrørende dette forhold.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere avisen for gengivelsen af de forhold, som klager er dømt for, idet det for læseren må være klart, at der er tale om en kort beskrivelse af hovedpunkterne i sagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7.

Efter det oplyste lægges det til grund, at der var indgivet politianmeldelse mod [Klager] for forhold vedrørende [Person A]s datter, men at denne blev trukket tilbage, da pengene blev tilbagebetalt. Denne sag er ikke omfattet af domfældelsen, ligesom dette heller ikke er tilfældet vedrørende den sag, [Person C] omtaler. På dette grundlag kan avisen ikke dokumentere, at klager har gjort sig skyldig i tyveri og bedrageri i disse sager.

Under hensyn til, at klager ikke er identificeret ved navn i artiklen – og derved ikke umiddelbart kan identificeres af personer uden kendskab til sagen – og at det klart fremgår, at der er tale om [Person A] og [Person C]s oplevelser af andre situationer, der ikke indgår i domfældelsen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af overskrifternes formulering.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det foran anførte lægges det til grund, at [Klager] er dømt for 30 formueforbrydelser. På denne baggrund finder nævnet, at omtalen i JydskeVestkysten og jv.dk ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i JydskeVestkysten og en artikel på jv.dk den 21. januar 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 11-70/36, [Klager] mod Vejle Amts Folkeblad og vejleamtsfolkeblad.dk, der vedrører omtale af samme dom.

1 Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 21. januar 2011 på forsiden en artikel under overskriften ”37 tilfælde af bedrageri: Gymnasieelev dømt til behandling” og med mindre typer ”20-årig gymnasieelev stjal penge fra sine kammerater”.

På Billund sektionens forside bragte avisen under overskriften ”Gymnasiedreng er dømt for misbrug af 37 kreditkort” og underoverskriften ”BEDRAGERI: En 20-årig elev på Grindsted Gymnasium blev i går dømt for at have misbrugt eller forsøgt at misbruge sine medstuderendes og andres kreditkort hele 37 gange og have stjålet i alt 120.000 kr.” følgende artikel:

”GRINDSTED: På Grindsted Gymnasium skal eleverne passe godt på deres betalingskort.

En af deres medstuderende lider nemlig af spilletrangen ludomani og har adskillige gange taget fotos af for- og bagsiden af kammeraternes og deres forældres betalingskort med sin mobiltelefon. Herefter har den 20-årige brugt kammeraternes kortnumre og kontrolcifre til at betale sine spil på nettet.

I går formiddag fik den 20-årige gymnasieelev sit livs første dom. I retten i Kolding tilstod han 37 ud af de 38 sigtelser, som politiadvokat Jan Østergaard remsede op.

- Dommeren var meget i tvivl, om drengen skulle i fængsel. Men han endte med at give ham en betinget fængselsstraf på et halvt år og kræve et helt års behandling for ludomani. Så den 20-årige har fået en meget stor chance, fordi han er ved at tage en studentereksamen.

Sådan siger politiadvokat Jan Østergaard fra Sydøstjyllands politi.

Han er ekspert i økonomisk kriminalitet:

- Det er den største sag, jeg har haft. Jeg har aldrig set en så ung fyr have så mange sager om spillemisbrug på så kort tid. Langt de fleste, det er gået ud over, er ganske almindelige mennesker.”

Pengene kom igen

Et af de almindelige mennesker er [Person A]s datter fra Grindsted. Hun fik stjålet 10.000 kr. for halvandet år siden og fik først sine penge igen efter et langt tovtrækkeri med den unge mand. Avisen har talt med flere elever på Grindsted Gymnasium inden deres klassekammerat i går fik sin dom. Alle vidste de, at den 20-årige elev stjal, og at de skulle passe på deres ting.

Det skal den 20-årige også selv nu, hvor han har en betinget fængselsstraf.

- Der skal ikke ret meget mere til, før han kommer ind at sidde, konstaterer politiadvokaten.”

I forlængelse af artiklen var indsat en tekstboks under titlen ”DOM” med følgende tekst:

”Den 20-årige tilflytter til Grindsted har fået en betinget dom på et halvt års fængsel, fordi han kun havde en bødestraf forinden - og ellers var ustraffet, forklarer politiadvokat Jan Østergaard:

- Det betød også meget for dommeren, at han var så ung og i gang med en uddannelse. Det talte for, at han skulle have en chance.

Behandlingen for hans spillemisbrug skal foregå i Odense på Center for Ludomani. Drengen vil blive kontaktet af Kriminalforsorgen indenfor 14 dage og sat i behandling.

- Det er lidt ligesom at gå til psykolog. Han vil altså ikke skulle bo på stedet, forklarer politiadvokaten.”

Samme dag (på side 2) bragte avisen en artikel under overskriften ”Far til gymnasieelev: - Hvad er det for en verden, vi lever i?” og underoverskriften ”VRED: Hvorfor er der ingen, der gør noget, når en gymnasiedreng går rundt og lænser sine kammeraters konti. Hvorfor advarer gymnasiet ikke mod det her, spørger [Person A], hvis datter fik stjålet 10.000 kroner”, hvoraf følgende bl.a. fremgik:

Fik sine penge igen

Han [Person A] gik ind i sagen og fik kontakt til kammeraten [Klager], som undskyldte og lovede at betale tilbage. Kenneth anmeldte tyveriet til politiet og tog også op på gymnasiet og holdt møder med rektor.

Gymnasiet fortalte at de ville koble kommunens misbrugs-konsulent på eleven, og [Person A] troede i en periode på, at drengen havde fået sig en lærestreg og ikke gjorde sådan noget igen.

Imens gjorde det ondt på ham at se, hvordan hans datter lukkede sig mere ind i sig selv og blev meget skeptisk over for nye mennesker.

Vi er pludselig mange

Når han valgte at stå frem med sin datters historie om det tyveri, som skete for halvandet år siden, så skyldes det, at det for nyligt gik op for ham, at hans datter ikke er den eneste. Slet ikke.

Samtidig meldte andre forældre sig på banen.”

Af artiklen under overskriften ”Med dommen har vi en ny situation” fremgik følgende:

”GRINDSTED: Rektor Gitte Vest Barkholt fra Grindsted Gymnasium er flere gange tidligere blevet opsøgt af forældre, som har fortalt om deres skræmmende oplevelser med den langfingrede gymnasieelev.

Ny situation

- Jeg har kendskab til to tilfælde, hvor jeg havde talt med forældrene. Begge gange har drengen gjort noget i sin fritid. Jeg har ikke kendskab til at han skulle have gjort noget på skolen. Derfor kan jeg ikke gøre ham skyldig.”

Avisen bragte samme dag (på side 3) en artikel under overskriften ”Karinas søn blev også bedraget af 20-årig”, hvoraf følgende bl.a. fremgik:

”GRINDSTED: [Person C]s søn havde flere gange lånt penge til sin klassekammerat, som var kommet ind i klassen i 2.g fra et gymnasium i Kolding.

Pengene kom

Hendes søn fik til sidst sine penge tilbage.”

På jv.dk fremgik under overskriften ”Stjal penge fra klassekammerater: Gymnasiedreng fik dom for 37 tyverier” følgende:

”DØMT: En gymnasiedreng fra Grindsted har igennem det seneste halvandet år stjålet penge fra sine klassekammerater, deres forældre og en masse andre via Internettet.

I går blev han forelagt 38 sigtelser og tilstod de 37. Yderligere tre sager var kommet til så sent, at de slet ikke nåede at komme med i retssagen.

Den 20-årige gymnasiedreng blev dømt til behandling og fik samtidig et halvt års betinget fængselsstraf. Hvis han lænser flere betalingskort eller snyder flere på nettet, klapper fælden, fortæller politiadvokat Jan Østergaard:

…”

Af Retten i Koldings dom af 20. januar 2011 i sagen Anklagemyndigheden mod [Klager] fremgår det, at klager havde erkendt sig skyldig i 30 forhold vedrørende berigelseskriminalitet. Ét af forholdene var opdelt i syv underforhold.

De 30 tilståelsesforhold var henholdsvis 21 bedrageriforhold (straffelovens § 279), seks tilfælde af databedrageri (straffelovens § 279a), ét forhold vedrørte både bedrageri og databedrageri, ét forhold vedrørte både databedrageri og tyveri (straffelovens § 276), samt ét forhold vedrørende tyveri. I sidstnævnte to tilfælde af tyveri havde klager henholdsvis med et lånt dankort hævet 2.000 kroner uden tilladelse og stjålet 100 kroner fra en pung. Af dommen fremgår det videre, at [Klager] i to af forholdene affotograferede dankort med sin mobiltelefon.

Ingen af de 30 forhold vedrører [Person B] eller [Person A].

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han hverken er tiltalt eller dømt for noget, der vedrører elever på Grindsted Gymnasium. Det undrer derfor klager, at avisen har taget udgangspunkt i hans færden på gymnasiet. Der er intet i dommen, der har relation til Grindsted Gymnasium, og disse oplysninger er af den grund ikke relevante for klagers dom. Ud fra oplysningerne i artiklerne kan han identificeres, da han er den eneste 20-årige mand fra Grindsted, der går på Grindsted Gymnasium, og som tidligere har gået på et gymnasium i Kolding.

[Klager] har anført, at følgende udsagn i papirudgivelsen er ukorrekte, og at han heller ikke er dømt herfor:

- Overskriften ”Gymnasiedreng er dømt for misbrug af 37 kreditkort”,

- ”blev i går dømt for at have misbrugt eller forsøgt at misbruge sine medstuderendes og andres kreditkort hele 37 gange”,

- ”har adskillige gange taget fotos af for- og bagsiden af kammeraternes og deres forældres betalingskort med mobiltelefon”,

- ”Et af de almindelige mennesker er [Person A]s datter fra Grindsted. Hun fik stjålet 10.000 kr.”

- ”Hvorfor er der ingen, der gør noget, når en gymnasiedreng går rundt og lænser sine kammeraters konti. Hvorfor advarer gymnasiet ikke imod det her, spørger [Person A], hvis datter fik stjålet 10.000 kroner”

- ”hvordan hun har lånt ham små beløb til mad, og hvordan han havde set hendes kort.”

[Klager] har anført, at det antydes, at han har afluret [Person B]s kortdetaljer. Klager har ikke stjålet fra [Person B], og der var heller ingen en politianmeldelse heraf. Omtalen har ikke relevans, ligesom han hverken er dømt eller sigtet for de historier, der bruges til at underbygge artiklen. [Person A] har alene udtalt sig af personlig, skadevoldende hensigt.

I artiklen på jv.dk har [Klager] anført, at følgende udsagn er ukorrekte:

- ”Stjal penge fra klassekammerater: Gymnasiedreng fik dom for 37 tyverier”.

- ”En gymnasiedreng fra Grindsted har igennem det seneste halvandet år stjålet penge fra sine klassekammerater og forældre”.

Klager har anført, at der ikke er tale om 37 tyveriforhold.

Han var dagen før udgivelsen af artiklen i telefonisk kontakt med avisen og blev i den forbindelse informeret om, at JydskeVestkysten havde de faktiske oplysninger fra politiadvokaten, hvorfor avisen ”havde styr på sagerne”. [Klager] mener, at han burde have været konfronteret med påstanden om, at han havde stjålet fra klassekammeraterne, misbrugt 37 kreditkort samt ødelagt en klassekammerats sociale liv. Der er således ikke indhentet en kommentar fra forsvarets side.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

Avisen har omtalt sagen, da den har samfundsmæssig relevans, men undladt at nævne klagers navn efter avisens etiske regler.

Avisen har skønnet det nødvendigt at inddrage Grindsted Gymnasium i omtalen, da flere forældre til elever på skolen har henvendt sig til avisen. To af dem har oplyst, at deres børn har oplevet klagers ludomani på nærmeste hold.

Ifølge eget udsagn gik [Person A] til politiet med sagen, men besluttede i samråd med politiet at henlægge sagen, da det lykkedes at få pengene tilbage. Det er rigtigt, at den 20-årige ikke er dømt for det konkrete tilfælde, men JydskeVestkysten har set dokumentation i form af kontoudtog og ser således ingen grund til at betvivle, at [Person A] har opfattet det som tyveri.

Avisen har fastholdt, at der er dækning for såvel overskrift som indholdet i artiklerne. Da selve retssagen blev berammet med meget kort varsel, var JydskeVestkysten ikke til stede. Oplysningerne er tilvejebragt via kilder hos anklagemyndigheden og den beskikkede forsvarer, idet Retten i Kolding ikke havde færdiggjort dommen i den omfattende sag. Den 20-årige har ved retten tilstået 37 sigtelser ud af 38 forhold vedrørende bedrageri, hvor han har stjålet penge fra personer i sine omgivelser, hvad også [Person A] kan dokumentere. I juridisk forstand er der tale om bedrageri, men i daglig tale og redaktionelt sprogbrug er der tale om, at den 20-årige har taget andres penge. Det er tyveri.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt A.1 og B.1. Dette gælder også for retsreportager, jf. punkt C.1.

Pressenævnet finder, at retssagen, der i overensstemmelse med retsplejeloven blev behandlet i offentlighed, har almen interesse, og at der heller ikke er grundlag for at kritisere avisen for ikke at anonymisere klager yderligere.

Vedrørende klagen over jv.dk

[Klager] er alene dømt for to tilfælde af tyveri efter straffelovens § 276, idet de øvrige forhold er bedømt som bedrageri eller databedrageri. Dette fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed af mediets omtale. Offentligheden kan vurdere strafværdigheden af de enkelte formueforbrydelser forskelligt, hvorfor avisen burde have været præcis i sine betegnelser af de strafbare forhold. Under hensyn til, at samtlige 30 forhold vedrører formueforbrydelser efter straffelovens kapitel 28 (§§ 276 – 305), finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Det bemærkes, at det af artiklerne i papirudgaven JydskeVestkysten fremgår, at avisen var bekendt med, at hovedparten af forholdene var bedømt som bedrageri.

Vedrørende klagen over JydskeVestkysten

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] er dømt for forhold, der vedrører klassekammerater eller andre studerende på Grindsted Gymnasium. Rektoren på gymnasiet er citeret for at sige, at hun ikke har kendskab til forhold vedrørende skolens studerende, men at flere forældre har rettet henvendelse til skolen. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt de 30 forhold vedrører studerende eller forældre til studerende på Grindsted Gymnasium. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af avisen vedrørende dette forhold.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere avisen for gengivelsen af de forhold, som klager er dømt for, idet det for læseren må være klart, at der er tale om en kort beskrivelse af hovedpunkterne i sagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7.

Efter det oplyste lægges det til grund, at der var indgivet politianmeldelse mod [Klager] for forhold vedrørende [Person A]s datter, men at denne blev trukket tilbage, da pengene blev tilbagebetalt. Denne sag er ikke omfattet af domfældelsen, ligesom dette heller ikke er tilfældet vedrørende den sag, [Person C] omtaler. På dette grundlag kan avisen ikke dokumentere, at klager har gjort sig skyldig i tyveri og bedrageri i disse sager.

Under hensyn til, at klager ikke er identificeret ved navn i artiklen – og derved ikke umiddelbart kan identificeres af personer uden kendskab til sagen – og at det klart fremgår, at der er tale om [Person A] og [Person C]s oplevelser af andre situationer, der ikke indgår i domfældelsen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af overskrifternes formulering.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det foran anførte lægges det til grund, at [Klager] er dømt for 30 formueforbrydelser. På denne baggrund finder nævnet, at omtalen i JydskeVestkysten og jv.dk ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 27. april 2011