Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om lov nr. 170 af 15. marts 2000 om ændring af pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere mv.)

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

   

2.

Pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere

2.1.

Hidtil gældende regler

2.2.

Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I

2.2.1.

Pensionsopsparerens skattemæssige situation

2.2.2.

Den udsendte medarbejders skattemæssige situation

2.2.3.

Arbejdsgiverens skattemæssige situation

2.3.

Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A

2.4.

Ikrafttræden

   

3.

Justering af fraflytningsbeskatningen, pensionsbeskatningslovens § 19 B, stk. 5

3.1.

Hidtil gældende regler

3.2.

Ændring af reglerne

3.3.

Ikrafttræden

   

4.

Ændring af pensionsbeskatningslovens § 21 A, tilbagebetaling

4.1.

Hidtil gældende regler

4.2.

Ændring af reglerne

4.3.

Ikrafttræden

   

5.

LIFO-princippet ved deloverførsel af en pensionsordning

   

6.

Bortseelsesret for visse indbetalinger til ATP

   

7.

Bemyndigelse vedrørende rateforsikring

   

8.

Ophævelse af pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 4, udløbet overgangsordning

   

9.

Konsekvensændring af skattekontrollovens § 7 A

1. Indledning

Dette cirkulære omtaler de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 170 af 15. marts 2000 om ændring af pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere m.v.)

2. Pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere

Loven indeholder en række bestemmelser om pensionsordninger, som arbejdsgivere opretter til fordel for medfølgende ægtefæller, registrerede partnere og samlevere til udsendte medarbejdere. Der er intet ansættelsesforhold direkte imellem arbejdsgiveren og den pågældende person, men der er ved loven indført en skattemæssig ligestilling mellem disse pensionsordninger og tilsvarende pensionsordninger, som arbejdsgivere kan oprette til fordel for medarbejdere.

2.1. Hidtil gældende regler

Der har ikke hidtil været særlige regler for pensionsordninger oprettet af arbejdsgivere til udsendte medarbejderes medfølgende ægtefæller, samlevere m.fl., som ikke selv er ansat af den pågældende arbejdsgiver. Hvis en arbejdsgiver efter de hidtil gældende regler foretager indbetalinger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I for en medarbejders ægtefælle, vil indbetalingerne derfor blive anset for et supplerende skattepligtigt vederlag til medarbejderen.

Beløbet anses derefter for overført til den anden ægtefælle m.fl. ved en gavedisposition. En sådan gave kan gives uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser mellem ægtefæller og mellem registrerede partnere, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3. Er der tale om samlivsforhold af mere end to års varighed, er gaven gaveafgiftspligtig, i det omfang den overstiger et årligt reguleret beløb, der i 2000 udgør 45.200 kr., jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Ved samlivsforhold af mindre end to års varighed er gaven indkomstskattepligtig for modtageren, og giveren har ikke fradragsret.

Ovenstående gælder fortsat i tilfælde, hvor de i afsnit 2.2. omtalte kriterier for, at pensionsordningen kan omfattes af de nye regler, ikke er opfyldt.

2.2. Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I

Pensionsordninger til medfølgende ægtefæller m.fl. skal grundlæggende opfylde de samme betingelser for at være omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I som andre pensionsordninger. De nye regler gælder for alle de typer af pensionsordninger, der kan oprettes i dag, dvs. bl.a. for pensionsordninger med løbende udbetalinger, rate- og kapitalforsikringer, rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed.

Der er således ikke tale om, at der ved loven er indført en ny grundtype blandt de pensionsordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I.

De nye regler gælder både for pensionsordninger, som nyoprettes til formålet, og for pensionsordninger, som pensionsopspareren havde i forvejen. Er den allerede oprettede pensionsordning oprettet uden for ansættelsesforhold, skal der ske indberetning om, at status for pensionsordningen er ændret, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 654 af 12. august 1999 om beskatning af pensionsordninger. Er den allerede oprettede pensionsordning oprettet i ansættelsesforhold, vil videreførelse af denne under udsendelsen typisk kræve samtykke fra den oprettende arbejdsgiver. Hvis pensionsopsparerens egen arbejdsgiver viderefører indbetalingerne i udsendelsesperioden, er betingelserne for at anvende de særlige beskatningsregler ikke opfyldt, jf. nedenfor ad betingelse 2.

De nye regler om de særlige skattemæssige konsekvenser for de berørte personer af pensionsordninger til medfølgende ægtefæller m.fl. er omtalt nedenfor under punkt 2.2.1.-3. om henholdsvis pensionsopsparerens (dvs. den medfølgende ægtefælles), den udsendte medarbejders og arbejdsgiverens skattemæssige situation.

Loven stiller følgende krav til ægtefællens m.fl.s situation som betingelse for, at de særlige regler gælder:

1) Ægtefællen m.fl. skal være »medfølgende« under en udsendelse af mindst 1 måneds varighed.

2) Ægtefællen m.fl. og/eller dennes egen arbejdsgiver må ikke foretage indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold under udsendelsen.

Ad 1:

Kravet indebærer, at den medfølgende person skal have fælles bopæl med den udsendte medarbejder i udlandet under udsendelsen. Kravet er således ikke opfyldt, hvis den udsendte medarbejders ægtefælle m.fl. forbliver boende i Danmark under udsendelsen. Kravet er heller ikke opfyldt, hvis begge personer udrejser fra Danmark, men tager ophold hver sit sted. Endelig er kravet ikke opfyldt, hvis udsendelsen har en varighed på mindre end en måned.

Fælles bopæl indebærer ikke, at ægtefællerne m.fl. skal opholde sig samme sted konstant. Der er således mulighed for, at den medfølgende ægtefælle m.fl. periodevis opholder sig i Danmark uden ledsagelse af den udsendte. Hvorvidt kravet om fælles bopæl er opfyldt i det enkelte tilfælde, afhænger af en individuel vurdering. Hvis den pågældende konkret er i beskæftigelse i Danmark i den aktuelle periode, kan kravet om ophold i udlandet ikke anses for opfyldt, medmindre der er tale om beskæftigelse, der efter sin art kan udføres som distancearbejde el.lign. Vurderes det på grundlag af oplysninger om varigheden af den medfølgende persons opholdsperioder i Danmark, at det må anses for muligt for den pågældende at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark, er kravet heller ikke opfyldt.

Ovenstående gælder både for ægtefæller og registrerede partnere og for samlevere. Med hensyn til samlevere stilles der ikke krav til varigheden af samliv forud for udsendelsen. Kan samliv forud for udsendelsen ikke dokumenteres, f.eks. ved folkeregisterattest, medfører dette skærpede krav til dokumentationen for, at der foreligger samliv under udsendelsen.

Ad 2:

Kravet indebærer, at indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold for den periode, som den særlige pensionsordning tilsigter at dække, afskærer den medfølgende ægtefælle m.fl. fra at benytte de særlige regler. Dette gælder, hvadenten den pensionsordning, der indbetales til, er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller af afsnit II A, f.eks. en pensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold, som den pågældende person er i under udlandsopholdet.

Kravet er alene knyttet til faktiske indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold. Hvis der ikke foretages indbetalinger til en sådan pensionsordning, gælder de særlige regler for alt, hvad den udsendte medarbejders arbejdsgiver indbetaler til pensionsordningen. Der stilles således ikke krav om, at den medfølgende ægtefælle m.fl. skal have haft en pensionsordning i ansættelsesforhold umiddelbart forud for udsendelsen. Der skal heller ikke foretages nogen vurdering af, hvorvidt disse indbetalinger eventuelt overstiger, hvad den medfølgende ægtefælle m.fl. må antages at ville have indbetalt/fået indbetalt til en pensionsordning i ansættelsesforhold, hvis han eller hun ikke havde ledsaget den udsendte medarbejder til udlandet. Endelig indebærer kravet, at den medfølgende ægtefælle m.fl. i princippet kan bevare sit ansættelsesforhold under udsendelsen, men efter aftale med arbejdsgiveren fravælge indbetalinger til en pensionsordning i dette ansættelsesforhold til fordel for indbetalinger til en pensionsordning oprettet af den udsendte medarbejders arbejdsgiver og omfattet af de særlige regler.

Er der sket indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold for den medfølgende ægtefælle m.fl. for den periode, som den særlige pensionsordning tilsigter at dække, bortfalder adgangen til at anvende de særlige regler på en pensionsordning oprettet af den udsendte medarbejders arbejdsgiver. Det er således ikke relevant at foretage en opgørelse af, hvorvidt indbetalingerne til den medfølgende ægtefælles m.fl.s pensionsordning i eget ansættelsesforhold er større eller mindre end indbetalingerne fra den udsendte medarbejders arbejdsgiver.

Den medfølgende ægtefælles m.fl.s egne indbetalinger til en pensionsordning uden for ansættelsesforhold under udsendelsen påvirker ikke adgangen til at benytte de særlige regler.

2.2.1. Pensionsopsparerens skattemæssige situation

Er de under pkt. 2.2. nævnte betingelser opfyldt, henføres pensionsordningen fra den udsendte medarbejders arbejdsgiver i enhver skattemæssig henseende til den medfølgende ægtefælle m.fl. og behandles som indbetalinger fra den medfølgende ægtefælles m.fl.s egen arbejdsgiver.

Dette indebærer bl.a., at den medfølgende ægtefælle m.fl. har ret til at bortse fra indbetalingerne ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, og at indbetalingerne til en kapitalpensionsordning indgår under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for den medfølgende ægtefælle m.fl. De nedenfor under 4.1. beskrevne virkninger af, at en arbejdsgiver indbetaler større beløb end beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, til en arbejdstagers kapitalpensionsordning, gælder tilsvarende for disse indbetalinger, jf. for så vidt angår indkomståret 1999 (forud for virkningstidspunktet for de ved loven gennemførte ændringer i pensionsbeskatningslovens § 21 A) lovens § 3, stk. 3, 2. pkt.

Er den medfølgende ægtefælle skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, og er den udsendte medarbejders arbejdsgiver dansk, anses pensionsbidraget fra dansk side for værende indkomst omfattet af OECD-modeloverenskomstens artikel 15 eller 19 for den udsendte medarbejder. Hvorvidt bopælslandet anser pensionsbidraget for skattepligtigt, og i givet fald hos hvilken ægtefælle, afhænger af bopælslandets lovgivning.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag eller særligt pensionsbidrag af indbetalingerne.

2.2.2. Den udsendte medarbejders skattemæssige situation

Er de under pkt. 2.2. nævnte betingelser opfyldt, henføres pensionsordningen fra den udsendte medarbejders arbejdsgiver til den udsendte medarbejders medfølgende ægtefælle m.fl. i enhver skattemæssig henseende til den medfølgende ægtefælle m.fl.

Dette indebærer bl.a., at den under pkt. 2.1. omtalte beskatning af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger som et supplerende vederlag til medarbejderen ikke skal finde sted. Er der tale om en kapitalpensionsordning, påvirker indbetalingerne ikke beløbsgrænsen for den udsendte medarbejders egne indbetalinger til kapitalpension efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Om eventuel beskatning i bopælslandet se punkt 2.2.1.

2.2.3. Arbejdsgiverens skattemæssige situation

Efter pensionsbeskatningslovens § 23 skal arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger for medarbejdere i skattemæssig henseende ligestilles med beløb, der er udbetalt til medarbejderen selv. Udgiften vil herefter som hovedregel kunne ligestilles med løn eller andet vederlag til medarbejderen og dermed kunne fradrages som en driftsomkostning.

Ved en tilføjelse til pensionsbeskatningslovens § 23 er det sikret, at ovenstående også gælder indbetalinger til pensionsordninger for udsendte medarbejderes ægtefæller m.fl. i de tilfælde, hvor de under pkt. 2.2. omtalte betingelser er opfyldt.

For arbejdsgiverens vedkommende ligestilles disse pensionsindbetalinger således i skattemæssig henseende med udbetaling til den udsendte medarbejder, dvs. at udgiften som hovedregel kan fradrages som en driftsomkostning.

Kravet om, at der skal være tale om en udsendt medarbejder, indebærer ikke, at arbejdsgiveren under udsendelsen skal være identisk med arbejdsgiveren forud for udsendelsen. Der kan således være tale om to forskellige arbejdsgivere, der er koncernforbundne selskaber. I sådanne tilfælde tilkommer fradragsretten det selskab, der er den pågældende medarbejders arbejdsgiver under udsendelsen, og som foretager pensionsindbetalingerne. Foretages pensionsindbetalingerne i stedet af det selskab, som var den udsendte medarbejders arbejdsgiver forud for udsendelsen, har dette selskab ikke fradragsret for pensionsindbetalingerne, idet disse da ikke betragtes som en driftsomkostning, men som et tilskud til det koncernforbundne selskab, som er den udsendte medarbejders aktuelle arbejdsgiver.

2.3. Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A har enhver person til enhver tid adgang til at oprette pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, dvs. livsforsikringer eller pensionskasseordninger, der enten er oprettet i et udenlandsk forsikringsselskab eller pensionsinstitut eller i et dansk forsikringsselskab, pensionskasse m.v., hvor personen har fravalgt beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A indebærer, at der ikke er fradragsret for indbetalinger, at der ikke sker indkomstbeskatning af udbetalinger, og at der sker beskatning efter særlige regler af afkastet af forsikrings- eller pensionsordningen.

Som en konsekvens af, at der ikke er fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, er der i § 53 A, stk. 2, 2. pkt., foretaget en præcisering for så vidt angår pensionsordninger i ansættelsesforhold. Efter denne bestemmelse skal arbejdstageren ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren.

Ved en tilføjelse til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, er det på tilsvarende vis sikret, at indbetalinger fra en udsendt medarbejders arbejdsgiver til en pensionsordning for den udsendte medarbejders ægtefælle m.fl. skal medregnes ved opgørelsen af ægtefællens m.fl.s skattepligtige indkomst (og således ikke ved opgørelsen af den udsendte medarbejders skattepligtige indkomst). De ovenfor under pkt. 2.2. beskrevne betingelser skal være opfyldt.

Er den medfølgende ægtefælle skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, og er den udsendte medarbejders arbejdsgiver dansk, anses pensionsbidraget fra dansk side for værende indkomst omfattet af OECD-modeloverenskomstens artikel 15 eller 19 for den udsendte medarbejder. Hvorvidt bopælslandet anser pensionsbidraget for skattepligtigt, og i givet fald hos hvilken ægtefælle, afhænger af bopælslandets lovgivning.

2.4. Ikrafttræden

De ovenfor beskrevne særlige skattemæssige konsekvenser af en pensionsordning for ægtefællen m.fl. til en udsendt medarbejder har virkning fra og med indkomståret 1999.

3. Justering af fraflytningsbeskatningen, pensionsbeskatningslovens § 19 B, stk. 5

Regelkomplekset i pensionsbeskatningslovens §§ 19 A-E er indført i 1987 med det formål at gennemføre en efterbeskatning af særligt store indbetalinger til pensionsordninger oprettet i ansættelsesforhold i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning i årene forud for arbejdstagerens skattepligtsophør (fraflytning).

En gennemgang af regelkomplekset findes i Skattedepartementets cirkulære nr. 237 af 30. december 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skatteflugt), kapitel 6.D.

Lovændringen medfører, at der ske en begrænsning i adgangen til uden efterbeskatning at øge indbetalingerne til en såkaldt bidragsdefineret pensionsordning (pensionsordning, hvor indbetalingerne udgør en vis procentdel af lønnen eller et fast beløb) i årene forud for en planlagt fraflytning i tilfælde, hvor arbejdstageren har både en bidragsdefineret pensionsordning og en tilsagnsordning med samme arbejdsgiver. De pågældende arbejdstagere ligestilles med arbejdstagere, der kun har en bidragsdefineret pensionsordning.

3.1. Hidtil gældende regler

Efter pensionsbeskatningslovens § 19 B skal der ske efterbeskatning ved fraflytning, hvis pensionsindbetalingerne til en bidragsdefineret pensionsordning inden for de sidste 5 år forud for skattepligtsophør er forøget i forhold til de pensionsindbetalinger, der fandt sted ved udgangen af året 5 år forud for det indkomstår, hvori skattepligten ophørte.

Efterbeskatning skal dog kun finde sted, hvis og i det omfang indbetalingerne er forøget ud over en grænse, der ved pensionsbeskatningslovens § 19 B, stk. 5, er angivet som 20 pct. af den samlede lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver, herunder arbejdsgiverens pensionsindbetalinger. Dette kan også udtrykkes således, at der sker efterbeskatning, hvis

Pensionsindbetalinger

>

1

Samlet lønindtægt inklusive pensionsindbetalinger

 

5.

Ved »Pensionsindbetalinger« forstås efter sammenhængen kun indbetalinger til den pågældende pensionsordning.

Ved »Samlet lønindtægt inklusive pensionsindbetalinger« forstås alle arbejdsgiverens pensionsindbetalinger uanset arten af pensionsordningen. Det vil sige, at også indbetalinger til en tilsagnsordning omfattet af § 19 C omfattes.

Sammenligner man to personer, der i årene forud for 5-års perioden har haft samme indtægtsforhold og samme samlede pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren, ses det, at en person, der har både en bidragsdefineret ordning omfattet af § 19 B og en tilsagnsordning omfattet af § 19 C med arbejdsgiveren, er bedre stillet med hensyn til mulighederne for at forøge indbetalingerne til § 19 B-ordningen inden for 5-års perioden end en person, der kun har en bidragsdefineret ordning omfattet af § 19 B. De to personer har samme »samlede lønindtægt inklusive pensionsindbetalinger«, men personen med to pensionsordninger har lavere indbetalinger på § 19 B-ordningen end personen, der placerer hele sin indbetaling på sin § 19 B-ordning.

3.2. Ændring af reglerne

De hidtil gældende regler som beskrevet i Skattedepartementets cirkulære nr. 237 af 30. december 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skatteflugt), kapitel 6.D, samt afsnit 3.1. ovenfor er fortsat gældende på nær én detalje:

Efter lovændringen er de pensionsindbetalinger, som ifølge pensionsbeskatningslovens § 19 B, stk. 5, skal sættes i forhold til den samlede lønindtægt inklusive pensionsindbetalinger, ikke længere kun indbetalinger til en bidragsdefineret ordning omfattet af § 19 B, men tillige eventuelle indbetalinger til en tilsagnsordning omfattet af § 19 C for den pågældende.

Hermed opnås, jf. eksemplet sidst i afsnit 3.1., at en person med både en § 19 B-ordning og en § 19 C-ordning ikke længere er bedre stillet med hensyn til mulighederne for at øge pensionsindbetalingerne til § 19 B-ordningen inden for 5-års perioden end en person, der kun har en § 19 B-ordning. De to personer er ligestillet.

Selv om indbetalinger til en eventuel § 19 C-ordning skal medregnes ved opgørelsen af pensionsindbetalingerne i § 19 B, stk. 5, er det kun indbetalingerne til § 19 B-ordningen, der kan danne grundlag for efterbeskatning efter reglerne i § 19 B.

3.3. Ikrafttræden

Den ovenfor beskrevne ændring har virkning, når arbejdstagerens skattepligt er ophørt den 17. marts 2000 eller senere.

4. Ændring af pensionsbeskatningslovens § 21 A, tilbagebetaling

Pensionsbeskatningslovens § 21 A er en regel om, at tilbagebetaling af indbetalinger til en kapitalpensionsordning i visse tilfælde ikke anses for en afgiftspligtig udbetaling.

Bestemmelsens 1. pkt. omhandler situationen, hvor en person har foretaget indbetalinger til kapitalpension, og/eller hans eller hendes pensionskasse har anvendt en del af hans eller hendes pensionsbidrag til finansiering af supplerende éngangsydelser, der sammenlagt kan rummes inden for beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, (35.200 kr. i 2000), men som overstiger personens personlige indkomst for det pågældende indkomstår. Hvis et sådant overskydende beløb udbetales til personen, anses dette ikke for en afgiftspligtig udbetaling.

Bestemmelsens hidtidige 2. pkt. omhandler situationen, hvor en arbejdsgiver har indbetalt beløb til en arbejdstagers kapitalpension, og/eller en pensionskasse har anvendt en del af en arbejdstagers bidrag til finansiering af supplerende éngangsydelser, der sammenlagt overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, (35.200 kr. i 2000), og hvor arbejdstagerens personlige indkomst er negativ. I denne situation skal en til det negative beløb svarende del af pensionsindbetalingerne medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens personlige indkomst. Hvis arbejdsgiveren udbetaler et sådant beløb til arbejdstageren, anses dette ikke for en afgiftspligtig udbetaling.

Lovændringen vedrører denne regels anvendelse i tilfælde, hvor den pågældende person ikke har personlig indkomst, der beskattes i Danmark.

4.1. Hidtil gældende regler

Den hidtil gældende formulering af bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 1. pkt., har ikke angivet, om bestemmelsens 1. eller 2. pkt. fandt anvendelse, når personen i det pågældende indkomstår slet ikke har haft nogen personlig indkomst, der var skattepligtig til Danmark, eller om de nævnte regler fandt anvendelse, når personen ganske vist har haft personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, men beskatningsretten til indkomsten er tillagt en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ifølge Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat mv.

Efter praksis blev bestemmelserne administreret således, at de fandt anvendelse, når personen ikke havde optjent personlig indkomst, der var skattepligtig til Danmark. Bestemmelserne fandt derimod ikke anvendelse, når personen havde optjent personlig indkomst, der var skattepligtig til Danmark, men som skulle beskattes andetsteds i kraft af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

4.2. Ændring af reglerne

Lovændringen indebærer for det første, at det præciseres, at bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når personen i det pågældende indkomstår ikke har haft personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark. Præciseringen har endvidere betydning for den i bestemmelsens hidtidige 2. pkt., nu 3. pkt., omhandlede situation, hvor indbetalingerne er foretaget af en arbejdsgiver og/eller en pensionskasse. Der er således tale om en lovfæstelse af hidtidig administrativ praksis.

Lovændringen indebærer for det andet, at anvendelsesområdet for de to bestemmelser udvides, således at det også omfatter situationer, hvor personen har haft personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, men beskatningsretten til indkomsten er tillagt en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

4.3. Ikrafttræden

De ovenfor beskrevne ændringer har virkning fra og med indkomståret 2000.

5. LIFO-princippet ved deloverførsel af en pensionsordning

Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1-3, er det i visse tilfælde muligt at overføre en del af en pensionsordning til en anden pensionsordning, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den førstnævnte ordning. Delvis overførsel af en pensionsordning er efter § 41, stk. 1, omfattet af samme regler som overførsel af en hel ordning, hvis ordningen ikke var i kraft ved udgangen af 1982. Var ordningen i kraft ved udgangen af 1982, kan overførsel af en del af ordningen til en anden ordning ske efter reglerne i § 41, stk. 3.

Reglerne om deloverførsel af pensionsordninger har hidtil ikke præciseret, hvilken del af den pensionsordning, der overføres fra, der fortrinsvis skulle anses for overført. Ved anvendelsen af reglerne har skattemyndighederne hidtil anset den overførte del af den pensionsordning, der overføres fra, for at være den del af ordningen, der er indbetalt sidst (LIFO-princippet).

LIFO-princippet er lovfæstet andetsteds i pensionsbeskatningsloven, nemlig i § 34, stk. 1, 2. pkt. Denne bestemmelse fastsætter ved delvis udbetaling af pensionsordninger oprettet før 1972, at den udbetalte del ordningen skal anses for fortrinsvis at hidrøre fra den sidst indbetalte del af ordningen. Reguleringen har betydning for, hvilken afgiftssats der skal anvendes ved afgiftsberigtigelsen af den delvise udbetaling.

Ved lovændringen er der skabt udtrykkelig hjemmel for LIFO-princippets anvendelse ved deloverførsel af pensionsordninger.

6. Bortseelsesret for visse indbetalinger til ATP

Indbetalinger fra en arbejdsgiver til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) for en arbejdstager skal efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

Som konsekvens af de i de senere år gennemførte udvidelser af ATP-ordningen er det ved tilføjelse af et stk. 2 til pensionsbeskatningslovens § 19 fastslået, at personer ejheller skal medregne andre indbetalinger til ATP, der foretages af andre end personernes arbejdsgiver, såsom kommunale myndigheder, arbejdsløshedskasser eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring, i de tilfælde, der er opregnet i §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Omfattet af § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om obligatoriske ATP-indbetalinger er bl.a. arbejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser, lønmodtagere, der oppebærer dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, og personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 36 og 52 i lov om en aktiv socialpolitik.

Omfattet af § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om frivillige ATP-indbetalinger er bl.a. modtagere af efterløn, overgangsydelse og delpension.

Lovændringen fritager de pågældende ledige, kontanthjælpsmodtagere, pensionister m.fl. fra en forpligtelse til at medregne ATP-indbetalingerne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og samtidig tage fradrag herfor efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18.

7. Bemyndigelse vedrørende rateforsikring

Ved indsættelsen af et nyt stk. 2 i pensionsbeskatningslovens § 8 er skatteministeren blevet bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af en rateforsikringsordnings værdi. Bemyndigelsen har sammenhæng med de ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 gennemførte ændringer i pensionsbeskatningslovens § 8, nr. 1 (nu § 8, stk. 1, nr. 1).

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt., og § 11 A, stk. 1, nr. 1 og 2, skal en ratepensionsordning som udgangspunkt være oprettet før ejerens fyldte 60. år. En ratepensionsordning kan dog nyoprettes eller videreføres, hvis den pågældende allerede har en ratepensionsordning, der er oprettet før det fyldte 60. år, men kun for så vidt som værdien af den nye ratepensionsordning - eller tillægget til den gamle - udgør en værdi på op til halvdelen af værdien af den gamle ratepensionsordning ved ejerens fyldte 60. år med tillæg af en værdi svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. Der skal således til brug for en eventuel forhøjelse efter det fyldte 60. år opgøres en værdi af en eksisterende ratepensionsordning ved personens fyldte 60. år.

Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 er der givet forsikringsselskaberne valgfrihed mellem to forskellige opgørelsesmetoder ved fastsættelsen af en rateforsikringsordnings værdi ved forsikredes 60. år. Den ene af disse metoder, beskrevet i § 8, stk. 1, nr. 1, 7. pkt., svarer til den opgørelsesmetode, der hidtil har været anvendt for rateopsparingsordninger i pensionsøjemed, jf. § 11 A, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.

Denne opgørelsesmetode, benævnt »bankmetoden«, har i en årrække været nærmere reguleret ved Skatteministeriets bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger, jf. for tiden bekendtgørelse nr. 654 af 12. august 1999, kapitel 3.

Bemyndigelsesbestemmelsen sætter skatteministeren i stand til at udstede tilsvarende regler for forsikringsselskabernes anvendelse af »bankmetoden« som for pengeinstitutternes anvendelse af »bankmetoden«.

8. Ophævelse af pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 4, udløbet overgangsordning

Ved lovændringen er pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 4, ophævet.

§ 26 A er en særregel om afgiftsberigtigelse af pensionsordninger, der er oprettet før den 1. januar 1980. Bestemmelsens stk. 4 omhandler afgiftsberigtigelsen af kapitalpensionsordninger ejet af personer, der den 1. januar 1980 var fyldt 60 år, eller havde opnået den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, eller opfyldte betingelserne for at få kapitalpensionen udbetalt på grund af invaliditet.

Bestemmelsen havde efter sit indhold mistet enhver relevans for personer, der var fyldt 60 år forud for den 1. januar 1980, idet disse i dag er fyldt 80 år og har afgiftsberigtiget deres kapitalpensionsordning senest i forbindelse med det fyldte 70. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, nr. 5.

Skulle der på nuværende tidspunkt findes personer, der ejer en kapitalpensionsordning oprettet før 1980 med en godkendt lavere pensionsalder end 50 år, eller personer, der siden 1980 har opfyldt betingelserne for at få udbetalt deres kapitalpensionsordning på grund af invaliditet, men som ikke tidligere har ønsket pensionsordningen udbetalt, kan afgiftsberigtigelsen fortsat foregå som angivet i den nu ophævede lovbestemmelse.

9. Konsekvensændring af skattekontrollovens § 7 A

Skattekontrollovens § 7 A indeholder regler om arbejdsgiveres indberetningspligt for udbetalinger, vederlag m.v. til arbejdstagere.

Efter § 7 A, stk. 2, nr. 4, omfatter indberetningspligten bl.a. gaver, gratialer, godtgørelser m.v. i anledning af jubilæer m.v., jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, således at modtageren opnår ret til at bortse fra indbetalingerne ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 19.

Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 4, er konsekvensændret som følge af udvidelsen af pensionsbeskatningslovens § 19 med nye stykker, således at indberetningspligten kun gælder for indbetalinger til pensionsordninger som omhandlet i § 19, stk. 1, dvs. pensionsordninger i ansættelsesforhold. Konsekvensændringen skyldes, at ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, kun finder anvendelse, hvis der foreligger et ansættelsesforhold.

Skatteministeriet, den 3. maj 2000

Peter Loft

/Carsten Vesterø Jensen