Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/74

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”LÅSBY-SVENDSEN POLITIANMELDT IGEN” i B.T.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det er en betingelse for, at en sag kan behandles af Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Da klager er indirekte nævnt i artiklen, har han en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen realitetsbehandles herefter.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3.

På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at der den 15. juni 2009 blev afsagt konkursdekret vedrørende Jens Peter Svendsen, og at [Klager] og Jens Peter Svendsens konkursbo i marts 2011 indgik forlig om tilbageskødning af ejendomme (gaver givet i perioden 2004-2008), betaling af et beløb på ca. 698.000 kroner samt betaling af kreditomkostninger. Der er over for Pressenævnet ikke fremlagt dokumentation for, at der efter konkursdekretets afsigelse skulle være opkøbt ejendomme i [Klager]s navn.

Da oplysningen ”at fortsætte karrieren efter konkursen ved bl.a. at købe huse på tvangsauktioner i enten sine sønners eller sin samlevers navn” kan være krænkende og skadelig for [Klager], burde avisen som udgangspunkt have kontrolleret oplysningen yderligere inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. B.T. havde derved også haft lejlighed til at blive opmærksom på, at der siden Boris Frederiksens udtalelse var indgået forlig.

Tre medlemmer udtaler herefter:

Under hensyn til, at klager i artiklen er omtalt som ét af flere familiemedlemmer uden navns nævnelse, finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have bragt de forkerte oplysninger. Vi har i den forbindelse også lagt vægt på det indgåede forlig.

Ét medlem udtaler:

Selvom [Klager] ikke selv er omtalt ved navn, er han indirekte omtalt på en sådan måde, at klagers forretningsforbindelser og andre vil kunne identificere ham som én af sønnerne, hvorfor oplysningen kan være krænkende for klager. Det fremgår tillige af artiklen, at B.T. var bekendt med, at Kammeradvokaten behandlede spørgsmålet om krav mod familiemedlemmerne. På denne baggrund finder jeg, at B.T. har tilsidesat god presseskik ved ikke at have undersøgt udfaldet af Kammeradvokatens undersøgelser, inden artiklen blev offentliggjort den 7. april 2011. Derved kunne offentliggørelsen af de forkerte og forældede oplysninger have været undgået.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler ikke kritik.

Af medieansvarslovens § 36, stk. 1, følger det, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder det udokumenteret, at der skulle være opkøbt ejendomme efter konkursdekretets afsigelse i sønners eller samlevers navn. Oplysningen er således ikke utvivlsom rigtig.

Tre medlemmer udtaler herefter:

Under henvisning til ovennævnte finder vi imidlertid ikke omtalen egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. Klager er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Ét medlem udtaler:

Under henvisning til ovennævnte, og da oplysningerne om opkøb i [Klager]s navn efter konkursens indtræden er egnet til at påføre ham skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. [Klager] er herefter ikke berettiget til et genmæle.

[Klager] har ved advokat Niels Fjeldberg klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 7. april 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

B.T. bragte den 7. april 2011 (på side 16) en artikel under overskriften ”LÅSBY-SVENDSEN POLITIANMELDT IGEN” og underoverskriften ”SVINDEL: Kan trække familien med i fedtefadet”. Af artiklen fremgik følgende:

Den jyske krejler-konge Låsby-Svendsen er blevet politianmeldt for svindel for flere millioner kroner.

Det er kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, der har meldt den 81-årige Jens Peter Svendsen til politiet efter en gennemgang af dennes konkursbo.

»Vi har politianmeldt Låsby-Svendsen for en række forhold og endda flere gange.

Vi har blandt andet politianmeldt ham for skyldnersvig og overtrædelse af bogføringsloven - det sidste er meget nemt, fordi han aldrig har ført et regnskab,« fortæller Boris Frederiksen til B.T. og føjer skattesvig for et tocifret millionbeløb til listen over anklagerne mod Svendsen, der er kendt som hestehandler og udlejer af ejendomme til socialt udsatte og til bordeldrift.

De seneste anmeldelser kom allerede i efteråret, men af hensyn til politiets efterforskning kommer de først frem nu.

Udlejede huse, han ikke ejede

Anmeldelsen om skyldnersvig handler om, at Svendsen har undladt at fortælle kuratoren om bl.a. ejendomme og biler, som efter den seneste konkurs i juni 2009 skulle gå til konkursboet og hjælpe med at betale de 43 mio. kr., som det anslås, at den notoriske krejler har snydt skattevæsenet for.

Ifølge Kammeradvokaten har Svendsen også opkrævet husleje fra de mange (oftest faldefærdige) boliger, som han har tjent tykt på at udleje i landets randområder, selvom husene ikke længere var hans.

Familien fedtet ind

Det er lykkedes Jens Peter Svendsen at fortsætte karrieren efter konkursen ved bl.a. at købe huse på tvangsauktioner i enten sine sønners eller sin samlevers navn. Og kort før konkursen overførte han ifølge Kammeradvokaten værdier for mellem fire og seks mio. kr. til familiemedlemmerne.

Det kan ende med at give dem en retssag på halsen.

»De har jo fået ejendomme i gaver - og har de kendt til situationen og Låsby-Svendsens økonomiske forhold, så kan de straffes for medvirken. Det bliver op til politiet at bevise,« siger Boris Frederiksen.

Jens Peter Svendsen ønsker ikke at kommentere politianmeldelserne.

»Det kan ikke betale sig at udtale sig til journalister, når de alligevel bare skriver det modsatte af, hvad man siger. Jeg gider ikke. Kan du have en god jul,« siger han og smækker røret på.”

Yderligere oplysninger

Af Kammeradvokatens brev af 7. marts 2011 til advokat Niels Fjeldberg fremgår følgende udkast til forligstekst i sagen Jens Peter Svendsen under konkurs mod [Klager]:

”Til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende som parterne måtte have, betaler sagsøgte, [Klager], kr. 800.000 til sagsøgte [sagsøger, konkursboet] samt tager bekræftende til genmæle over for sagsøger tilbageskødningspåstand i stævningen, vedrørende ejendommene [adresser].

Sagsøger forpligter sig herudover til at aflyse stævningen tinglyst i følgende ejendomme:

Det er mellem parterne enighed om, at omkostningerne skal fastsættes i henhold til det beløb, kr. 698.049,63, som sagsøgte i svarskrift af 6. november 2010 har taget bekræftende til genmæle overfor.”

Advokat Niels Fjeldberg anmodede på vegne af klager den 7. april 2011 B.T. om at få bragt et genmæle. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende:

”Jeg kan oplyse, at der har verseret en civil sag mod min klient, hvor Kammeradvokaten på vegne af konkursboet efter Jens Peter Svendsen havde stævnet min klient med påstand om tilbageskødning af i alt 9 ejendomme eller dele af ejendomme til et samlet værdi af knap 5 mill. kroner, samt en betalingspåstand, hvor Kammeradvokaten mente, der skulle betales knap kr. 711.000,-.

Disse forhold vedrørte gaver i perioden fra 2004-2008.

Denne sag er den 10. marts 2011 forligt på Kammeradvokatens medinitiativ, således at dele af 2 ejendomme til en samlet værdi på maximalt kr. 367.000,- tilskødes konkursboet efter Jens Peter Svendsen, ligesom der til konkursboet betales et beløb på ca. 698.000 samt kreditomkostninger.”

B.T.s chefredaktør afviste den 8. april 2011 anmodningen med følgende begrundelse:

”Vi navngiver ikke Deres klient, og vi har – bl.a. fra Kammeradvokaten – oplysninger om at Jens Peter Svendsen har købt huse på tvangsauktioner i sønners og samlevers navn. Derudover citerer vi Kammeradvokaten for, at det kan ende med en retssag for de involverede, men at det er op til politiet at bevise.”

Af e-mail af 11. april 2011 fra advokat Boris Frederiksen, Kammeradvokaten, til advokat Niels Fjeldberg fremgår følgende:

”Jeg har ikke talt med B.T. i anledning af konkursen over Jens Peter Svendsen i snart lang tid.

De pågældende oplysninger stammer således ikke herfra.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Niels Fjeldberg har anført, at [Klager] er søn af Jens Peter Svendsen, Låsby-Svendsen, og at klagers far er så kendt en person, at ingen er i tvivl om, hvem hans børn er. Det er derfor uden betydning, at B.T. ikke har nævnt navnet på [Klager], idet alle på [By 1]-egnen ved, hvem han er. Jens Peter Svendsen har tre sønner, hvoraf den ene lever et isoleret liv i [By 2], den anden, [Person A], har formentlig kontakt med sin far, hvorimod den sidste, klager, har haft kontakt med sin far i adskillige år.

Avisen anvender flertalsbetegnelsen for søn: sønner, i afsnittet hvor familiens mulige involvering i strafbare handlinger beskrives. De oplysninger, der fremgår af artiklen, er imidlertid ikke korrekte, for så vidt angår klager. [Klager] har ikke handlet som stråmand for sin far.

B.T. har ikke inden offentliggørelsen forsøgt at komme i kontakt med klager med henblik på at indhente klagers bemærkninger til Kammeradvokatens udtalelser. På baggrund af Kammeradvokatens e-mail af 11. april 2011 virker det desuden som om, at B.T. bygger artiklen på gamle oplysninger, men lader dem fremstå som nye faktiske oplysninger.

[Klager] driver en pakkevirksomhed for møbelfabrikker og en privat udlejningsvirksomhed af boliger, ligesom han i [By 1] centrum har en detailvareforretning. Det er skadeligt for klagers omdømme, når samarbejdspartnere må få det indtryk, at han sammen med sin nu konkursramte far driver en form for dubiøs virksomhed, som nu er politianmeldt af Kammeradvokaten.

Den tvist, der har været mellem Jens Peter Svendsen under konkurs (Kammeradvokaten) og klager, blev forligt ved et retsforlig den 10. marts 2011. På tidspunktet for artiklen i B.T. var der således ikke en aktuel konflikt mellem konkursboet og [Klager]. Forliget vedrører gaver givet i perioden 2004-2008. [Klager] har ikke været involveret i nogen form for lyssky affærer umiddelbart op til, at Jens Peter Svendsen blev erklæret konkurs den 15. juni 2009 eller senerehen.

2.2 B.T.s synspunkter

B.T. har anført, at Jens Peter Svendsen efter sin konkurs købte huse i sine sønners eller samlevers navn, og at avisen derfor intet forkert har skrevet.

Avisen har med vilje ikke navngivet personerne i artiklen. På baggrund af klagers synspunkter kan avisen forstå, at der er indgået forlig mellem [Klager] og Kammeradvokaten i marts 2011. Et forlig, der netop har at gøre med Jens Peter Svendsens handler. Den påklagede passage er i øvrigt en meget lille del af en større artikel. Da avisen ikke har identificeret klager, er der ikke indhentet kommentarer fra ham.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det er en betingelse for, at en sag kan behandles af Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Da klager er indirekte nævnt i artiklen, har han en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen realitetsbehandles herefter.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3.

På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at der den 15. juni 2009 blev afsagt konkursdekret vedrørende Jens Peter Svendsen, og at [Klager] og Jens Peter Svendsens konkursbo i marts 2011 indgik forlig om tilbageskødning af ejendomme (gaver givet i perioden 2004-2008), betaling af et beløb på ca. 698.000 kroner samt betaling af kreditomkostninger. Der er over for Pressenævnet ikke fremlagt dokumentation for, at der efter konkursdekretets afsigelse skulle være opkøbt ejendomme i [Klager]s navn.

Da oplysningen ”at fortsætte karrieren efter konkursen ved bl.a. at købe huse på tvangsauktioner i enten sine sønners eller sin samlevers navn” kan være krænkende og skadelig for [Klager], burde avisen som udgangspunkt have kontrolleret oplysningen yderligere inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. B.T. havde derved også haft lejlighed til at blive opmærksom på, at der siden Boris Frederiksens udtalelse var indgået forlig.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen – udtaler herefter:

Under hensyn til, at klager i artiklen er omtalt som ét af flere familiemedlemmer uden navns nævnelse, finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have bragt de forkerte oplysninger. Vi har i den forbindelse også lagt vægt på det indgåede forlig.

Ét medlem – Jan Kristensen – udtaler:

Selvom [Klager] ikke selv er omtalt ved navn, er han indirekte omtalt på en sådan måde, at klagers forretningsforbindelser og andre vil kunne identificere ham som én af sønnerne, hvorfor oplysningen kan være krænkende for klager. Det fremgår tillige af artiklen, at B.T. var bekendt med, at Kammeradvokaten behandlede spørgsmålet om krav mod familiemedlemmerne. På denne baggrund finder jeg, at B.T. har tilsidesat god presseskik ved ikke at have undersøgt udfaldet af Kammeradvokatens undersøgelser, inden artiklen blev offentliggjort den 7. april 2011. Derved kunne offentliggørelsen af de forkerte og forældede oplysninger have været undgået.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler ikke kritik.

Af medieansvarslovens § 36, stk. 1, følger det, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder det udokumenteret, at der skulle være opkøbt ejendomme efter konkursdekretets afsigelse i sønners eller samlevers navn. Oplysningen er således ikke utvivlsom rigtig.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen – udtaler herefter:

Under henvisning til ovennævnte finder vi imidlertid ikke omtalen egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. Klager er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Ét medlem – Jan Kristensen – udtaler:

Under henvisning til ovennævnte, og da oplysningerne om opkøb i [Klager]s navn efter konkursens indtræden er egnet til at påføre ham skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. [Klager] er herefter ikke berettiget til et genmæle.

Afgjort den 21. juni 2011