Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Krav om akustikregulering på grund af unødig støj

Resumé

Ved et tilsynsbesøg i en virksomheds pakkeri konstaterede Arbejdstilsynet, at der arbejdede 6 ansatte, som bar høreværn. I rummet var der 6 pakkemaskiner, som ikke var støjdæmpet og 2 pakkemaskiner med transportbånd. Det var nødvendigt at hæve stemmen for at tale sammen, da støjen ”kørte” rundt i rummet og kunne høres over alt.

Pakkeriet havde en størrelse på over 1000 m3 og 6 meter til loftet. Gulvet er belagt med fliser, og væggene var af beton belagt med fliser op til 2 meter.

Der var en akustikregulering i loftet i form af lydbafler, men ellers havde pakkeriet ikke anden akustikregulering.

Virksomheden anførte, at en rapport viste, at de ophængte lydbafler tilfredsstiller kravet om, at det lydabsorberende materiale mindst bør være 0,7 x gulvarealet. Rapporten angav dog, at de akustiske forhold kan forbedres ved også at opsætte akustikregulerende materiale på væggene.

Arbejdstilsynet påbød virksomheden, at sikre tilfredsstillende akustiske forhold ved at forbedre de akustiske forhold i pakkeriet.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbuddet, da 6 af nævnets 11 medlemmer fandt, at de ansatte i pakkeriet udsættes for en unødig støjbelastning, da de akustiske forhold ikke er tilfredsstillende.

Flertallet lagde vægt på, at efterklangstiden var beregnet til 1,61 sek. og et absorptionsareal på 292 m2, med et minimumskrav beregnet til 289 m2, og at støjniveauet kan dæmpes yderligere, hvis der også opsættes støjabsorbenter på væggene.

Flertallet fandt derfor ikke akustikken tilfredsstillende, da Arbejdstilsynet havde konstateret støjende maskiner i lokalet, og lyden ”kørte rundt” og hørtes overalt i lokalet.

Flertallet bemærkede, at ikke er en betingelse for et påbud om tilfredsstillende akustik, at forholdene kan karakteriseres som uforsvarlige, men at det er tilstrækkeligt, at forholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige i form af unødig støj på grund af utilfredsstillende akustik.

Flertallet fandt det således ikke afgørende for et påbud om akustik, hverken at støjen er høreskadende og grænseværdien overskredet, eller at støjen er kraftigt generende, men at der kan træffes rimelige foranstaltninger til forbedring af utilfredsstillende akustik.

Mindretallet fandt ikke grundlag for påbuddet, da det ikke er godtgjort, at støjen er høreskadende eller kraftigt generende, og at de vejledende gennemsnitsværdier for efterklangstid og absorptionsareal er overholdt. Mindretallet fandt, at påbuddet alene er baseret på den del af arbejdstilsynets vejledning, som handler om yderligere muligheder for at forbedre akustikken, men at dette ikke er udtryk for, at virksomheden er forpligtet til at følge denne del af vejledningen.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. april 2011 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 15. september 2009. Arbejdstilsynet har truffet afgørelse med påbud om, at virksomheden skal sikre tilfredsstillende akustiske forhold i pakkeriet.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer fastholder Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden skal forbedre de akustiske forhold i pakkeriet, så de ansatte ikke udsættes for unødig støj under hensyn til arbejdsrummets anvendelse.

Det betyder, at virksomheden skal efterkomme Arbejdstilsynets påbud senest den 15. september 2011.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 23. september 2011.

B E G R U N D E L S E

Flertallet finder, at ansatte i virksomhedens pakkeri udsættes for unødig støjbelastning, som kan undgås. Den unødige støjbelastning hænger sammen med, at de akustiske forhold i afdelingerne ikke er tilfredsstillende.

Flertallet har lagt vægt på, at det fremgår af rapport af 10. juli 2009 fra Arbejdsmiljøcentret, at den gennemsnitlige efterklangstid i pakkeriet er beregnet til 1,61 sek. og absorptionsarealet til 292 m2, med et minimumskrav beregnet til 289 m2.

Det fremgår desuden af rapporten, at absorptionsarealet kan overholdes i pakkeriet, men at støjniveauet kan dæmpes yderligere, hvis der på frie vægflader opsættes støjabsorbenter.

Flertallet lægger desuden vægt på, at rummet er indrettet med ”hårde” materialer på overfladerne, idet gulvet er belagt med fliser. Væggene er af beton og flisebelagt til ca. 2 meters højde.

Endvidere lægger flertallet vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 5. august 2009 konstaterede, at der var mange støjende maskiner i lokalet, idet der var opstillet 6 pakkemaskiner af ældre dato og 2 pakkemaskiner med tilhørende transportlinier, og idet lyden i lokalet ”kørte rundt” og hørtes overalt.

Flertallet finder således, at akustikken ikke er tilfredsstillende, og at de ansatte derfor udsættes for unødig støj, idet det opsatte absorptionsmateriale er placeret i loftet.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 6 af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L AG E N

Virksomheden har i klagen bl.a. anført, at der ikke er hjemmel til at stille krav om akustiske foranstaltninger, når bygningerne er byggesagsbehandlet, og de akustiske forhold ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige.

Virksomheden anfører desuden, at der ikke er tale om grænseværdier, og at Arbejdstilsynet ikke har godtgjort, at støjen er høreskadende eller kraftigt generende, ligesom det ikke er sandsynliggjort, at støjbelastningen er unødig i forhold til den tekniske udvikling, og at de akustiske forhold ikke er tilfredsstillende.

Flertallet skal hertil bemærke, at det ikke er en betingelse for, at Arbejdstilsynet kan give påbud om tilfredsstillende akustik efter reglerne om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, at forholdene kan karakteriseres som uforsvarlige.

Det er således tilstrækkeligt, at kravet om foranstaltninger mod unødig støj i form af utilfredsstillende akustik, at forholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Det er derfor ikke en forudsætning for påbud om utilfredsstillende akustik, at grænseværdier er overskredet eller at støjen er høreskadende eller kraftigt generende, men at der kan træffes rimelige foranstaltninger til forbedring af utilfredsstillende akustik.

Flertallet skal hertil henvise til de forslag til forbedringer af absorbtionsarealet, som fremgår af den nævnte rapport, og som nævnet finder rimelige.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler:

Om unødig støj og akustik, der ikke er tilfredsstillende:

§ 42, stk. 1, § 43, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

§ 9, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet.

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelse, herunder Arbejdstilsynets kompetence:

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og virksomhedens høringssvar af 14. september 2010.

M I N D R E T A L S U D T A L E L S E

Et mindretal på 5 medlemmer finder, at der ikke er grundlag for påbuddet, idet virksomheden har overholdt Arbejdstilsynets vejledende gennemsnitsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer.

Mindretallet finder endvidere, at påbuddet er baseret på afsnit 4 i AT-vejledning A.1.16 om akustik i arbejdsrum, som alene vejleder om yderligere muligheder for forbedring af akustikken, men som ikke er udtryk for forhold, som virksomheden er forpligtet til at efterleve.

Endelig finder mindretallet, at det ikke er godtgjort, at støjen er høreskadende eller kraftigt generende.

På klagenævnets vegne

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet

Kapitel 2

Arbejdsgiverens pligter

§ 9. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Stk. 2. De akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

Kapitel 12

Forholdet til anden lovgivning

§ 59. Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler, som i medfør af anden lovgivning måtte være fastsat om arbejdssteders indretning.

§ 60. Bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Efter væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene.

§ 61. Til arbejdssteder inden for de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning, stilles ikke bygningsmæssige krav udover de minimumskrav, der følger af § 60, forudsat byggeriet er gennemført efter byggetilladelse udstedt efter den 1. maj 1986.

Stk. 2. Den nærmere afgrænsning af hvilke erhvervskategorier, der er omfattet af stk. 1, er fastsat i aftale mellem Arbejdsministeriet og By- og Boligministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer. De pågældende erhvervskategorier er grupperet i bilag 1. Eksempler på arbejdsprocesser/virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1, er givet i bilag 2. Afgrænsningen kan, når der er behov herfor, reguleres af By- og Boligministeriet og Arbejdsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer.

§ 62. Konstateres der efter indretningen af et arbejdssted forhold, der væsentlig afviger fra, eller som der ikke er truffet bestemmelser om i bygningsreglementet, kan Arbejdstilsynet uanset foranstående bestemmelser, og såfremt forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige uforsvarlige, påbyde foranstaltninger til imødegåelse heraf.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden

§ 69. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2001.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning ophæves.

Overgangsregler

§ 70. § 5, stk. 2, finder ikke anvendelse på lejemål, der er indgået inden 1. januar 1993.

Stk. 2. § 25, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på virksomheder, der inden 1. januar 1993 lovligt efter de hidtil gældende arbejdsmiljøregler har arbejdsrum indrettet i lokaler uden dagslys eller med begrænset tilgang heraf eller uden udsyn, dog f.s.v.a. § 25, stk. 1, kun hvis de bygningsmæssige forhold ikke giver mulighed herfor.

Stk. 3. På virksomheder, indrettet uden særlig spiseafdeling inden 1. januar 1993, kommer § 48, stk. 2, ikke til anvendelse, medmindre arbejdet er af en sådan art, at spisning ikke bør foregå i arbejdsrum. Dog skal bestemmelsen opfyldes, hvis virksomheden foretager væsentlig ombygning.

§ 71. Uanset § 70, stk. 2 - 3, kan Arbejdstilsynet påbyde en virksomhed at opfylde de heri nævnte bestemmelser inden en rimelig frist, hvis særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige hensyn taler herfor.

§ 72. Dispensationer fra hidtil gældende og i denne bekendtgørelse videreførte regler forbliver i kraft på de ved dispensationens meddelelse givne forudsætninger og fastsatte vilkår.

Bilag 2

Eksempler på arbejdsprocesser/virksomheder, der ikke er omfattet af § 61, stk. 1

(Eksempler på arbejdsprocesser/virksomheder, hvor særlige faremomenter gør sig gældende)

Arbejde med

Farligt støv: f.eks. asbest, kvarts, talkum

Giftstoffer: f.eks. cyan-, klor- og kviksølvforbindelser

Organiske opløsningsmidler: f.eks. toluen, xylen, acetone, triklorethylen, perklorethylen

Andre: f.eks. epoxy, polyurethan, styren

Ætsende: f.eks. stærke syrer og baser

eller med følgende arbejdsprocesser f.eks.:

Sprøjtemaling

Svejsning

Lodning

Maling

Lakering

Trykning

Limning

Støbning (metal, plast)

Overfladebehandling

Andre kemiske processer

Anlæg med f.eks.:

Transportører

Støjende maskiner

Industriel produktion i større omfang f.eks.:

Bryggerier

Slagterier

Væverier

Teglværker

Glasfabrikation

Savværker

Anlæg, der er så store, at huset må tilpasse sig anlægget f.eks.:

Stålværker

Kraftværker

Skibsværfter

Diverse:

Bygninger til korntørringsanlæg

Sygehuse

Virksomheder, der skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet efter bekendtgørelse nr. 201 af 23. marts 2000 om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer.