Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Den fulde tekst

2011 14-1 Ledighedsydelse ved flytning til en anden kommune

Resumé

En kvinde opsagde sit fleksjob for at flytte til en anden del af landet. Den nye kommune traf afgørelse om at kvinden skulle visiteres til fleksjob i den nye kommune før hun var berettiget til at modtage ledighedsydelse. Denne opfattelse var i overensstemmelse med en principafgørelse som Ankestyrelsen havde truffet.

Efter forarbejderne til aktivlovens § 74 b har en person som har sagt sit fleksjob op, ret til ledighedsydelse hvis vedkommende havde en gyldig grund til at sige sit job op.

Ombudsmanden var ikke enig med myndighederne i at flytning til en anden kommune aldrig kunne være en gyldig grund til at sige sit job op. Ombudsmanden var heller ikke enig i at tilflytningskommunen efter en flytning altid skulle genvurdere om personen var berettiget til fleksjob, før der kunne udbetales ledighedsydelse. Det var ombudsmandens opfattelse at den nye kommune burde have undersøgt om kvinden havde en gyldig grund til at sige sit fleksjob op. Ombudsmanden henstillede herefter til beskæftigelsesankenævnet at genoptage sagen for så vidt angik dette spørgsmål.

(J.nr. 2010-0436-0540)

Ombudsmandens udtalelse

”Som det fremgår (…), drejer min behandling af sagen sig om hvorvidt du havde ret til ledighedsydelse efter at du havde opsagt dit fleksjob i Odense Kommune og var flyttet til København, eller om kommunen i den situation skulle genvurdere sagen og træffe en ny afgørelse om hvorvidt du var berettiget til fleksjob, før du kunne få ledighedsydelse.

Det fremgår af beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 2. september 2009 at nævnet traf afgørelse i sagen efter §§ 74, 74 a og 74 b i lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 om aktiv socialpolitik (aktivloven). Disse bestemmelser, som også var gældende på det tidspunkt hvor du flyttede til København (jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005), lyder sådan:

’§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales

1) (…),

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) (…),

4) (…),

5) (…).

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk.2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk.3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) (…),

2) (…),

3) (…),

4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, og

5) (…).

Stk.2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 4 og 5.

…’

Det fremgår af aktivlovens § 74 a, stk. 2 og 3, at en person som udgangspunkt har ret til ledighedsydelse når vedkommende bliver ledig efter et fleksjob. Det vil sige at personen – når vedkommende i øvrigt opfylder de betingelser der er angivet i bestemmelsens stk. 1 eller 3 – har ret til at få udbetalt ledighedsydelse i perioden mellem 2 fleksjob.

En yderligere betingelse for at en person kan få ledighedsydelse når vedkommende bliver ledig efter et fleksjob, er dog at personen ikke er selvforskyldt ledig efter fleksjobbet. Jeg henviser til aktivlovens § 74 b, stk. 1, nr. 4. Af stk. 2 i bestemmelsen fremgår at dette ikke gælder hvis vedkommende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det vil sige at en person der opsiger sit fleksjob, ikke mister retten til ledighedsydelse hvis vedkommende havde en gyldig grund til at sige sit job op. Jeg henviser i den forbindelse til forarbejderne til § 74 b (Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, s. 3100 f) og til pkt. 4.1 i vejledning nr. 114 af 13. juni 2001 om fleksjob og ledighedsydelse.

Af forarbejderne fremgår således følgende:

’…

Derudover er det en betingelse for udbetaling af ledighedsydelse, at den pågældende ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Ved selvforskyldt ledighed forstås blandt andet, hvis en person afskediges fra et fleksjob, og dette væsentligst skyldes den pågældendes egne forhold. (…)

Hvis den ansatte selv opsiger arbejdet, anses den pågældende for selvforskyldt ledig, medmindre der er en gyldig grund til opsigelsen. Vurderingen af, om der foreligger en gyldig grund, foretages efter lovens § 13, stk. 3 [nu § 13, stk. 4 og 5; min tilføjelse].

…’

Af punkt 4.1 i den vejledning der er nævnt ovenfor, fremgår følgende:

’4.1. Ret til ledighedsydelse

Retten til ledighedsydelse bevares ved senere uforskyldt ledighed efter et fleksjob, uanset varigheden af det pågældende fleksjob. (…) Hvis en person selv opsiger sit fleksjob, har den pågældende ikke ret til ledighedsydelse, medmindre der foreligger en gyldig grund.

…’

Vurderingen af om der foreligger en gyldig grund til at personen har sagt sit fleksjob op, foretages ifølge aktivlovens § 74 b, stk. 2, efter aktivlovens § 13, stk. 4 og 5. Disse bestemmelser så sådan ud på det tidspunkt hvor din sag skulle vurderes af kommunen:

’§ 13.

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 3, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.’

Der er ikke i de ovennævnte bestemmelser og forarbejder mv. noget der tyder på at en flytning aldrig kan være en gyldig grund til at opsige sit fleksjob. Disse bestemmelser og forarbejder peger derfor efter min opfattelse i retning af at Københavns Kommune – da du flyttede til kommunen – burde have foretaget en konkret vurdering af om du havde en gyldig grund til at opsige dit fleksjob i Odense.

Beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen har imidlertid en anden opfattelse af retsstillingen på dette område. Jeg vil redegøre for denne opfattelse i det følgende:

I din sag mente beskæftigelsesankenævnet at Københavns Kommune havde ret i at din ret til fleksjob skulle genvurderes, og at du derfor ikke umiddelbart havde ret til ledighedsydelse efter at du var flyttet til København. Som nævnt på s. 2 fremgår det af beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 2. september 2009 at nævnet vurderede din sag efter §§ 74, 74 a og 74 b i lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 om aktiv socialpolitik (aktivloven). (Se citatet af bestemmelserne ovenfor).

Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på at ’flytning i aktivlovens forstand ikke er en gyldig grund til opsigelse af et job’. Nævnet mente derfor at du var at betragte som selvforskyldt ledig. Ved afgørelsen henviste beskæftigelsesankenævnet til Ankestyrelsens principafgørelse A-42-05, som bl.a. lyder sådan:

’Sagsfremstilling:

En kvinde, der var ansat i et fleksjob, ønskede at flytte til en anden landsdel. Hun opsagde derfor sit fleksjob. Efter flytningen henvendte hun sig i den nye kommune og søgte om ledighedsydelse.

Kommunen gav afslag på ledighedsydelse med henvisning til, at hun var selvforskyldt ledig.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og anførte, at flytning ikke var gyldig grund til opsigelse af job efter aktivloven.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at afgørelsen efter kvindens opfattelse medførte en stavnsbinding af de fleksjobansatte.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for udbetaling af ledighedsydelse efter opsigelse på grund af flytning.

Afgørelse:

Det var en betingelse for at få ledighedsydelse, at der forelå en visitation til fleksjob. Kommunen kunne derfor ikke træffe afgørelse om ret til ledighedsydelse uden en afgørelse om visitation til fleksjob, truffet på grundlag af en udarbejdet ressourceprofil.Ankestyrelsen lagde vægt på, at personer, der var ansat i fleksjob, bevarede retten til tilskud ved flytning til en anden kommune. I lovforslagets bemærkninger var det fastslået, at hvis flytningen medførte, at personen ikke kunne fortsætte i sit nuværende job og derfor måtte opsige dette, skulle der ske fornyet visitation i tilflytningskommunen.’

Som nævnt har Ankestyrelsen ved afgørelsen henvist til at en person der er ansat i et fleksjob, bevarer retten til tilskud hvis vedkommende flytter til en anden kommune, men at dette kun gælder hvis personen kan beholde sit fleksjob efter flytningen til den anden kommune. Ankestyrelsen har ikke oplyst i afgørelsen hvilken bestemmelse med tilhørende forarbejder styrelsen henviser til. I min anmodning af 11. maj 2010 om en udtalelse skrev jeg at jeg gik ud fra at de forarbejder Ankestyrelsen henviste til i afgørelsen, var forarbejderne til beskæftigelsesindsatslovens § 73 (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 854). Ankestyrelsen har ikke kommenteret dette i sin udtalelse af 2. juli 2010, så jeg må fortsat lægge til grund at Ankestyrelsen ved afgørelsen henviste til den nævnte bestemmelse med tilhørende forarbejder.

Beskæftigelsesindsatslovens § 73 lyder sådan:

’§ 73. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.’

Af forarbejderne (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 854) til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

’Det foreslås, at personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskud til fleksjob ved flytning til anden kommune. Forslaget skal sikre, at en person i fleksjob ikke bliver afskediget som følge af, at tilskuddet til jobbet kan bortfalde ved flytning til en ny kommune. Hvis flytningen medfører, at personen ikke kan fortsætte i sit nuværende job og derfor må opsige dette, skal der som hidtil ske en fornyet visitation i tilflytningskommunen.’

I betænkningen til lovforslaget (Folketingstidende 1999-2000, tillæg B, s. 89 ff) fremgår bl.a. følgende:

’Retten til ledighedsydelse bevares ved flytning til en anden kommune i lighed med hvad der gælder, når en ansat i fleksjob flytter kommune.’

Beskæftigelsesindsatslovens § 73 vedrører efter sin ordlyd retten til tilskud til fleksjob ved flytning til en anden kommune. Personer der er ansat i fleksjob, bevarer således retten til tilskud selv om de flytter til en anden kommune. Efter forarbejderne gælder dette hvis personen fortsætter i sit eksisterende fleksjob, mens der skal ske en fornyet visitation i tilflytningskommunen hvis personen ikke kan fortsætte i sit hidtidige fleksjob. Efter min opfattelse vil en naturlig forståelse af bestemmelsen og dens forarbejder være at den nye bopælskommune – når der skal visiteres til et nyt fleksjob – skal tage stilling til om det tilskud som skal gives i det nye fleksjob, skal være det samme som i det hidtidige fleksjob.

Hvis en person ved flytning til en anden kommune kan bevare sit hidtidige fleksjob, er personens forsørgelsesgrundlag det samme som tidligere – nemlig den løn som vedkommende får i fleksjobbet.

Hvis en person er på ledighedsydelse og flytter til en anden kommune, bevarer vedkommende retten til ledighedsydelse – således som det udtrykkeligt fremgår af de forarbejder der er citeret ovenfor. Arbejdsdirektoratet har udsendt en cirkulæreskrivelse af 2. september 2009 om vejledning om retten til ledighedsydelse i forbindelse med flytning af kommune. Arbejdsdirektoratet har i cirkulæreskrivelsen – som sin opfattelse – præciseret at ledighedsydelse bevares indtil tilflytningskommunen træffer en ny afgørelse.

Spørgsmålet er om det har været intentionen med beskæftigelsesindsatslovens § 73 at en person der på grund af flytning opsiger sit fleksjob, i ydelsesmæssig henseende skal stilles dårligere end en person der ved flytningen er på ledighedsydelse. (Det er selvfølgelig en forudsætning at personen ikke kan anses for at være selvforskyldt ledig efter et fleksjob).

Som nævnt ovenfor er det min opfattelse at det er bestemmelserne i aktivlovens §§ 74-74 b der regulerer retten til ledighedsydelse.

Dette understøttes også af at Folketinget (efter at myndighederne havde truffet afgørelser i din sag) ved lov nr. 1508 af 27. december 2009 bl.a. indføjede følgende bestemmelser i aktivlovens § 74 a:

’Stk. 6. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 3, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 7. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og § 74 b.’

Af forarbejderne til denne bestemmelse (lovforslag nr. L 56 af 4. november 2009 (forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik)) fremgår bl.a. følgende i fremsættelsestalen:

’Der har i praksis været tvivl om, hvorledes reglerne i lov om aktiv socialpolitik skal udlægges, når en person, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, flytter til en anden kommune. Jeg ønsker derfor med dette lovforslag at præcisere, at modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse bevarer denne ydelse ved flytning til en anden kommune.

Derudover lægger forslaget op til en forenkling af proceduren, så en flytning ikke i sig selv medfører, at tilflytningskommunen skal foretage en revurdering af, hvorvidt den pågældende borger opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Derudover sikres det, at personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune må opsige deres fleksjob eller ophøre i ansættelse i ustøttet beskæftigelse, vil være berettiget til ledighedsydelse, hvis der ikke er tale om selvforskyldt ledighed, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.’

Af samme forarbejder fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til lovforslaget:

’1. Indledning

Reglerne om ledighedsydelse og særlig ydelse er over flere år blevet ændret og justeret som følge af politiske aftaler. Ændringerne har i praksis medført, at der på enkelte områder er opstået usikkerhed om reglernes anvendelse.

På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse bevarer ydelsen ved flytning til anden kommune. Samtidig medfører lovforslaget, at personer, der opsiger deres fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet beskæftigelse i forbindelse med flytning, er berettiget til ledighedsydelse, hvis de almindelige betingelser for at modtage ledighedsydelse er opfyldt.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ledighedsydelse ved flytning til anden kommune

2.1.1. Gældende ret

Personer, der er berettiget til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter de gældende regler, er fortsat berettiget til ledighedsydelse ved flytning til en ny kommune, hvis denne kommune vurderer, at personen opfylder betingelserne for fleksjob og for at modtage ledighedsydelse. Det er opholdskommunen, der udbetaler ledighedsydelsen, og som har ansvaret for, at udbetalingen sker i overensstemmelse med lovens bestemmelser herom. Ledighedsydelsen udbetales uændret, hvis personen fortsat vurderes at være berettiget til fleksjob og dermed ledighedsydelse. Retten til ydelsen kan alene ophøre, hvis kommunen på baggrund af en vurdering efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik træffer afgørelse om, at betingelserne for at få et fleksjob ikke er opfyldt.

Loven indeholder ikke regler for kommunens vurdering af, om betingelserne for fleksjob er opfyldt, når en modtager af ledighedsydelse flytter sin bopæl fra en kommune til en anden eller har opsagt et fleksjob for at flytte til en anden kommune, men af bemærkningerne til ændringsforslag til lovforslag nr. L 4 (Folketingstidende, 1999-00, tillæg A, side 850) fremsat den 7. oktober 1999 fremgår det, at retten til ledighedsydelse bevares ved flytning til en anden kommune i lighed med, hvad der gælder, når en ansat i fleksjob flytter kommune.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 136 (Folketingstidende, 2000-01, tillæg A, side 3082) forslag til ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse og sagsbehandling m.v.) fremsat den 15. december 2000 i forbindelse med førtidspensionsreformen, at hvis den ansatte selv opsiger arbejdet, anses den pågældende for selvforskyldt ledig, med mindre der er en gyldig grund til opsigelsen. Vurderingen af, om der foreligger en gyldig grund, foretages efter lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4 og 5. Ankestyrelsen har imidlertid i Principafgørelse A-42-05 om en persons ret til ledighedsydelse, når pågældende har opsagt sit fleksjob for at flytte til en anden kommune, fastsat, at retten til ledighedsydelse forudsætter en afgørelse om visitation til fleksjob. Når en flytning medfører, at ansøger ikke kan fortsætte i sit fleksjob og derfor må opsige dette, skal der ske fornyet visitation i den kommune, som personen flytter til for at afgøre, om personen fortsat er berettiget til et fleksjob og opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse.

På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse er der opstået tvivl om, hvorvidt der efter de gældende regler også skal ske en fornyet visitation, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, flytter til en anden kommune, eller om personen fortsat kan modtage ledighedsydelse i den nye kommune. Der er således skabt usikkerhed om fortolkningen af gældende ret.

2.1.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at personer, der modtager ledighedsydelse og særlig ydelse, bevarer ydelsen, når de flytter deres bopæl til en anden kommune. Den nye kommune kan derfor fortsætte udbetaling af ledighedsydelse og særlig ydelse uden at foretage en ny visitation af personen for at konstatere, at berettigelsen til fleksjob fortsat er opfyldt. Det foreslås ligeledes, at personer, der opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet beskæftigelse i forbindelse med flytning til en anden kommune, er berettiget til at modtage ledighedsydelse uden, at den nye kommune skal foretage en ny visitation til fleksjob. Betingelserne i loven for udbetaling af ledighedsydelse og særlig ydelse skal dog være opfyldt, og herunder er det fortsat af afgørende betydning, at der ikke foreligger selvforskyldt ledighed. Opsigelse af et fleksjob i forbindelse med flytning skal ikke i sig selv betragtes som selvforskyldt ledighed. Hvis der foreligger en af de gyldige grunde, jf. § 13, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik, til, at fleksjobbet er blevet opsagt, vil der således ikke være tale om selvforskyldt ledighed. Kommunen kan, hvis der er opstået tvivl om personens rådighed i forbindelse med flytningen, afprøve denne, jf. lovens § 74 b, stk. 3, ved at give pågældende et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.

Ændringer i retten til ledighedsydelse eller særlig ydelse vil først få virkning fra det tidspunkt, hvor tilflytningskommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke er berettiget til et fleksjob og dermed til ledighedsydelse eller særlig ydelse.

Tilflytningskommunen vurderer i øvrigt, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, jf. lovens § 74 c, hvor det fremgår, hvornår vurderingen skal foretages og hvilke krav, der skal indgå og dokumenteres i forbindelse med vurderingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i lov om aktiv socialpolitik § 74 a. Efter forslaget bevarer personer, der flytter til en anden kommune, deres ret til ledighedsydelse. Det betyder, at den nye kommune kan fortsætte udbetalingen af ledighedsydelse på baggrund af den tidligere bopælskommunes vurdering og først skal foretage en ny vurdering af, om personen opfylder betingelserne for fleksjob og dermed er berettiget til ledighedsydelse, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, jf. lovens § 74 c med de ændringer, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2. Kommunen skal dog som hidtil ved tvivl om modtagerens rådighed afprøve denne, jf. lovens § 74 b, stk. 3.

Med forslaget til ny § 74 a, stk. 7, foreslås det, at personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune må opsige et fleksjob, er berettiget til ledighedsydelse, hvis de almindelige betingelser for at modtage ydelsen er opfyldt. Hvis kommunen fx vurderer, at den pågældende i forhold til de almindelige rådighedsbestemmelser er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, jf. § 74 b, stk. 1, nr. 4, i loven, vil den pågældende miste retten til ledighedsydelse. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er selvforskyldt ledig i forbindelse med opsigelsen af et fleksjob på grund af flytningen, men er i tvivl om, hvorvidt personen står til rådighed for et fleksjob, skal kommunen afprøve den pågældendes rådighed, jf. lovens § 74 b, stk. 3. Det fremgår heraf, at kommunen skal afprøve rådigheden ved at give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.

Kommunens vurdering af, om betingelserne for et fleksjob fortsat er opfyldt, følger de betingelser med hensyn til frister og grundlag, der er fastsat i lovens § 74 c med de ændringer, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.’

Folketinget har altså efterfølgende vedtaget en bestemmelse der er i overensstemmelse med den retsstilling jeg mener var gældende allerede før vedtagelsen af lovændringen. Efter min opfattelse er det Ankestyrelsens principafgørelse A-42-05 der har ført til at Folketinget måtte præcisere retsstillingen. Dette understøttes også af Arbejdsmarkedsstyrelsens notat af 19. oktober 2009 om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik (L 56, bilag 1). Dette notat blev oversendt af beskæftigelsesministeren til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 4. november 2009 – samme dato som lovforslaget blev fremsat i Folketinget.

Arbejdsmarkedsstyrelsen skrev følgende på s. 4 i notatet:

’…

Kommentar:

På baggrund af tvivl i kommunerne om tolkning af reglerne i forbindelse med at en person, der modtager ledighedsydelse flytter til en ny kommune, blev retstilstanden beskrevet i cirkulæreskrivelse udsendt den 2. september 2009. Det fremgår heraf, at personer, der modtager ledighedsydelse, fortsat er berettiget til ydelsen ved flytning til en ny kommune, hvis tilflytningskommunen vurderer, at personen opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse. Det blev samtidig angivet, at tilflytningskommunen skal fortsætte udbetalingen af ledighedsydelse frem til, at der er truffet afgørelse om berettigelsen hertil. Baggrunden herfor er, at der er tale om en begunstigende forvaltningsakt truffet af en anden tidligere stedlig kompetent myndighed.

Forslaget, om at personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen ved flytning til en anden kommune, skal ses i forlængelse af den retstilstand, der er beskrevet i cirkulæreskrivelsen. Dvs., at ledighedsydelsesmodtageren bevarer sin ydelse så længe tilflytningskommunen ikke har truffet en anden afgørelse. Tilflytningskommunen er efter forslaget ikke forpligtet til at foretage en ny visitation af retten til fleksjob i forbindelse med flytningen, men vil som hidtil, hvis omstændighederne tilsiger det, kunne tage sagen op og træffe afgørelse, der ændrer på modtagerens ret til ledighedsydelsen.

Det skal endvidere om de situationer, hvor et fleksjob bliver opsagt ved flytning, bemærkes, at de gældende regler om selvforskyldt ledighed fortsat [min fremhævelse] finder anvendelse.

…’

Det afgørende i din sag er efter min opfattelse om du ved at opsige dit fleksjob i forbindelse med din flytning kunne anses for at være selvforskyldt ledig.

Jeg er dermed ikke enig med myndighederne i at flytning til en anden kommune – efter de tidligere gældende regler – aldrig kunne være en gyldig grund til at sige sit job op. Jeg er derfor heller ikke enig med myndighederne i at tilflytningskommunen i en sådan situation altid skulle genvurdere om en person var berettiget til fleksjob, før der kunne ske udbetaling af ledighedsydelse. Jeg mener at tilflytningskommunen i en sådan situation – som det nu også er præciseret i § 74 a, stk. 7 – skulle foretage en konkret vurdering af om den pågældende person havde en gyldig grund til at sige sit job op. Først på baggrund af den vurdering kunne det fastslås om personen var selvforskyldt ledig. Denne konkrete vurdering af om der er en gyldig grund til at sige sit job op, skal ifølge aktivlovens § 74 b, stk. 2, foretages på baggrund af reglerne i § 13, stk. 4 og 5, i aktivloven.

Det er således min opfattelse at Københavns Kommune – da du flyttede til kommunen – burde have undersøgt om du havde en gyldig grund til at opsige dit fleksjob i Odense.

Jeg har derfor henstillet til beskæftigelsesankenævnet at genoptage sagen for så vidt angår dette spørgsmål.

Jeg har bedt beskæftigelsesankenævnet om at underrette mig om hvad nævnet foretager sig på baggrund af min henstilling.

…”

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen at Odense Kommune den 1. februar 2006 bevilgede A et fleksjob.

A og hendes mand ønskede at flytte til København i september 2007, og A bad i den forbindelse Odense Kommune om at vejlede hende om hvordan hun i givet fald ville stå i forhold til sin ret til fleksjob eller ledighedsydelse.

Af Odense Kommunes journalnotat af 25. juli 2007 fremgår følgende om dette:

”Pgl. henvender sig med besked om, at hun flytter til København i september. Sagen er drøftet med juridisk konsulent (…), Københavns Kommune for afklaring af, hvorvidt pgl. kan betragtes som selvforskyldt ledig, når hun i forbindelse med flytningen opsiger hendes fleksjob.

(…) oplyser, at pgl. ikke vil blive betragtet som selvforskyldt ledig.”

A opsagde sit fleksjob og flyttede ifølge sit brev af 28. januar 2009 til København den 15. september 2007.

Københavns Kommune besluttede at der skulle ske en ny visitation til fleksjob. Af Jobcenter Københavns brev af 15. december 2008 fremgår følgende om dette:

”Du har klaget til Borgerrådgiveren over sagsbehandlingen i forbindelse med din flytning fra Odense kommune til Københavns kommune. Du opgav dit fleksjob i Odense ved flytningen og havde forventet at modtage ledighedsydelse ved tilflytningen til København.

Jobcentret har nu gennemgået din sag i forbindelse med din klage.

Da du opgiver din fleksjobansættelse i Odense på grund af flytningen til København, betyder Ankestyrelsens afgørelse, at Københavns kommune skal træffe en afgørelse om visitation til fleksjob på ny i din sag. Det er derfor København anmodede om akter fra Odense kommune. Der bliver afholdt visitationsteam den 30.8.2007. Visitationsteam gennemgår din sag på mødet på baggrund af akterne fra Odense kommune. Visitationsteamet finder dog ikke, at sagen er tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes afgørelse. Der er her lagt vægt på, at der ikke er foretaget arbejdsprøvning ved tilkendelse af fleksjobbet i Odense kommune, samt at dine helbredsmæssige forhold ikke er tilstrækkeligt klart belyst. Visitationsteamet finder, at der skal ske en reel sagsbehandling, inden der kan træffes afgørelse. Odense kommune orienteres telefonisk om dette. Dette er også grunden til, at vi indkalder dig hurtigt til samtale og orienterer dig og din datter om situationen i forbindelse med din flytning til København. Det er også derfor, at vi oplyser dig om, at du ikke umiddelbart kan få ledighedsydelse, da det forudsætter at der er sket en visitation på et fyldestgørende grundlag. Vi vejleder dig derfor om muligheden for at søge kontanthjælp.

På dette tidspunkt laver Jobcentret en fejl i sagsbehandlingen. Du anmoder om en skriftlig afgørelse. Denne bliver aldrig lavet og du klager i oktober 2007 over den mundtlige afgørelse. Denne klage bliver ved en fejl aldrig ekspederet. Jobcentret vil straks rette op på dette forhold og vi forventer, at afgørelsen og klagen bliver sendt til Beskæftigelsesankenævnet i indeværende uge.

Jobcentret skal dybt beklage fejlene ved sagsbehandlingen – den manglende afgørelse og oversendelse af din klage til Beskæftigelsesankenævnet. Jobcentret skal også beklage, at du ikke har følt dig tilstrækkeligt godt informeret. Jobcentret er enig med dig i, at der har været tale om langvarig sagsbehandling, men finder dog, at der i gennem 2008 har været løbende aktivitet i sagen.

Jobcentret finder det dybt beklageligt, at der er opstået misforståelser i kommunikationen mellem Odense og København.”

Den 18. december 2008 traf Jobcenter København afgørelse om at A var berettiget til et fleksjob. Den 5. januar 2009 meddelte jobcentret hende at jobcentret havde besluttet at hun, på grund af den lange sagsbehandlingstid i sagen, var berettiget til et fleksjob – og dermed fleksydelse – fra den 1. marts 2008.

A klagede over afgørelsen den 28. januar 2009. Hun mente at hun havde beholdt retten til fleksjob efter at være flyttet fra Odense. Hun mente derfor at hun havde været berettiget til fleksydelse fra den 1. oktober 2007.

Den 2. september 2009 meddelte Beskæftigelsesankenævnet, Statsforvaltningen Hovedstaden, A at nævnet var enig med Københavns Kommune i at hun først havde ret til ledighedsydelse med virkning fra den 1. marts 2008. Beskæftigelsesankenævnet begrundede afgørelsen sådan:

”Begrundelsen er, at du selv har opsagt dit fleksjob på grund af en flytning, og at tilflytningskommunen i en sådan situation har pligt til at foretage en fornyet visitation til fleksjob.

Nævnet har lagt til grund, at du af Odense kommune i 2006 er blevet bevilget fleksjob. Juli 2007 siger du dit fleksjob op og flytter til København på grund af familiemæssige forhold. Efter en fornyet visitation i Københavns kommune bevilges du per 1. marts 2008 ret til fleksjob.

Nævnet har lagt vægt på, at flytning i aktivlovens forstand ikke er en gyldig grund til opsigelse af et job. Du er således at betragte som selvforskyldt ledig. Din flytning bevirker yderligere, at kommunen har pligt til at foretage en fornyet visitation af din ret til fleksjob.

Nævnet finder herefter, at du i perioden fra du opsiger dit fleksjob i Odense og flytter kommune og frem til at der sker en fornyet visitation i Københavns kommune ikke er berettiget til ledighedsydelse.

…”

Efter at A havde klaget til mig, bad jeg den 11. maj 2010 beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen om en udtalelse. I mit brev bad jeg Ankestyrelsen om at udtale sig om sin principafgørelse A-42-05 på baggrund af den gennemgang af regler mv. som jeg havde skitseret i brevet. Jeg bad herunder Ankestyrelsen om at redegøre nærmere for sin forståelse af retstilstanden ved opsigelse som følge af flytning. Jeg bad desuden om at få oplyst om Ankestyrelsen i principafgørelse A-42-05 havde forholdt sig til om borgeren blev anset for at være selvforskyldt ledig. I forlængelse heraf bad jeg også om at Ankestyrelsen i sin udtalelse redegjorde nærmere for principafgørelsen.

Nævnet udtalte sig til sagen den 28. maj 2010. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende:

”Nævnet skal til sagen bemærke, at nævnet finder, at afgørelsen i (A)’s sag er i overensstemmelse med den hjemmel der på daværende tidspunkt var i §§ 74-74b i lov om aktiv socialpolitik, og den af Ankestyrelsen udmeldte praksis i principafgørelse A-42-05.”

Ankestyrelsen skrev bl.a. følgende i sin udtalelse af 2. juli 2010:

”Indledningsvis skal Ankestyrelsen oplyse, at vi er opmærksomme på, at Principafgørelse A-42-05 ikke længere har vejledningsværdi, idet der er kommet nye regler på området. Principafgørelsen bliver derfor kasseret.

Vi bemærker, at vi ved Principafgørelsen alene har forholdt os til den situation, hvor borgeren opsiger sit fleksjob på grund af flytning. Det fremgår af lovbemærkningerne til dagældende bestemmelse, at hvis flytningen medfører, at personen ikke kunne fortsætte i sit nuværende job og derfor måtte opsige dette, skulle der ske fornyet visitation i tilflytningskommunen. Vores fortolkning af lovbemærkningerne fremgår af afgørelsen.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse. Kommunen skulle indhente relevante oplysninger til brug for udarbejdelse af ressourceprofil, inden der blev truffet ny afgørelse om mulig visitation til fleksjob samt afgørelse om eventuel ledighedsydelse.

Ankestyrelsen har ikke ved afgørelsen taget stilling til, om visitationen kunne ske med tilbagevirkende kraft, hvis betingelserne for fleksjob fortsat var opfyldt efter flytningen.

Som følge af lovændringen af 27. december 2009 kan Principafgørelse A-42-05 nu gøres historisk. Ankestyrelsen har ikke behandlet sager om anvendelse af reglen i § 74 a, stk. 7, i gældende lov.”

A kom med sine bemærkninger til myndighedernes udtalelser den 20. august 2010.