Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/71

Resumé

Klager – en person – klagede blandt andet over artiklen ”Forsikringsmand tiltales for millionbedrageri” i Sjællandske og på sn.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om en række forhold. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, hvilken af parternes forklaringer, der er den rigtige. Disse forhold behandles derfor ikke.

Det følge af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

Pressenævnet finder, at forholdene i det nu opløste CT-Assurance ApS stadig har en sådan almen interesse, at der var grundlag for at bringe artiklerne i april 2011 og i den forbindelse omtale klager ved navns nævnelse.

Nævnet finder imidlertid, at de anvendte begreber ”internationalt efterlyst” og ”bedrageri”, herunder overskrifterne ”Forsikringsmand tiltales for millionbedrageri” og ”Han vil ikke vedkende sig sin fortid, der blandt andet rummer millionbedrageri”, giver indtryk af, at [Klager] med sikkerhed vil blive tiltalt for de omtalte forhold. Dette er ikke dokumenteret, og Pressenævnet udtaler kritik heraf.

Da Sjællandske har forsøgt at forelægge de krænkende oplysninger for klager, finder Pressenævnet, at avisen ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske og sn.dk at offentliggøre et kendelsesresume.

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Sjællandske og på sn.dk den 4. og 5. april 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Sjællandske bragte den 4. april 2011 (på side 16 i Sjællandske Slagelse og på side 8 i Sjællandske Næstved) artiklen ”Forsikringsmand tiltales for millionbedrageri” under underoverskriften ”FORSIKRINGSSNYD: [Klagers tidligere navn], der flygtede fra vrede forsikringskunder til efterlønsparadiset Alanya i Tyrkiet, er tilbage i Danmark”. Af artiklen fremgik følgende:

”Den berygtede forsikringsmand 68-årige [Klagers tidligere navn] er tilbage i Danmark. Sjællandske erfarer, at han og hans kone for ganske nylig har skiftet efternavn.

Sjællandske har sporet manden til en lille by i Sønderjylland, hvor han er flyttet til, efter han er kommet hjem fra efterlønsparadiset Alanya.

Så snart politiet har afhørt den tidligere forsikringsmand, vil han blive tiltalt for bedrageri i millionklassen. Det bekræftes af lederen af politiets afdeling for økonomisk kriminalitet, Johannes Skree-Lassen.

Det er især SKAT, der er interesseret i at få deres tilgodehavender fra den omstridte forsikringsmand.

[Forrige to sætninger fremgår ikke af sn.dk (artiklen er offentliggjort kl. 06.00 og opdateret kl. 08.00).]

Politiet har været i telefonisk kontakt med [Klagers tidligere navn], mens han boede i Tyrkiet, men har ikke foretaget nogen egentlig afhøring om bedrageriet.

[Klagers tidligere navn], der ikke tidligere er straffet, har længe været internationalt efterlyst af politiet, der ønsker at afhøre den 68-årige mand om millionbedrageri i sine to nu konkursramte bådforsikringsselskaber.

Forsikringer uden dækning

[Klagers tidligere navn] blev kendt, da tv-programmet Basta dokumenterede, at forsikringsmanden tegnede forsikringer for 6.000 bådejere - uden dækning.

Blandt bådejerne var han kendt som en tiltalende samarbejdspartner. Men så snart der opstod skader på bådene, kunne forsikringstagerne ikke få udbetalt så meget som en krone af CT-Assurance.

Forsikringsselskabet var indtil konkursen i marts 2010 hjemmehørende på Bahamas.

Sjællandske har tidligere afsløret via en række af [Klagers tidligere navn]s breve, kontoudtog og regnskaber, hvordan han brød loven ved at lade forsikringskunderne indbetale præmier på sin private konto i en tysk bank. Regnskaber og mail-korrespondance med en tysk bankrådgiver dokumenterede, at han førte en del af de mange penge over til andre konti, blandt andet til endnu en privat konto i Tyrkiet.

Og fra den konto købte han kontant en ferielejlighed med udsigt til Middelhavet.

Jorden brændte

Inden [Klagers tidligere navn] og hans kone flygtede til Tyrkiet, boede de i en pragtvilla i Kvislemark vest for Næstved.

Fra deres landsted formidlede [Klagers tidligere navn] forsikringer, indtil han blev smidt ud af Forsikringsmæglernes Brancheforening og få måneder senere besluttede Finanstilsynet at inddrage CT-Assurances tilladelse til at sælge forsikringer.

Det var ikke muligt at trække Timm Løt for en kommentar.”

Sjællandske Medier bragte den 5. april 2011 (på side 18 i Sjællandske Slagelse og på side 10 i Sjællandske Næstved) artiklen ”Forsikringsmand nægter at være sig selv” med underoverskriften ”BEDRAGERI: [Klagers tidligere navn] har taget sin kones efternavn. Han vil ikke vedkende sig sin fortid, der blandt andet rummer millionbedrageri”. Af artiklen fremgik følgende:

”Den omstridte forsikringsmand kendt som [Klagers tidligere navn] nægter at vedkende sig sin egen identitet.

Sjællandske har fundet 69-årige [Klagers tidligere navn] i Sønderjylland. [Klagers tidligere navn], der har taget sin kones pigenavn og nu hedder Løt til efternavn, flygtede fra vrede forsikringskunder til efterlønsparadiset Alanya i Tyrkiet, men er nu vendt tilbage til Danmark.Her kan han se frem til en tiltale for millionbedrageri.I en samtale med [Klagers tidligere navn], benægter han at hedde andet end [Klager].

- Du taler med [Klager], [Klager], gentager han flere gange.

Da Sjællandske spørger, om han engang har heddet [Klagers tidligere navn], svarer han:

- Ikke mig bekendt.

Flere kilder omkring [Klagers tidligere navn]/Løt bekræfter, at det er den berygtede forsikringsmand, Sjællandske har talt med.

Forsikrede både uden dækning

[Klagers tidligere navn] blev kendt for at tegne forsikringer for 6.000 bådejere uden dækning. Blandt bådejerne blev han opfattet som en behagelig forsikringssælger, men den gode stemning vendte 180 grader, når [der] opstod skader på bådene, og forsikringstagerne skulle have udbetalt erstatning af CT-Assurance.

Forsikringsselskabet var indtil konkursen i marts 2010 hjemmehørende på Bahamas.

SKAT, politiet og sure forsikringskunder kom efter [Klagers tidligere navn], som i 2009 stak af og gemte sig med sin kone i Tyrkiet. Her boede parret i en lejlighed med udsigt til havnen i Alanya og Middelhavet.

…”

Sjællandske Medier bragte samme dage på sn.dk artikler, der i det væsentlige var identiske med artiklerne i papirudgaven.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at Sjællandske gentagne gange har skrevet om klagers og [Person A]s nu lukkede selskaber CT-Assurance Ejendomsadministration ApS og agenturfirmaet Total Assurance ApS uden at have hold i sine påstande. Avisen bærer en væsentlig skyld i selskabernes konkurs.

[Klager]s søn arbejdede en periode for et af selskaberne, men samarbejdet ophørte på grund af problemer, ligesom sønnen blev idømt to års ubetinget fængsel for bedrageri mod Ballerup Kommune. Sjællandske har via sønnen fået udleveret materiale fra klagers pc.

For ca. 15 år siden indgik klager samarbejde med en tysk forsikringsmægler om bådforsikringer. Når en kunde havde tegnet en forsikring, blev begæringen videresendt til mægleren, der underskrev policer og opkrævning på tysk. [Klager]s selskab oversatte materialet til dansk og videresendte det til kunden, der efterfølgende skulle betale præmien til selskabets tyske konto. Den tyske forsikringspræmie var uden afgift på kaskoforsikringen til den danske stat, men med en tysk afgift på ansvarsforsikringen. Kunderne blev derfor oplyst om, at de selv skulle afregne afgifter med SKAT i Danmark.

Skadesanmeldelser fra kunder blev oversat til tysk eller engelsk og videresendt til den tyske mægler for behandling. [Klager]s selskab forestod den direkte udbetaling til kunden. I de sidste tre år af samarbejdet valgte den tyske mægler et selskab til afdækning af forsikringerne. Selskabet viste sig ude af stand til at betale fire skader (tre dækningsberettigede og én ikke-dækningsberettiget skade). Kunderne anmodede klagers selskab om at betale. Da selskabet kun var formidler/mægler, ikke et forsikringsselskab, hverken kunne eller skulle det betale.

De fire skader blev imidlertid anmeldt til klagers selskabs lovpligtige ansvarsforsikring, Thisted Forsikring. Thisted Forsikring har efterfølgende valgt at betale alle skaderne. Selvrisikoen er blevet opkrævet i mæglerfirmaet.

En forsikringsmægler er en uvildig rådgiver, som hjælper kunden med valg af forsikringsselskab og -dækning. En mægler har et ansvar for forkert rådgivning, men har ikke et økonomisk ansvar over for kunderne. Ved private forsikringer er det ikke nødvendigt med en fuldmagt, såfremt det kun drejer sig om løsøre.

Der var tale om manglende betaling af skadesudgifter på 690.000 kroner for så vidt angår de tre dækningsberettigede skader, og 800.000 kroner for Seppo Wallenius. Ikke for flere millioner som anført i artiklen, og selskabet havde 800 kunder – modsat de 6.000 som oplyst.

Klager er ubekendt med, at der skulle være en retssag på vej for moms- og afgiftssvindel, og har gjort opmærksom på, at der ikke svares moms af forsikringer. For så vidt angår spørgsmålet om betaling for afgifter, har klager henvist til praksis, hvor kunderne skulle indbetale. Sidenhen er man af SKAT blevet gjort opmærksom på, at afgiften skal betales af selskabet, der må opkræve beløbet hos kunderne. Den tyske mægler blev registreret hos SKAT og har betalt afgiften måned for måned uden anmærkninger fra revisor eller SKAT. Påstanden om, at klager er eftersøgt af Interpol er også uden hold i virkeligheden. Sektionsleder Niels Overmark har oplyst, at klager hverken er eller har været eftersøgt på noget tidspunkt.

Avisen skriver, at en ejendom er solgt for 5,5 millioner kroner. Salgsprisen var under det halve. Trods frasalg af biler og anden ejendom skylder firmaerne dog stadig ca. en million kroner til pengeinstituttet.

Sjællandskes journalist kontaktede telefonisk klager, og parterne havde en fornuftig dialog, men da det efterfølgende skulle bringes i avisen, blev det fordrejet, og klager har derfor efterfølgende været afvisende over for journalister.

2.2 Sjællandskes synspunkter

Sjællandske har anført, at avisen siden sagen om utilfredse forsikringskunder blev omtalt i 2008, har avisen i talrige artikler beskrevet, hvordan [Klager] (tidligere [Klagers tidligere navn]) har drevet sin forretning. Offentligheden har en interesse i at få belyst dårlig forretningsmoral. Hertil kommer, at klager er bosiddende i avisens udgivelsesområde. En sag om bedrageri kan nu fortsætte, fordi hovedpersonen er vendt tilbage til Danmark.

Alle artikler bygger på såvel mundtligt som skriftligt kildemateriale. For så vidt angår omfanget af bedragerisagen, er kilden politiet, hvilket også fremgår af artiklen. [Klager] er selv kilden i artiklen af 5. april 2011, selvom han nægter at være den, han her. Havde han ikke nægtet det, havde haft mulighed for at give sin kommentar til politiets tiltale for millionbedrageri.

Klager medvirkede i de første artikler med forklaringer til kritikken fra de utilfredse kunder og kommentarer til politiets efterforskning. Han blev dog vanskelig at komme i kontakt med for en kommentar til de nye udviklinger i sagen. Avisen har dog aldrig modtaget krav om rettelser af avisens faktiske oplysninger om klagers firma.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Karsten Kolding.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om en række forhold. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, hvilken af parternes forklaringer, der er den rigtige. Disse forhold behandles derfor ikke.

Det følge af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

Pressenævnet finder, at forholdene i det nu opløste CT-Assurance ApS stadig har en sådan almen interesse, at der var grundlag for at bringe artiklerne i april 2011 og i den forbindelse omtale klager ved navns nævnelse.

Nævnet finder imidlertid, at de anvendte begreber ”internationalt efterlyst” og ”bedrageri”, herunder overskrifterne ”Forsikringsmand tiltales for millionbedrageri” og ”Han vil ikke vedkende sig sin fortid, der blandt andet rummer millionbedrageri”, giver indtryk af, at [Klager] med sikkerhed vil blive tiltalt for de omtalte forhold. Dette er ikke dokumenteret, og Pressenævnet udtaler kritik heraf.

Da Sjællandske har forsøgt at forelægge de krænkende oplysninger for klager, finder Pressenævnet, at avisen ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske og sn.dk at offentliggøre følgende:

”Kritik fra Pressenævnet

Sjællandske bragte den 4. og 5. april 2011 en omtale af, at manden bag det nu opløste selskab CT-Assurance ApS var vendt tilbage til Danmark efter at have opholdt sig i Tyrkiet.

I den forbindelse skrev avisen, at manden ville blive tiltalt for bedrageri, og at han havde været internationalt efterlyst. Manden var ikke tiltalt.

Manden har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at Sjællandske har tilsidesat god presseskik ved at give indtryk af, at der med sikkerhed ville blive rejst tiltale mod manden bag CT-Assurance ApS. Det var ikke dokumenteret, og anklagemyndigheden havde således heller ikke reageret på politianmeldelsen. Nævnet har derfor udtalt kritik af Sjællandske.

Pressenævnet har pålagt Sjællandske at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 24. maj 2011