Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/82

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”Dansk nazist vil i Folketinget” på ekstrabladet.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Parterne har afgivet modstridende forklaring om indholdet af interviewet til brug for samtalen, herunder det nye partis politik. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Dette forhold behandles derfor ikke.

Efter det oplyste betegner [Klager] sig som nationalist og færdes i højreorienterede miljøer. Klager har tidligere været offentligt omtalt som nazist og afbilledet foran hagekorsflag i artikler, hvor han har medvirket. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere ekstrabladet.dk for at omtale klager og klagers parti som henholdsvis ”nazist” og ”naziparti”.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for billedtekstens generelle formulering ”del af det voldelige, højreorienterede miljø” eller i øvrigt.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel på ekstrabladet.dk den 29. april 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er afgjort sammen med Pressenævnets sag nr. 11-70/99, [Klager] mod Ekstra Bladet.

1 Sagsfremstilling

Ekstrabladet.dk bragte den 29. april 2011 artiklen ”Dansk nazist vil i Folketinget”, hvoraf følgende fremgik:

”Løfter om at smide alle, som ikke er pæredanske, ud af landet, skal sende nyt naziparti i Folketinget, håber stifteren. - Somaliere har en lav IQ. De skal ud, siger han.

Nazisten [Klager] er i fuld gang med at udarbejde partiprogrammet for sit nye naziparti, som endnu ikke har et navn.

Først byrådet så Folketinget

Planen er ifølge den 21-årige mand at få reel, politisk indflydelse. I første omgang ved at få plads i et byråd til næste lokalvalg om tre år, og derefter at komme i Folketinget.

- Vi er allerede langt i vores forberedelser, og vores konkrete mål er at komme i Folketinget, siger Nazi-[Klager] til ekstrabladet.dk.

Samarbejder med svenske højreekstreme

Han samarbejder med det højreekstreme, svenske parti 'Svenskernes Parti', som i efteråret fik en nazist valgt ind i et byråd.

For at opnå en tilsvarende dansk nazi-succes skal [Klager] håbe på, at fremmedhadet i Danmark vokser betydeligt, for hans partis hovedmål er temmeligt ekstremt.

- Vi skal have alle ikke-danskere ud af landet. Politikerne kalder alle mulige mennesker for danskere, hvis de har fået statsborgerskab, men det gør vi ikke. Man er kun dansker, hvis man biologisk set er dansker, siger han.

Rene, danske gener

Han har endnu ikke taget stilling til, hvor mange generationer tilbage i sin familie, man skal kunne påvise rene, danske gener, for at få lov til at blive i landet.

- Et samfund bygger på dets etniske fundament, og vi er oven i købet et videnssamfund, som lever af at sælge viden. Derfor dur det ikke, at vi har indvandrere fra lav-IQ-lande rendende rundt, siger [Klager].

Somaliere er uintelligente

- Hvad mener du med lav-IQ-lande, og hvilke lande tænker du på?

- Der findes lande, hvor intelligenskvotienten er markant lavere end f.eks. her i Danmark. Indvandrere fra f.eks. Somalia og Ny Guinea er meget uintelligente, og dem kan vi ikke bruge til noget, siger nazisten.

Han fortæller, at han har mødt bred opbakning til partiet, og at omkring 100 personer abonnerer på hans nyhedsbrev.

Privat danner [Klager] par med en noget ældre kvinde, som han venter barn med.”

Til artiklen var indsat et billede af syv personer med billedteksten:

”[Klager] (th. m. hotdog) er fra Aarhus, hvor han er en del af det voldelige, højreorienterede miljø. Her ses han med centrale medlemmer af hooligan-gruppen White Pride. Han blev landskendt, da han fik lov til at passe på dronningen som garderhusar på trods af sine ekstreme holdninger.”

Anden omtale

Avisen.dk bragte den 15. maj 2008 artiklen ”18-årige [Klager] er nazist: Hitler er forbilledet”, hvoraf bl.a. følgende fremgik:

»Jeg kunne aldrig drømme om at slå uskyldige mennesker ihjel. Det er kun i krig, at jeg ville kæmpe og dræbe som soldat for mit land. Jeg tager afstand fra vold, med mindre det sker i selvforsvar,« uddyber [Klager].

Han er ikke bleg for at kalde Hitlers tanker om et rent Tyskland »et forbillede for Danmark«. Jødeudryddelsen tror han heller ikke på i den form, der er blevet beskrevet i historiebøgerne.

»Selvfølgelig var der jøder, der døde, fordi der var krig. Men den systematiske udryddelse med gaskamrene tror jeg ikke på,« siger han.

Død og ødelæggelse

[Klager] sidder i kælderen i sine forældres hus i Aarhus, og bag ham hænger det danske flag ved siden af hagekorset. På hylderne står der deodoranter, læbepomade, og sengen er redt.

»Jeg ser alle mine tanker spejlet i flaget. Det livsglade og menneskelige livssyn. Tanken om, at racerne ikke skal uddø. Det er jo præcis det omvendte af død og ødelæggelse,« siger [Klager].

Han ved ikke, hvorfor han altid har følt, at de fremmede ikke hører til i Danmark. Der er ingen, der har introduceret ham til ideologien, siger han. Han søgte sig selv frem til DNSB.

»Det er ikke kun vores hudfarve, der er forskellig. Det er også fysisk kunnen, sociale egenskaber, intelligens, mentalitet og selvopholdelsesdrift. Vi kan ikke forstå hinandens måde at leve på. Derfor sker der sammenstød i vores samfund. Det kan vi se med både Muhammed-sagen og terroren,« siger gymnasie-eleven, der ikke kan se nogen grund til at lægge skjul på sine holdninger.

»Hvis jeg holder mine tanker for mig selv, så kommer samfundsomvæltningen aldrig. Det er jo ikke kun i Danmark - det er på verdensplan, det skal slå igennem« forklarer han og siger, at hans forældre accepterer hans holdninger. At de forsøger at forstå ham. Uden at være enige.

Ikke god tone

Det er ikke uden omkostninger, at [Klager] stiller sig frem som medlem af DNSB. Ledelsen på hans skole har sendt en mail rundt til alle elever og taget afstand fra ham med de nazistiske og racistiske holdninger, fordi det ikke er god tone og den slags vil vi ikke høre.

Skolens reaktion slår ham ikke ud. Det er forventet med modstand.

[Klager] kalder ikke sig selv nazist. Ordet er opfundet af de politiske modstandere, mener han. [Klager] kalder sig nationalsocialist og mødes med andre i Greve, der har samme holdning som ham.

Til artiklen var indsat et billede af [Klager] foran et flag med hagekors.

Ekstrabladet.dk bragte den 31. maj 2010 en artikel under overskriften ”Nazi-soldat i slagsmål med islam-hader”, hvoraf bl.a. følgende fremgik:

”[Klager] blev anholdt i forbindelse med slagsmålet, og fik en bøde for overtrædelse af politivedtægten – i dette tilfælde voldelig optræden.

Det skete efter, at han skubbede Anders Gravers omkuld.”

Til artiklen var indsat et billede af blandt andre [Klager] med et hagekorsflag. Af billedteksten fremgik følgende:

”Den tidligere garder, Nazi-lederen [Klager], fik en bøde for voldelig optræden, efter han skubbede SIAD [Stop Islamiseringen af Danmark]-lederen Anders Gravers omkuld. Det er [Klager] med stribet bluse og solbriller.”

Viborg-folkeblad.dk bragte den 5. november 2010 en artikel under overskriften ”Naziprofil: »Glad for Viborg«” og underoverskriften ”To-årig uddannelse på Mercantec er det foreløbige mål for den 20-årige [Klager] - sammen med arbejdet med at udbrede nazismen lokalt”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”De nationalsocialistiske politiske aktiviteter har Viborg så småt set begyndelsen på, siger [Klager].

Han nævner opsætning af klistermærker, plakater og informationsmøde som nogle af disse politiske aktiviteter og kampmidler.

Men, siger [Klager], nazi-bevægelsen kan også benytte sig af andre virkemidler.

»Vi er ikke bange for at bruge vold som forsvar,« siger [Klager] om et af dem. Forstået på den måde, at der er tale om lovligt selvforsvar, hvis aktivister fra bevægelsen bliver angrebet, understreger [Klager].

Han tilføjer, at bevægelsen nøje følger, hvad der sker blandt [sker hos] modstandere på den yderste venstrefløj.”

Lemvig-folkeblad.dk bragte samme dag en identisk artikel.

[Klager] har fremlagt e-mailkorrespondance af 5. november 2010 med Viborg Stifts Folkeblad, hvoraf følgende fremgår:

”I Deres seneste artikel om mig bringer du (helt bevidst, formoder jeg) et fejlcitat. Der står, at vi (Bevægelsens medlemmer) ikke er bange for at bruge vold som forsvar. MEN selvforsvar og nødværge er ikke vold – og endda helt legalt, jævnfør straffelovens § 13.

...

På baggrund heraf vil jeg straks bede om en omformulering og en berigtigelse.”

Avisen svarede samme dag følgende:

”Der var ikke noget bevidst valg bag vores referat af samtalen. Vi vil nu understrege, at du alene taler om vold i forbindelse med lovligt selvforsvar.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han i artiklen bliver kaldt ”nazi-[Klager]”, og at ”nazi”-betegnelsen anvendes i flæng om andre ting, herunder om det nye parti, der er undervejs. Klager har imidlertid aldrig defineret sig som ”nazist”, men tidligere som nationalsocialist. Partiet er et moderne, nationalt parti.

Heller ikke under interviewet med ekstrabladet.dk har klager sagt, at det nye parti ville blive en modernisering af nogen form for tysk tankegang eller af Danmarks National-Socialistiske Bevægelse (DNSB). Klager har sagt, at man vil træde ud af 30’ernes skygge – underforstået, at man ikke ønsker at skabe et ”naziparti”. Under interviewet blev det derimod flere gange sagt, at klager ønskede at skabe et moderne, nationalt parti, ligesom journalisten fik tilsendt klagers nyhedsbreve siden udmeldelsen af DSNB. [Klager] har afvist at have haft en højreorienteret fortid eller nutid. Han har aldrig defineret sig som højreorienteret og definerer sig heller ikke længere som nationalsocialist, men som nationalist.

[Klager] har videre anført, at ekstrabladet.dk hænger ham ud som værende del af et ikke nærmere defineret ”voldeligt, højreorienteret miljø” fra Aarhus. Klager har ikke haft bopæl i Aarhus siden 2009, hvilket ifølge klager i sig selv dokumenterer, at han ikke er del af det.

Ekstrabladet.dk har henvist til en episode i Aalborg, hvor klager ville deltage i en demonstration mod en moské. Klager og andre havde deres eget banner med. [Klager] har anført, at da de tog banneret frem, blev klager overfaldet af demonstrationsarrangøren, Anders Gravers. Dette optrin førte til, at klager modtog en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger). Denne episode retfærdiggør på ingen måde udsagnet ”del af et voldeligt, højreorienteret miljø i Aarhus”. Der er heller ingen dokumentation for, at klager har deltaget i politisk motiverede voldshandlinger i Aarhus de senere år. [Klager] har anført, at to autonome for nyligt blev dømt for at have overfaldet ham.

[Klager] har herudover oplyst, at han af journalisten fik løfte om at ville få lov at læse en eventuel artikel igennem inden publicering. Herefter hørte klager ikke mere fra journalisten.

2.2 ekstrabladet.dks synspunkter

Ekstrabladet.dk har anført, at intet i artiklen er forkert. [Klager] har gentagne gange ladet sig fotografere foran hagekorsflag, samt åbent erklæret i interview med avisen.dk, at Hitler er hans forbillede. [Klager] har desuden ladet forstå, at han er holocaust-benægter. Han lod sig også interviewe foran et hagekorsflag i et tv-interview i forbindelse med polemik omkring, at han som nazist skulle beskytte dronningen som garder.

Det er en kendt sag, at [Klager] har været involveret i adskillige politisk motiverede voldshandlinger i Aarhus i de senere år, også efter at han med egne ord ikke har bopæl i byen. Senest har han fået en bøde for voldelig optræden under en demonstration i Aarhus i maj 2010.

I forbindelse med udarbejdelsen af artiklen interviewede ekstrabladet.dk den 29. april 2011 ham i godt en halv time. Her gav han på intet tidspunkt udtryk for, at han havde skiftet politisk holdning. Klager fortalte om sit kommende parti. Han forklarede, at partiet er en modernisering af den tyske tankegang fra 30’erne og 40’erne – og af partiet DNSB, hvor flere af partiets medstiftere, ligesom klager selv, har en fortid. [Klager] blev tilbudt at læse artiklen igennem inden publicering. Dette afslog han.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Parterne har afgivet modstridende forklaring om indholdet af interviewet til brug for samtalen, herunder det nye partis politik. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Dette forhold behandles derfor ikke.

Efter det oplyste betegner [Klager] sig som nationalist og færdes i højreorienterede miljøer. Klager har tidligere været offentligt omtalt som nazist og afbilledet foran hagekorsflag i artikler, hvor han har medvirket. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere ekstrabladet.dk for at omtale klager og klagers parti som henholdsvis ”nazist” og ”naziparti”.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for billedtekstens generelle formulering ”del af det voldelige, højreorienterede miljø” eller i øvrigt.

Afgjort den 23. juni 2011