Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
En interessents deltagelse i et arrangement med en oliepumpe i Californien ansås for passiv udlejningsvirksomhed, og forholdet var derfor omfattet af anpartsreglerne. Der var ikke ved afgørelsen taget stilling til realiteten af arrangementet.
Den fulde tekst

Tegningsaftale til olieproduktionspumpe i USA

  • fradrag for renter og underskud

Reference:

PSL § 13, stk. 6.

A klagede for indkomståret 1995 over, at de stedlige skattemyndigheder havde nægtet ham fradrag for renteudgifter og underskud vedr. hans deltagelse i I/S B.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren den 22. december 1995 havde underskrevet tegningsaftale vedrørende tegning af 50% af andelene i interessentskabet I/S B.

Projektet, der i henhold til tegningsaftalen vedrørte investering i en olieproduktionspumpe, opstillet og i produktion i Californien, var udbudt af C A/S og klageren havde ved underskrivelsen af tegningsaftalen givet C A/S fuldmagt til at underskrive samtlige dokumenter, som var nævnt i prospektet samt øvrige dokumenter, der måtte være nødvendige for handlens gennemførelse.

Udbudsmaterialet fra C A/S var tillige med revisorredegørelse, indeholdende en gennemgang af projektet samt af de af udbyder udarbejdede budgetter, og memorandum fra klagerens advokat vedrørende kontrol af de udbudte pumpers fysiske tilstedeværelse og drift blevet fremlagt for Landsskatteretten i forbindelse med rettens behandling af sagen.

Klageren havde ved underskrivelsen af tegningsaftalen tiltrådt interessentskabskontrakten for I/S B. Det fremgik af kontraktens § 3, at interessentskabsdeltagere var klageren og D, der begge deltog med en ejerandel på 50%, og at fordeling af gevinst og tab skulle foretages i overensstemmelse med deltagernes ejerandele.

Interessentskabskontraktens § 4 indeholdt følgende bestemmelse vedrørende hæftelse og sikkerhedsstillelse:

"Interessenterne hæfter direkte, solidarisk og personligt over for tredjemand for interessentskabets forpligtelser. I det indbyrdes forhold hæfter hver af interessenterne i samme forhold, hvori gevinst og tab fordeles, jf. pkt. 3.3."

Klageren havde ved tiltrædelsen af interessentskabskontrakten skriftligt bekræftet, at D, der er valgt til formand for interessentskabet, var berettiget til at indgå administrationsaftale med C A/S som administrator.

Det fremgik af sagens oplysninger, at der den 22. december 1998 var indgået administrationsaftale mellem klageren og C A/S vedrørende I/S B. I henhold til administrationsaftalen forestod C A/S herefter al administration af oliepumpens produktion, inspektion af oliepumpen, gennemgang af afregningsnotaerne fra operatøren, gennemgang af reparations- og vedligeholdelsesregninger etc., og C A/S beregnede sig herfor for hvert regnskabsår et honorar på 1.700 kr. pr. 1 million investerede kroner, der blev erlagt bagud en gang årligt, første gang den 1. januar 1996. Det fremgik af aftalen, at administrator var berettiget til at overdrage rettighederne og forpligtelserne i henhold til denne til tredjemand, uden at investor havde mulighed for at modsætte sig en sådan overdragelse, og at aftalen kunne opsiges fra begge parters side med 1 års varsel til den 1. januar, dog ikke så længe finansieringen var ydet af E Corporation.

Interessentskabet havde i henhold til købsaftale - "Purchase Agreement" og "Bill of Sale" - af 31. december 1995 for en sum af US$ 437.600 erhvervet 1 stk. nærmere specificeret olieproduktionspumpe, placeret i Californien. Sælger af pumpen var i henhold til aftalen E Corporation.

Udstyret var i henhold til en for Landsskatteretten fremlagt rapport umiddelbart før overtagelsen blevet vurderet med henblik på at fastslå værdien i fri handel. Udstyret var i rapporten vurderet til US$ 442.000.

Købesummen skulle i henhold til aftalen erlægges med 13 % kontant, mens sælger ydede et lån til finansieringen af restkøbesummen. Køberen forpligtede sig i købsaftalen til at indgå en lang række øvrige aftaler, herunder Production & Operations Agreement med F og Administration Agreement med C A/S.

Det fremgik af sagens oplysninger, at den i købsaftalen aftalte kontante udbetaling på 13% af beløbet, svarende til 56.888 US $, var erlagt ved underskrift på en sigtveksel, der forfaldt efter 1 år fra underskrivelsen af denne. Den resterende del af købesummen, 380.712 US $, var finansieret af sælgeren af udstyret, med hvilket selskab der den 31. december 1995 var indgået låneaftale.

Det fremgik af låneaftalen, at denne havde en løbetid på et år, og at lånebeløbet blev forrentet med 6% p.a. Lånet skulle i henhold til aftalen afvikles i henhold til en til låneaftalen vedlagt amortisationstabel, der dog ikke var blevet fremlagt for Landsskatteretten. Køber havde i henhold til låneaftalen mulighed for at forlænge lånet i tre nye perioder af et år, idet renten dog skulle fastsættes påny i forbindelse med eventuelle forlængelser af løbetiden. Herefter skulle investor enten omlægge lånet til et egentligt finanslån eller indfri dette.

Ved indgåelsen af låneaftalen var oliepumpen og de fremtidige driftsindtægter blevet pantsat til sælgeren som långiver. Herudover hæftede investor personligt for den til enhver tid værende lånebalance med hele sin personlige formue.

Det fremgik af sagens oplysninger, at der i forbindelse med købet mellem interessentskabet og F Inc. var indgået "Production- og Operations Agreement" af 31. december 1995 vedrørende det af interessentskabet indkøbte udstyr. Aftalen var i henhold til sin ordlyd indgået for en 5 års periode, hvorefter vilkårene i denne skulle genforhandles.

Det fremgik af aftalen, at det årlige honorar for vedligeholdelse af oliepumpen var blevet aftalt til 1.595 US$, og at investor skulle have en basispris på 12,60 US$ pr. oppumpet tønde olie (aftalens § 1.2), hvilken basispris skulle reguleres efter forbrugerprisindekset for X-området i USA, (aftalens § 1.3). Investor skulle endvidere have en "market adjustmentprice" for sparede transportomkostninger, der på aftaletidspunktet udgjorde 0,16 US$. Den oppumpede mængde olie måltes i henhold til aftalen på det punkt, hvor pumpen var tilsluttet det fælles opsamlingssystem, og selskabet med hvilket der var indgået Production & Operations Agreement blev efter aftalen eneagent med hensyn til brug og vedligeholdelse af pumpen, idet det dog i aftalen var understreget, at dette selskab var en uafhængig kontraktspartner.

F Inc. påtog sig i henhold til aftalen yderligere at vedligeholde ledninger, pumper, tanke og andet udstyr til brug for opsamling, oplagring og transport af råolien. Det fremgik af den indgåede aftale, at vedligeholdelsesudgifterne påhvilede investorerne, og at selskabet i den forbindelse oprettede og førte en særlig konto for hver investor. Selskabet udarbejdede i henhold til aftalen videre et halvårligt regnskab over indtægter og udgifter for hver enkelt pumpe, for hvilke ydelser der ikke blev modtaget et særligt honorar.

Der var som bilag til produktions- og operatøraftalen vedlagt en vedligeholdelsesaftale med et ikke navngivet "Service Company", indeholdende en beskrivelse af hvilke ydelser, der var omfattet af aftalen. Det var oplyst, at aftalen var realiseret ved, at produktions- og operatøraftalen var underskrevet, samt ved at F Inc. havde entreret med en underentreprenør, der sørgede for vedligeholdelse af pumperne i henhold til beskrivelsen i den vedlagte aftale.

Det fremgik af sagens oplysninger, at F Inc. den 20. august 1996 i anledning af skattesagen havde tilskrevet C A/S således:

"We recieved your letter of July 15, 1996 regarding the problems you are having with the Danish tax authorities and we are pleased to provide the following information.

F is af wholly owned subsidiary of G Corporation, a public corporation.

H Inc. is a subcontractor to F and carries out most of the day to day field operations for a couple of our Projects including your clients. H Inc. performs in accordance with the terms and conditions set forth in Exhibit "F" of the Production & Operations Agreement entered into between your clients and F.

The above referenced agreement requires that the service provider maintain sufficient liability coverage at all times and include F as an additional insured party. This is done so that if an accident occurs on site then the carrier cannot attempt recourse against F.

When you requested that we arrange insurrance coverage for the equipment owners we thought it prudent and most cost effective to add them as additional insurede on the same policy. If you so desire we will arrange seperate coverage for the owners but it will be more costly and expose them to potential litigation from the current carrier!

With respect to the real estate where the equipment is located, we do not have any documentation on the dirt itself. The subsurface mineral rights are separate from the dirt and belongs to a variety of entities encluding X and Y Railroads.

F has proprietary production agreements in place with a number of parties who owns the mineral rights or whose rights to the well is based on a "royalty agreement" or a "subsurface mineral lease". These typically includes surface access easement to work the well.

Furthermore, we do not have copies of the oil sales agreement between the holders of the mineral rights and the refiners since we are not a party thereto.

Even though your clients are an indirect beneficiary of those agreements your clients equipment is operated solely subject to the Production & Operations Agreement entered into with F.

Please find enclosed copies of the Statement of Operations and the Client account Statements as of June 30, 1996. Additionally, we have included copies of the checks written on behalf of your clients.

We hope that this helps you out, if necessary we could arrange for our law firm to dig up the property and mineral rights records for the wells for you. However it would be expensive, some of these go back to the beginning of the century and involves multiple subleases and royalty holders."

Der var for de stedlige skattemyndigheder fremlagt en erklæring, udarbejdet af det sælgende selskabs amerikanske advokat angående bl.a. gyldigheden af det sælgende selskabs ejendomsret samt den for I/S B ved købsaftalen stiftede ejendomsret til den overdragne oliepumpe. Der var ligeledes fremlagt en af advokaten på vegne udbyderen udarbejdet erklæring vedrørende den juridiske overgang af ejendomsretten til oliepumper fra sælgeren til bl.a. I/S B. Som dokumentation for ejendomsrettens overgang samt for projektets realitet i overensstemmelse med udbudsmaterialet og efterfølgende indgåede aftaler var herudover fremlagt UCC-1 formular vedrørende ejendomsretten til og pantsætningen af den af I/S B erhvervede oliepumpe, kontoudtog fra F vedrørende den I/S B tilhørende pumpes indtægter og udgifter for 1. og 2. kvartal 1996, opkrævningsskrivelse til I/S B ved administrator, C A/S, fra sælger og långiver vedrørende rente og afdrag, "Payment 1", på i alt 16.983,45 US $, checkbilag af 28. juni 1996 vedrørende F overførsel af "Payment 1" til långiver, samt kontoudtog vedrørende I/S B's konto hos F efter betaling af "Payment 1".

Der var endelig fremlagt U.S. Nonresident-selvangivelse for indkomståret 1995 samt California Nonresident-selvangivelse for indkomståret 1995, samt forsikringscertifikat af 15. september 1996, vedrørende policenr. ... i henhold til hvilket "B Partners" ved D for perioden fra denne dato til den 15. september 1997 havde tegnet forsikring for pumpeudstyr. Forsikrede var i henhold til det fremlagte certifikat H Inc.

Det var ikke over for Landsskatteretten oplyst, hvem der ejede rettighederne til den oppumpede olie, men det fremgik af sagens oplysninger, at rettighederne ikke var indehavet af investorerne i interessentskabet.

De stedlige skattemyndigheder havde i forbindelse med sagens behandling anmodet klagerens repræsentant om at fremlægge yderligere materiale, herunder forsikringspolice samt dokumentation for den faktiske pengestrøm mellem F og E Corporation - eksempelvis i form af bekræftede kontoudskrifter fra parternes respektive pengeinstitutter - samt dokumentation for betalingen af den kontante del af købesummen - eksempelvis i form af et bankoverførselsbilag til sælger - samt "Royalty Agreement" og "Subsurface Agreement", nævnt i den for forvaltningen forelagte korrespondance. Told- og Skattestyrelsen havde herudover - i forbindelse med styrelsens undersøgelse af en række projekter af den her omhandlede art - anmodet om yderligere dokumentation for ejendomsretten til oliekilderne, men der var ikke i anledning af anmodningerne fremlagt yderligere materiale for myndighederne.

Skatteforvaltningen havde ved afgørelse af 18. november 1996 nægtet klageren adgang til ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret at foretage fradrag for renteudgifter og underskud af virksomhed vedrørende klagerens deltagelse i I/S B. Forvaltningen havde herved tillige nægtet at medregne de af klageren selvangivne renteindtægter vedrørende deltagelsen i interessentskabet, og forvaltningen havde endvidere nægtet klageren adgang til ved formueopgørelsen at fratrække hans andel af egenkapitalen i I/S B.

Forvaltningen havde som begrundelse for afgørelsen anført, at I/S B's investering i olieproduktionspumpen måtte anses for omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, hvilket medførte, at underskud af virksomheden alene kunne fratrækkes i overskud fra samme. Forvaltningen havde som begrundelse for afgørelsen videre anført, at det var forvaltningens opfattelse, at klageren ikke havde dokumenteret selve realiteten i projektet, hvorfor fradrag var nægtet alene af denne grund.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 med 360.000 kr. nedsættelse af den skattepligtige formue for samme indkomstår med 820.653 kr., svarende til de af forvaltningen foretagne forhøjelser i forhold til det af klageren selvangivne.

Advokaten havde til støtte for påstanden over for Landsskatteretten gjort gældende, at indkomst og omkostninger, relateret til klagerens deltagelse i I/S B, var personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, da projektet ikke var omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 13.

Han havde til støtte herfor anført, at antallet af deltagere i I/S B var mindre end 10, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, modsætningsvis, og at den af I/S B drevne virksomhed ikke kunne betegnes som udlejningsvirksomhed, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13, modsætningsvis.

Advokaten havde til støtte herfor over for Landsskatteretten nærmere anført,

  1. de mellem I/S B og F indgåede Operations-, Service- og Leveringsaftaler ikke gav F så vidtrækkende rettigheder og forpligtelser over for olieproduktionsudstyret og den derfra drevne virksomhed, at aftalerne samlet burde karakteriseres som brug mod vederlag, d.v.s. leje,
  1. det måtte anses at have afgørende betydning ved vurderingen af hvorvidt F burde anses som bruger (lejer), hos hvilken af parterne den (væsentligste) økonomiske risiko for pumpens drift lå,
  1. interessentskabet bar risikoen for (1) det af oliepumpen oppumpede kvantum olie, (2) størrelsen af MEP, jf. leveringsaftalens § 1.2, (3) størrelsen af CPI, jf. leveringsaftalens § 1.3, (4) oliepumpens ordinære driftsomkostninger, dvs. omkostninger til almindelig vedligeholdelse, energiforsyning, forsikring m.v., (5) de i forbindelse med pumpens drift pådragne ekstraordinære driftsomkostninger, dvs. omkostninger til reparationer m.v., og
  1. F bar risikoen for (a) oliens videresalgspris, dog sammen med interessentskabet, i det omfang denne ikke blev reguleret som følge af ændringer i CPI/MEP.

Advokaten havde til støtte for påstanden henvist til TfS 1997, nr. 525, Skat 1990, nr. 2, 148, Told Skat nyt 1991, nr. 22, 1297 samt TfS 1994, nr. 877.

Skatteforvaltningen havde til det af advokaten over for Landsskatteretten anførte indledningsvis bemærket, at den mellem interessentskabet og F. indgåede aftale ikke efter forvaltningens opfattelse kunne karakteriseres som en leveringsaftale, idet det af aftalens punkt 1 alene fremgik, at F påtog sig at betale for selve oppumpningen af olien til en nærmere fastsat pris pr. enhed (tønde) produceret råolie. Forvaltningen havde herved bemærket, at F ikke kunne indgå aftale med interessentskabet om at aftage olien, hvilket hang sammen med, at interessentskabet ikke ejede rettighederne til den oppumpede olie.

Forvaltningen havde vedrørende det af advokaten som bilag til klageskrivelsen fremsendte materiale anført, at forvaltningen ikke fandt, at der var fremsendt de yderligere dokumentationer, som forvaltningen fandt var nødvendige for at kunne vurdere realiteten i projektet. Forvaltningen havde herved under henvisning til den tidligere udsendte agterskrivelse bemærket, at følgende materiale burde fremlægges som nødvendigt til belysning af projektets realitet:

  • Samtlige kontrakter og aftaler omkring jordleje, indvindings- og mineralrettigheder, samt leveringsaftale vedrørende afståelse af den råolie som interessentskabets oliepumpe producerer.
  • Forsikringspolice vedr. oliepumpen indgået den 15, september 1995 med H Inc. som forsikret.
  • Maintenance Agreement i udfyldt stand.
  • Dokumentation for den faktiske pengestrøm mellem F og E Corporation, f.eks. i form af bekræftede kontoudskrifter fra parternes respektive pengeinstitutter.
  • Dokumentation for betaling af den kontante del af købesummen, f.eks. i form af bankoverførselsbilag til sælger.

Forvaltningen havde herom anført, at dette materiale måtte anses for nødvendigt, da det ikke af de foreliggende forsikringsdokumenter fremgik, hvilke aktiver der var forsikret - d.v.s. om forsikringen specifikt dækkede interessentskabets oliepumpe, eller om der var tale om en samlet forsikringssum for samtlige pumper solgt via udbyderen, C A/S (54 stk. ultimo 1995). Det var herved bemærket, at oliepumper i mindst 4 tilsvarende projekter alle var forsikret under samme police, at større samlede skader på flere oliepumper derfor antageligt ville medføre manglende forsikringsdækning, og at der dermed på det foreliggende grundlag syntes at være tale om klar underforsikring, hvilket kunne indicere, at den foretagne vurdering af oliepumpen ikke var korrekt.

Forvaltningen havde til støtte for, at der manglede yderligere dokumentation for leveringsaftalerne i udtalelsen til Landsskatteretten henvist til, at det i projektbeskrivelsen var anført, at der var indgået en fast leveringsaftale på den til enhver tid producerede mængde råolie, at det i revisorredegørelsen var anført, at F var forpligtet til at aftage den producerede råolie, at forvaltningen ikke havde modtaget de foreliggende aftaler herom, og at F ved skrivelse af 20. august 1996 til C A/S havde meddelt, at man ikke var part i de aftaler, der omhandlede olieleverancer m.v.

Der var vedrørende anmodningen om fremsendelse af de øvrige aftaler fra forvaltningens side dels henvist til, at der i skrivelsen fra F også var givet eksempler på underliggende aftaler omkring olierettigheder m.v., dels til, at sådanne aftaler kunne have afgørende betydning for bedømmelsen af realiteten i et skattearrangement, som det foreliggende.

Under henvisning til, at det ved undersøgelser foretaget af Told- og Skattestyrelsen, var konstateret, at den person, der ejede oliepumpen forud for E Corporation, tillige repræsenterede - og antageligt ejede - serviceselskabet H Inc., der i henhold til forsikringscertifikatet optrådte som forsikret, og under henvisning til, at det efter forvaltningens opfattelse var konstateret, at den oprindelige sælger havde indgået aftaler omkring driften af interessentskabets oliepumpe, uanset, at disse aftaler ikke var modtaget i forvaltningen, havde forvaltningen anført, at en eventuel aftale mellem F og denne person omkring oppumpningen af olien, efter forvaltningens opfattelse medførte, at projektet kunne betragtes som et "sale-and-lease-back"-projekt, der således utvivlsomt ville være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og 13.

Forvaltningen havde afslutningsvis anført, at det ikke var dokumenteret, at der i nærværende projekt foregik en egentlig pengestrøm mellem de involverede parter, hvilket efter forvaltningens opfattelse rejste yderligere tvivl omkring realiteten i projektet.

Forvaltningen havde til det af advokaten over for Landsskatteretten anførte endelig fremsat følgende bemærkninger vedrørende personskattelovens regler:

"Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

Forvaltningen har ikke i sin afgørelse henvist til denne bestemmelse, men er efterfølgende af den opfattelse, at nærværende projekt er omfattet af bestemmelsen. Der er herved henset til

  1. alle pumperne (54 stk.) er opstillet samme sted i Californien, og indbyrdes er forbundet af fælles opsamlings- og lagersystem. Der foreligger ikke oplysning om ejeren heraf,
  1. den tidligere ejer af samtlige pumper er E ligesom operatøren for samtlige pumper angives at være F. Desuden er C i alle tilfælde administrator af pumperne.

Det er herefter forvaltningens opfattelse, at oliepumperne ikke fungerer som særskilte driftsmidler, men er en integreret del af et olieproduktionsfelt, der efter det oplyste drives af eet selskab, F.

Da oliepumperne ikke fungerer enkeltvis, er det forvaltningens opfattelse, at der er tale om een samlet virksomhed med mere end 10 ejere. Disse ejere deltager ikke aktivt i driften, hvorfor virksomheden er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Interessentskabet har som tidligere nævnt ikke erhvervet rettighederne til den oppumpede olie, hvorfor det er forvaltningens opfattelse, at "Production & Operating Agreement" mellem interessentskabet og F må anses for en lejeaftale, efter hvilken interessentskabet modtager en pristalsreguleret lejeindtægt svarende til mængden af den oppumpede olie med fradrag af visse nærmere aftalte omkostninger vedrørende pumpen.

At projektet er omfattet af blot een af de ovennævnte bestemmelser medfører, at underskud efter renter og afskrivninger kun kan fratrækkes i overskud vedrørende samme virksomhed.

Klagerens repræsentant har i sit anbringende omkring reglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13 anført nogle nærmere betragtninger omkring I/S B's økonomiske risiko i forhold til F's risiko i relation til pumpens drift.

Hertil skal forvaltningen bemærke:

  1. det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at vurdere hvem af de 2 parter, der bærer den væsentligste risiko i forbindelse med pumpens drift, alene af den grund at F's aftaler herom med tredjemand ikke er forvaltningen bekendt. Det tilføjes, at F antageligt står for vedligeholdelsen og driften af hele det fælles opsamlings- og lagersystem i det olieproduktionsfelt, hvor pumpen er opstillet.
  1. långiver (sælger af pumpen) bærer en betydelig risiko i forbindelse med pumpens drift, idet et eventuelt fald i mængden af oppumpet olie eller øgede omkostninger til vedligeholdelse af pumpen påvirker størrelsen af afdrag på interessentskabets lån til erhvervelsen af pumpen. Låneaftalen åbner i realiteten mulighed for at interessentskabet ikke skal betale afdrag på hovedstolen i 4 år.
  1. klagerens oplysninger omkring F's risiko i forbindelse med videresalg af olien ikke er relevante, da det netop foreligger oplyst, at F ikke er involveret i aftaler omkring salg af olien, d.v.s. heller ikke ejer rettighederne til den oppumpede olie.

Med hensyn til klagerens henvisning til retspraksis skal forvaltningen bemærke:

  1. bindende forhåndsbesked gengivet i Skat 1990.2.148 ikke vedrører et projekt, der er sammenligneligt med dette projekt. Den væsentligste forskel er netop, at investorerne i den refererede afgørelse - modsat investorerne i nærværende projekt - havde ejendomsretten til den producerede elektricitet.
  1. tilsvarende gælder vedrørende den påberåbte afgørelse ref. i TfS 97.525.
  1. bindende forhåndsbesked gengivet i Told Skat Nyt 1991.22.1297 vedrører et skib der udlejes på time-charter basis, d.v.s. bl.a. inkl. besætning, og i øvrigt hvor det retlige grundlag adskiller sig fra det foreliggende projekt.
  1. afgørelse ref. i TfS, 94.877 ikke vedrører PSL § 4, stk. 1, nr. 13."

Told- og Skattestyrelsen havde den 8. januar 1998 udarbejdet en rapport vedrørende investeringer i oliepumper i Californien, udbudt af C A/S. Styrelsen var i rapporten fremkommet med følgende vurdering heraf:

"Da investorerne ikke sammen med købet af oliepumperne har erhvervet indvindingsretten til den oppumpede ("producerede") olie, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at produktions- og operatøraftalen mellem de danske investorer og F må anses for en lejeaftale, efter hvilken F betaler investorerne en pristalsreguleret leje opgjort på grundlag af oppumpet oliemængde og med fradrag af visse nærmere aftalte omkostninger vedrørende pumperne, herunder F's honorar for almindelig vedligeholdelse.

Det tilføjes i den forbindelse, at netop det forhold, at investorerne ikke har erhvervet udvindingsretten til olien, gør, at dette projekt ikke kan sammenlignes med projektet i den bindende forhåndsbesked gengivet i Tidsskrift for Skatteret 1990, 103, hvor investorerne - uden erhvervelse af rettigheder - anvendte vinden til at producere elektricitet med deres vindmøller. Modsat nærværende projekt, hvor investorerne ikke ejer olien, havde disse investorer således ejendomsretten til den elektricitet, der efterfølgende blev leveret til elselskabet.

I nærværende tilfælde optræder F som operatør for samtlige danske investorers oliepumper. F varetager således den samlede drift af oliefeltet.

Told- og Skattestyrelsen har ikke kunnet få klarlagt udvindingsrettigheden til oliekilden, men det er oplyst, at denne ikke indehaves af de danske investorer, der således ikke ejer den oppumpede olie. Investorerne producerer således ikke olie, men deres pumper anvendes til at transportere tredjemands olie fra kilden til opsamlingsanlægget, der ligeledes ejes af tredjemand.

F aftager den olie, der oppumpes af investorernes pumper. Olien afregnes til en forud fastlagt basispris, der yderligere pristalsreguleres efter udviklingen i det lokale forbrugerprisindeks. Investorerne bærer derfor ingen risiko for eventuelle prisfald pr. tønde oppumpet olie, idet denne risiko fuldt ud bæres af F Med hensyn til risikoen for oppumpet mængde olie er F ifølge operatøraftalen forpligtet til under udvisning af rettidig omhu at sørge for, at oliepumpen kontinuerligt oppumper den højest mulige mængde olie.

Investorerne modtager således et inflationssikret vederlag, der ganske vist er afhængig af den oppumpede oliemængde, men det er F, der reelt sørger for driften af oliepumpen og resten af oliefeltet, og som har forpligtet sig til at søge at maksimere den oppumpede oliemængde.

Når lejeren står for driften af den virksomheden, som aktivitet indgår i, adskiller de faktiske forhold sig ikke fra de tilfælde, hvor aktivet udlejes (til en omsætningsbestemt leje).

Det er derfor Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om udlejning, som er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Dette indebærer, at resultatet af virksomheden er kapitalindkomst, der jf. personskattelovens § 13, stk. 6, opgøres isoleret for denne virksomhed, idet underskud efter renter og afskrivninger kun kan fratrækkes i overskud vedrørende samme virksomhed.

Told- og Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at det forelagte materiale ikke fuldt ud dokumenterer realiteten i projektet. Således omtaler F i et brev af 20. august 1996 2 dokumenter: "Royalty Agreement" og "Subsurface Agreement". X skatteforvaltning har gentagne gange anmodet om at få disse dokumenter fremlagt, men dette er ikke efterkommet.

Vedrørende forsikringsforhold er der fremlagt "Certificate of Insurance", hvilet svarer til en policeoversigt, hvorimod forsikringspolicen ikke foreligger. Endelig foreligger der ikke fuldstændig dokumentation for ejendomsretten til oliekilderne."

Klagerens advokat havde ikke efter forelæggelsen af forvaltningens bemærkninger respektive Told- og Skattestyrelsens rapport fundet anledning til at indsende yderligere indlæg eller materiale til brug for Landsskatterettens behandling af den påklagede afgørelse.

Landsskatteretten udtalte:

Henset til, at investorerne i I/S B ikke i henhold til de foreliggende oplysninger er indehavere af rettighederne til den olie, som den af interessentskabet erhvervede oliepumpe oppumper, og til, at det efter de foreliggende oplysninger måtte lægges til grund, at pumpen havde indgået som en integreret del af driften af den F Inc. drevne virksomhed, fandt retten, at den mellem interessentskabet ved administrator, C A/S, og F Inc. indgåede Production & Operations Agreement i skatteretlig henseende måtte kvalificeres som en lejeaftale, i henhold til hvilken interessentskabet til F Inc. udlejede den omhandlede oliepumpe. Det bemærkedes herved, at det forhold, at det interessentskabet tilkommende vederlag for udleje af oliepumpen i henhold til de indgåede aftaler var fastsat til en omsætningsbestemt leje, der blev fastsat på grundlag af den af pumpen oppumpede mængde olie, for hvilken der i henhold til aftalerne blev afregnet med en på forhånd fastsat indeksreguleret pris, ikke kunne antages at fratage aftalen sin karakter af aftale om udleje af afskrivningsberettigede driftsmidler. Det bemærkedes videre, at den aftalte fordeling af hæftelsen for sædvanlige og ekstraordinære driftsomkostninger ikke adskilte sig væsentligt fra den fordeling af hæftelsen, der måtte anses som sædvanlig i forbindelse med indgåelse af lejeaftaler.

Da klageren ikke i væsentligt omfang havde deltaget i driften af den af interessentskabet drevne virksomhed, fandt retten herefter, at indkomsten fra den af interessentskabet drevne virksomhed skulle medregnes ved opgørelsen af klagerens kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Fradragsret for underskud af virksomhed som nævnt i denne bestemmelse kunne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 6, ikke fratrækkes ved opgørelsen af indkomsten. Underskud skulle derimod i henhold til bestemmelsen fremføres til modregning i positiv indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Retten fandt herefter, at klageren med rette ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 1995 var nægtet fradrag for hans andel af interessentskabet vedrørende del af interessentskabets underskud for dette indkomstår.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Der var ikke ved sagens afgørelse taget stilling til realiteten af arrangementet i sin helhed.