Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service

(Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 431 af 28. april 2010 og § 1 i lov nr. 1596 af 22. december 2010 og senest ved lov nr. 280 af 6. april 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 8, nr. 1, og to steder i § 13, stk. 10, ændres »i sammenlagt to år« til: »i sammenlagt 1 år«.

2. I § 13, stk. 8, nr. 2, § 13, stk. 9, § 13, stk. 12, 1. pkt., § 26, stk. 5, 1. pkt., og § 26, stk. 6, 1. pkt., ændres »450« til: »225«, og »24« ændres til: »12«.

3. I § 13, stk. 10, 2. pkt., ændres »i en sammenhængende periode på 2 år« til: »i en sammenhængende periode på 1 år«.

4. To steder i § 13, stk. 11, ændres »24« til: »12«.

5. I § 13, stk. 12, 2. pkt., § 26, stk. 5, 2. pkt., og § 26, stk. 6, 3. pkt., ændres »450« til: »225«.

6. I § 34, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) Personer, der modtager introduktionsydelse efter integrationslovens § 28 a, stk. 1, nr. 3 og 4.«

7. I § 34, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder for modtagere af introduktionsydelse, der får nedsat hjælpen efter §§ 29-31 i integrationsloven.«

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1345 af 19. december 2008, § 3 i lov nr. 1411 af 27. december 2008 og § 24 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 624 af 11. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Det er en betingelse for, at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, at barnet er under 18 år og bor i lejligheden.«

2. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, hvis der træffes en af følgende afgørelser:

1) En afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt.

2) En afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg vedrørende et barn.

3) En afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der er mellem 15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 bortfalder, samtidig med at en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, bortfalder.«

3. I § 8 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. I beregningen af husstandsindkomsten efter stk. 1-4 indgår kontanthjælp med det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5, 7, 8, 9 eller 10, eller § 42 i lov om aktiv socialpolitik.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

4. I § 8, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

5. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres to steder »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

6. I § 8 a, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 6«.

7. I § 24 d, stk. 1 og 2, og § 24 e, stk. 3, ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk. 7«.

8. I § 44, stk. 2, § 46, stk. 4, og § 47, stk. 3, ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 6«.

9. § 46 a affattes således:

»§ 46 a. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. § 7 a, stk. 1, finder § 46, stk. 2 og 4-6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis afgørelsen efter § 7 a, stk. 1, er bortfaldet, jf. § 7 a, stk. 2, finder § 43, stk. 1, 2. pkt., og § 44, stk. 1, 2 og 4, tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 201 af 13. marts 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 57 a, stk. 6, indsættes efter »lov om en børne- og ungeydelse«: », og for, at det pågældende barn eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Stk. 2. For ægtepar, der inden den 1. juli 2012 har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i sammenlagt 2 år eller derover, gælder i perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012, at en ægtefælle uanset § 13, stk. 8, nr. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis vedkommende dokumenterer, at han eller hun har haft 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Stk. 3. For ægtepar, der inden den 1. juli 2012 har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i sammenlagt mindst 1 år, men under 2 år, gælder i perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012, at en ægtefælle uanset § 13, stk. 8, nr. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, selv om vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 4. Denne lovs § 2 finder kun anvendelse ved afgørelser, der træffes i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, § 57 a, stk. 7, i lov om social service, § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og § 25, stk. 5, 7, 8, 9 eller 10, eller § 42 i lov om aktiv socialpolitik, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Givet på Christiansborg Slot, den 18. maj 2011

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Inger Støjberg

Omtryksnote
  • 24-08-2011:
  • Loven er omtrykt, da teksten »Under Vor Kongelige Hånd og Segl« før regentens eller rigsforstanderens navn på grund af en fejl i den tekniske produktion af forskriften var udeladt. Fejlen vedrører således ikke lovens indhold.