Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Spanien

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Protokol af 17. marts 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Spanien kan tiltrædes på Danmarks vegne. Protokollen ændrer overenskomsten mellem Danmark og Spanien til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomstskat og formueskat, der blev undertegnet i København den 3. juli 1972. Protokollen er optaget som bilag til denne lov.

    Stk. 2. Protokollen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i dens punkt om ikrafttræden.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

PROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN
MELLEM DANMARK OG SPANIEN
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT,
UNDERTEGNET I KØBENHAVN DEN 3. JULI 1972.

Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Spaniens regering, der ønsker at indgå en Protokol om ændring af overenskomsten mellem Danmark og Spanien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat, der blev undertegnet i København den 3. juli 1972 (herefter omtalt som »overenskomsten)«, er blevet enige om følgende:

1. Artikel 2 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats eller dens politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, skatter der pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

a) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

b) i Spanien:

(i) indkomstskatten for personer (el Impuesto sobre la Renta de las Personas Físicas);

(ii) selskabsskatten (el Impuesto sobre Sociedades);

(iii) formueskatten (el Impuesto sobre el Patrimonio); og

(iv) lokale skatter på indkomst og formue (los impuestos locales sobre la renta y sobre el patrimonio);

(herefter omtalt som »spansk skat«).

4. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.«

2. Artikel 3 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:

a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Spanien eller Danmark alt efter sammenhængen;

b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet i dansk lovgivning som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket »Spanien« betyder den spanske stat og når anvendt i geografisk betydning den spanske stats territorium, herunder ethvert område uden for Spaniens territorialfarvand, inden for hvilket den spanske stat i overensstemmelse med international ret og i henhold til dens interne lovgivning udøver eller senere måtte udøve jurisdiktion eller suverænitetsrettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og overliggende vande, og deres naturforekomster;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab eller enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykket »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, interessentskab eller forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat;

h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

i) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) for Spaniens vedkommende: Økonomi- og finansministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) for Danmarks vedkommende: Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst til enhver tid af en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, dette udtryk måtte være tillagt i denne stats anden lovgivning.«

3. Artikel 9 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og denne anden stat er enig i, at den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved fastsættelsen af en sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.«

4. Artikel 10 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. a) Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den pålagte skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

b) Uanset bestemmelserne i litra a) skal sådant udbytte være fritaget for beskatning i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, i henhold til bestemmelserne i den relevante lovgivning i denne stat, der gennemfører EF-direktivet om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (90/435/EØF).

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«

5. Artikel 14 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.«

6. Artikel 17 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved hans virksomhed i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal indkomst, som oppebæres ved virksomhed som nævnt i stykke 1, der udøves i forbindelse med en kulturel aftale eller arrangement mellem de kontraherende stater, være fritaget for beskatning i den kontraherende stat, hvor virksomheden udøves, hvis besøget i denne stat helt eller i det væsentlige er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed deraf.«

7. Artikel 19 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 19

Offentligt hverv

1. a) Gage, løn og andet lignende vederlag, undtagen pension, der udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed deraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådan gage, løn og andet lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed deraf - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andet lignende vederlag samt pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed deraf.«

8. Artikel 22 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis modtageren af sådan indkomst, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.«

9. Artikel 24 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I Danmark:

a) Med forbehold af bestemmelsene i litra c), i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Spanien, skal Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Spanien;

b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Spanien;

c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Spanien, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Spanien.

2. I Spanien:

I overensstemmelse med bestemmelserne og under hensyntagen til begrænsningerne i Spaniens lovgivning:

a) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Spanien, oppebærer indkomst eller ejer formuedele, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Spanien:

(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Danmark;

(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den skat, der er betalt i Danmark af de pågældende formuedele.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til henholdsvis den indkomst eller de pågældende formuedele, der kan beskattes i Danmark.

b) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Spanien, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst er beskattet i Danmark, skal Spanien indrømme fradrag for den underliggende selskabsskat og for den indkomstskat, der omhandles i artikel 7, i overensstemmelse med Spaniens interne lovgivning.

c) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Spanien, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge enhver bestemmelse i denne overenskomst er fritaget for beskatning i Spanien, kan Spanien alligevel tage den fritagne indkomst eller formue i betragtning ved beregning af skatten af den pågældende persons resterende indkomst eller formue.«

10. Artikel 25 i overenskomsten ophæves og erstattes af følgende:

»Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt hvad angår hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 6, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.«

11. Artikel 29 i overenskomsten ophæves.

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for protokollens ikrafttræden er opfyldt.

2. Protokollen skal træde i kraft på dagen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning for så vidt angår skatter på indkomst og formue for ethvert skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket protokollen træder i kraft.

3. Bestemmelserne i overenskomsten mellem Danmark og Spanien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat og tillægsprotokollen, der blev undertegnet i København den 3. juli 1972, skal ophøre at have virkning med hensyn til alle spanske eller danske skatter, på hvilke denne Protokol og dens vedføjede Protokol har virkning i overensstemmelse med stykke 2.

4. Denne Protokol skal forblive i kraft, så længe overenskomsten forbliver i kraft.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne Protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 17. marts 1999 på dansk, spansk og engelsk, således at hver tekst er lige autentisk. I tilfælde af afvigelser i fortolkningen skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks regering

Peter Loft

For Kongeriget Spaniens regering

José Luis Pardos

VEDFØJET PROTOKOL

Ved undertegnelsen af protokollen til ændring af overenskomsten mellem Danmark og Spanien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat og tillægsprotokollen, der blev undertegnet i København den 3. juli 1972, er de undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal være en integreret del af protokollen.

I. Ad artikel 10, stykke 3

Der er enighed om, at udtrykket »udbytte« omfatter fortjeneste ved opløsning af et selskab.

II. Ad artikel 25

Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 25 ikke skal hindre en kontraherende stat i at anvende sin interne lovgivning vedrørende tynd kapitalisering.

Til bekræftelse her af har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne vedføjede Protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 17. marts 1999 på dansk, spansk og engelsk, således at hver tekst er lige autentisk. I tilfælde af afvigelser i fortolkningen skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks regering

Peter Loft

For Kongeriget Spaniens regering

José Luis Pardos

Givet på Christiansborg Slot, den 15. marts 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad