Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Videreuddannelsessystemet for voksne

Kapitel 2   Grunduddannelse for voksne

Kapitel 3   Videregående uddannelse for voksne

Kapitel 3 a   Godkendelse og akkreditering

Kapitel 3 b   Udbud i udlandet

Kapitel 4   Videreuddannelsessystemets finansiering m.v.

Kapitel 5   Rådgivning

Kapitel 6   Klager m.v.

Kapitel 7   Ikrafttræden m.v.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Herved bekendtgøres lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 9. november 2009, med de ændringer, der følger af § 12 i lov nr. 140 af 9. februar 2010 og § 3 i lov nr. 277 af 5. april 2011.

Kapitel 1

Videreuddannelsessystemet for voksne

Overordnet formål og struktur

§ 1. Videreuddannelsessystemet for voksne har til formål at give voksne mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence ved at gennemføre grunduddannelse og videregående uddannelse.

Stk. 2. I uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse skal der tages hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring og deres muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.

§ 2. Videreuddannelsessystemet omfatter grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og videregående uddannelse for voksne på tre videregående uddannelsesniveauer, jf. kapitel 3.

Kapitel 2

Grunduddannelse for voksne

Formål, indhold og udbud

§ 3. Grunduddannelse for voksne skal anerkende og udvikle deltagerens faglige og personlige kompetencer sådan, at deltageren opnår en formel, erhvervsrettet og grundlæggende kompetence inden for et erhvervsområde.

§ 4. En grunduddannelse for voksne har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse inden for det pågældende erhvervsområde. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse og giver ret til samme betegnelse som denne.

Stk. 2. Grunduddannelse for voksne inden for erhvervsuddannelserne vil endvidere efter godkendelse af det faglige udvalg kunne tilrettelægges som et individuelt forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, hvis den voksne ikke antages at kunne opnå en afsluttet uddannelse, herunder på forhånd fastsatte dele af den almindelige erhvervsuddannelse. For disse voksne fastsættes ikke en personlig uddannelsesplan efter § 8.

Stk. 3. Uddannelsen kan tilrettelægges som deltidsuddannelse.

§ 5. Grunduddannelse for voksne kan udbydes af en skole eller anden institution, der udbyder den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse eller i øvrigt har faglig kompetence inden for det relevante fagområde, jf. stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra det rådgivende organ for den tilsvarende ungdomsuddannelse skoler og andre institutioner til at udbyde grunduddannelse for voksne og dermed til at foretage kompetencevurdering, jf. § 7, og udarbejde uddannelsesplan, jf. § 8.

Stk. 3. En afgørelse om godkendelse efter stk. 2 kan efter indstilling fra vedkommende rådgivende organ, jf. stk. 2, tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af skolen eller institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde grunduddannelse for voksne.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om grunduddannelse for voksne. Reglerne fastsættes efter rådgivning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

1) om fremgangsmåden i forbindelse med godkendelse af en skole eller anden institution til at udbyde grunduddannelse for voksne, herunder om kriterier for indstillinger, jf. § 5, stk. 2, og

2) om uddannelsesbevisernes udformning og udstedelse.

§ 7. Adgang til grunduddannelse for voksne er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan,

1) er 25 år,

2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og

3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.

Stk. 2. Skolen eller institutionen foretager en vurdering af ansøgerens praktiske og teoretiske kompetence, herunder adgangsbetingelser efter stk. 1 (individuel kompetencevurdering), med udgangspunkt i målene for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra ansøgeren og et eventuelt kompetenceafklarende forløb af op til 14 dages varighed.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering og om kompetenceafklarende forløb, herunder regler, hvorefter en ansøger inden for erhvervsuddannelsernes område kan indbringe en afgørelse truffet af skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens praktiske kompetence for vedkommende faglige udvalg.

§ 8. Skolen eller institutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for ansøgeren, jf. dog § 4, stk. 2. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren. Inden for erhvervsuddannelserne skal skolen underrette vedkommende faglige udvalg om de planer, skolen har fastsat. I den personlige uddannelsesplan angives den teoretiske og praktiske kompetence, som skolen eller institutionen har anerkendt, og ansøgerens samlede grunduddannelsesforløb beskrives, herunder eventuelle praktisk-faglige forløb. Planen udarbejdes på grundlag af målene for den pågældende uddannelse, jf. § 4, stk. 1, og med udgangspunkt i kompetencevurderingen.

Stk. 2. Opfylder ansøgeren ikke adgangskravene, skal skolen oplyse om kravene til nødvendig supplering. Hvis suppleringen er af mindre omfang, udarbejder skolen samtidig en personlig uddannelsesplan efter stk. 1.

Stk. 3. Uddannelsesplanen gælder for deltagerens samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden institution der optager deltageren under forløbet. Den enkelte skole eller institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på skolen eller institutionen.

Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner. Der kan herunder fastsættes regler om justering af uddannelsesplanen i tilfælde af, at målene for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført.

§ 9. Ministeren kan fastsætte regler om information og vejledning, herunder om samarbejde mellem de skoler, der udbyder grunduddannelse for voksne.

Kapitel 3

Videregående uddannelse for voksne

Formål og indhold

§ 10. Videreuddannelsessystemet på de videregående niveauer omfatter følgende uddannelser:

1) Videregående voksenuddannelse.

2) Diplomuddannelse.

3) Masteruddannelse.

§ 11. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet skal udgøre et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med et afgangsprojekt, der dokumenterer, at niveauet for den pågældende uddannelse er opnået, jf. §§ 12, 13 og 14.

Stk. 2. Undervisningsministeren1) fastsætter regler om, hvordan uddannelsen måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

Stk. 3. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet kan gennemføres som

1) en uddannelse, som undervisningsministeren1) fastsætter regler om (reguleret forløb), ellersom

2) en uddannelse, der tilrettelægges i en personlig uddannelsesplan (fleksibelt forløb).

Stk. 4. Undervisningsministeren1) kan efter aftale med den pågældende minister godkende, at videregående uddannelser, som andre ministre har fastsat regler om, indgår som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet. De pågældende uddannelser finansieres efter de regler, der gælder for uddannelserne.

§ 12. Videregående voksenuddannelse skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau.

Stk. 2. Videregående voksenuddannelse har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/10 årsværk.

Stk. 3. Videregående voksenuddannelse, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en erhvervsakademiuddannelse.

Stk. 4. En videregående voksenuddannelse giver ret til betegnelsen VVU. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

§ 13. Diplomuddannelsen skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Stk. 2. Diplomuddannelsen har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk.

Stk. 3. Diplomuddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse.

Stk. 4. En diplomuddannelse giver ret til betegnelsen Diplom. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

§ 14. Masteruddannelsen skal gennem udvikling på videnskabeligt grundlag af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Stk. 2. Masteruddannelsen har normalt et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk.

Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Stk. 4. En masteruddannelse giver ret til betegnelsen Master. Undervisningsministeren1) kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

Adgang til uddannelserne og individuel kompetencevurdering

§ 15. Adgang til videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau, jf. dog stk. 6, nr. 2:

1) Til videregående voksenuddannelse: En ungdomsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne.

2) Til diplomuddannelse: En erhvervsakademiuddannelse, en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen.

3) Til masteruddannelse: En mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Stk. 2. Etfleksibelt forløb kan efter den modtagende institutions konkrete vurdering give adgang til en uddannelse på det følgende niveau i videreuddannelsessystemet.

Stk. 3. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, jf. dog stk. 6, nr. 3.

Stk. 4. Til de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte uddannelser optagerinstitutionen ansøgere, som har realkompetence, der efter en individuel kompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Institutionen kan i øvrigt optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 5. Undervisningsministeren1) fastsætter nærmere regler om adgang til uddannelserne.

Stk. 6. Undervisningsministeren1) kan fastsætte regler om,

1) at andre uddannelser, herunder private, kan give adgang til uddannelserne i videreuddannelsessystemet,

2) særlige adgangskrav til en uddannelse og

3) fravigelse af kravet om erhvervserfaring.

§ 15 a. Individuel kompetencevurdering har til formål at give ansøgeren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer (realkompetencer) i forhold til en videregående voksenuddannelse eller en diplomuddannelse. Anerkendelse af kompetence sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens individuelle kompetencer i forhold til adgangskrav til uddannelsen eller målbeskrivelserne i uddannelsesreglerne.

Stk. 2. Anerkendelse af realkompetencer gives af den institution, der har gennemført kompetencevurderingen efter ansøgerens anmodning, jf. dog stk. 6 og § 15 b, stk. 3.

Stk. 3. Anerkendelse gives i form af

1) bevis for adgang til en uddannelse eller til dele af en uddannelse, jf. § 15,

2) bevis for dele af en uddannelse, jf. § 20, eller

3) bevis for fuldført uddannelse, jf. § 21.

Stk. 4. Individuel kompetencevurdering foretages efter anmodning fra ansøgeren. Når vurderingen skal give grundlag for ansøgning om adgang til en uddannelse, gennemføres kompetencevurderingen forud for optagelsen.

Stk. 5. Ansøgeren fremlægger fornøden dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet.

Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke eller kun i begrænset omfang svarer til adgangskravene til eller målene for den uddannelse eller de uddannelsesdele, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til.

§ 15 b. Kompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutionen i forhold til de uddannelser og dele heraf, som institutionen er godkendt til at udbyde, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Personer, der deltager i individuel kompetencevurdering, er ud over reglerne om uddannelsens mål ikke omfattet af de regler, der i øvrigt gælder for studerende på institutionen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering, herunder om tilrettelæggelse, varighed og gennemførelse, samt om beviset og de rettigheder, beviset giver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til kvalifikationer for personer, der foretager individuel kompetencevurdering.

Kapitel 3 a

Godkendelse og akkreditering

§ 15 c. Undervisningsministeren godkender de videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser efter denne lov, der er behov for.

§ 15 d. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de videregående voksenuddannelser, der er behov for at erhvervsakademiet udbyder, jf. § 4 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender tillige en professionshøjskoles udbud af de videregående voksenuddannelser, der er behov for at professionshøjskolen udbyder, jf. § 4 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og § 4, stk. 3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Det er dog en betingelse, at professionshøjskolen er etableret ved en sammenlægning af en eller flere professionshøjskoler og et eller flere erhvervsakademier.

Stk. 2. Er en professionshøjskole ikke omfattet af stk. 1, kan undervisningsministeren godkende dens udbud af en videregående voksenuddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er godkendt efter stk. 1.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 og 2 gives tidsbegrænset til at dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt geografisk område af den pågældende uddannelse.

§ 15 e. Undervisningsministeren godkender en professionshøjskoles udbud af de diplomuddannelser, der er behov for at professionshøjskolen udbyder, jf. § 4 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender endvidere en ingeniørhøjskoles udbud af diplomuddannelser inden for ingeniørområdet, jf. §§ 57-62 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, af de diplomuddannelser inden for ingeniørområdet, der er behov for at ingeniørhøjskolen udbyder. Undervisningsministeren godkender tillige medie- og journalisthøjskolens udbud af de diplomuddannelser inden for højskolens område, der er behov for at medie- og journalisthøjskolen udbyder, jf. § 4 i lov om medie- og journalisthøjskolen.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de tekniske og merkantile diplomuddannelser, der er behov for at erhvervsakademiet udbyder. Det er dog en betingelse herfor, at erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, jf. § 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og § 5 a i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution, der ikke er en professionshøjskole, kan udbyde en diplomuddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er godkendt efter stk. 1 og 2. En godkendelse efter 1. pkt. kan kun gives til en uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning med statslig godkendelse til udbud af en eller flere videregående uddannelser.

Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1-3 gives til tidsbegrænset at dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt geografisk område af den pågældende uddannelse.

§ 15 f. Godkendelse af en uddannelse efter § 15 c og godkendelse af udbud efter §§ 15 d og 15 e kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, har akkrediteret uddannelsen henholdsvis udbuddet positivt.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan afslå at lade en ansøgning om godkendelse af forslag til en ny uddannelse og forslag til et nyt udbud akkreditere, samt undlade at lade et eksisterende udbud akkreditere efter § 15 h, stk. 1, hvis det vurderes, at der ikke er behov for den pågældende uddannelse eller det pågældende udbud.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af og dokumentation til ansøgninger om godkendelse efter §§ 15 c-15 e og regler om procedure for behandling af sådanne ansøgninger.

§ 15 g. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelser for voksne og diplomuddannelser og udbud af uddannelserne efter undervisningsministerens beslutning.

Stk. 2. Akkrediteringen efter stk. 1 foretages i henhold til kriterier for relevans og kvalitet, der fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Ved akkreditering af nye uddannelser, jf. § 15 c, og nye udbud, jf. §§ 15 d-15 e, kan rådets afgørelse være en positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering. Ved løbende akkreditering af udbud, jf. § 15 h, stk. 1, kan Akkrediteringsrådets afgørelse tillige være en betinget positiv akkreditering, hvor en positiv akkreditering er betinget af, at de fastsatte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt inden for en af rådet fastsat frist.

Stk. 4. Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en uddannelse eller en institutions udbud af en uddannelse fortsat opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet oprindelig blev akkrediteret på grundlag af. Viser undersøgelsen, at kriterierne ikke længere er opfyldt, træffer rådet afgørelse om, at akkrediteringen af uddannelsen eller udbuddet er bortfaldet, eller meddeler en frist for opfyldelse af kriterierne. Efter fristens udløb træffer rådet afgørelse om, hvorvidt den tidligere meddelte akkreditering opretholdes eller bortfalder. Rådet orienterer straks undervisningsministeren om rådets afgørelser.

Stk. 5. Trækker Akkrediteringsrådet i henhold til stk. 4 sin akkreditering tilbage, bortfalder undervisningsministerens godkendelse, jf. § 15 f.

Stk. 6. En uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbud af en uddannelse, skal underrette akkrediteringsrådet, hvis udbuddet ikke længere opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som udbuddet oprindelig blev akkrediteret på grundlag af, eller hvis der er tvivl herom.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om Akkrediteringsrådets varetagelse af opgaver efter denne lov.

§ 15 h. Godkendte udbud af uddannelser skal løbende akkrediteres efter en plan fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 2. En udbudsgodkendelse bortfalder, såfremt udbuddet på baggrund af en akkreditering foretaget i medfør af stk. 1 ikke har opnået en positiv akkreditering eller betinget positiv akkreditering.

Stk. 3. En udbudsgodkendelse kan endvidere bortfalde, hvis undervisningsministeren finder, at der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra undervisningsministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de regler, der påhviler institutionen efter loven.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge en institution, der ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af undervisningsministeren.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse som følge af, at den institution, som de studerende er optaget på, ophører eller er ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse. Det er en betingelse, for at give påbud efter stk. 1, at institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen.

Kapitel 3 b

Udbud i udlandet

§ 15 i. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en ingeniørhøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i Danmark.

Stk. 2. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. §§ 15 f-15 h.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven.

Tilrettelæggelse af uddannelserne m.v.

§ 16. For videregående voksenuddannelser og diplomuddannelse som regulerede forløb gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. For masteruddannelser som regulerede forløb gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om universiteter (universitetsloven).

§ 17. Et fleksibelt forløb kan tilrettelægges af uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelse for voksne på undervisningsministerens1) område på samme niveau og inden for afgangsprojektets fagområde. Institutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for ansøgeren. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren og skal beskrive ansøgerens samlede uddannelsesforløb, herunder afgangsprojektet.

Stk. 2. Afgangsprojektet gennemføres ved den institution, der har udarbejdet uddannelsesplanen. Afgangsprojektet kan gennemføres på heltid eller deltid.

Stk. 3. Undervisningsministeren1) kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan tilrettelægge fleksible forløb, hvis institutionen ikke overholder regler om fleksible forløb efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.

Stk. 5. Undervisningsministeren1) kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner.

Stk. 6. I forbindelse med fastsættelse af uddannelsesplanen træffer institutionen de nødvendige aftaler med andre uddannelsesinstitutioner.

§ 18. I fleksible forløb indgår uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser på undervisningsministerens 1) område, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført.

Stk. 2. I fleksible forløb kan der tillige indgå uddannelseselementer, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført, fra eksisterende uddannelser, der hører under andre ministre eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer. Desuden kan der indgå uddannelseselementer fra uddannelser ved udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Stk. 3. Hvert uddannelseselement gennemføres og finansieres efter de regler, der gælder for det pågældende uddannelseselement. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen.

§ 19. Undervisningsministeren1) kan fastsætte nærmere regler om

1) regulerede forløb, herunder

a) generelle regler og regler om enkelte grupper af regulerede forløb, og regler om

b) særlige, afsluttende uddannelsesforløb (påbygningsforløb) og

2) fleksible forløb, herunder om kravene til afgangsprojekter og til sammensætningen af uddannelseselementer i de fleksible forløb.

Godskrivning

§ 20. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer eller anerkendte kompetencer i øvrigt efter en individuel kompetencevurdering, jf. § 15 a, kan erstatte dele af et reguleret forløb.

§ 20 a. Undervisningsministeren kan for en eller flere diplomuddannelser i ledelse fastsætte regler om, at uddannelseselementer, der er gennemført som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og certificeret, jf. stk. 2 og 3, erstatter moduler af diplomuddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren nedsætter et uafhængigt råd til at forestå certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. Rådet træffer efter indstilling fra et fagligt ekspertudvalg afgørelse om certificering af et uddannelseselement. Afgørelser, som rådet træffer, kan indbringes for undervisningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Rådet fører tilsyn med certificerede uddannelseselementer.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om certificering, rådet og de faglige ekspertudvalg, herunder om sammensætning af rådet og de faglige ekspertudvalg, sekretariatsbetjening af rådet, rådets behandling af ansøgninger om certificering, kriterier for certificering og gebyr for behandling af ansøgning om certificering.

Uddannelsesbeviser

§ 21. Uddannelsessøgende, der har gennemført en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet eller har fået vurderet og anerkendt realkompetencer svarende hertil, har ret til at få et uddannelsesbevis herfor. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor afgangsprojektet eller realkompetencevurderingen er gennemført.

Stk. 2. Undervisningsministeren1) kan fastsætte nærmere regler om bevisernes udformning og udstedelse.

Vejledning og information

§ 22. Uddannelsesinstitutionerne skal vejlede og informere de uddannelsessøgende før og under uddannelserne. Undervisningsministeren1) kan fastsætte nærmere regler herom og om samarbejde mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse i videreuddannelsessystemet.

Kapitel 4

Videreuddannelsessystemets finansiering m.v.

Driftstilskud m.v. til grunduddannelsen for voksne

§ 23. For følgende elementer, derindgår i en uddannelsesplan for en grunduddannelse for voksne, modtager skolen eller institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.:

1) Enkeltfag fra en erhvervsuddannelse.

2) Praktisk-faglige forløb, jf. § 8, stk. 1, samt svendeprøver, herunder eventuelt materialer m.v. og refusion af det faglige udvalgs udgifter til svendeprøver, som ellers ville påhvile en praktikvirksomhed, jf. § 33, stk. 4, i erhvervsuddannelsesloven.

Stk. 2. Skolen eller institutionen kan opkræve betaling for deltagelse i undervisningen samt prøver og anden bedømmelse, hvis det følger af § 8 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 3. En skole eller institution, der er godkendt til at udbyde grunduddannelse for voksne, jf. § 5, stk. 2, modtager tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. til kompetencevurdering, herunder eventuelt kompetenceafklarende forløb, og til vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan.

§ 24. Uddannelseselementer i en arbejdsmarkedsuddannelse, der efter uddannelsesplanen indgår i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, finansieres efter de regler, der gælder for uddannelseselementet efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 2. Enkeltfag inden for almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, der efter uddannelsesplanen indgår i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, finansieres efter lov om almen voksenundervisning og efter lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Hvor enkeltfaget delvis finansieres ved deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for det enkelte fag.

Driftstilskud og deltagerbetaling til videregående uddannelser

§ 25. For videregående voksenuddannelser og diplomuddannelse som regulerede forløb modtager institutionen tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. dog kapitel 3 a2). For masteruddannelser som regulerede forløb modtager universitetet tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter bestemmelserne i lov om universiteter (universitetsloven).

Stk. 2. For uddannelseselementer i fleksible forløb, der er omfattet af lov om åben uddannelse, modtager institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. dog kapitel 3 a2), og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter § 8 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Institutionen modtager tilskud til afgangsprojekt, vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan ved videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser som fleksible forløb efter § 6, jf. § 16, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. dog kapitel 3 a2), og opkræver betaling for deltagelse i afgangsprojekter efter § 8 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 3. For uddannelseselementer i fleksible forløb, der er omfattet af lov om universiteter (universitetsloven), modtager institutionen tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter lov om universiteter (universitetsloven). Institutionen modtager tilskud til afgangsprojekt, vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan ved masteruddannelser som fleksible forløb og opkræver betaling for deltagelse i afgangsprojekter efter lov om universiteter (universitetsloven).

Stk. 4. Institutionen modtager tilskud og opkræver betaling for individuel kompetencevurdering efter § 15 a i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)m.v.

§ 26. Uddannelsesinstitutionen opkræver i forbindelse med videregående voksenuddannelser og diplomuddannelse som regulerede forløb betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse). For masteruddannelser som regulerede forløb opkræver universitetet betaling efter bestemmelserne i lov om universiteter(universitetsloven).

§ 27. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, finansieres efter reglerne i den pågældende lovgivning.

§ 28. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der hører under andre ministre eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer og uddannelseselementer fra udenlandske uddannelsesinstitutioner finansieres efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse. Hvor uddannelseselementet helt eller delvist finansieres ved deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for den enkelte uddannelse.

Kapitel 5

Rådgivning

§ 29. De råd, der rådgiver undervisningsministeren1) om de enkelte uddannelser og uddannelsesniveauer i uddannelsessystemet i øvrigt, varetager rådgivningen om de tilsvarende uddannelser og niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne.

Kapitel 6

Klager m.v.

§ 30. En skoles eller anden institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren1), når det gælder retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren1) kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller for anden myndighed til endelig administrativ afgørelse, samt at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.

§ 30 a. Afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med individuel kompetencevurdering efter § 7, stk. 2, og § 15 a, stk. 1, kan, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog § 7, stk. 4. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse og sagens akter.

Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager.

§ 31. Undervisningsministeren1) kan fra skoler og uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser efter denne lov, indhente oplysninger om uddannelserne. Undervisningsministeren1 kan fastsætte regler herom og kan herunder bestemme formen og formatet for de oplysninger, der indhentes.

Stk. 2. Udbud i videreuddannelsessystemet skal annonceres offentligt. Undervisningsministeren1) kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annonceringen.

§ 32. Undervisningsministeren1) kan fastsætte nærmere regler om

1) kvalitetskontrol, herunder om censorinstitutionen, og

2) disciplinære foranstaltninger over for deltagerne, medmindre der i medfør af anden lovgivning er hjemmel til at fastsætte regler herom.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 34. (Udeladt).

§ 34 a. (Ophævet).

§ 34 b. Undervisningsministeren træffer senest den 31. december 2014 afgørelse om, hvilken professionshøjskole der overtager en godkendelse efter § 15 e, stk. 2.

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 343 af 16. maj 2001, hvis § 45 indsatte § 33, stk. 2, trådte i kraft den 1. januar 2002.


Lov nr. 297 af 30. april 2003, hvis § 6 ændrede § 6, stk. 1, trådte i kraft den 1. juli 2003.


Lov nr. 401 af 28. maj 2003, hvis § 2 ændrede § 16, § 25, stk. 1, og § 25, stk. 2, 2. punktum, tilføjede § 25, stk. 3, og ændrede § 26, trådte i kraft den 1. juli 2003.


Lov nr. 447 af 10. juni 2003, hvis § 3 overalt i loven ændrede »lov om åben uddannelse« til »lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.« og ændrede § 24, stk. 1, trådte i kraft den 1. januar 2004.


Lov nr. 593 af 24. juni 2005, hvis § 6 ændrede § 18, stk. 2, § 24, stk. 2, 1. punktum, og § 28, trådte i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 556 af 6. juni 2007, hvis § 4 ændrede § 7, stk. 2, og § 15, stk. 4, indsatte § 15 a og 15 b, ophævede § 18, stk. 4, ændrede § 20 og § 21, stk. 1, indsatte § 25, stk. 4, § 30 a og § 34 a, trådte i kraft den 1. august 2007.


Lov nr. 561 af 6. juni 2007, hvis § 4 ændrede § 23, stk. 1, nr. 1, trådte i kraft den 1. august 2007.


Lov nr. 207 af 31. marts 2008, hvis § 40 ændrede § 12, stk. 3, og § 15, stk. 1, nr. 2, indsatte §§ 15 c – 15 h, ændrede § 16, § 25, stk. 1, 1. punktum, § 25, stk. 2, 1. og 2. punktum, og indsatte § 34 b, trådte i kraft den 1. april 2008.


Lov nr. 536 af 12. juni 2009, hvis § 1 indsatte § 20 a, trådte i kraft den 15. juni 2009.


Lov nr. 537 af 12. juni 2009, hvis § 2 indsatte § 15 i, trådte i kraft den 1. juli 2009.


Lov nr. 140 af 9. februar 2010, hvis § 12 ændrede affattelse af § 30, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Loven træder i kraft den 1. september 2010.


Lov nr. 277 af 5. april 2011, hvis § 3 ophævede § 34 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.2)

Undervisningsministeriet, den 8. august 2011

Troels Lund Poulsen

/ Jacob Sten Jensen

Officielle noter

1) Ved kongelig resolution af 27. november 2001 er universiteter med tilhørende uddannelser overført til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Administrationen vedrørende masteruddannelser varetages herefter af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

2) Loven blev kundgjort i Lovtidende den 6. april 2011.