Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Udtalelse afgivet af Undervisningsministeriet om forståelsen af reglerne i erhvervsuddannelseslovens § 30

I forbindelse med en forespørgsel om forståelse af reglerne i erhvervsuddannelseslovens § 30 har Undervisningsministeriet i brev af 5. juli 2011, j.nr. 090.62J.261, udtalt følgende:

Ansvaret for at formidle psykologisk rådgivninger er fastlagt i erhvervsuddannelseslovens § 30, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, der lyder således:

"For at fastholde eleverne i uddannelse yder skolen eleverne vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom."

Baggrunden for lovens § 30, stk. 1, fremgår af lovbemærkningerne, der lød således:

"Til nr. 28

Forslaget medfører pligt til, at skolerne skal formidle social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Formålet er, at skolen hurtigt skal kunne tage hånd om eventuelle problemer. Skolen vil kunne anvende eget personale eller indgå aftale med relevante leverandører, en kommune eller lokale institutioner, og skolen vil om nødvendigt kunne hjælpe eleven med kontakt til et relevant tilbud. Forslaget er begrundet i Velfærdsaftalen påpegning af, at et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud.

Ministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.”

Skolen skal formidle social, personlig eller psykologisk rådgivning. Denne terminologi anvender både loven og bemærkningerne udtrykkeligt. I modsætning hertil står, at skolen skal yde eleverne vejledning og stille kontaktpersoner til rådighed for elever, der har behov herfor.

Skolen skal således ikke yde social, personlig eller psykologisk rådgivning, som efter sundhedslovgivning og sociallovgivningen mv. påhviler kommunen, regionsrådet eller andre.

Skolens ansvar for formidling af rådgivning er præciseret i § 53, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010 om erhvervsuddannelse:

"Skolen skal sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning."

Det betyder, at skolen skal have tilrettelagt procedurer og forretningsgange, som effektivt kan skaffe elever med behov adgang til den nævnte rådgivning. Der er metodefrihed og en skole kan opfylde pligten på mange forskellige måder, fx ved oprettelse af en hotline eller lignende til de relevante rådgivnings- og behandlersystemer mv., så skolen i fastholdelsesøjemed kan yde en professionel støtte til frafaldstruede elever og således sikre en hurtig adgang til den nødvendige hjælp, typisk efter nærmere aftale med de berørte systemer.

Skolen skal således ikke selv råde over ekspertise til at stille diagnoser eller behandle, men alene sikre at de fornødne kompetencer er til stede på skolen for i tide at opfange signaler om, at noget skal gøres, og at iværksætte en adækvat indsats.