Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/73

Resumé

Klager – Foreningen af Speciallæger som mandatar for en læge – klagede over 21Søndag på DR 1 og dr.dk.

Pressenævnets formand udtaler:

Fristen for at klage over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3. Det bemærkes, at der ikke er samme 4-ugers klagefrist for at indgive en klage til Lytternes og Seernes Redaktør.

Da klagen vedrører en udsendelse offentliggjort på DR1 og dr.dk i november 2010, og klager først har klaget i februar 2011, er fristen for at klage efter medieansvarslovens regler overskredet. Efter parternes synspunkter anses Danmarks Radios svar af 11. marts 2011 ikke som et udtryk for, at mediet har givet afkald på klagefristen efter medieansvarsloven. Det forhold, at 21 Søndags-redaktion skulle behandle en klage forud for, at der kunne klages til Lytternes og Seernes Redaktør, kan ikke føre til et andet resultat. Heller ikke det forhold, at udsendelsen stadig kan ses på dr.dk, kan føre til et andet resultat.

Da klagen herefter må anses for sent indgivet afvises klagen, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3.

Foreningen af Speciallæger som mandatar for [Læge] ved advokat Arvid Andersen har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”21 Søndag” på DR1 den 14. november 2010 og en identisk udsendelse på dr.dk, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 8. april 2011.

[Læge] klagede til Danmarks Radios Lytternes og Seernes Redaktør den 4. februar 2011 og modtog ved brev af 11. marts 2011 følgende svar fra Danmarks Radios souschef på 21 Søndag:

”…

I dit tilfælde er det netop det, der er sket. Du har undersøgt en patient ved udelukkende at benytte ultralyd, og i det tilfælde har du overset en knude, som dine kolleger på flere af de store hospitaler mener, ville være blevet opdaget, hvis der var brugt både ultralyd og mammografi. Dette har for så vidt intet at gøre med patientens tidligere sygdomsforløb.

Vi fastholder derfor, at der var belæg for at omtale dig og din klinik på den måde, som det skete.”

Yderligere oplysninger

Af § 17 i Radio- og fjernsynsloven (lovbekendtgørelse nr. 477 af 6. maj 2010 om radio- og fjernsynsvirksomhed) fremgår følgende:

”Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere lytternes og seernes redaktør. Redaktøren skal rapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.

Stk. 4. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 20, stk. 2.

Stk. 5. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.”

Af lovforslag nr. 64 fremsat den 8. november 2006 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje (gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.) fremgår bl.a. følgende:

2.2.2 Lytternes og Seernes Redaktør

2.2.2.1 Gældende ret

Ifølge radio- og fjernsynsloven er DR’s generaldirektør den øverste ansvarlige for behandling af klager over DR’s virksomhed. Dette følger af den i loven fastsatte kompetencedeling mellem DR’s generaldirektør og bestyrelse, hvorefter generaldirektøren har det daglige programansvar, mens bestyrelsen har det overordnede programansvar.

Afgørelser truffet af generaldirektøren kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet, ligesom der er mulighed for at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, hvor det er relevant.

De nærmere regler for DR’s egen klagebehandling fremgår af Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2003 om vedtægt for DR. I vedtægten er det bl.a. fastsat, at DR’s generaldirektør er ansvarlig for, at klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse og normalt inden 4 uger efter, at klagen er kommet frem til DR.

I sommeren 2004 besluttede DR at oprette en stilling som Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren har direkte reference til DR’s generaldirektør og har særligt ansvar for DR’s håndtering af klager i principielle og vigtige programspørgsmål. Hertil kommer en bred portefølje af ansvarsområder vedrørende programetik og henvendelser til DR.

Klagebehandlingen i DR er i dag organiseret således, at det er de relevante programredaktioner eller direktørområder, der besvarer programklager i første led. Men når det omhandler væsentlige brud på DR’s programetik, kan man klage videre til Lytternes og Seernes Redaktør, der behandler klagen i 2. led og i den forbindelse kan indstille til generaldirektøren at ændre DR’s afgørelse. Hvis sagen handler om god presseskik eller genmæle (og klageren har retlig interesse i sagen), kan klage imidlertid rettes til Pressenævnet.

2.2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.2.2.1, hviler den nuværende ordning i DR med Lytternes og Seernes Redaktør på en beslutning, som er truffet af DR, og som det også fremgår, er redaktøren ansat af og refererer til generaldirektøren.

Med den nuværende lovgivning ligger det inden for DR’s almindelige ledelsesret at beslutte, om ordningen med den interne Lytternes og Seernes Redaktør skal opretholdes.

Etablering af redaktøren har vist sig at udgøre et væsentligt element i tilsynet med DR. For at sikre redaktørens selvstændige eksistens og funktion samt uafhængighed af DR’s programproduktion foreslås det, at radio- og fjernsynsloven ændres således, at ordningen bliver permanent ved, at det i loven direkte fastslås, at bestyrelsen, efter drøftelse med generaldirektøren, skal ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør, samt at redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen.

Forslaget indebærer, at ansættelseskompetencen i praksis overgår fra at henhøre under generaldirektøren til at henhøre under bestyrelsen, og at Lytternes og Seernes Redaktør bliver mere uafhængig af DR’s direktion.

Samtidig hermed betyder forslaget, at det ikke vil være muligt for DR at beslutte, at ordningen med en Lytternes og Seernes Redaktør skal ophøre.

Den nærmere regulering af, hvilke opgaver Lytternes og Seernes Redaktør skal varetage og den nærmere tilrettelæggelse af behandlingen af klagesager m.v. i DR, forventes reguleret i bekendtgørelsen om vedtægt for DR.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 8 (§ 17, stk. 2 og 3)

Det foreslås, at det i et nyt stk. 2 i § 17, fastslås, at bestyrelsen ansætter generaldirektøren og de øvrige medlemmer af DR’s direktion. Da denne ansættelseskompetence også fremgår af den gældende radio- og fjernsynslov, er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Den foreslåede ændring betyder, at bestyrelsens ansættelseskompetence udskilles fra bestyrelsens overordnede opgaver.

Med hensyn til det foreslåede § 17, stk. 3, er der tale om en ny bestemmelse i loven. Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at der skal være større uafhængighed i behandlingen af klager m.v. over DR’s programvirksomhed, og at dette skal ske ved, at den i DR gældende ordning med ansættelse af en Lytternes og Seernes Redaktør skal indarbejdes i radio- og fjernsynsloven. Det fremgår også, at bestyrelsen skal have kompetence til, efter drøftelse med generaldirektøren, at ansætte Lytternes og Seernes Redaktør, og at redaktøren skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen.

De nuværende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.2.”

Advokat Arvid Andersen har til støtte for klagens rettidighed bl.a. anført, at det er klagers opfattelse, at Danmarks Radio, til trods for at klagen oprindeligt er indgivet for sent, har indledt en realitetsbehandling af klagen, således at fristen først skal regnes fra klagers modtagelse af Danmarks Radios brev af 11. marts 2011. Advokaten har endvidere anført, at udsendelsen stadig er tilgængelig på dr.dk. Så længe denne tilstand opretholdes af mediet, har klager en reel interesse i at få vurderet, om udsendelsen opfylder kravene til god presseskik.

Danmarks Radio har til støtte for klagens afvisning anført, at Lytternes og Seernes Redaktør den 10. februar 2011 svarede [Læge], at han havde videreformidlet klagen til redaktionen, der skal besvare klager i første omgang. Såfremt hun var utilfreds med deres svar, var hun velkommen til at vende tilbage til ham. 21 Søndag-redaktionen svarede den 11. marts 2011 på klagen. [Læge] bad den 1. april 2011 Lytternes og Seernes Redaktør om at behandle sagen. Da klager den 8. april 2011 indgav klage til Pressenævnet stoppede redaktøren i henhold til sædvanlig praksis med sin behandling af sagen. Sagen er derfor indgivet til Pressenævnet efter udløbet af 4-ugers fristen i medieansvarsloven. Sagen kan behandles af Lytternes og Seernes Redaktør.

Pressenævnets formand udtaler:

Fristen for at klage over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3. Det bemærkes, at der ikke er samme 4-ugers klagefrist for at indgive en klage til Lytternes og Seernes Redaktør.

Da klagen vedrører en udsendelse offentliggjort på DR1 og dr.dk i november 2010, og klager først har klaget i februar 2011, er fristen for at klage efter medieansvarslovens regler overskredet. Efter parternes synspunkter anses Danmarks Radios svar af 11. marts 2011 ikke som et udtryk for, at mediet har givet afkald på klagefristen efter medieansvarsloven. Det forhold, at 21 Søndags-redaktion skulle behandle en klage forud for, at der kunne klages til Lytternes og Seernes Redaktør, kan ikke føre til et andet resultat. Heller ikke det forhold, at udsendelsen stadig kan ses på dr.dk, kan føre til et andet resultat.

Da klagen herefter må anses for sent indgivet afvises klagen, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3.

Afgjort den 6. juni 2011