Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om tilknyttede aktiviteter

1. Indledning

Denne vejledning har til formål at uddybe vandsektorlovens rammer for vandselskabers deltagelse i anden virksomhed end hovedvirksomheden, der reguleres af lovens1) § 18 og bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed2). Bekendtgørelsen kaldes også »TA-bekendtgørelsen«.

Vejledningen henvender sig til vandselskaber og kommuner.

I vejledningen er det bl.a. beskrevet, hvornår en aktivitet, som et vandselskab udøver, er en tilknyttet aktivitet og derfor er reguleret af bekendtgørelsen. Der er også en nærmere beskrivelse af, hvilke bestemte typer af tilknyttede aktiviteter, som et vandselskab må udøve. Endelig er der en beskrivelse af den økonomiske begrænsning og de vilkår, der gælder for vandselskabers udøvelse af tilknyttede aktiviteter.

Denne vejledning kan alene anvendes som bidrag til fortolkning af vandsektorlovens og TA-bekendtgørelsens regler om vandselskabers udøvelse af tilknyttede aktiviteter. I vejledningen indgår dog en kort omtale af serviceselskaber efter vandsektorlovens § 19, stk. 3, selv om disse ikke er reguleret af vandsektorlovens § 18 eller af TA-bekendtgørelsen. Formålet med omtalen af serviceselskaber er alene at afgrænse de opgaver, som vandselskabet kan lade et serviceselskab udføre for sig, i forhold til vandselskabets udøvelse af tilknyttede aktiviteter.

Reglerne om tilknyttede aktiviteter efter vandsektorloven kan umiddelbart minde om reglerne på elforsynings- og naturgasforsyningsområdet, men reglernes forudsætninger er meget forskellige. Det skal derfor kraftigt understreges, at denne vejledning om tilknyttede aktiviteter efter vandsektorloven ikke kan anvendes til fortolkning af tilknyttet aktivitet på elforsynings- og naturgasområdet.

Vejledningen indeholder endvidere enkelte henvisninger til anden lovgivning, der har berøringsflader med vandsektorloven. Det skal understreges, at denne vejledning ikke kan anvendes ved fortolkning af anden lovgivning.

Vandselskaberne skal endvidere være opmærksomme på, at der kan være andre krav efter anden lovgivning end vandsektorloven, som skal overholdes ved påbegyndelse og drift af tilknyttede aktiviteter. Dette gælder fx EU’s regler om statsstøtte.

Det skal bemærkes, at vejledningen ikke kan bruges som simpelt opslagsværk, da indholdet i de enkelte afsnit ofte skal sammenholdes med indholdet i andre afsnit.

2. Vandselskabernes hovedvirksomhed

En tilknyttet aktivitet er en anden aktivitet end vandselskabets hovedvirksomhed, herunder de støttefunktioner, som udøves i nær tilknytning til hovedvirksomheden. Tilknyttet aktivitet kan beskrives som produktion eller salg af et produkt, en tjenesteydelse eller lignende til andre end vandselskabet selv, når aktiviteten ligger ud over vandselskabets hovedopgave som fx levering af vand eller behandling af spildevand. Vandselskabets støttefunktioner, som er nødvendige for at vandselskabet kan levere vand eller behandle spildevand, fx administration og drift, betragtes ikke som tilknyttede aktiviteter.

Vandselskabets hovedvirksomhed og vandselskabets udøvelse af tilknyttede aktiviteter reguleres af forskellige regelsæt. Et vandselskab kan ikke udøve hovedvirksomheden som tilknyttet aktivitet eller omvendt.

Hovedvirksomheden er levering af drikkevand eller rensning af spildevand, som defineret i vandsektorlovens § 2, stk. 6, nr. 5 og 6 på grundlag af gældende ret, herunder vandforsyningslovens § 52 a og § 52 b og i lovgivningen vedrørende spildevand, dvs miljøbeskyttelsesloven og betalingsloven. I princippet udgør hovedvirksomheden det, der indgår i fastsættelse af prisloftet. Se også prisloftsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

2.1. Vandforsyning

Et vandselskab, der har til opgave at levere vand, kan ifølge vandforsyningslovens § 52 a, indregne udgifter til indvinding og distribution af vand, herunder lønninger og andre driftsomkostninger, rådgivning af kunder om vandbesparelser samt deltagelse i vandværkssamarbejder i vandprisen. Dette betragtes derfor som led i udøvelsen af hovedvirksomheden, og ikke som tilknyttet aktivitet. Vandforsyninger kan endvidere som en del af hovedvirksomheden etablere samarbejder mellem almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 52 b. Salg af vand mellem almene vandforsyningsanlæg anses også som hovedvirksomhed, men er dog en 1:1 omkostning, for det selskab, der køber ydelsen, jf. prisloftsbekendtgørelsens § 22, stk. 2. Ved 1:1 omkostninger forstås omkostninger, som har væsentlig betydning for vandselskabet, og som vandselskabet ikke har indflydelse på, herunder køb af ydelser eller produkter, der er omfattet af prisloftsreguleringen hos et andet vandselskab.

2.2. Spildevand

Et vandselskab, der har til opgave at aflede og behandle spildevand, har som hovedvirksomhed, at transportere, behandle eller aflede spildevand mod betaling. Det omfatter al behandling af spildevand, der modtages på spildevandsanlægget, herunder også forbrænding af spildevandsslam. Spildevandsselskabets behandling af spildevand samt forbrænding af slam for andre spildevandsselskaber betragtes dermed også som en del af spildevandsselskabets hovedvirksomhed.

Hovedvirksomheden omfatter ifølge spildevandsbekendtgørelsen endvidere transport af spildevand mod betaling i spildevandsanlæggets ledningsnet3), dvs i spildevandsselskabets forsyningsområde. Ved et spildevandsanlæg forstås både åbne og lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.

Spildevandsselskabets forsyningsområde er udpeget i den kommunale spildevandsplan. Drift af spildevandsanlæg eller spildevandsledninger uden for spildevandsselskabets forsyningsområde indgår ikke i vandselskabets hovedvirksomhed.

2.3. Energiproduktion i vandselskaber

Nogle spildevandsselskaber producerer energi på basis af fx biogas og genvundet energi fra behandling af spildevandsslam. Spildevandsselskabet produktion af energi til eget forbrug betragtes ikke som en tilknyttet aktivitet, men som en del af hovedvirksomheden. Overskydende energi (på årsbasis) kan sælges som tilknyttet aktivitet.

Ved siden af reglerne om vandselskabers hovedvirksomhed og tilknyttede aktiviteter er varme- og elproduktion i vandselskaber omfattet af krav om selskabsudskillelse efter lovens § 19, stk. 1.

Se også afsnit 4.2.1. om »Salg af overskuds- eller biprodukter, jf. § 2, stk. 1, nr. 1«, og

afsnit 6.1.1. om »Salg af varme og el, der hidrører fra vandselskabets behandling af spildevandsslam i det omfang, det ikke er omfattet af krav om selskabsudskillelse efter lovens § 19, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 1ڮ.

2.4. Bortskaffelse af restprodukter

Vandselskabets salg af restprodukter/affald betragtes som en del af hovedvirksomheden, når der er tale om uundgåelige restprodukter, som vandselskabet skal skille sig af med.

Det kan fx være brugt filtersand fra spildevandsrensningen eller biogas fra udrådning af spildevandsslam. Salg af vandselskabets overflødige ejendom, driftsmidler og andre aktiver, er en del af hovedvirksomheden. Det kan fx være brugte maskiner eller inventar.

Videre bearbejdning af restprodukter er ikke en del af hovedvirksomheden bortset fra en eventuel bearbejdning, som er nødvendig af hensyn til bortskaffelse af produktet.

Bearbejdning ud over det helt nødvendige kan være en tilknyttet aktivitet, men det er på den anden side meget begrænset, hvor stor en bearbejdning der må ske efter reglerne om tilknyttede aktiviteter, idet bearbejdning hurtigt mister sin karakter af nær tilknytning til hovedvirksomheden.

Salgsprisen fastsættes på kommercielle vilkår i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

3. Serviceselskaber

Dette afsnit handler ikke om tilknyttede aktiviteter, men er alligevel taget med i vejledningen for at vandselskaberne kan skelne mellem, hvornår der er tale om aktiviteter i et serviceselskab, og hvornår der er tale om tilknyttede aktiviteter.

Reglerne om serviceselskaber findes i vandsektorlovens § 19, stk. 3. Reglerne viderefører hidtil gældende ret, der giver vandselskaber mulighed for at lade et serviceselskab varetage vandselskabets servicefunktioner4), hvis vandselskabet ønsker at holde servicefunktionerne adskilt fra selve vandselskabet. Det forudsættes herved, at det er i overensstemmelse med vandselskabets vedtægter at etablere et sådant serviceselskab.

Serviceselskaber efter lovens § 19, stk. 3, betragtes ikke som en del af vandselskabet, og bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter gælder derfor ikke for serviceselskaber, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Men når et selskab, som er helt eller delvist ejet af et vandselskab, leverer serviceydelser til andre end vandselskabet eller forsyningsvirksomhederne i koncernen, er det omfattet af reglerne om tilknyttede aktiviteter, jf. lovens § 18, stk. 1, og er dermed ikke et serviceselskab efter vandsektorlovens § 19, stk. 3.

Den samme opgavetype kan i visse tilfælde leveres af enten et serviceselskab eller af et vandselskab, der leverer tilknyttede aktiviteter, men til forskellige modtagere. Helt konkret kan et vandselskab i begrænset omfang som tilknyttet aktivitet levere konkrete serviceydelser, hvis det kan foregå inden for rammerne af TA-bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3 »Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til andre lovkrav«. Se også afsnit 4 og 4.2.3.

Ved servicefunktioner i et serviceselskab, jf. lovens § 19, stk. 3, forstås alene de opgaver og støttefunktioner, der er nødvendige for, at vandselskabet kan levere de ydelser, som er vandselskabets hovedydelse. Det kan ifølge bemærkningerne til loven fx være anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve servicefunktioner5).

Et serviceselskab kan være etableret fælles for en eller flere forsyninger. Serviceselskabet kan fx være ejet af forsyningsselskabet eller af et holdingselskab, der også ejer forsyningsselskabet.

Flere kommuner kan etablere et fælles selskab, der udfører servicefunktioner for vandselskaber, der ejes af de pågældende kommuner, og således udnytte synergieffekter ved at placere servicefunktioner i et selskab, der er etableret i fællesskab med én eller flere andre kommuner. Det forudsættes herved at dette serviceselskab kun varetager servicefunktioner for de pågældende kommuners vandselskaber eller øvrige forsyningsselskaber.

Et serviceselskab kan samtidig varetage servicefunktioner i forhold til aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.

Formålet med at tillade fælles serviceselskaber er ifølge bemærkningerne til loven, at vandselskabet kan opnå rationaliseringsgevinster, og således få leveret serviceydelser billigere end hvis de selv producerede ydelserne. Når et vandselskab indgår aftaler om køb af ydelser på det frie marked, skal aftalerne indgås på markedsvilkår, jf. lovens § 19, stk. 5. Det vil bl.a. sige, at aftalerne skal være indgået alene til varetagelse af vandselskabets interesser, og vandselskabet må ikke ved at købe for dyrt eller sælge for billigt overføre midler til interesseforbundne virksomheder. Vandselskabet må således ikke betale mere for serviceydelser fra et serviceselskab, end vandselskabet ville kunne opnå på det frie marked eller ved selv at producere serviceydelserne. For et serviceselskab i en kommunal struktur gælder dog, at det alene kan kræve kostprisen, da det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Kravet om, at vandselskabets aftaler vedrørende servicefunktioner, skal indgås på markedsvilkår, vedrører derfor kun aftaler, der indgås med private serviceselskaber. Aftalerne skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet, jf. lovens § 19, stk. 6.

Serviceselskabet skal holde serviceaktiviteterne i forbindelse med vand- eller spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed, for at sikre, at hver forsyning betaler for deres ressourcetræk på servicefunktionerne. Hvis serviceselskabet varetager servicefunktioner for flere vandselskaber, skal disse også holdes regnskabsmæssigt adskilt for hver af de vandselskaber, som serviceselskabet betjener, jf. lovens § 19, stk. 4.

Det skal bemærkes, at serviceselskabers indtægter skattemæssigt blive fastsat i forhold til markedspris, når den skattemæssige definition af koncernforbundne selskaber i ligningslovens § 2 er opfyldt.

Bemærk at overførsel af værdier fra et kommunalt ejet vandselskab til et serviceselskab er omfattet af registreringspligten efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (stoploven). Se også Forsyningssekretariatets vejledning til indberetning efter stoploven.

Kommuners varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber

Det skal afslutningsvis bemærkes, at visse servicefunktioner er reguleret af bekendtgørelsen om kommuners varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber6) (herefter servicebekendtgørelsen). Servicebekendtgørelsen giver kommuner mulighed for i en overgangsperiode at varetage en række nærmere bestemte opgaver (servicefunktioner) for mindre vandselskaber (højst 1 mio.m3 i 2008). Det betyder, at disse opgaver er undtaget fra kravet om selskabsudskillelse, jf. lovens § 15, stk. 1. Servicebekendtgørelsen er udstedt efter vandsektorlovens § 37, og regulerer ikke serviceselskaber efter § 19, stk. 3. Bestemmelserne om serviceselskaber, jf. lovens § 19, stk. 3, eller om tilknyttede aktiviteter, jf. lovens § 18, stk. 3, og TA-bekendtgørelsen finder derfor ikke anvendelse for kommuners varetagelse af opgaver efter servicebekendtgørelsen.

4. Tilknyttede aktiviteter

Vandsektorlovens § 18, stk. 1, indeholder de grundlæggende bestemmelser om vandselskabers adgang til at deltage i tilknyttede aktiviteter. TA-bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lovens § 18, stk. 3.

Det følger af lovens § 18 og bekendtgørelsen, at vandselskaber gerne må udøve tilknyttede aktiviteter i begrænset økonomisk og arbejdsmæssigt omfang. Der tillades dog kun de aktiviteter, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 – 9 og § 3, stk. 2, nr. 1 – 4, der er tilladte. Listerne kaldes også samlet for »positivlisten«.

Der gælder endvidere en række betingelser for, at vandselskaber må udøve tilknyttede aktiviteter, jf. herved lovens § 18, stk. 1, og bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Den tilknyttede aktivitet skal have nær tilknytning til hovedvirksomheden. Det vil sige, at der skal være naturlig og snæver sammenhæng mellem den tilknyttede aktivitet og vandforsynings- eller spildevandsforsyningsaktiviteten, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1. Denne betingelse skal altid være opfyldt for det enkelte vandselskab, der udøver tilknyttede aktiviteter uanset, hvilken aktivitet der er tale om efter § 2, stk. 1, nr. 1 – 9 eller § 3, stk. 2, nr. 1-4. Derfor kan der godt være forskel på, hvad de enkelte vandselskaber rent faktisk må udøve som tilknyttet aktivitet. Fx er rottebekæmpelse en aktivitet, der hænger snævert sammen med et spildevandselskabs rottebekæmpelse i eget kloaknet. Rottebekæmpelse i kloaknettet har derimod ikke naturlig tilknytning til et vandselskab, der leverer drikkevand.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2, at vandselskabernes tilknyttede aktiviteter skal have et væsentligt mindre omfang såvel økonomisk som arbejdsmæssigt end hovedvirksomheden. Det betyder, at såvel omsætningen som antal ansatte eller timer, der er forbundet med de tilknyttede aktiviteter, skal have et væsentligt mindre omfang i forhold til omsætningen/antal ansatte/timer forbundet med hovedvirksomheden.

Den tilknyttede aktivitet skal som udgangspunkt udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

Omfanget af vandselskabets deltagelse i tilknyttede aktiviteter reguleres endvidere af den såkaldte »omsætningstrappe« i bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Se afsnit 8.

Se også afsnit 7 om vilkår for vandselskabers deltagelse i tilknyttede aktiviteter.

4.1. Tilladte tilknyttede aktiviteter

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 – 9, samt § 3, stk. 2, nr. 1 – 4, hvilke nærmere bestemte tilknyttede aktiviteter et vandselskab må udøve ved siden af hovedvirksomheden. Bestemmelsen er udtømmende og gælder for alle aktiviteter, som vandselskabet udøver ud over hovedvirksomheden, uanset om vandselskabet udøver aktiviteterne indenfor eller udenfor vandselskabet, jf. § 2, stk. 3.

4.2.1. Salg af overskuds- eller biprodukter, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Produktion og salg af hovedvirksomhedens produkter, vand eller spildevandsrensning, en del af hovedvirksomheden, og kan derfor heller ikke sælges som tilknyttet aktivitet. Biogas opstår som en integreret og nødvendig del af behandlingen af spildevandsslam, og er dermed også en del af hovedvirksomheden.

Overskuds- eller biprodukter, som ikke er et integreret og nødvendigt led i udøvelse af hovedaktiviteten, kan sælges som tilknyttet aktivitet. Det er en forudsætning, at overskuds- eller biproduktet opstår i nær tilknytning til udøvelse af hovedaktiviteten. Salg af træ fra skovrejsning, som er gennemført m.h.p. grundvandsbeskyttelse, kan fx sælges som et overskuds- eller biprodukt efter reglerne om tilknyttede aktiviteter. Se også om salg af varme under punkt 6.1.1.

Som tilknyttet aktivitet må vandselskabet om nødvendigt foretage en begrænset bearbejdning af overskuds- eller biproduktet. Bearbejdningen må dog ikke antage et omfang, så salget mister sin karakter af tilknyttet aktivitet, idet kravet om nær tilknytning til vandselskabets hovedvirksomhed så ikke vil være opfyldt. Bearbejdningens omfang er endvidere begrænset af, at den tilknyttede aktivitet også skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den hovedvirksomhed, som den knytter sig til.

4.2.2. Udnyttelse af overkapacitet i form af udleje eller bortforpagtning af bygninger, lokaler eller fast ejendom i øvrigt, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

De bygninger, lokaler og faste ejendom, der er helt nødvendig for vandselskabet, fx spildevandsanlægget, vandtårnet, vandværksbygningen, administrationen og hertil hørende nødvendige arealer, hører til hovedvirksomheden. Indtægter fra udlejning eller forpagtning el. lign., af det nødvendige anlæg, som pålægges vandselskabet, betragtes som en indtægt til selve hovedvirksomheden.

Det betragtes er for eksempel som en indtægt til hovedvirksomheden, når vandselskabet skal give plads til placering af »antennemaster«. Efter lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. kan ejere af bygninger m.v. på mere end 2 etager, herunder vandselskaber, blive påbudt at placere antennesystemer på fx vandtårne eller andre høje bygninger. Vederlag, som vandselskabet modtager for placering af antennesystemer m.v. efter denne lov betragtes ikke som tilknyttet aktivitet, men indregnes direkte som indtægt i hovedvirksomheden. Det gælder også selv om vandselskabet frivilligt indvilliger i, at antennesystemer placeres på bygningerne.

Vandselskabet kan som tilknyttet aktivitet udnytte egentlig overkapacitet af bygninger, lokaler eller fast ejendom ved udlejning eller bortforpagtning. Det kan fx være udlejning af vandselskabets lokaler eller bortforpagtning af vandselskabets arealer. Vandsektorloven forpligter ikke vandselskaber til at afskaffe en eksisterende overkapacitet.

Vandselskabet må hverken som hovedvirksomhed eller som tilknyttet aktivitet udbygge, ombygge eller anskaffe kapacitet alene med henblik på udlejning eller bortforpagtning. Fx falder det ikke ind under et vandselskabs virksomhed at anskaffe eller ombygge tidligere driftsbygninger med henblik på udlejning eller salg. Det ville gå ud over rammerne for, hvad der må betegnes som en naturlig og snæver sammenhæng med vandforsynings- eller spildevandsforsyningsaktiviteten.

4.2.3. Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Der er alene tale om overskydende kapacitet fra den kapacitet, der er nødvendig for at sikre vandselskabets forsyningssikkerhed eller for at opfylde lovgivningsmæssige krav. Det kan være fysisk, driftsmæssig eller administrativ overskudskapacitet.

Ved fysisk overkapacitet forstås den overskydende tid, som kan opstå, hvis vandselskabet ikke hele tiden kan udnytte den fysiske kapacitet fra fx maskiner. Ved driftsmæssig eller administrativ overkapacitet forstås den arbejdstid, der ikke hele tiden kan udfyldes for det ansatte personale. Det er således muligt for vandselskabet at udnytte overskydende personalekapacitet og undgå værdispild.

Ved uundgåelig overkapacitet forstås for så vidt angår personalekapacitet mindre end halvdelen af arbejdstiden for én ansat inden for hver type opgave, fx administrative opgaver eller drift af anlægget, der naturligt varetages af forskellige faggrupper. For så vidt angår fysisk overkapacitet skal der være behov for at have den pågældende maskine for at løse vandselskabets hovedopgaver.

Bestemmelsen gør det ikke muligt at ansætte mere personale end nødvendigt for vandselskabets drift eller anskaffe ekstra fysisk kapacitet alene med henblik på at udøve tilknyttede aktiviteter, fx til drift af anlæg for andre forsyninger.

4.2.4. Udnyttelse af vandselskabernes særlige viden, herunder til kursusvirksomhed og deltagelse i samarbejder med private aktører, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.

Udnyttelse af vandselskabets særlige viden, der kommer fra den daglige drift af en række opgaver, fx optimering af systemer og processer, optimering af miljøbesparende foranstaltninger, måling, beregning og analyse vedrørende hovedaktiviteten, udnyttelse af know-how til kurser og undervisning af myndigheder eller andre vandselskaber, herunder udenlandske, anses for at være tilknyttet virksomhed.

4.2.5. Salg af rettigheder til resultaterne af udvikling, der hidrører fra udviklings- og demonstrationsvirksomhed vedrørende vandforsynings- eller spildevandsforsyningsvirksomheden, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.

Egentlig forskningsvirksomhed falder uden for vandselskabernes formål, men vandselskaber kan dog inden for hovedvirksomheden deltage i udviklings- og demonstrationsprojekter, fx ved at være forsøgsvært og stille anlæg til rådighed. Salg af eventuelle rettigheder til resultaterne anses som en tilknyttet aktivitet.

4.2.6. Drift af vejafvandingsanlæg i vandselskabets eget forsyningsområde, jf. § 2, stk. 1, nr. 6.

Drift af vejafvandingsanlæg i vandselskabets eget forsyningsområde, jf. § 2, stk. 1, nr. 6.

Drift af selve kloaknettet er en del af spildevandsselskabets hovedvirksomhed. Ved vejafvandingsanlægget forstås normalt anlægget fra rist til kloak, hvilket ikke er en del af kloaknettet. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, er driften heraf også en del af hovedvirksomheden. Drift af vejafvandingsanlæg omfatter ikke anlæg af vejafvandingsanlæg.

Vejafvandingsanlæg er normalt en del af vejanlægget. Det fremgår af Vejlovens § 10, at vejbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje medmindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter alt vejudstyr, herunder vejafvanding. Tekniske anlæg (installationer og rør i vejen), hvis formål udelukkende eller overvejende er at bortlede vejvand må betragtes som vejudstyr og dermed som en del af vejafvandingsanlægget. Vejafvandingsanlæg er derfor normalt ikke en del af spildevandsforsyningens kloaknet.

Et spildevandsselskab må som en tilknyttet aktivitet varetage driften af vejafvandingsanlæg i veje, der ligger inden for vandselskabets forsyningsområde, hvorved forstås det område, som i den kommunale spildevandsplan er udpeget som det pågældende spildevandsselskabs forsyningsområde. Det gælder, uanset om der er tale om private, kommunale eller statslige veje. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, indgår driften dog i hovedvirksomheden.

4.2.7. Rottebekæmpelse i vandselskabets eget forsyningsområde, jf. § 2, stk. 1, nr. 7.

Rottebekæmpelse7) i kloaknettet kan udøves af vandselskabet både som en del af hovedvirksomheden og som en tilknyttet aktivitet. Det er formålet med rottebekæmpelsen, der er bestemmende for, om rottebekæmpelsen udøves som en del af vandselskabets hovedvirksomhed eller som en tilknyttet aktivitet. Det afgørende er dermed også, om det er vandselskabets eller kommunalbestyrelsens beslutning, at den pågældende rottebekæmpelse skal udøves.

Rottebekæmpelse i kloaknettet kan som hovedaktivitet udøves af vandselskabet som led i udførelse, drift eller vedligeholdelse af en spildevandsforsynings anlæg. Det kan fx være tilfældet, hvis rottebekæmpelsen udøves for at forhindre rotter i at ødelægge spildevandsforsyningens ledningsnet m.v. En beslutning om, at rottebekæmpelse udøves med dette formål, træffes af vandselskabet og betragtes dermed som en del af hovedaktiviteten og finansieres af brugerne af spildevandsforsyningen via spildevandsbidragene. Som hovedregel vil rottebekæmpelse med dette formål foregå i spildevandsforsyningens ledningsnet, men kan i visse tilfælde også foregå i det private ledningsnet fx i private skelbrønde eller i private detailkloaknet, hvis det sker ved brug af rottespærrer eller rottefælder, forudsat at rottebekæmpelsen sker af hensyn til forsyningens anlæg og besluttes af vandselskabet.

Som tilknyttet aktivitet kan et vandselskab udøve rottebekæmpelse i kloaknettet, hvis det sker som led i den almindelige kommunale rottebekæmpelse, dvs. på vegne af kommunen. Vandselskabets rottebekæmpelse finansieres i dette tilfælde af kommunen via rottegebyret eller kommuneskatten.

Som tilknyttet aktivitet kan rottebekæmpelse foregå i såvel forsyningens ledningsnet som i det private ledningsnet, dvs. den del af ledningsnettet, som ikke er vandselskabets, herunder private stikledninger og skelbrønde inden for vandselskabets forsyningsområde. Rottebekæmpelsen i private stikledninger og skelbrønde vil normalt ikke ske ved anvendelse af gift, jf. fodnote 7, men normalt alene ved hjælp af rottespærrer eller rottefælder.

Vandselskabets forsyningsområde er det område, som er fastlagt som forsyningens kloakeringsområde, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, nr. 8. Afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder fremgår af spildevandsplanen. Et privatkloakeret område regnes i denne forbindelse til forsyningsområdet, hvis det afleder spildevandet til forsyningens renseanlæg.

Vandselskabet kan ikke som tilknyttet aktivitet udøve rottebekæmpelse uden for kloaknettet, da dette ikke kan opfylde den grundlæggende betingelse for tilknyttede aktiviteter om, at aktiviteten skal udspringe af hovedvirksomheden og være snævert forbundet med denne.

Spildevandsforsyningen kan med andre ord ikke varetage den almindelige kommunale rottebekæmpelse og foretage forebyggelse og bekæmpelse af rotter efter anmeldelse fra borgerne. Spildevandsforsyningen kan således ikke foretage den almindelige rottebekæmpelse på jordoverfladen m.v., men alene foretage den del af den almindelige rottebekæmpelse, der foregår i kloaknettet og som sker som en tilknyttet aktivitet efter aftale med kommunen.

Hvis vandselskabet udøvelse af rottebekæmpelse sker både som led i forsyningens hovedaktivitet efter vandselskabets beslutning, fx for at forebygge at rotterne ødelægger forsyningens ledningsnet, og som tilknyttet aktivitet som led i den almindelige rottebekæmpelse i kloakken, må der foretages en forholdsmæssig fordeling af omkostningerne mellem spildevandsbidragene og rottegebyr/kommuneskat.

Bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter ændrer hverken på gældende forpligtelser til at foretage rottebekæmpelse, eller på myndighedernes kompetence efter miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 2 og rottebekendtgørelsens § 1, stk. 5. Reglerne om autorisation gælder uanset om kommunen eller vandselskabet foretager rottebekæmpelsen.

4.2.8. Aktiviteter, der er nævnt i § 3, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 8.

De tilknyttede aktiviteter, der er nævnt i § 3, stk. 2, er også tilknyttede aktiviteter, selv om der gælder det særlige, at omsætningen herfra ikke skal medregnes ved beregning af omsætningsloftet på 2 mio kr. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.

4.2.9. Fortsættelse af vandselskabets igangværende og hidtil lovlige tilknyttede aktiviteter, jf. § 2, stk. 1, nr. 9.

Se afsnit 10.

5. Omsætningsloftet inden for vandselskabet

Det er fastsat i vandsektorlovens § 18, stk. 1, at tilknyttede aktiviteter som udgangspunkt skal foregå i et selvstændigt selskab. Dette udgangspunkt fraviges, hvis den samlede omsætning med tilknyttede aktiviteter er på mindre end 2 mio. kr. (2010) I sådanne tilfælde kan de tilknyttede aktiviteter foregå i vandselskabet.

Hvis vandselskabets omsætning med tilknyttede aktiviteter overskrider omsætningsloftet, skal vandselskabet udskille nogle eller alle tilknyttede aktiviteter i et selvstændigt selskab, så omsætningen med tilknyttede aktiviteter til stadighed holder sig under 2 mio kr inden for vandselskabet. Se også afsnit 8 om beregning af omsætningsgrænserne som et løbende gennemsnit. Der skal altid føres særskilt regnskab med de tilknyttede aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 6. Formålet med at begrænse deltagelsen i tilknyttede aktiviteter er blandt andet, at vandselskabets forbrugere kun skal betale for de ydelser, de modtager, og at vandselskabet ikke må konkurrere med private aktører på urimelige vilkår.

Beregningen af omsætningen skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Efter denne bestemmelse medregnes salgsværdien af produkter, tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der direkte er forbundet med salget, jf. bilag 1 til årsregnskabsloven. Den maksimale samlede omsætning på 2 mio kr (2010) pristalsreguleres, jf. lovens § 18, stk. 2. Imidlertid indgår omsætningen af visse tilknyttede aktiviteter ikke i beregningen af omsætningsloftet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Se også afsnit 6.

Priser for tilknyttede aktiviteter fastsættes efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, jf. stk. 1. Se også afsnit 7.

6. Undtagelse fra omsætningsloftet

Efter lovens § 18, stk. 1, tillades en omsætning med tilknyttede aktiviteter på 2 mio kr. inden for vandselskabet. Se også afsnit 5. Enkelte nærmere bestemte tilknyttede aktiviteter skal ikke regnes med ved beregningen af omsætningen med de tilknyttede aktiviteter inden for vandselskabet. Disse nærmere bestemte aktiviteter fremgår af listen i § 3, stk. 2, nr. 1-4.

Hvis vandselskabet udøver tilknyttede aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-9, er disse ikke undtaget fra kravet om selskabsudskillelse, når de samlet set overskrider omsætningsloftet på 2 mio kr.

6.1.1. Salg af varme og el, der hidrører fra vandselskabets behandling af spildevandsslam i det omfang, det ikke er omfattet af krav om selskabsudskillelse efter lovens § 19, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 1.

Salg af varme og el produceret på biogas fra spildevandsrensning som tilknyttet aktivitet har begrænset anvendelse. Det hænger sammen med, at det ikke betragtes som en tilknyttet aktivitet, når energien anvendes i det vandselskab, der producerer biogassen. Læs også afsnit 2 om hovedvirksomheden.

I praksis har det kun betydning at holde tilknyttede aktiviteter uden for beregning af omsætningsloftet på 2 mio kr, når disse ikke i forvejen skal selskabsudskilles fra vandselskabet efter vandsektorlovens § 19, stk. 1, som beskrevet i afsnit 2.

Salg af eventuel overskudsvarme eller el fra behandling af spildevandsslam som tilknyttet aktivitet, der holdes uden for beregning af omsætningsloftet, er derfor kun aktuel, hvis vandselskabets produktion og salg af el eller varme ikke er omfattet af elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven, og dermed heller ikke af kravet om selskabsmæssig adskillelse efter vandsektorlovens § 19, stk. 1.

Et spildevandsanlæg betragtes kun som et kollektivt varmeanlæg, omfattet af varmeforsyningsloven, hvis anlægget har en varmekapacitet på over 0,25 MW,8) og over halvdelen af energiforbruget anvendes til rumopvarmning/varmt brugsvand eller fjernvarme. I sådanne tilfælde er der som følge af vandsektorlovens § 19, stk. 1, krav om udskillelse af aktiviteten.

Energistyrelsen vurderer, at et spildevandsanlæg, som ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, heller ikke udøver aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven, selv om gas-/varmelevering til det indenlandske marked er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelse. Derfor er der for disse selskaber ikke krav om selskabsmæssig udskillelse efter vandsektorlovens § 19, stk. 1. Omsætningen i forbindelse med denne tilknyttede aktivitet indgår ikke i beregning af omsætningsloftet på 2 mio kr.

Energistyrelsen oplyser, at elforsyningslovens regler er gældende ved enhver form for elproduktion, og at Energistyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at dispensere fuldt ud for elforsyningslovens regler ved elproduktion i vandselskaber. Elproduktion i vandselskaber medfører derfor, at derfor selskabsmæssigt udskilles fra vandselskabet efter vandsektorlovens § 19, stk. 1.

Energistyrelsen administrerer varmeforsyningsloven og elforsyningsloven, og yderligere spørgsmål eller ansøgning om undtagelse fra elforsyningsloven eller varmeforsyning skal derfor rettes til Energistyrelsen.

6.1.2. Varetagelse af fælles obligatoriske tømningsordninger for tømning og bortskaffelse af humane affaldsprodukter, slam og spildevand fra samletanke og bundfældningstanke, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

Tømningsordninger er ikke en egentlig spildevandsforsyningsaktivitet, selv om tømningsordninger har nær tilknytning her til. Kommunalbestyrelsen udpeger det spildevandsforsyningsselskab i kommunen, der skal varetage kommunens fælles obligatoriske tømningsordning9).

De indsamlede produkter fra tømningsordningen afleveres på spildevandsanlægget, hvor det behandles mod betaling. Behandling af spildevandsslam er en del af vandselskabets hovedvirksomhed.

Et spildevandsselskab må endvidere varetage indsamling og kørsel forbundet med tømningsordningen, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det. Selskabets omsætning med disse aktiviteter skal ikke regnes med ved beregningen af omsætningen med tilknyttede aktiviteter inden for vandselskabet.

Omsætningen fra indsamling og kørsel samt betaling for behandling af spildevandet på anlægget skal dækkes af bidrag fra de berørte ejere, dvs efter hvile i sig selv-princippet, jf. § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.10) 6.1.3. Teknisk bistand til ejerkommunens udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner.

Vandsektorloven adskiller myndighed og drift. Vandselskaberne har ikke hjemmel til at udøve myndighedsopgaver.

Kommunalbestyrelsens udarbejdelse af vandforsyningsplaner efter vandforsyningslovens § 14 og spildevandsplaner efter miljøbeskyttelseslovens § 32 er skattefinansierede myndighedsopgaver, som vandselskabets midler ikke må anvendes til. Efter almindelige forvaltningsretlige betragtninger er der endvidere tale om myndighedsudøvelse, som vandselskabet ikke må deltage i. Vandselskabet må heller ikke udøve andre planlægnings- og projekteringsopgaver for kommunen eller for andre end vandselskabet. Der kan dog være særskilt hjemmel til det i lovgivningen, som tilfældet er, når det gælder planlægning og projektering af vandselskabets egne anlæg, jf. herunder.

Et vandselskabs planlægning og projektering af egne anlæg betragtes som en del af vandselskabets hovedvirksomhed. Udgifter til udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner eller spildevandsplaner må kun dækkes af vandpriserne, i det omfang udgifterne kan henføres til etablering, drift og vedligeholdelse af vandselskabets egne vandforsyningsanlæg eller spildevandsanlæg samt anlæg, der er etableret efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Indsatsplaner, der udarbejdes af et vandselskab med hjemmel i vandforsyningslovens § 13a, skal dækkes over vandprisen11), når indsatsplanen alene vedrører vandselskabets vandforsyningsforpligtelse.

Kommunalbestyrelsen kan efter vandforsyningslovens § 67 påbyde vandselskabet (vand) at give alle oplysninger, som har betydning for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en vandforsyningsplan. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2, anmode et vandselskab (spildevand) om give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter § 32, stk. 1. Der er i så fald ikke tale om tilknyttede aktiviteter.

Vandselskabet kan endvidere som en tilknyttet aktivitet yde teknisk bistand til ejerkommunen, dvs til den eller de kommuner, hvori vandselskabets forsyningsområde er beliggende. Vandselskabet kan kun yde rådgivning på områder, hvor vandselskabet besidder en unik viden, fx viden om den eksisterende infrastruktur og anlægsspecifikke oplysninger, der rækker ud over, hvad vandselskabet normalt skal oplyse kommunen om uden vederlag, jf. vandforsyningslovens § 67 eller miljøbeskyttelseslovens § 32.

Omsætning fra vandselskabets tekniske bistand til ejerkommunen skal ikke medregnes i omsætningsloftet. Prissætningen skal efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, fastsættes på kommercielle vilkår.

6.1.4. Vandforsyningers måleraflæsning, afregning og indberetning for spildevandsforsyninger i vandforsyningens eget forsyningsområde, jf. § 3, stk. 2, nr. 4.

Det er Naturstyrelsens vurdering, at bestemmelsen alene omfatter en mindre del af vandselskaberne. Det betragtes nemlig som en hovedaktivitet, hvis vandforsyningen alene foretager måleraflæsning og leverer målerdata til spildevandsforsyningen. Vandselskabets egen afregning og indberetning er også en hovedaktivitet.

Det er ikke aktuelt at foretage måleraflæsning, afregning og indberetning for vandforsyninger og spildevandsforsyninger uden for vandforsyningens eget forsyningsområde, da vandforsyningen alene har hjemmel til at foretage måleraflæsning i eget forsyningsområde.

Måleraflæsning, afregning og indberetning varetages i praksis ofte i et fælles serviceselskab, der både betjener vandforsyningsselskabet og spildevandsselskabet. Disse aktiviteter i det fælles serviceselskab betragtes ikke som tilknyttet aktivitet.

Både måleraflæsning, afregning og indberetning for spildevandsforsyninger har, inden bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter trådte i kraft, i praksis været opfattet som en hovedaktivitet i nogle vandforsyninger, idet disse opgaver i de kommunale forsyninger normalt har været foretaget i samme arbejdsgang. Det følger endvidere af § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen om kommuners varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber, at kommuner i en overgangsperiode frem til 1. januar 2013 må varetage opgaven for visse vandselskaber.

Det er således alene en tilknyttet aktivitet, når ét vandselskab (vandforsyning) leverer mere end blot data fra måleraflæsning til et andet vandselskab (spildevand), fx afregning og indberetning. Der er således fortsat mulighed for, at vandforsyninger kan levere denne ydelse til spildevandsselskaber, også når det ikke er en hovedaktivitet.

Omsætningen herfra skal ikke medregnes i omsætningsloftet for tilknyttede aktiviteter, jf. § 3, stk. 1. Prissætning for afregning og indberetning fastsættes på kommercielle vilkår i overensstemmelse med bestemmelserne i vandsektorlovens § 19, stk. 5.

7. Vilkår for deltagelse i tilknyttede aktiviteter

I bekendtgørelsens § 4 er der fastsat en række vilkår for vandselskabers deltagelse i tilknyttede aktiviteter.

Vilkårene hænger sammen med det overordnede hensyn, at pengene skal blive i vandselskaberne. Det betyder bl.a., at vandselskabers udøvelse af tilknyttede aktiviteter ikke må medføre højere vandpriser eller unødig risiko for forbrugerne. Det er også et overordnet hensyn, at vandselskaber ikke må bruge vandpenge til at konkurrere med private aktører på urimelige vilkår.

De tilknyttede aktiviteter skal udøves på kommercielle vilkår uanset om de udøves inden for vandselskabet eller i et selvstændigt selskab, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 3. Kravet om, at kommunalt ejede selskaber alene må udføre aktiviteter til kostpris, gælder således ikke for tilknyttede aktiviteter, der som udgangspunkt skal udøves på kommercielle vilkår.

Ved investering i tilknyttede aktiviteter skal vandselskabet have en begrundet forventning om at kunne opnå et afkast, der er normalt for den pågældende aktivitet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at vandselskaber inden for lovens og bekendtgørelsens begrænsninger må investere i tilknyttede aktiviteter, og at afkastet fra vandselskabets investeringer i tilknyttede aktiviteter tilsvarende er en indtægt, der skal indregnes i vandselskabets hovedvirksomhed.

Vandselskabet må ikke ved fakturering af ydelser mellem hovedvirksomheden og den tilknyttede virksomhed eller ved fakturering til tredjemand påføre andre virksomheder urimelig konkurrence eller påføre hovedvirksomheden urimelig risiko, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 3. Fx må vandselskabet ikke anvende midler fra hovedvirksomheden til at betale for annoncering af tilknyttede aktiviteter.

Fordelingen af fællesomkostninger mellem hovedvirksomheden og tilknyttede aktiviteter skal ske efter rimelige, driftsøkonomiske principper og relevante fordelingsnøgler, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 4. Fx skal omkostninger til annoncering, der vedrører både vandselskabets hovedaktivitet og tilknyttede aktiviteter, fordeles efter disse principper.

Vandselskaber må ikke hæfte for forpligtelser for selvstændige selskaber, der udøver tilknyttede aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 5.

Der er endvidere krav om separate regnskaber og forholdsmæssig fordeling af anlægsaktiverne mellem hovedvirksomheden og de tilknyttede aktiviteter, så tilknyttet virksomhed ikke kan udnytte vandselskabets kapacitet gratis eller for billigt til at udøve andre aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 6. Hvis omsætningen med de tilknyttede aktiviteter samlet set overstiger 2 mio. kr. pr. år, skal der foretages selskabsudskillelse til et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. lovens § 18, stk. 1.

8. Omsætningsgrænser i et selvstændigt selskab

Hvis vandselskabet ønsker at udøve tilknyttede aktiviteter i et omfang, der overstiger en omsætning på 2 mio. kr. årligt, skal vandselskabet foretage selskabsudskillelse af nogle eller alle tilknyttede aktiviteter, så omsætningen med tilknyttede aktiviteter inden for vandselskabet holder sig under omsætningsgrænsen.

Der er også grænser for, hvor stor omsætningen må være i et selvstændigt selskab, der udøver tilknyttede aktiviteter, som vandselskabet har ejerandele i. Grænserne er fastsat i forhold til, hvor stor en omsætning vandselskabet har, jf. bekendtgørelsens § 5.

Omsætningen i et vandselskabs udskilte selskaber, der udøver tilknyttede aktiviteter, må tilsammen højst udgør følgende beløb:

1) 2,5 mio. kr. årligt, når vandselskabets omsætning er under 250 mio. kr. årligt.

2) 6 mio. kr. årligt, når vandselskabets omsætning er mellem 250 mio. kr. og 750 mio. kr. årligt.

3) 10 mio. kr. årligt, når vandselskabets omsætning udgør mere end 750 mio. årligt.

Disse omsætningsgrænser gælder ifølge § 5, stk. 2, ikke, hvis mere end 60 % af ejerandelene i dette selskab er ejet af ejere, der

ikke direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab, og

ikke helt eller delvist er ejet af en ejer, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab.

Vandselskabets deltagelse i et selskab med over 60 % andre ejere er dog stadig begrænset af den generelle regel i § 2, stk. 2 om en arbejdsmæssig og økonomisk snæver tilknytning og kravet om et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden samt hvilke aktiviteter, der må udøves. Der henvises i øvrigt til det nærmere indhold af § 5.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at bekendtgørelsen naturligvis ikke finder anvendelse for aktiviteter, der udøves i et selskab, som er 100 % ejet af andre end vandselskabet.

Omsætningsgrænserne beregnes som et løbende gennemsnit af omsætningen ifølge de 3 senest aflagte årsregnskaber. Det løbende gennemsnit beregnes første gang, når årsregnskaberne for 2010, 2011 og 2012 foreligger, jf. ændringen af TA-bekendtgørelsen12).

9. Revision

Vandselskabets tilknyttede aktiviteter skal revideres. Erklæringerne indsendes til Forsyningssekretariatet, som videresender revisorerklæringer, hvor revisoren har påført en anmærkning, til Naturstyrelsen. Vandselskabet skal kun indsende revisorerklæring, hvis det har udøvet tilknyttede aktiviteter.

Revisionsinstruksen og paradigma til revisorerklæring findes på Forbruger- og Konkurrencestyrelsens hjemmeside i forbindelse med intern overvågning.

Link: http://www.konkurrencestyrelsen.dk/tilsyn/forsyningssekretariatet-vand/ internt-overvaagningsprogram/

10. Overgangsregler

Vandsektorlovens § 18, stk. 1, trådte i kraft 1. januar 2010. Fra det tidspunkt må vandselskaber alene deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab gælder ikke, hvis den samlede omsætning med tilknyttede aktiviteter udgør mindre end 2 mio kr. årligt. Der er krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem forsyningsvirksomheden og de tilknyttede aktiviteter.

Bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter trådte i kraft 22. oktober 2010. Fra det tidspunkt må vandselskaber alene påbegynde nye tilknyttede aktiviteter, hvis disse er opført på positivlisten i § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 2. Vandselskaberne må gerne fortsætte med at udøve igangværende og hidtil lovlige aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 9. Dermed menes, at aktiviteterne på det tidspunkt, hvor bekendtgørelsen trådte i kraft, skal have været udført på et lovligt grundlag.

Kommunale forsyningers aktiviteter var inden vandsektorlovens og stoplovens ikrafttræden begrænset af, hvad kommuner må udføre inden for kommunalfuldmagten. Efter kommunalfuldmagtsreglerne er det ikke en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje, men det er dog i et vist omfang været lovligt at sælge biprodukter og overkapacitet.

For de kommunale forsyninger gælder endvidere efter § 7 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger13) (»stoploven«), at kommunale forsyningsvirksomheder ikke må påbegynde aktiviteter af en art, der væsentligt adskiller sig fra de aktiviteter, som forsyningsvirksomheden allerede udfører. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3. Loven gælder for afståelser og uddelinger, der finder sted den 1. februar 2007 eller senere. Aktiviteternes omfang blev ikke reguleret, men kun arten af aktiviteter.

Stoplovens § 7 blev med virkning fra 1. juli 2009 ændret til »Forsyningsvirksomheder må kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. § 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3. Miljøministeren træffer afgørelse om, at forsyningsvirksomheden skal afstå eller afvikle deltagelsen i anden virksomhed, der ikke har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og meddeler en frist herfor.«

Det vil sige, at de omfattede forsyningsvirksomheder har pligt til at afstå virksomhed eller afvikle anden form for deltagelse i virksomhed, som ikke er omfattet af begrebet virksomhed med nær tilknytning til forsyningsvirksomheden i § 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Bestemmelse finder ikke anvendelse for virksomhed, der udøves i overensstemmelse med gældende ret før lovens ikrafttræden.

Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1 (de hidtil kommunale vand- og spildevandsforsyninger) må derfor forsat udøve aktiviteter, som vandselskabet lovligt var i gang med at udøve den 1. januar 2010. Herved forstås, at aktiviteterne indtil da skal være udøvet lovligt efter såvel stoploven, kommunalfuldmagtsreglerne, den kommunale styrelseslov og anden gældende lovgivning, fx elforsyningsloven og varmeforsyningsloven.

Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 2 (de ikke-kommunale vand- og spildevandsforsyninger) må fortsat udøve aktiviteter, som vandselskabet lovligt udøvede den 1. januar 2010, dvs lovligt efter anden gældende lovgivning end vandsektorloven, fx elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Fra 1. januar 2010 er det endvidere et krav, at disse lovligt igangværende aktiviteter udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

Der gælder de samme betingelser og begrænsninger for hidtil lovlige tilknyttede aktiviteter som for de øvrige tilknyttede aktiviteter, bortset fra at det nu er fastsat, hvilke konkrete aktiviteter der er tilladt, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-8 og § 3, stk. 2.

Overgangsordning vedrørende beregning af omsætningsloft14) er beskrevet i afsnit 8.

En særlig overgangssituation gælder for aktiviteter, der hidtil i praksis har været opfattet som en del af hovedvirksomheden, men som i visse tilfælde fremover kun kan udøves som en tilknyttet aktivitet. Det gælder vandforsyningers afregning og indberetning for spildevandsforsyningen. Levering af målerdata alene fra vandforsyningsselskab til spildevandsselskab berøres ikke. For de vandforsyninger, der herudover leverer afregning og indberetning for spildevandsselskaber, uden at det kan betegnes som en del af hovedvirksomheden, vil ændringen i praksis først kunne få virkning fra 1. januar 201115). Der er ingen ændring for vandselskaber, der lovligt udøver disse aktiviteter inden for hovedvirksomheden16).

11. Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 32.

Vandselskaber, som den 1. juli 2009 var organiseret som kommunale fællesskaber efter § 60-selskab i den kommunale styrelseslov, er ifølge vandsektorlovens § 32, ikke omfattet af kravene i vandsektorlovens § 15, stk. 1, om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform. Det fremgår af bemærkningerne til vandsektorlovens § 32, at kommunernes eksisterende aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning kan fortsætte i deres eksisterende organisering.

De øvrige bestemmelser i vandsektorloven gælder for kommunale fællesskaber som for andre vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven.

Vandsektorlovens § 32 er ikke til hinder for, at et vandselskab organiseret som et kommunalt fællesskab udøver tilknyttede aktiviteter i overensstemmelse med reglerne vandsektorlovens § 18 og TA-bekendtgørelsen. Det forudsættes herved, at aktiviteterne kan udøves inden for rammerne af den eksisterende organisering og i overensstemmelse med vandselskabets vedtægter.

Vandsektorlovens § 32 er heller ikke til hinder for, at disse vandselskaber kan påtage sig nye opgaver inden for rammerne af vandsektorloven, herunder udøve nye tilknyttede aktiviteter, forudsat at aktiviteterne kan udøves inden for rammerne af den eksisterende organisering og i overensstemmelse med vandselskabets vedtægter.

I det omfang der må antages ikke at være hjemmel i vandselskabets vedtægter til, at det kommunale fællesskab varetager de nye opgaver, skal de deltagende kommunalbestyrelser tiltræde ændring af vedtægterne for fællesskabet, og disse vedtægter skal herefter godkendes af statsforvaltningen i overensstemmelse med de særlige regler, der gælder for kommunale fællesskaber.

Et vandselskab organiseret som et kommunalt fællesskab kan endvidere som andre vandselskaber udøve vandselskabets servicefunktioner i et serviceselskab, hvis det ønsker at holde servicefunktionerne adskilt fra vandselskabet. Også her er det en forudsætning, at aktiviteterne kan udøves inden for rammerne af den eksisterende organisering og i overensstemmelse med vandselskabets vedtægter. I det omfang der må antages ikke at være hjemmel i vandselskabets vedtægter til, at det kommunale fællesskab varetager de nye opgaver, skal de deltagende kommunalbestyrelser tiltræde ændring af vedtægterne for fællesskabet, og disse skal herefter godkendes af statsforvaltningen.

Vandsektorloven er ikke til hinder for, at et vandselskab organiseret som et kommunalt fællesskab ændrer organisation til et aktie- eller anpartsselskab, jf. vandsektorlovens § 15, stk. 1.

Naturstyrelsen, den 6. juli 2011

Officielle noter

1) Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

2) Bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed som ændret ved bekendtgørelse nr. 1386 af 13. december 2010.

3) jf. bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen), § 4, stk. 7.

4) Serviceselskaber efter § 19, stk. 3, må ikke forveksles med bekendtgørelse nr. 1468 af 16. december 2009 om kommuners varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber, der fastsætter regler for, hvilke administrative opgaver en kommune kan varetage for vandselskaber.

5) Bemærkninger til vandsektorlovens § 19, stk. 3.

6) Bekendtgørelse nr. 1468 af 16. december 2009 om kommuners varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1102 af 17. september 2010.

7) Rottebekæmpelse i kloaknettet kan foregå med giftblokke, opsætning af dræbende rottefælder eller rottespærrer. Giftblokke kan ophænges i kloaknettets brønde i spildevandsforsyningens ledningsnet eller i større private detailkloaknet, men bør kun undtagelsesvis og i helt særlige tilfælde anvendes i private skelbrønde og stikledninger. Rottefælder og rottespærrer installeres i en skelbrønd eller i en anden brønd, fx ved afgrænsningen til en boligudstyknings detailkloaknet. I nogle forsyninger ejes skelbrønden af forsyningen, mens den i andre forsyninger ejes af grundejeren. Et detailkloaknet kan være ejet af forsyningen eller være privat ejet (tidligere betegnet fælles privat spildevandsanlæg).

8) Lov om varmeforsyning, jf. lbk. nr. 347 af 17. maj 2005 som ændret ved lov nr. 622 af 11. juni 2010, § 2, stk. 2 »Kollektive varmeforsyningsanlæg, som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW«.

9) Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (under revision).

10) Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

11) Jf. bemærkninger til vandsektorlovens § 8 og bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftsregulering m.v. af vandsektoren.

12) Bekendtgørelse nr. 1386 af 13. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed.

13) § 7 i lov nr. 534 af 06. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger

14) Bekendtgørelse nr. 1386 af 13. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed

15) Der er efter Naturstyrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage ændringer i allerede trufne afgørelser om fastsættelse af prislofter, hvor måleraflæsninger er indregnet som en hovedaktivitet. Det ville i så fald medføre et fradrag i driftsomkostningerne.

16) Se beskrivelse under punktet om § 3, stk. 2, nr. 4.