Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ophævelse af påbud om at undgå ensidigt, belastende arbejde ved overvågningsskærme

Resumé

Arbejdstilsynet konstaterede på en virksomhed, at der i et teknikrum var opstillet 29 sort/hvid skærme og 1 stor midterskærm på endevæggen. I teknikrummet foregår almindeligt administrativt arbejde, men den primære arbejdsopgave er at udføre en række kontrol- og overvågningsopgaver, som indebærer, at de ansatte opmærksomt og koncentreret skal følge overvågningskameraerne løbende igennem hele arbejdsdagen.

Arbejdstilsynet gav påbud om, at virksomheden skulle undgå ensidigt, belastende arbejde ved overvågningsskærme og beskrev at overvågningen forgik, således at den ansatte drejede hovedet og nikkede op og ned. Bevægelserne foregik i nakken i små ryk og med hyppige gentagelser, og der var tale om gentagne og ensidigt belastende muskelarbejde med fastlåste små bevægelser i nakken.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud, idet nævnet ikke fandt det sandsynliggjort, at arbejdet ved overvågningsskærmene udgør et arbejdsmiljøproblem.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke er tale om monotont overvågningsarbejde eller fastlåste arbejdsstillinger, idet det er oplyst, at der er tale om flere arbejdsfunktioner og skiftende arbejdsstillinger. Desuden indebærer arbejdet ikke en risiko for helbredsskader, når hovedet bøjes bagud, idet der ikke er tale, om at hovedet skal holdes i yderstillinger.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. juni 2011 behandlet klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 20. november 2009. [Virksomhedens navn udeladt] klager over, at [navn udeladt] skal undgå ensidigt, belastende arbejde ved overvågningsskærmene.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets påbud om, at [virksomhedens navn udeladt] skal undgå ensidigt, belastende arbejde ved overvågningsskærmene i [navn udeladt].

Det betyder, at [virksomhedens navn udeladt] ikke skal sende en tilbagemelding til Arbejdstilsynet.

B E G R U N D E L S E

Arbejde ved overvågningsskærme

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynet ikke har sandsynliggjort, at arbejdet ved overvågningsskærmene i [navn udeladt] udgør et arbejdsmiljøproblem.

Arbejdstilsynet beskriver, at arbejdet medfører, at den ansatte overvåger et større antal skærme på teknikrummets endevæg.

Overvågningen betyder, at den ansatte drejer hovedet og nikker op og ned. Bevægelserne foregår i nakken i små ryk og hyppige gentagelser. Den ansattes nakke er hele tiden i bevægelse, og at der er tale om gentagende og ensidigt belastende muskelarbejde med fastlåste små bevægelser i nakken. Ved skiftevis overvågning af skærme på endevæggen og arbejde ved computer, der står på et bord, er hovedet/nakken hele tiden i bevægelse med rotation, op og ned og kipning.

Nævnet lægger vægt på, at der ikke er tale om monotont overvågningsarbejde eller fastlåste arbejdsstillinger, idet det er oplyst, at der er tale om flere arbejdsfunktioner og skiftende arbejdsstillinger.

Desuden indebærer arbejdet ikke en risiko for helbredsskader, når hovedet bøjes bagud, idet der ikke er tale, om at hovedet skal holdes i yderstillinger.

[Navn udeladt] har i brev af 25. januar 2011 gjort opmærksom på, at kun få monitorer behøver at være tændte, og at der først kommer et billede, når der går en alarm. Samtidig vil alarmen afgive lyd.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt Arbejdstilsynets beskrivelse til grund for vurderingen, men finder ikke grundlag for et påbud.

Partshøring

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynet har foretaget partshøring i overensstemmelse med reglerne.

[Navn udeladt] har i brev af 2. januar 2010 efterlyst oplysninger, der ikke fremgår af Arbejdstilsynet afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har konkret vurderet, at det i denne sag er uden betydning, fx hvem Arbejdstilsynets observerede.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet i brev af 3. november 2009 partshørte [virksomhedens navn udeladt] i form af et udkast til en afgørelse. Heri indgår de faktiske oplysninger, som Arbejdstilsynet fandt af væsentlig betydning for afgørelse af 20. november 2009.

[Navn udeladt] har i brev af 22. januar 2010 oplyst, at [virksomhedens navn udeladt] har modtaget Arbejdstilsynets brev af 3. november 2009, og at [virksomhedens navn udeladt] ikke reagerede på dette brev.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler:

Om partshøring:
 
§ 19, stk. 1, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007.
Om arbejdets udførelse:
 
§ 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008
 
§ 9, nr. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse:
 
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt

[Navn udeladt]s klage af 22. januar 2010 (mærket (skr. 400.a.))

[Navn udeladt]s brev af 8. februar 2010 til Arbejdstilsynet

[Navn udeladt]s brev af 19. februar 2010 til Arbejdstilsynet

[Navn udeladt]s brev af 5. november 2010 til Arbejdstilsynet med klage til Beskæftigelsesministeriet

[Navn udeladt]s brev af 11. november 2010 til Arbejdsmiljøklagenævnet om j.nr. 5900132-10.

Afgørelsen er truffet af et enigt Arbejdsmiljøklagenævn.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Kopi til

Arbejdstilsynet

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007

Kapitel 5

Partshøring

§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3) opslag eller egnet markering.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 9. Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes

1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt, undgås eller begrænses,

2) at arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt og

3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses.